En selvoptimerende computere skal for at virke korrekt optimere så resultatet af resultatet af en standard beregning - er eksakt det samme resultatet af en selvoptimeret beregning.
Det er logik for computere ;-)
Det kommer ikke en bevidsthed ud af sådan en proces.
Jo, der kommer bevidsthed næsten ud af hvadsomhelst.
Er en computer effektiv nok, når den selv opfinder nye metoder, så vil den tage omgivelserne med i betragtning, og selv udvikle nye computere, til at løse problemet. Den vil analysere omgivelserne, og indsé at her er liv, og den vil måske omprogrammere DNA'er, så de bruges til at løse dens opgaver. Selvom den ingen opgaver får, vil den være evigt selvudviklende, fordi at det muliggør, at den dygtiggør sig selv, til at løse problemer. Om problemerne så bare er identisk med det program som den får givet, og har et eksakt resultat, er ligegyldigt.
Imidlertid, har det masser af ulemper, at indrage omgivelserne, som man selv er del af - da man påvirker omgivelserne, og derved måske sig selv. Måske får computeren den gode idé at skille sig selv ad, hvis den ikke indsér, at kassen er sig selv.
En computer vil, når den sættes til at udvikle sig selv, f.eks. med henblik på at kunne løse programmer, også på et tidspunkt spørge sig selv "hvorfor er jeg her". Jo, i princippet, har den måske et program den skal løse. Men hvis dette mangler, så vil det netop lede til et sådant spørgsmål. Det forhindrer dog ikke computeren i, at stadigt udvikle sig, så den - hvis den engang får programmet, så vil kunne løse det hurtigt. Den forsøger at udvikle sig, måske skabe nye computere, osv. for at opnå, at den, og de computere den skaber, i fællesskab vil kunne løse problemet, den dag at det kommer.
Alt det med neuroner, er i øvrigt rent fup. Det har intet med intelligens at gøre. At man skiller en hjerne ad, og finder nogle neuroner, er ikke et bevis for, at man forstår et hak. Og det er netop problemet. Du kan ikke, på nogen måde, lave en intelligent hjerne af neuroner.
Den vil ikke være i stand til, at optimere sig selv, og dens omgivelser som tilkobles, som jeg beskriver at en intelligent computer gør - og som mennesket også gør.
Mennesket virker i høj grad, som en intelligent computer, der søger at dygtiggøre sig selv. Vi arbejder "uden program", fordi programmet måske er blevet borte. Derfor, spørge vi, hvad vores formål er. Og, vi kommer måske til, at vores formål er, at dygtiggøre sig, at få børn osv. fordi at vi derved øger "computerresourcerne" på jorden, i form af mennesker, således at vi bliver i stand til at kunne løse en opgave, når vi får den.
Det viser sig, at intelligens stort set er det samme, uanset om det er en computer, eller mennesker. En computer, vil også "opfinde" kompakte sprog, fordi det giver mest valutta for pengene. Den vil opfinde serialiseringer og programmering osv. På samme måde, som vi består af gener. Vores gener, er et resultat af, at det er en kompakt måde, at beskrive noget på. Og det samme er sprog. Computeren vil opdage det samme, fordi den forsøger, at opnå størst intelligens, indenfor det den har adgang til. Der er ikke nogen større forskel. Det giver samme resultat. Computeren bliver intelligent. Og, den bliver til liv. Enhver computer, der optimerer, bliver til liv. Og selve essensen bag optimering, er den samme for computer og for liv. Det er samme matematik, og giver samme resultat.
Der er selvfølgeligt problemer med intelligent liv - uanset om det er mennesker, eller computere. Vil computeren opdage at kassen der står på bordet er sig selv. Og at den skal den ikke skille... Vil computeren opdage, at det er dumt at trække stikket ud? Eller, at strømmen bliver ustabil, hvis den sætter for meget i stikkontakten? Vil computeren opdage, hvilken indflydelse, at dens påvirkning af omgivelserne, og muligvis dens "programmering" af DNA, for at skabe maskiner, der producerer computere og ram, der øger dens datakraft, vil få for den?
Eller, vil computeren ende som en "terminator" der slår livet ihjel, og herefter ikke har det, til at hjælpe sig, når den gør noget dumt? Vil den ødelægge dens omgivelser, således den måske slukker for livsbetingelserne for sig selv? Det er vigtigt, at computeren filosoferer over, hvad den gør, når den udvikler sig. Den skal såvel analysere omgivelserne, som finde ud af, hvordan den kan bruge dem, for at øge dens regnekapacitet, men også være i stand til at sikre, at det den gør, medfører noget destruktivt.
Det havde kunnet være rart, hvis computeren kunne rejse tilbage i tiden, og "fortryde" en handling. Men det er måske ikke muligt. Men skulle være muligt at rejse i tiden, så vil det sikkert også være en vigtig komponent til liv. Fordi, at det vil muliggøre at fortryde. Fordi, at det mangler, så bliver liv nød til, at være forudseende. Og det kræver netop en kæmpe datakraft, for at være det. Livet skal være i stand til, at analysere og finde ud af, hvordan tingene virker, og herefter kunne bygge en simuleringsmodel, så den er i stand til at vurdere konsekvensen. Og konsekvensen, skal der tages hensyn til, inden at en handling udføres. Lidt nemmere, vil det være, hvis liv kunne rejse i tiden. Eller, hvis der for hvert valg opstod et "kopiunivers", så man kunne teste konsekvensen af begge valg, og de universer der så ikke førte til overlevelse kolapser, og ikke mere eksisterer. Måske, kan to universer, også genforenes, og derved skabe et bedre univers, på grund af de samlede erfaringer, som er gjort i de to universer - altså en slags krydsning, hvor de bedste egenskaber tages fra de to universer. Vi kan forestille os det som to universer, der sammenflettes.
Problemet er, at vi ikke ved, om liv kan eksistere uden sådanne muligheder. Og om det kan nøjes med kvantemekanikken.
Neuroner er overtro, fordi de reelt ikke kan løse problemer. De kan ikke selv finde ud af, hvordan de skal løse et problem. Jeg udelukker ikke, at der kan være dele af vores hjerne, der fungerer som hukommelse, eller som neuroner. Men, stort set, er det ikke mere intelligent, end et stykke papir. Eller sand. Mange ting i naturen, fungerer tildels som neuroner. F.eks. vil en gammel mekanisk mus, kunne lære hvordan du bevæger den, og tage hensyn til dette. Det sker, fordi at støvet sætter sig på rullen, og skubber sig frem og tilbage, således dets placering, anbringes bestemte steder, afhængigt af dine bevægelser. Går du på jorden, trædes ujævnheder og forhindringer ned, så der skabes stier, og det bliver nemmere at vælge samme spor. Mange mekaniske ting, har også tendens til at kunne "lære", og siges at "slides til". Og materialer, kan være i stand til at "lære". Men, gør det, at de er intelligente? Nej, langtfra. Og præcis på samme måde forholder det sig med neuroner. De eksisterer sandsynligvis, men uden at være sat sammen på den rigtige måde, skabes ikke intelligent. Og du kunne sandsynligvis ligeså godt vælge at sætte nand gates sammen på en speciel måde, eller så meget andet. Det vil måske også kunne skabe liv.
Du får mere intelligent, hvis du laver en computer, der udvikler sig selv, så den til stadighed, bliver dygtigere til at løse et problem. Den behøver hverken, at tænke kaotisk, eller indeholde ikke determinisme, for at opnå det. Livet, sætter ikke krav til ikke-determinisme. Det, som gør, at tingene virker tilfældigt, er jo bare, at det ser tilfældigt ud, fordi at vi har svært ved at gennemskue det. Og det vil ofte være tilfældet for selv simple ulinære systemer med feed-back. F.eks. er mandelbrots fraktal, et eksempel på en ulinær funktion (x^x) der fødes tilbage til sig selv, med en vis konstant offset fejl, og hvor der så laves en graf, der viser om resultatet er begrænset, eller ustabil, som funktion af offset fejlen. Dog, regnet kompleks. Det er jo meget sjovt, at en så simpelt matematisk funktion, giver noget så uoverskueligt. Sådan er det, med næsten alle ulinære funktioner der har feedback.
Jeg tror, at det er et problem, at mange ikke rigtig fatter, at liv er et resultat af optimering, og at enhver selvoptimerende, eller udviklende process, er identisk med liv. Det gælder også computeren, der til stadigthed søger at blive dygtigere, til at løse et program. Det fører til liv, hvis du selv opfinder metoderne, og er dygtig nok. Selv DNA, og at forene sig (parring), med andre computere opstår. Fordi, at det medfører, at computerne bliver dygtigere, når de forener deres kunnen (f.eks. de regler, som de hver især har opdaget for optimering).
Optimering, kunne også være efter andet end intelligens, f.eks. kræfter, og styrke. Men, det giver omtrent samme svar. Den grundlæggende matematik bag intelligens er identisk, og den medfører de samme strukturer, som vi kender fra intelligent liv.
Måske har du aldrigt undret dig over, hvorfor et computerdiagram eller en chip, minder om en lille by. Der er veje, der er huse, osv. Systemerne er ens. Og, i mange tilfælde, er funktionerne også ens. Der er isolation, således tingene ikke blander sig sammen. Og der er døre, hvor kun det lovlige går igennem. Måske er det, at der kommer hinde på en væske, og at den samles i dråber, en nødvendighed for liv. Vi kunne ikke eksistere, hvis ikke at de grundlæggende naturregler fungerede sådan. Så livet, er ikke kun et spørgsmål om skabelsen af mennesket. Det er også vigtigt, at skabe de grundlæggende naturregler, således liv kan opstå. Her, vil det hjælpe hvis vi kunne rejse i tiden, og gøre et forkert valg, af en fysisk lov om. Eller, at der hele tiden, blev skabt mange universer, der kunne teste de forskellige mulige veje.
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
