Finn Thomasen overvejer, om jorden bliver ustabil af mange års olieboringer:

"Jeg kunne godt tænke mig en forklaring på, at jorden i årevis har klaret sig, selv om der er pumpet millioner/milliarder tønder olie op. Fyldes der i øvrigt noget ned i 'hullerne'?"


Morten Sparre Andersen, seniorforsker hos GEUS Geopysics Department, svarer:

"Spørgsmålet antyder, at man kunne forvente, at der sker varige ændringer nede i jorden, når man henter olie op af undergrunden. Det gør der også; men selv folk, som bor lige over et oliefelt, vil normalt ikke bemærke disse ændringer.

I undergrunden findes væsker som olie og vand i porøse bjergarter (olie-reservoirer). I oliefelter er der til at starte med et betydeligt overtryk, som skyldes, at olie og gas er lettere end vand. Olien kan derfor komme op til overfladen af sig selv. Når man borer efter olie, regulerer man trykket i borehullet således, at det er højere end i reservoiret, ellers risikerer man en blow-out, som kan resultere i tab af menneskeliv og betydelige miljøproblemer.

Mens man producerer olie, sænkes trykket i porerne i reservoiret; men porerne tømmes ikke. I første omgang udvider olien sig, derefter fortrænges den nedefra af vand og oppefra af gas. Det er almindeligt, at olieselskaberne forsøger at opretholde så højt tryk som muligt ved at pumpe vand eller gas ned i et oliefelt; men det kan ikke undgås, at trykket i porerne falder, når man producerer olie.



Det er derfor almindeligt, at jordoverfladen synker lidt over store oliefelter; men det sker så udramatisk, at det sædvanligvis kun bliver bemærket, når man foretager bevidste opmålinger.

Når man bygger produktionsplatforme til søs, er det dog vigtigt at tage indsynkningen over oliefeltet med i betragtning. Det norske oliefelt Ekofisk er et eksempel på et oliefelt, hvor man i starten undervurderede indsynkningen. For at kunne fortsætte produktionen fra Ekofisk hævede man i 1986-87 platformen ca. 6 meter og byggede en over 100 m høj mur omkring lagertanken."