/produktion

Energiafgifter presser storforbrugende virksomheder

Danmark har Europas højeste energiafgifter på industri, og derfor vil DI have fritaget de mest energiintensive virksomheder for afgift.

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk, søndag 13. feb 2011 kl. 10:00

Danmark ligger i den absolutte top blandt EU-landene, når det gælder energiafgifter på industrien. Det belaster, ifølge erhvervsorganisationen DI, landets industri og mindsker virksomhedernes lyst til at lægge energiintensiv produktion i Danmark.

»Omkostningerne til energi i virksomhederne er blevet en stor post. Staten burde fritage de mest energiintensive virksomheder helt for energiafgift,« siger Troels Ranis, der er chefkonsulent i DI's afdeling for Energi og Klima. Han henviser til en netop offentliggjort opgørelse fra EU's statistikkontor, der viser, at Danmark ligger øverst på listen, når man sammenligner de energiafgifter, der opkræves hos industrien.

Eurostat konstaterer, at de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge har et væsentligt højere afgiftstryk end gennemsnittet. Modsat ligger en række østeuropæiske væsentligt under gennemsnittet.

Afgiftstryk vokser

Taler man kun om industrien, ligger Danmark forrest med afgifter på omkring 970.000 kr. pr. ton olieekvivalenter (TOE). Danmark er dog tæt fulgt af Storbritannien og Tyskland, på 820.000 og Italien på omkring 745.000 kr. pr. TOE.

Tallene fra Eurostat stammer fra 2007, og ifølge Troels Ranis er afgiftstrykket i Danmark i mellemtiden blevet endnu højere.

Regeringen bestemte i forbindelse med skattereformen i 2009, at virksomhederne fra januar 2010 skulle betale 7,8 procent af den energiafgift, som forbrugerne betaler. Tidligere fik virksomhederne fuld kompensation for energiafgiften.

»Afgiften på procesenergi bliver godtgjort i det meste af Europa, men den bliver ikke mere fuldt kompenseret i Danmark. Det betyder, at det bliver ekstra svært at være en energiintensiv virksomhed i Danmark,« siger Troels Ranis.

Regeringen havde planlagt, at energiafgiften skulle stige fra 7,8 procent til godt 25 procent fra januar 2013, men den udmelding blev trukket tilbage i maj sidste år.



13. feb 2011 kl 10:13

avatar

Morten Lind

Og landbruget

Jeg synes sør'me også at de landmænd der bruger aller mest nitrat og fosfat, skal fritages for at måtte nedsætte deres forbrug! Det er jo specielt synd for netop dem.

Nå, nej, vent nu, ALLE landmænd er vist lige blevet fritaget for at skulle nedsætte deres forbrug ... glem det.


13. feb 2011 kl 10:32

Anders Jakobsen

Hvor skal afgiften pålægges

Man kan pålægge ennergiafgift flere steder i den kapitalistiske kæde og det mest fornuftige sted at pålægge den ville være som momsen, lige før forbrugeren tager varen i anvendelse. Så ville alle firmaer stilles lige, udenlandske som danske, både på hjemmemarked og på eksportmarkederne. Og hjemlige producenter med typisk stort hjemmemarked vil stadig have stor incitament til at skære CO2 udledningen i produktionen for at væle skattebyrden forholdsvist mere over på producenter der ikke laver de overvejelser, typisk udenlandske, og derved giver dem et konkurrencemæssigt forspring til tiden efter <100USD/tønde og for kernefusion.

Det svære er selvfølgelig at bestemme den udledning af CO2 der har været forårsaget af produktionen af en bestemt mængde vare, især hvis den kommer fra, say, Kina.

Jeg skrev for et år siden en kronik om en mulig løsning:

http://docs.google.com/View?id...k8hc


13. feb 2011 kl 10:50

Poul Petersen

Virksomhederne er nærsynede

Hvis de tænlte lidt mere langsigtet, ville de snart indse, at energipriserne bliver endnu dyrere i fremtiden pga. udbredt mangel på fossile brændsler.
Derfor skulle de allerede nu arbejde målrettet på, at blive Co2 neutrale, og omlægge hele deres energiforbrug til ikke fossil energi.

Det koster nogle penge her og nu, men vil på sigt betyde, at de vil stå meget stærkt i konkurrence senere, da deres energiudgifter vil være langt lavere, end hvis de kører videre med fossile energikilder.

Får de ikke stillet om i tide, kommer de til at lukke - afgiver eller ej, da deres udgift til energi bliver så høj, at produktionen bliver regulært tabsgivende.

Viksomhederne står kort og godt i en vind eller forsvind situation, men de er endnu ikke kommet til den erkendelse, og hænger derfor i bremsen. Mange af dem vil komme så sent igang, at prisen for at lægge om bliver for høj, da de produkter der skal burges til omstillen stiger i pris med stigende fossile energipriser.

Kun de virksomheder, som i tide får lagt om, og som evt har indtænkt en stor egenproduktion af energi, vil kunne overleve.

Desværre lader det til, at erhvervslivet generelt er stort set "tonedøve" omkring energispørgsmålet, peakoil problematikken osv. Det var dog måske en øjenåbner, da det i den forløbne uge kom frem, at Saudierne har overdreet deres oliereserver med ca. 300 milliarder tønder, og at sauiderne p.t. kører på maks.produktionen, og dermed reelt har tabt evenen til at påvirke oliepriserne gennem ændringer i produktionen.

Det er så afgjort ved at være sidste udkald.


13. feb 2011 kl 11:06

Svend Ferdinandsen

970.000kr afgift?

Det kan da ikke passe. Olie koster omkring 9000kr/1000l så afgiften kan da umuligt være så stor. Er det decimal skilletegnet den er gået galt med.


13. feb 2011 kl 11:51

Hans Henrik Hansen

Re: Virksomhederne er nærsynede


Det koster nogle penge her og nu, men vil på sigt betyde, at de vil stå meget stærkt i konkurrence senere, da deres energiudgifter vil være langt lavere, end hvis de kører videre med fossile energikilder

- det hjælper da fedt at kunne skue det (potentielle) grønne paradis 40 - 50 ude ad tidsaksen, hvis virksomheden om 1 - 2 år grundet manglende konkurrenceevne må dreje nøglen om/(e)migrere for blot at overleve!


13. feb 2011 kl 12:06

Poul Petersen

Re: Virksomhederne er nærsynede


Det koster nogle penge her og nu, men vil på sigt betyde, at de vil stå meget stærkt i konkurrence senere, da deres energiudgifter vil være langt lavere, end hvis de kører videre med fossile energikilder

- det hjælper da fedt at kunne skue det (potentielle) grønne paradis 40 - 50 ude ad tidsaksen, hvis virksomheden om 1 - 2 år grundet manglende konkurrenceevne må dreje nøglen om/(e)migrere for blot at overleve!

Om de lukker et par år før eller senere betyder vel ikke det store.....
Desuden er det allerede nu for mange virksomheder tæt på at være rentabelt at skifte til andre energityper, eller starte en egenproduktion af energi.
Om det er rentabelt eller ej, afhænger af hvor mange år du vælger at afskrive investeringerne over.

Hvis man allerede nu er klemt pga. energipriserne kan man lige så godt lukke nu, som at tabe penge ved at opretholde en urentabel produktion.

Det tager tid at skifte over, og hvis virksomhederne ikke kommer igang nu, så bliver de så at sige fanget på det forkerte ben, idet energiprisen kan rykke meget opad på meget kort tid.

Man bør gøre sig sine overvejelser, f.eks. ved hvilken energipris (f.eks. olie) produktionen bliver urentabel, og så gøre klar til at skifte til VE.

I mellemtiden kan man arbejde med at optimere energiforbruget. Der spildes utroligt meget energi, så der er meget at hente, men på sigt er det en omlægning til VE samt egenproduktion, der skal gøre vores virksomheder konkurrencedygtige.

Når olieprisen de 140 dollar eller over, så er VE mere end konkurrencedygtig.


13. feb 2011 kl 12:20

Jakob Rasmussen

Re: Virksomhederne er nærsynede




Om de lukker et par år før eller senere betyder vel ikke det store.....

Desuden er det allerede nu for mange virksomheder tæt på at være rentabelt at skifte til andre energityper, eller starte en egenproduktion af energi.

Om det er rentabelt eller ej, afhænger af hvor mange år du vælger at afskrive investeringerne over.



Hvis man allerede nu er klemt pga. energipriserne kan man lige så godt lukke nu, som at tabe penge ved at opretholde en urentabel produktion.

Det er for mig at se en utrolig ensidig tankegang over for landets erhvervsliv.
Og det er en total mangel på situationsfornemmelse og jordforbindelse, at tro at rentabiliteten kun er et spørgsmål over hvor mange år man kan afskrive det over.


13. feb 2011 kl 12:46

Poul Petersen

Budskabet er enkelt

Det er ikke noget med holdning til virksomhederne at gøre - det er de globale priser på energi - læg om eller virksomhedens produktion bliver på sigt urentabel.

Så enkelt er det - der er ikke så meget at forstå - og det handler ikke om så meget politik, men om prisen på fossilt brændsel.

Formår vi at lægge om før andre, står vi efterfølgende med en kæmpe konkurrencefordel.

Derfor et det en gode ide at lægge pres på så der bliver lagt om

Det er faktisk meget enkelt at forstå...


13. feb 2011 kl 13:01

Poul Petersen

Citat

Fra anden artikel på ing:

Ombygningen til flis er altafgørende for Dalum Papir i dag. Havde vi kørt med gas i dag, måtte fabrikken lukke, for gas koster mindst det dobbelte af flis,« siger Morten Brunse.

Dalum Papir er i dag i høj grad også en energivirksomhed.

»Før var Dalum Papir bygget op om papirteknik, men i dag er energiafdelingen ligeværdig. Vi har ingeniører, som hele tiden regner på vores energieffektivitet. Vi har også samarbejde om Syddansk Universitet om energieffektivitet,« siger direktør Jesper Olsen.

»Der er ingen tvivl om, at det er vores overlevelse, at vi kan kombinere papirproduktion og energi,« supplerer Morten Brunse.


13. feb 2011 kl 13:32

Thomas Vesth

Re: Citat

Ombygningen til flis er altafgørende for Dalum Papir i dag. Havde vi kørt med gas i dag, måtte fabrikken lukke, for gas koster mindst det dobbelte af flis,« siger Morten Brunse.

Ja umiddelbart burde vi sige "sådan", men ak nej.

Poul Petersens opfattelse er desværre misvisende og ude af trit med den overordnede energifilosofi og uafhængighed af fossilt brændselt set som en international løsning.

Såfremt alle gjorde som Dalum, ville priserne på biomasse eksplodere, som igen vil medføre til akut fødevaremangel i store dele af verden. Altså millioner af mennesker vil dø af sult.

Det næste er jo faktum omkring energiafgifter, såfremt alle gjorde som Dalum, ja så vupti var afgifterne steget eksplosivt på biomasse. Her er man allerede igang med at lægge afgifter på biomasse, thi man mangler penge i statskassen.

Så desværre er det ikke så ligetil.

Så er der den hykleriske vinkel, hvor vi i Danmark ofte udtaler os som foregangsland. Det skyldes vindkraft, ligesom vores energiforbrug er faldet. Faldet skyldes primært at vi netop har sagt farvel til flere hundredetusinde arbejdspladser, særlig i den energitunge del af erhvervslivet. Men så importerer vi blot de samme varer som vi tidligere producerede. De er blot produceret under energimæssige dårligere forhold, hvorfor Danmarks reelle energiforbrug et betydeligt forøget og for den sags skyld teknologisk dårligere mht. forurening.

Så kære Poul, det er meget vel enkelt at forstå, men åbenbart ikke så enkelt, at vi er enige.


13. feb 2011 kl 14:43

Jakob Rasmussen

Re: Citat





Såfremt alle gjorde som Dalum, ville priserne på biomasse eksplodere, som igen vil medføre til akut fødevaremangel i store dele af verden. Altså millioner af mennesker vil dø af sult.

Thomas
Overdrivelse fremmer forståelsen. Men der er i Danmark så vidt jeg husker et potentiale på mere end 162 TJ uudnyttet biomasse.
Der er med andre ord lang vej til at påstå, at en øget brug af biomasse skulle påvirke fødevaresituationen i verden.
Dalum Papir´s udnyttelse af spildvarme er og bliver en rigtig solstrålehistorie for udnyttelse af industrieloverskudsvarme.


13. feb 2011 kl 15:30

Poul Petersen

Re Thomas

Dalum valgte biomasse, og straks tror du at alle skal bruge biomasse. Afstå venligst fra denne trivielle afledningsmanøvre, fra det reelle problem:

At industrien står over for konkurs såfremt de ikke skaffer sig billig VE, da de forssile brændsler bliver for dyre.

I Artiklen fra Dalum, siges det jo krystal klart - havde man ikke gjort dette, så var man allerede lukket, idet gas olie m.v. var for dyrt.

Hvilket i ovenstående er det du ikke fatter?

Jeg fornemmer, at du ikke fatter det større billede / sammenhæng:

Enhver virksomhed, som skal bruge energi, må fremover nøje overveje hvorfra den skal skaffes, og herunder om man selv skal fremstille den.

Alt din ævle bævle om døde mennesker og hvad ved jeg er jo irelevant i denne forbindelse.
Det som det handler om, er at få vores virksomheder væk fra dyre fossile energikilder og over på VE, som i sagens natur er billigere, da de kan genskabes. Da de ikke selv fatter problematikken, må de have lidt "hjælp" evt via afgifter

Fatter man som virksomheden ikke overstående, så må man se en snarlig konkurs i øjnene. Allerede ved 140 dollars pr tønde olie, bliver mange produktioner urentable.

Det daglige energispild skal naturlgvis reduceres, da den billigste energi, er den der ikke er behov for. Og jo mindre et energisystem, der skal etableres, jo billigere bliver det.

I "gamle" dage lagde man altid fabrikationen der, hvor der var nem og billig energi til rådighed, dvs. tit ved vandløb.

Virksomhederne kan fremover ikke længere forlade sig på, at der bare kan købes billig energi på det frie marked, for der vil ikke være nogen energi der er billig. Al energi bliver dyr, og dyrest bliver de fossile brændsler. Derfor er overgangen til VE nøglen til en konkurrencedygtig industri / erhverv.

For Dalum, som det med al ønskelig tydelighed fremgår af artiklen, var det ganske enkelt et spørgsmål om at skaffe sig billig energi, og ikke spilde noget af den, for helt enkelt at overleve som virksomhed.

Det er denne simple sammenhæng, de fleste ikke fatter. De fatter heller ikke, at om relativt få år, så skal energi tænkes ind i alt, da det bliver den afgørende knapfaktor i de fleste produktioner, samt i transporten.

Om man så vil skaffe sig energien fra sol, vind eller biologiske kilder bliver vel individuelt.



13. feb 2011 kl 17:08

Nils Peter Astrupgaard

Re: Hvor skal afgiften pålægges

Man kan pålægge ennergiafgift flere steder i den kapitalistiske kæde og det mest fornuftige sted at pålægge den ville være som momsen, lige før forbrugeren tager varen i anvendelse.

NEJ !!!!!!!!!!

Den er helt, helt gal.

Afgiften skal lægges på primærenergien. Vores sindsyge afgiftssystem skævvrider i den grad energimarkedet og mulige genbrugs-/overskudsvarmeløsninger mv. Et klart eksempel er elafgiften, som netop ligger i forbrugsleddet.

Et eksempel som flere gange har været diskuteret er varmepumper - direkte drevne eller eldrevne fra en gasmotor 2 meter væk. Jeg tror ikke jeg behøver uddybe nærmere.


13. feb 2011 kl 17:29

Flemming Ulbjerg

Hvor stort er problemet egentligt.?

For olie og gas er gældende at prisen for energi og de SAMLEDE afgifter er af nogenlunde samme størrelsesorden. For almidelige forbrugere.

Det er derfor lidt vanskeligt at se det helt store, fordi de virksomheder, der før fik hele afgiften retur, nu må nøjes med ca. 92% retur.

Udsvingene i energipriser overstiger langt denne beskedne afgift.

Men det kunne jo få en fremsynet virksomhed til at overvveje om der ikke var en enkelt energioptimeringsmulighed. ? Og så være MERE konkurrencedygtig med fremtidens forventeligt højere energipriser. Afgifter eller ej.
De meget lave afgifter i Østeuropa, har jo ihvertfald ikke øget effektiviteten. Vel.?


13. feb 2011 kl 19:29

Anders Jakobsen

Re: Hvor skal afgiften pålægges

Man kan pålægge ennergiafgift flere steder i den kapitalistiske kæde og det mest fornuftige sted at pålægge den ville være som momsen, lige før forbrugeren tager varen i anvendelse.

NEJ !!!!!!!!!!

Den er helt, helt gal.

Afgiften skal lægges på primærenergien. Vores sindsyge afgiftssystem skævvrider i den grad energimarkedet og mulige genbrugs-/overskudsvarmeløsninger mv. Et klart eksempel er elafgiften, som netop ligger i forbrugsleddet.

1: Hvordan lægger du afgift på primærenergien ved produktion af fjernsynskærme i Kina?

2: Hvordan kan du sætte mit forslag lig med den nuværende elafgift? Er du sikker på om du overhovedet har forstået det jeg foreslår?


13. feb 2011 kl 19:47

Thomas Vesth

Re: Citat

Jacob
Udnyttelsen af vores nationale biomasse bliver som så mange andre produktioner ekpansivt dyrere.

Dette bygger jeg på rigtig mange år tæt på biogasproduktion, hvor der optages en del biomasseproduktier. Her kan ses voldsomt stigende priser indenfor de sidste 5 år samtidig med at man begynder at pålægge afgifter.

Indenfor de sidste 5 år er de stigende priser helt klart lig med stigende fødevarepriser i verden. Og mange steder betyder det netop hungersnød, masser af dødsffald. Så Poul må da meget undskylde at jeg tillader mig at se løsningen som overordnet energiløsning, men det er altså et væsentligt punkt.

At virksomhederne også skal deltage i at søge effektive løsninger er jeg da meget enig i, men politisk bliver man da nød til at tage konkurrenceevnen meget seriøst.


13. feb 2011 kl 20:26

Jakob Rasmussen

Re: Citat

Jacob

Udnyttelsen af vores nationale biomasse bliver som så mange andre produktioner ekpansivt dyrere.



Dette bygger jeg på rigtig mange år tæt på biogasproduktion, hvor der optages en del biomasseproduktier. Her kan ses voldsomt stigende priser indenfor de sidste 5 år samtidig med at man begynder at pålægge afgifter.

Thomas
Jeg er jo bekendt med, at vi begge har tilknytning til fjernvarmebranchen og fjernvarmeproduktion på biomasse. Men jeg kan ikke nikke genkendende til dine påstande om at biomasse skulle blive ekspansivt dyrere.


13. feb 2011 kl 20:34

Nils Peter Astrupgaard

Re: Hvor skal afgiften pålægges



1: Hvordan lægger du afgift på primærenergien ved produktion af fjernsynskærme i Kina?



2: Hvordan kan du sætte mit forslag lig med den nuværende elafgift? Er du sikker på om du overhovedet har forstået det jeg foreslår?

Energiafgifter skal ligge på primærbrændslet - og ideelt set skulle de være ens over hele verden. Hvis vi i DK skulle lægge dem tilsidst ligesom momsen, så skævvrider vi endnu mere.

Du kan ikke regne fra primærenergi til elafgift hos slutbrugeren i DK uden allerede dér at lave forvridninger.

Det bliver - som du selv skriver - endnu sværere at konstatere hvilket energimix, der ligger bag en tilfældig kinesisk vare og vi kan ikke under WTO opkræve denne afgift. Derfor har det alligevel ingen gang på jord at opkræve energiafgifter sidst i handelsleddet - hos forbrugeren.

Afgifter skal ligge i konverteringsleddet - altså der hvor man benytter råvaren.


14. feb 2011 kl 02:46

Òli Hans Hansen

Til hvad?

"Det er så afgjort ved at være sidste udkald.".... Til hvad?
Mere globalisering eller flere afgifter?

Vi har jo lige reddet bankerne. Hvor regningen på flere milliarder blev sendt til den enkelte skatteborger.


14. feb 2011 kl 09:43

Steen Larsen

Re: Hvor skal afgiften pålægges



Energiafgifter skal ligge på primærbrændslet - og ideelt set skulle de være ens over hele verden. Hvis vi i DK skulle lægge dem tilsidst ligesom momsen, så skævvrider vi endnu mere.

Der bliver aldrig enighed om dette over hele verden! Så når vi lægger afgifter på industrien ender vi bare med at flytte produktionen væk fra Danmark.

Samtidig vil de almindelige forbrugere gå mere og mere over til at bruge deres egne brændeovne med ikke afgiftsbelagt brændsel. Det ser vi allerede i forbindelse med forureningen fra de mange brændeovne. Efter træ, flis, halm, piller, etc. kan man jo også brænde affald (deljligt!) - Hvis den danske energipolitik fortsætter som nu ender det nok med at samfundets svage må ud at lede efter tørre ekskrementer for at få lidt varme om vinteren. :-(


14. feb 2011 kl 09:50

Thomas Vesth

Re: Citat

Thomas

Jeg er jo bekendt med, at vi begge har tilknytning til fjernvarmebranchen og fjernvarmeproduktion på biomasse. Men jeg kan ikke nikke genkendende til dine påstande om at biomasse skulle blive ekspansivt dyrere

Jaco det skyldes, at du sikkert har en indgang til flis eller lignende. Ved biogasproduktion anvendes helt andre produkter ud over gyllen, og disse ligger ofte tæt på fødevareproduktion, hvorfor priserne er følsomme.


14. feb 2011 kl 09:53

Hans Henrik Hansen

Re: Til hvad?


Vi har jo lige reddet bankerne. Hvor regningen på flere milliarder blev sendt til den enkelte skatteborger

- det er nok et spørgsmål, hvor mange Gkr., der netto udredes af skatteyderne: Det meste af regningen betales faktisk af de 'puljemidler', som de overlevende banker har bidraget til.
Og de beløb, der er udbetalt af den offentlige kasse, skal modregnes den ret betydelige renteindtægt, staten kan indkassere fra 'bankpakke 2'.
(Dette er faktisk årsagen til, at Danske Bank har så travlt med at få tilbagebetalt sine lån til staten).


14. feb 2011 kl 16:30

Boe Jørgensen

ENERGIAFGIFTER kan blive positive for

Dalum papirfabrik er et god eksempel.
Et andet eksempel er ALFRD OG KATRINES tomatgartneri.
De har ders eget kraftværk . Kølevandet varmer drivhusene
Overskudvarme lagres i en isoleret kæmpetank.
Jeg er gammel energi spare nørd og blev dybt imponeret
CO2 fra kraftværket får tomaterne til at vokse hurtigere kontakt
Jess Nøbølle E-mail: jn@tomater.dk
Boe Jørgensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.