/energi

Rapport: Misdannede ålekvabber kan være skadet af hormonforstyrrende stoffer

Ny undersøgelse af nordsjællandske vandområder sandsynliggør, at hormonforstyrrende stoffer er skyld i, at ålekvabber får misdannede unger. Danmarks Naturfredningsforening frygter, at dyrelivet kan have taget skade i flere områder.

Af Daniel Rasmussen, onsdag 16. feb 2011 kl. 07:33

Stoffer som phthalater og dioxoner har længe været mistænkt for at være skadelige for mennesker og give hormonforstyrrelser. Nu peger ny forskning på, at stofferne i hvert fald virker skadelige på dyrelivet i vådområder.

Undersøgelser fra DMU viser, at der er flere misdannede ålekvabber i områderne omkring Roskilde og Frederiksværk i Nordsjælland end normalt. I begge områder findes der høj doser af giftige og hormonfyrstyrrende stoffer, fordi områderne har huset tung skibstraffik og industri.

Dermed sandsynliggør undersøgelsen for første gang, at stoffer som PCB'er, phthalater og bromerede flammehæmmere også forvolder skade på ålekvabber - og dermed muligvis også andre dyr i forurenede vådområder.

Danmarks Naturfredningsforening frygter, at dyrelivet i andre udsatte vådområder end områderne ved Roskilde og Frederiksværk også kan have taget skade.

»Jeg tror, at man kan gå ud fra, at det sikkert vil være gældende mange andre steder også,« siger Christian Poll, der er miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening.

DMUs prøver viste, at 10 procent af ålekvabbekuldene i vådområdet omkring Frederiksværk på Nordsjælland havde mere end 5 procent misdannede ålekvabbeunger i november 2010. Misdannelserne kunne også ses i området omkring Roskilde, hvor 8,2 procent af ålekvabbekuldene havde mere end 5 procent misdannede ålekvabber.

Undersøgelsen har også vist, at de to områder indeholder store mængder af forskellige hormonforstyrrende stoffer som PCB.

Ålekvabberne bliver gjort til krøblinge
Naturstyrelsen, som har bestilt undersøgelsen, understreger dog, at der ikke er noget grundlag for at sige, at der er tale om et generelt problem med, at hormonforstyrrende stoffer tilsyneladende skader fisk i vådområderne.

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget generelt. Vi ved kun, at der er fundet misdannede ålekvabber i de to områder, og at der var en forhøjet koncentration af visse stoffer i områderne,« siger Henrik Bov fra Naturstyrelsen.

Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvilke stoffer det er, der gør ålekvabberne til krøblinge. En del af de stoffer, der er fundet i områderne omkring Roskilde og Frederiksværk, er forbudt at anvende nu, men nogle af dem anvendes stadigvæk.

Skyldes misdannelserne stoffer, der stadig bliver brugt i dag, er der grund til bekymring, mener Hans Nielsen, som er landbrugsfaglig medarbejder for Det Økologiske Råd.

»Hvis det viser sig, at det er fortidens synder, der er skyld i misdannelserne, så er det gudskelov ikke et problem, der vokser. Men det kan det være, hvis det viser sig, at der er tale om stoffer, der stadig bliver anvendt,« siger han.

Forsøg i lukkede miljøer skal nu slå fast, hvilke stoffer der påvirker ålekvabberne. Misdannede ålekvabber blev første gang fundet i de danske fjorde i 2001.

Naturstyrelsen vil lave forsøg med ålekvabber i lukkede miljøer for at blive klogere på, præcis hvilke stoffer der giver ålekvabberne misdannelser.



16. feb 2011 kl 11:41

Rolf Czeskleba-dupont

undersøges også for dioxin?

Dioxin anvendes som bekendt ikke med forsæt, men opstår alligevel, hvor vi mindst forventer det. Omkring Fredriksværk kan det jo være, at det er fortidens synder fra Stålvalseværket, der gør sig gældende. Men længere nede omkring Roskilde kan man have mistanke om en mere diffus kilde, nemlig vores hyggelige brændeovne. Øget brug af dem har jo gjort, at den ellers faldende kurve for dioxinudledning til atmosfæren har taget et godt skup opad igen. Og dette. selvom Danmark har underskrevet Stockholm-konventionen der siger at alt skal gøres for at fjerne kilder til dioxinudledning. Indtil nu har staten dog prioriteret at hjælpe brændeovnsbranchen mere end ofrene for luftforureningen, herunder ålekvabberne. Siden Connie Hedegaards tid som miljøminister endda med et pseudo-argument om at træfyring ER på forhånd givet CO2-neutral. Hvad kan vi få af 'beviser' på bordet udvover de misdannede fisk?


16. feb 2011 kl 11:56

Peter Andersen

Værdier

Tænk hvad vandkvaliteten betyder for ejendomsværdierne. For 40 år siden fiskede jeg ved mange forskellige havne og moler på Sjællands østkøst - lige fra Tuborg havn til Snedkersten. jeg fik altid sunde fisk og størstedelen var netop ålekvapper, selv om der var bifangster af f.eks. ulke.

Hvis vandet nu er blevet forgiftet for ålekvapper og lign. er det stensikkert at
det heller ikke er sundt for mennesker. Ålekvapper smager som ål og har altid været en glimrende spisefisk. Hvis jeg fanger syge fisk, vil jeg tænke mig om to gg. før jeg køber hus på strandvejen. Nu er priserne pludseligt blevet alt for høje p.g.a. forureningen. Lodsejere og husejere må være stærkt interesseret i at få bragt i orden i miljøet.
Jeg stoppede fiskeri i Gudenåen da jeg fangede syge fisk for 40 år siden


16. feb 2011 kl 12:08

Carsten Thomsen

Re: undersøges også for dioxin?

Hvad kan vi få af 'beviser' på bordet udvover de misdannede fisk?

Tja, hvad med danske mænds faldende sædkvalitet ?
20 pct. af de danske unge mænd har (for) lav sædkvalitet.
Og 10 pct. af de nyfødte drengebørn har misdannede kønsorganer, og seks pct. af samtlige par behøver hjælp fra en fertilitetsklinik for at få børn.
(Tal fra 2007 (http://ing.dk/artikel/79327-fl...r)).
Og dette skyldes med garanti ikke blot bromerede flammehæmmere, phtalater, parabener, parfume og andre hormonforstyrrende stoffer - for ikke alle mennesker bruger creme, ikke alle mennesker går i bad hver dag (eller bruger deodorant), ikke alle mennesker omgiver sig med elektroniske husholdningsartikler fra gulv til loft - men alle (levende) mennesker trækker sgu vejret!
Det kunne være ønskværdigt, at de danske politikere fik øjnene op for, at der ikke blot skal stilles krav til vores fødevarer og drikkevand, men også til den luft, vi indånder, OG rette fokus mod den store forurening, som også (og især!) brændeovnene og fastbrændselskedlerne står for.
Skal der gøres noget ved dioxin-forureningen, så er det ikke gjort ved at "symptom-behandle" ved f.eks. at sende dioxin-forurenede laks fra Østersøen til Afrika - fordi det er "godt nok for dem, når de ikke spiser så meget fisk" - men derimod ved at tage fat på den allerstørste kilde til dioxin-forureningen, nemlig brændeovne og de private fastbrændselskedler.

Mht. til dioxin i vores førevarer, så skal man endelig ikke tro, at den hellige grav er velforvaret ved at købe økologiske fødevarer, eftersom at økologiske landmænd gerne må anvende asken fra f.eks. halmfyret som "gødning".
Den aske indeholder jo også dioxin, som akkumuleres på sin vej op gennem fødekæden, for til sidst at ende på middagsbordet og i sidste ende i især mænds reproduktionsorganer. Velbekomme!
Og måske kunne en del af denne dioxin fra asken måske forinden være blevet udvasket fra marken, ligesom næringsstofferne, og ende i vandløbene og dermed i de organismer, som holder til der.

Men dette ændrer naturligvis ikke det faktum, at brændeovnene og fastbrændselskedlerne stadg er den største kilde til dioxin-forurening, og at der også (og især!) skal gøres noget ved det - og helst så hurtigt som muligt.


16. feb 2011 kl 12:34

Lars Andersen

Re: undersøges også for dioxin?

Men dette ændrer naturligvis ikke det faktum, at brændeovnene og fastbrændselskedlerne stadg er den største kilde til dioxin-forurening, og at der også (og især!) skal gøres noget ved det - og helst så hurtigt som muligt.

Det mest triste er at dioxinforureningen fra brændeovne stiger, når man anvender "korrekt fyringsteknik". Dioxin dannes i større omfang i den korte, varme og iltrige fyring frem for den sodende iltfattige fyring. Den iltfattige fyring har derimod langt større problemer med partikelforurening.

Så luftspjældet gør brændeovnsejeren til en lille djævel der selv kan bestemme hvilke mutagener og carcinogener andre skal pines med i dag.

De dage hvor der medfyres særligt klor- og kobberholdigt affald, må man så bare bede til at "fyrmesteren" ikke har en dioxin-dag med ilt og høj temperatur, for så eksploderer dioxinudledningen.


16. feb 2011 kl 12:58

Lars Andersen

Ålkvabber

Naturstyrelsen, som har bestilt undersøgelsen, understreger dog, at der ikke er noget grundlag for at sige, at der er tale om et generelt problem med, at hormonforstyrrende stoffer tilsyneladende skader fisk i vådområderne.

...

Forsøg i lukkede miljøer skal nu slå fast, hvilke stoffer der påvirker ålekvabberne. Misdannede ålekvabber blev første gang fundet i de danske fjorde i 2001.

Jeg har set masser af misdannede voksne ålkvabber allerede omkring 1990 i fjorde langt fra frederiksværk. Så synderen er ikke kun den lokale industri.

Jeg kan huske at det undrede mig meget at det kun var ålkvabberne der havde misdannelser. Enten er de særligt skrøbelige, eller også er de særligt hårdføre og kan leve med misdannelserne.

Det er en sær fisk.


16. feb 2011 kl 20:14

Rolf Czeskleba-dupont

@Lars Andersen

Godt Du påpeger det dilemma, som kendetegner brændeovnsteknologien som sådan (da hjælper ingen Svanemærker, tværtimod): at man kun enten kan minimere forurenignen med de mere traditionelt kendte parametre - eller også dioxin plus et par andre forurenignskomponenter. Altså: brændeovne bliver for vidende mennesker aldrig helt stuerene. Når folk så siger at vi har levet med den teknologi i århundreder: ja, tak, men hvordan så dødeligheden ud dengang?
Nej, man må turde se erkendelserne fra high tech måleinstrumenterne i øjnene. Sådan var det også i 80'ernes internationale udredninger og debat om dioxin fra affaldsforbrændingsanlæg. Først troede alle, at høj forbrændingstemperatur i ovnene var svaret. Indtil den kætterske hypotese blev bekræftet at - uanset denne rensende ild- (gen-)opstod dioxinforbindelser i de kolde ovndele (de novo formation). Så skulle der for alvor investeres i rensningsudstyr, der ofte kun forskyder dioxin fra et medie til et andet. EU gennemførte dog en grænseværdi for luftemissioner, som brædneovnene ofte overskrider.
Men for vores emne vigtigst: som dk-tekniks eksemplariske undersøgelser fra 2001 viste (Ole Scheicher m.fl.), så var det samme (de novo formation) formentlig tilfælde i bændeovnene - her mangler bare til dato ethvert udstyr til røgrensning. Om filtrene kan klare dioxinen, står også hen i det uvisse. En køn cocktail!


16. feb 2011 kl 21:41

Johan Thomasson

Forkvabbelse.

Når man har sat sig nogle religiøse mål, så som at føre vendetta mod brændeovne, er det første der ryger den sunde fornuft.

Artiklen nævner udtrykkeligt:

- at nyere undersøgelser sandsynliggør, at hormonforstyrrende stoffer er skyld i ålekvabber får misdannet afkom.

- at phthalater og dioxiner længe har været mistænkt for at være skadeligt for mennesker og være hormonforstyrrende.

- undersøgelser viser der er flere misdannede ålekvabber i området omkring Roskilde og Frederiksværk, og de første tilfælde blev fundet i 2001.

- at undersøgelsen sandsynliggør for første gang, at stoffer som PCB'er, phthalater og bromerede flammehæmmere også forvolder skade på ålekvabber.

- at undersøgelsen også har vist at de to nævnte områder indeholder store mængder af forskellige hormonforstyrrende stoffer som PCB.

- at undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvilke stoffer det er, der gør ålekvabberne til krøblinge.

Uden at munden for fuld, kan jeg garantere at brændeovne tidligere har været langt mere udbredt end tilfældet er i dag uden ålekvabber blev misdannet. De først tilfælde af misdannede ålekvabber blev som artiklen nævner først fundet i 2001.


17. feb 2011 kl 10:31

Rolf Czeskleba-dupont

tidligere langt mere udbredt?

måske burde Du, Johan, se på statistikkerne: Til 2005 er der sket en fordobling i antallet af brændeovne i drift i DK. Og der planlæggees igen en fordobling til 2020-25.
Værsgo!


17. feb 2011 kl 11:09

Jesper Rosendal

Re: tidligere langt mere udbredt?

@ Rolf og Lars !

måske burde Du, Johan, se på statistikkerne: Til 2005 er der sket en fordobling i antallet af brændeovne i drift i DK. Og der planlæggees igen en fordobling til 2020-25.

Værsgo!

Du må lige komme lidt flere info om de der statistikker.
Fra hvornår og til 2005 er der sket en fordobling ? og hvormange styk drejer det sig om ??
Hvormange styk gælder den fordobling frem til 2025 du nævner ?

Uden at vide hvad Johan konkret tænker på, så er mit gæt at den tidligere større udbredelse han tænker på er dengang hvor stort set al opvarmning og madlavning foregik ved brændefyring og røgen steg op af skorstenen på hvert et hus i landet. Det er sket gennem hele historien så længe mennesket har brugt ild, uden at ålekvabber eller mennesker er blevet synderligt vanskabte af det.

Det er noget søgt at dreje debatten til denne artikel hen mod jeres kamp mod brændeovne.


17. feb 2011 kl 11:27

Jens Christensen

Re: tidligere langt mere udbredt?

Til 2005 er der sket en fordobling i antallet af brændeovne i drift i DK.

I forhold til... nu? 1900?

Hvem planlægger en fordobling frem til 2020? Mig bekendt er der ikke ved at blive indført brændeovnstvang nogle steder (i modsætning til de andre tvungne opvarmningsteknologier, man kan støde på). En fordobling kan måske forventes og ligefrem faciliteres, men decideret planlægning vil jeg sgu gerne se noget dokumentation for. Når du har præsenteret den, er dit 'Værsgo!' mere på sin plads.

Jeg har ikke brændeovn og vil da heller ikke have en, hvis den virkelig er så hamrende giftig som I råber op om. Desværre synes argumentationen imod brændeovne lige så skinger og biased som den man støder på i debatterne om GW, GMO, atomkraft,...

Køl ned og tænk lidt over det: Brændeovne har været den primære varmekilde indtil for relativt nyligt, så antallet er ret logisk faldet kraftigt, efterhånden som centralvarmen og senere elvarmen vandt frem. De sidste to lejligheder jeg har beboet havde spor efter nedlagte brændeovne, 2 stk. i hver, der ikke findes længere.
Hvad med alle de andre dyr, der trækker vejret og ikke misdannes? Endnu mere; der er brændovne over hele landet - er det kun i Nordsjælland, at de står tæt nok til at påvirke faunaen? I vandet?
Årsagen ligger ret sandsynligt et andet sted end i forurening med brændeovne.

Indlæggene bærer stærkt præg af, at ordet dioxin stod i teksten, hvorefter al tankevirksomhed stoppede og brændeovns-kæphestene blev trukket frem.
Kan vi vende tilbage til lidt mere gennemtænkte og nuancerede indlæg?


17. feb 2011 kl 11:44

Rolf Czeskleba-dupont

lidt flere tal, o.k.

Ifølge DMUs forskningsrapport FR 776 er combustion of wood in residential plants i Danmark steget fra 11 PJ i 1998 til 36 PJ i 2008 (s.69).
Samtidigt er dioxinemissionerne steget fra 9 til 18 g I-TEQ (internationale toksiske ækvivalenter) (s.70). Dette medførte at et tidlgiere fald i dioxinudledningerne ialt blev vendt til en stagnerende kurve mellem 20 og 25 g I-TEQ. Dioxin fra brændeovne bidrager altså med langt størsteparten af dioxinemissionerne i de senere år.
Tallene kan lyde små, men her kan man orientere sig ved EUs grænseværdi for emissionen fra affaldsforbrændingsanæggene, der blev indført i 90erne: 0,1 nanogram pr. m3 røggas! Denne grænseværdi er blevet overskredet ved emissioner fra brændeovnsskorstene - både i eksperimentelle undersøgelser, hvor tørt, rent træ blev brændt af (Schleicher 2001, omtalt i Nyt fra Miljøstyrelsen, april 2002) og i feltmålinger over lange perioder i Gundsømagle m.v.
Altså: I tæt-lave bebyggelser puster naboerne hinanden røg i åndeluften, der overskrider grænseværdien for 100 m høje skorstene.
Mon ikke vi trænger til nogel indgreb her? Relationen til ålekvabberne skal selvfølgelig undersøges nærmere, men vores mistanke er at de også er påvirkede via luft-depositionen. Dioxinen findes jo også i sedimenter under Østersøen.


17. feb 2011 kl 13:35

Jens Christensen

Re: lidt flere tal, o.k.

Fint med lidt tal på, men det ændrer ikke på, at sammenkædningen mellem brændeovne og ålekvabber er mildt sagt anstrengt.

"Dermed sandsynliggør undersøgelsen for første gang, at stoffer som PCB'er, phthalater og bromerede flammehæmmere" og "I begge områder findes der høj doser af giftige og hormonfyrstyrrende stoffer, fordi områderne har huset tung skibstraffik og industri" antyder ret kraftigt andre og mere sandsynlige årsager.
Jeg siger ikke, at brændeovne ikke forurener, men jeg vil holde fast i, at artiklen intet belæg giver for at hive dem ind i debatten her.


17. feb 2011 kl 14:38

avatar

Per A. Hansen

Endelig....

Dejligt med et indlæg, hvor det for en gangs skyld ikke er landbruget, der hænges ud som den skyldige part!
En mulig synder kunne måske være det affaldsdepot, som gennem masser af år husede sygehusets medicinrester og andet affald herfra?


17. feb 2011 kl 14:53

Niels Hansen

Re: Endelig....

Dejligt med et indlæg, hvor det for en gangs skyld ikke er landbruget, der hænges ud som den skyldige part!

Regerings seneste udmelding om at danske krav til landbruget omkring udvaskning af næringssalte skal være på højde med udlandets som Tyskland holland osv for at bla svineproduktion ikke skal flytte til disse land fra danmark pga konkurrencefordelen .

Formanden for Dansk Naturfredningsforening: Hun ser en gruopvækkende udvikling -> Den tiltagende hastighed hvormed erhvervets årligt reducerer udledning af næringssalte til vådområder, at denne hastighed er aftagende. NU kan man altså også brokke sig over landbruget gør fremskridt...

Disse hysteriske mennesker: MOn der ikke kunne være en sammenhæng mellem ekstravagante offentlige udgifter og miljøbelastninger fra bla landbrugserhvervet.






17. feb 2011 kl 15:05

Lars Andersen

Re: Forkvabbelse.

Johan Thomasson:

Uden at munden for fuld, kan jeg garantere at brændeovne tidligere har været langt mere udbredt end tilfældet er i dag uden ålekvabber blev misdannet. De først tilfælde af misdannede ålekvabber blev som artiklen nævner først fundet i 2001.

Det der er så hamrende useriøst Johan Thomasson, for det første fordi der allerede i kommentarene er gjort opmærksom på at de her misdannelser går længere tilbage end 2001, for det andet fordi du kan finde samme resultat med en simpel googlesøgning.

http://www.zin.ru/kartesh/arti....pdf

Hvorfor skal vi se faktafornægtelse fra brændeovnstilhængere gang på gang på gang?


17. feb 2011 kl 15:06

Jens Christensen

Re: Endelig....

@Niels
Dét var da årets mest uoverskuelige indlæg!

Efter at have læst det en håndfuld gange er jeg nåe frem til, at du nok mener, at regeringen vil tillade samme (højere) udledning i DK som i udlandet a.h.t. udflytningsfaren.

Hvis du har citeret formanden for Dansk Naturfredningsforening korrekt, siger hun at hastigheden hvormed at landbruget tilpasser sig kravene er aftaget; med andre ord går det langsommere end før med at få reduceret udledningerne.
Det virker som om du har fået omvendt fat i denne del og hellere vil brokke dig end at læse det igen, lidt langsommere.

Du må meget gerne anskueliggøre mulige sammenhænge mellem høje offentlige udgifter og miljøbelastninger fra landbruget.

...og hvad har indlægget så at gøre med artiklen? Der er landbruget ikke nævnt med et ord, som Per har bemærket, og som du vælger at ignorere i din kommentar til hans indlæg.
Relevans, min kære... Bare en smule, tak.


17. feb 2011 kl 15:09

Jens Christensen

Re: Forkvabbelse.

- og hvorfor skal vi høre om brændeovne overhovedet, når det ikke har en skid med artiklen at gøre?


17. feb 2011 kl 15:21

Niels Hansen

Re: Endelig....

@Jens

Formanden for DN har udtalt at siden 2003 er udledningen af næringssalte fra landbruget aftaget til vådområder og årligt reduceres denne udledning nu mindre procentvis.

Hun så gerne at hvis reduktionen havde være 3 % årligt at denne procent så steg i stedet for at falde til måske 2 %.

Det finder damen altså alarmerende!


17. feb 2011 kl 15:23

Jens Christensen

Re: Forkvabbelse.

@ Lars

Den sikkert udemærkede undersøgelse, du henviser til, fremhæver bl.a., at "The association between different skeletal malformations in fishes and water
pollution has been suggested to be very complicated and dependent on the contaminants, their concentration in the water column, fish ability to excrete or accumulate them and probably other factors."
Man ved med andre ord ikke andet, end at de er udsat for noget forurening, de ikke kan tåle.

Igen, hvilken relevans har lige brændeovne her? (udover at de er velegnede til afskaffelse af kæpheste) ;o)


17. feb 2011 kl 15:26

Niels Hansen

Re: Endelig....

Du må meget gerne anskueliggøre mulige sammenhænge mellem høje offentlige udgifter og miljøbelastninger fra landbruget.

Hvis man skal kradse 700 mia ind i skatter mm årligt bruges en del af disse 700 mia til lønninger til hænder i det offentlige og disse hænder kan nu ikke plukke ukrudt i landmandens mark og han må bruge Roundup for at fjerne dette ukrudt.


17. feb 2011 kl 15:35

Jens Christensen

Re: Endelig....

@Niels

Set fra hendes stol er det da også skidt, hvis udledningen af næringssalte fra landbruget reduceres mindre procentvis.
Der er en dobbelt-negation i sætningen. Hvis reduktionen mindskes, tager det dermed længere tid at nå målet - det skal da bekymre hende.

disse hænder kan nu ikke plukke ukrudt i landmandens mark

- mens havde vi færre offentligt ansatte ville der være flere, der gik rundt med hyppejern?
Hvis du ser på markedsprisen for afgrøderne, kommer du nok tættere på en forklaring på, hvorfor bonden vælger at sprøjte fremfor at luge i hånden.


17. feb 2011 kl 15:45

Lars Andersen

Re: Forkvabbelse.

Igen, hvilken relevans har lige brændeovne her? (udover at de er velegnede til afskaffelse af kæpheste) ;o)

Fordi brændeovne er en af de alvorligste kilder til dioxinudledning i Danmark.
http://ing.dk/artikel/97944-pr...oder

Hvad værre er at brændeovnene også udleder en masse PAH og partikler der både skaber en cocktailvirkning og også fungerer som transportør af dioxinen så den kommer ud over havet. Solens stråler kan ikke nedbryde dioxinen i havet, hvor den istedet kan finde ind i fødekæden uden naturlig nedbrydning.


17. feb 2011 kl 15:48

avatar

Per A. Hansen

Re: Endelig....

@Niels,

Hvis man skal kradse 700 mia ind i skatter mm årligt bruges en del af disse 700 mia til lønninger til hænder i det offentlige og disse hænder kan nu ikke plukke ukrudt i landmandens mark og han må bruge Roundup for at fjerne dette ukrudt
'
- ganske rigtigt, vi kunne måske gøre som Mao under kulturrevolutionens tid - sætte professorer og lærerne ved læreanstaterne ud i markerne og samle glimmerbøsser, galmyg etc. med håndkraft. (Fr. Bishop er sikkert en kvalificeret dame til den opgave, jeg ville være tryg ved at hun lod de gavlige insekter være) . Men det hjælper ikke på ålekvabberne.
Det var phthalaterne der fange mit øje. For en del år siden var miljøbevægelserne i oprør, de havde hørt at et stråforkortningsmiddel indeholdet dette stof, der havde effekter på sædkvaliteten.
Den sag diskuterede jeg ret intenst med Kåre Fog i den trykte udgave.
Det er da postivit, at man har forladt denne teori - det omtalte stof fra en af stråforkorterne var af den kortkædede type, det er de langkædede phthalater, der har en vis effekt på sædkvaliteten.
Men hvem har i grunden undersøgt de stoffer, der belv udvasket til Roskilde Fjord, som stammede fra sygehustes mageårige deponering i det frie? Var det ikke en opgave for RUCs miljøsektion?
Der er vist nogen, der sover lidt i timen?
(PS: Man skal nu passe på med ukrudtssprøjtninger med glyphosat, den slår også kulturplanter ihjel, men det har jo ikke noget med ålekvabber at gøre, så det venter vi med til en anden gang)


17. feb 2011 kl 15:57

Jens Christensen

Re: Forkvabbelse.

Som det direkte står, regner man med at misdannelserne skyldes "stoffer som PCB'er, phthalater og bromerede flammehæmmere", mens du hænger fast i, at dioxin også er nævnt, og derfor må og skal det være brændeovne, der står bag. At du ikke selv kan se, hvor tynd en sammenhæng du farer i blækhuset på, finder jeg en smule skræmmende.

Jeg siger ikke, at brændeovne ikke også har noget at skulle have sagt (hvor skulle jeg vide det fra, når forskerne ikke en gang kender årsagen), men jeg bliver træt langt ind i sjælen når debatten skal forplumres og skævvrides af kæpheste, der partout skal hives af stalden.
Det er netop den slags fanatisme, der risikerer at skubbe folk væk fra et sikkert glorværdigt mål, i dette tilfælde din kamp mod brændeovne.


17. feb 2011 kl 16:01

Niels Hansen

Re: Endelig....

Set fra hendes stol er det da også skidt, hvis udledningen af næringssalte fra landbruget reduceres mindre procentvis.
Der er en dobbelt-negation i sætningen. Hvis reduktionen mindskes, tager det dermed længere tid at nå målet - det skal da bekymre hende.

@Jens


Jammen hun kan da ikke tillade sig ved evindelige og ubegrundede 68'er følelsesaversioner at forlange alt mellem himmel og jord, som driver industriernes omkostning i himlen og med øget miljøbelastning til følge.

Hvorfor skal vi i danmark drikke urenset drikkevand fuld af skidt og møg med forsvindende lille dele og totalt ufarlige mængder af landbrugets sprøjtegifte og herunder nedsivning i øverigt fra industriens efterladenskaber. Alle andre lande renser deres dikkevand via kulfiltre.

Industrien og landbruget ved udmærket at de skal træde varsomt i forhold til naturen som de til fulde lever op til bortset fra nogle kriminelle elementer som til alle tider vil forekomme.


17. feb 2011 kl 16:14

Jens Christensen

Re: Endelig....

Det er så din mening. Hun har en anden, og ellers ville hun næppe være formand for DN. Væn dig til det.
Den øgede miljøbelastning er nu ellers netop hvad DN prøver at undgå, men det er måske undsluppet dig?

Hvorfor tror du, at andre lande er nødt til at bruge kulfiltre?
(Hvis du ikke synes at vandet er renset godt nok, kan de såmænd også installeres hjemme hos dig selv).

Mener du seriøst at industri og landbrug af sig selv vil holde de samme niveauer for udledning som i dag, hvis reglerne blev fjernet? :oD

Du mangler stadig at fortælle, hvilken relevans dit indlæg har i forhold til artiklen.


17. feb 2011 kl 16:20

Niels Hansen

Re: Endelig....

Per

Ja! Kamerat Mao.. En sand folkekær leder i mange af fru Bishops medlemskarers øjne.

Hvor mange mon dette udyr har myrdet til bjældeklang af naive og totalt uvidende miljøfantaster (læs:68'ere).

Ja ærlig talt hvor dum har man lov at være.


17. feb 2011 kl 16:29

Niels Hansen

Re: Endelig....

Den øgede miljøbelastning er nu ellers netop hvad DN prøver at undgå, men det er måske undsluppet dig?

Jens

DN er da bedøvende ligeglad med miljøet! Det er da bare sådan nogle kæphæste til at holde sammen på den hysteriske medlemsskarre.

Det er jo en identitet!

Hvis du vil mindske miljøbelastningen så skær kraftigt i statsbudgettet og fyr betydelig del af alle statsansatte feks luk alle børnehaver lade kvinderne blive hjemme for at passe børn.

Jeg kan da hurtigt halvere forbruget af brandstof til transport på den måde. Luk plejehjem og lad familierne tage sig af deres gamle osv

Hvis miljøet er så magtpåliggende for DN så må de da være de første til at sige ja hertil!


17. feb 2011 kl 16:34

Jens Christensen

Re: Endelig....

Beklager Niels, men dine holdninger har for lidt at gøre med den reelle virkelighed og især dens betingelser til at jeg kan bruge mere tid på at diskutere med dig.

God vind, og god fornøjelse med dit åbne og lyse sind.


17. feb 2011 kl 16:40

Niels Hansen

Re: Endelig....

Hvorfor tror du, at andre lande er nødt til at bruge kulfiltre?
(Hvis du ikke synes at vandet er renset godt nok, kan de såmænd også installeres hjemme hos dig selv).

Fordi der er for høje koncentrationer af landbrugets sprøjtegifte i drikkevandet.

I danmark lægger i kilometervis af nye rør ud for at trække vand fra nye vandboringer og lukker de gamle boringer.

Om 10 - 20 år er de gamle boringer i orden igen og kulfiltret kan aftages i tyskland.


17. feb 2011 kl 17:39

Lars Andersen

Re: Forkvabbelse.

Som det direkte står, regner man med at misdannelserne skyldes "stoffer som PCB'er, phthalater og bromerede flammehæmmere", mens du hænger fast i, at dioxin også er nævnt, og derfor må og skal det være brændeovne, der står bag.

Læser du rapporten frem for journalistens refereat, så indgår dioxin og dioxinligende PCB som nogle af hovedsynderne.

http://www.ft.dk/samling/20101....pdf
Side 31:
Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer peger på kobber, organotin, PAH’er, dioxin og dioxinlignende PCB’er samt bromerede flammehæmmere som stærke kandidater til at være årsag til de observerede misdannelser.


18. feb 2011 kl 08:31

Jens Christensen

Re: Forkvabbelse.

Jeg kan godt læse. Du cherrypick'er stadig, Lars.


20. feb 2011 kl 14:39

Lars Andersen

Re: Forkvabbelse.

Jeg kan godt læse. Du cherrypick'er stadig, Lars.

Kald det bare cherrypicking. Sådanne lavthængende frugter skal selvfølgelig høstes. Det skylder vi da os selv og ålekvabberne.

Foruden at fjerne en kvantitativ stor del af ingredienserne i den kemicocktail der skaber de her misdannelser, så gør vi også forskernes resternede arbejde nemmere. Der er mindre kemi og færre forurenere at sætte ind overfor.

Fjerner du en dominerede punktkilde, så kan de diffuse og mindre kilder heller ikke skjule sig. Det er essentielt at tage fat på problemet, der hvor det er.


06. dec 2011 kl 07:24

Johan Thomasson

Re: tidligere langt mere udbredt?

Måske skulle du Rolf, glemme statistikkerne et øjeblik og erkende der var en verden før 2005.


06. dec 2011 kl 10:06

Jan Damgaard

Re: tidligere langt mere udbredt?

Se blot på de gamle huse og boligblokke, der stadig eksisterer, og tæl antallet af skorstene. Er der flere etager lægges de til. Så er der tal på antal brændeovne, læg dertil et køkken, et vaskeri osv. Så for snart 70 år siden var der flere brændeovne end der var mennesker i Danmark. I dag er det mindre end hver tiende husstand, så logikken mangler.

Der står:

Undersøgelser fra DMU viser, at der er flere misdannede ålekvabber i områderne omkring Roskilde og Frederiksværk i Nordsjælland end normalt. I begge områder findes der høj doser af giftige og hormonfyrstyrrende stoffer, fordi områderne har huset tung skibstraffik og industri.

Så hvad med at se på fordelingen af disse fund sammenholdt med andre miljødata.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk