Glaskugler erstatter gift i selvrensende supermaling
Mikroskopiske glaskugler belagt med titandioxid (TiO2) giver maling en unik selvrensende effekt - helt uden brug af giftstoffer. Den nye maling, der nærmest får alger og svampe til at forsvinde som dug for solen, er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU.
Multimedia
Infografik:
Glaskugler er malingens nye våben
Læs også
-
Dyp i nanopartikler: Ny træbeskyttelse holder dobbelt så længe
Læs mere om
Åh, nej - træværket skal males igen. Alger har givet den hvide grundmaling et fint grønt skær, og flere steder skaller store flager af.
Hvert år står mange husejere i den irriterende situation, og hvis træværket skal bevares, er der ikke nogen vej uden om en tur til byggemarkedet for at hente friske forsyninger af grundrens og maling.
Men måske har Dyrup fundet en løsning, som kan udsætte det trættende malerarbejde med flere år. Ved at blande mikroskopiske glaskugler med en coating af titandioxid (TiO2) i malingen er Dyrup i stand til at gøre malingen selvrensende. Alger, mos og andre organiske plageånder bliver simpelthen slået ihjel og falder af. Og det vel at mærke helt uden brug af giftstoffer eller anden ubehagelig kemi.
Ideen med at bruge TiO2 er ikke ny, mange producenter af maling har forsøgt sig med den løsning, men det er først nu, den virker. Det kommer vi tilbage til. Først skal udviklingschef Søren Poulsen fra Dyrup lige fortælle, hvorfor de kontaktede DTU:
»Traditionelt har vi været vant til at bestille råvarer hos vores leverandører og så blande malinger efter recepter vi selv udviklede. Men med tiden er antallet af tilgængelige råvarer, for eksempel biocider og andre aktive stoffer, blevet væsentligt begrænset. Hvis man skal have nye godkendt, skal man igennem en lang og dyr godkendelsesproces. Så vi indså, at vi selv blev nødt til at skubbe på udviklingen og sætte projekter i gang, så vi kunne forberede os på de miljøkrav, som vi ved, bliver skrappere og skrappere.«
Lidt tilfældig kontakt
Derfor kontaktede Søren Poulsen professor Per Møller på DTU's Institut for Mekanisk Teknologi:
»Det var lidt tilfældigt, at vi kom i kontakt med Per Møller. Vi så en artikel i Dynamo, hvor Hempel havde brugt Per Møllers gruppe til at udvikle en ny type skibsmaling med en selvrensende effekt. Vi tænkte, at det kunne han måske også hjælpe os med,« fortæller Søren Poulsen.
Genbrug af viden er en af Per Møllers kongstanker. Derfor greb han hurtigt fat i TiO2, vel vidende at andre malingsproducenter tidligere havde forsøgt sig med at blande nanopartikler med TiO2 i maling - uden held. TiO2 har den effekt, at når det udsættes for UV-lys, frigøres der kortlivede, men temmelig aggressive radikaler (OH-).
Disse radikaler ødelægger alt organisk materiale i nærheden. Det er jo meget godt, hvis der er tale om alger og andet skidt, som sætter sig på malingen, men da malingen selv er organisk, så 'ædes' den også og falder af - ikke lige den effekt, Dyrup kunne ønske. Samtidig kunne nanopartiklerne også udgøre en sundhedsrisiko, da de kunne trænge ind i organismer gennem huden.
»Men så kombinerede vi to teknikker,« fortæller Per Møller med vanlig entusiasme:
»I stedet for at putte TiO2 direkte i malingen som nanopartikler, så lægger vi det på overfladen af de mikroskopiske glaskugler.«
Diameteren på den type glaskugler er i my-størrelse og udgør derfor ikke nogen helbredsrisiko. De er simpelthen for store til at kunne trænge ind i huden.
Mikroskopiske glaskugler i maling har været brugt før. For eksempel i maling til vejstriber, hvor det giver en let skinnende effekt. Så hvad er det nye? Per Møller forklarer:
»Det, vi har bidraget med fra DTU, er den proces, hvormed TiO2 coates på glaskuglerne. Det er der ikke nogen, som har været i stand til at gøre før, og heri ligger hemmeligheden - og patentet naturligvis. Altså bruger vi bare kendt viden og materialer, men kombinerer dem på en ny måde.«
For at få alle de gode ideer ført ud i praksis, har Dyrup finansieret en erhvervs-ph.d. i form af Sverrir Grimur Gunnarsson. Han har stået for hele den eksperimentelle del af projektet, og resultaterne er særdeles lovende:
»Ved at udføre forcerede test med UV-lys, har vi vist, at organisk materiale bliver renset væk af de frie radikaler. Samtidig kan vi vise, at malingen får større mekanisk styrke, uden at det går ud over viskositeten og oplevelsen for brugeren, når man maler med det,« fortæller han. Med tiden vil vind og vejr dog påvirke malingen, og de yderste lag af glaskugler vil falde af.
Håber på forlænget holdbarhed
Så kan man nu læne sig tilbage i solstolen og lade træværk være træværk? Søren Poulsen vil helst ikke udtale sig alt for konkret om holdbarheden med den nye maling. For det handler især om at undgå de problematiske giftstoffer:
»Men så længe, der er glaskugler i systemet, vil der være en effekt. Normalt vaskes fungicider ud af systemet, så jeg vil formode, at holdbarheden forlænges. Men pointen er måske mere, at vi kan lave et produkt, der er mindst lige så godt, som hvis vi anvender fungicider. Og det har en positiv effekt på miljøet.
På DTU udføres der fortsat forcerede test af malingen med forskelligt vejrlig, så Søren Poulsen vurderer, at der nok vil gå et par år, inden vi ser produktet ude på hylderne i det lokale byggemarked.






