/rumfart

Hære af masseproducerede mikrosatellitter på vej

Fremtidig rumforskning kan byde på hele hære af mikrosatellitter, der med en størrelse på under 1x1 centimeter, let kan manøvrere sig gennem rummet. Satellitterne er baseret på en åben arkitektur med simple standarder, og kan let sættes i masseproduktion Første eksperiment med de små satellitter i rummet begynder til april.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 15. feb 2011 kl. 17:08

Forestil dig en hær af mikroskopiske satellitter, der undersøger nye planeters atmosfære, overvåger rumvejret, eller bliver sendt ned på legemer uden atmosfære for at indsamle data fra overfladen.

Sådan kan fremtidens rumforskning se ud, hvis et nyt eksperiment med såkaldte Chipsat-satellitter, der skal finde sted uden på Den Internationale Rumstation, kommer til at forløbe efter planen.

Bag den nye generation af satellitter, som består af mikrochip med alle satellitfunktioner indbygget, står forskerhold fra Cornell Universitet i New York og Strathclyde Universitet i England.

Chipsat-projektet er inspireret af Cubesat, der er baseret på små, billige satellitter, oprindeligt udviklet på California og Stanford Universitet, med en størrelse på cirka 10 gange 10 centimeter. Konceptet er dog taget et stort skridt videre og satellitterne gjort markant mindre. Samtidig skal Chipsat baseres på en åben arkitektur med simple standarder.

De nye satellitter bliver på under en gange en centimeter i størrelse og kommer til at veje blot nogle få milligram.

Fortalerne for det nye koncept mener, at de vil få en lav fremstillingspris, være lettere at integrere og kunne bevæge sig igennem rummet på en måde, som større satellitter ikke kan.

Unik fremdriftsmetode
De amerikanske og britiske forskere mener nemlig, at Lorentz-kraften, som accelererer ladede partikler på vej igennem et magnetfelt, vil kunne benyttes som fremdrift af Chipsat på grund af deres minimale størrelse og umiddelbare lighed med en ladet partikel.

Idemanden bag Chipsat, Mason A. Peck fra Cornell Universitet fortæller til The Engineer, at den nye type satellitter let kan ”svæve” ned gennem atmosfæren uden at brænde op, da de har et stort areal i forhold til deres masse.

At satellitterne både er billige og små, gør også, at der kan produceres uhyre mange ens satellitter, som kan benyttes samtidig, så der kan indsamles mange parallelle data, der kan sikre mere præcise målinger af eksempelvis planeters atmosfære og af vejret i rummet.

Indledende eksperiment på rumstationen
Forskerne fra Cornell Universitet er ved at klargøre tre printplader med chip, der skal flyve i et Nasa-eksperiment kaldet Misse-8. Eksperimentet skal sendes op med rumfærgen til april og efterfølgende monteres uden på rumstationen.

Printpladerne er bygget med kommercielle komponenter, og har til opgave at sende signaler tilbage til Jorden for at afprøve deres design, og om de kan overleve de barske forhold i rummet. Det næste skridt vil være at minimere designet til mikrochip.



15. feb 2011 kl 18:01

avatar

Peter Andersen

Energiforsyning


og har til opgave at sende signaler tilbage til Jorden for at afprøve deres design

Hvor får den strøm til at sende til jorden fra,hvis den ikke skal have en stor solcelle eller stort batteri kan den nok ikke sende med mere en et par Milliwatt og det er nok ikke optimalt]


15. feb 2011 kl 18:02

Bjarke Mønnike

Det er da først.....

....første april om halvanden måned???


15. feb 2011 kl 19:49

Peter Lykke

Re: Det er da først.....

Morsomt, Bjarke. Jeg synes nu konceptet lyder godt.

Måske kan det her være starten til at bruge rummet til noget fornuftigt, så det skal da have en chance. Powerpoint præsentationen nævner at man f.eks kan bruge dem som en slags vagtposter som kunne advare mod meteorer i den blinde vinkel mod solen.

Strøm fås på flere måder, solceller, fra solvinden eller lignende. Kommunikationen kan ske via link fra celle til celle, via en "normal" sonde der virker som link til jorden eller langsomt, "en bit af gangen" hvor cellen sparer strøm sammen til hvert burst. Nøglen er at man har masser af tid til kommunikationen. Samme med navigation og fremdrift.

Og det er formedentlig ret billigt, hvilket heller ikke er uvæsentligt.

Charles Pooley har været inde på noget af det samme med sit mikro - sattelitprojekt. Han vil sende standard kameraer med miniraketter op der skulle kommunikere via laserlys. En slags low- cost vejrsattelit eller hvad man ellers kunne bruge det til. Der er et fint foredrag på Google talk hvis I er interesseret.


15. feb 2011 kl 20:43

Bjarke Mønnike

Er det blevet til noget???

Jeg spørger bare som lyseslukker :o)


16. feb 2011 kl 08:12

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: Energiforsyning

Læs mere om deres ideer i linken ovenfor i artiklen:

Powerpointpræsentation af Chipsat
, Mvh Thomas


16. feb 2011 kl 08:27

Jakob Fromm Pedersen

Space Debris ?

Var der nogen der sagde "Space Debris" ?

Ved saa lille en störrelse kan de ikke längere trackes af Norad, og större satelliter har ikke mulighed for at undvige hvis de skulle väre saa uheldig at ramme ind i svärmen.


16. feb 2011 kl 09:43

Jens Adler Nielsen

størrelsen?

"De nye satellitter bliver på under en gange en centimeter i størrelse og kommer til at veje blot nogle få milligram. "

Det må betyde at de er utrolig tynde. Med en massefylde på 1g/cm3, så er de maks 1/100 cm tykke. Er det virkeligt sandt?

Når de er så tynde, kan elektronikken så overleve og fungere i solvind?
Levetiden må i hvert fald højest være indtil næste solar flare eller hvad?



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.