Livsstilen bestemmer din alder - punktum
Man kan stort set selv bestemme, om man vil leve længe. Svenske forskere påviser nu, at den genetiske faktor er helt betydningsløs set i forhold til måden, man lever på.
Der er ingen trøst at hente i bevidstheden om, at bedstemor og bedstefar på både mødrene og fædrene side blev over 100 år. Sandsynligheden for at komme forbi sin 90-års fødselsdag afhænger fuldstændig af, hvordan man lever. Arveanlæggene er i praksis ligegyldige, siger en ny, svensk forskningsrapport. (Foto: Wikipedia/Alexander Gerl)
Læs også
-
Dansk fedt-skat skudt ned: Der er ikke skyggen af bevis for virkningen
Læs mere om
Filer
En svensk undersøgelse slår nu fast, at den genetiske faktor er helt uden betydning, når det gælder mænds forventede levealder. Livsstilen, derimod, betyder alt.
Undersøgelsen handler ikke om at forklare de fysiologiske og kemiske mekanismer, der fører til et langt liv. I stedet ser den bagud og registrerer med statistik de variable faktorer, som kendetegner mænd, der nu er blevet 90 år gamle.
Sådan en undersøgelse lader sig ikke gøre uden også at kigge på alle de andre mænd - altså dem, der ikke blev 90 år.
Undersøgelsen blev iværksat på den måde, at en tilfældigt udvalgt gruppe af mænd, som alle var født i Göteborg i 1913, blev kontaktet og bedt om at deltage. Tilfældighedselementet bestod i, at der kun blev sendt invitationer ud til mænd fra Göteborg, der havde fødselsdag på en dato, der kunne deles med tre og give et helt tal. Det blev til 973 invitationer, og af dem sagde 855 ja tak.
De blev undersøgt første gang i 1963, da var de alle blevet 50 år. Her blev registreret en vifte af antropometriske data (såsom højde, vægt og kropsbygning), og dertil kom en lang række fakta om deres livsstil, deres blodtryk, lungefunktion, røntgenfoto af hjerte og lunger, samt hvor gamle deres forældre blev. Desuden blev deres fysiske tilstand, body mass index (BMI) og fysiske arbejdsevne målt.
De fleste falder væk
De næste undersøgelser foregik, da mændene var blevet 54, 60 og 67 år gamle.
Og da de 111 af mændene nåede frem til deres 90 års fødselsdag, blev det muligt at identificere de karakteristika, som disse mænd havde til fælles, og som var forskellige fra alle de andre, der døde før deres 90 års fødselsdag. Årsagerne til de 744 dødsfald var først og fremmest hjerteproblemer (39,4 procent), dernæst kræft (24,9 procent), slagtilfælde (9,5 procent) og prostatakræft (4,1 procent).
Men ved at samle fællesnævnerne for de overlevende blev det muligt at isolere de mest betydningsfulde overlevelsesfaktorer, som gælder i virkeligheden, altså uden skelen til de nyeste teorier om livsstilsfaktorer.
Konklusionen er, at genetiske faktorer er uden betydning. At have mange gamle i sin slægt giver altså slet ingen garantier for, at man kan få et langt liv. De væsentlige overlevelsesfaktorer ligger i praksis i livsstilen.
Undersøgelsesrapporten fastslår:
"Fælles for de mænd, der blev 90 år, var, at de som 50-årige var overvejende ikke-rygere, drak kun lidt kaffe, havde høj socio-økonomisk status og lavt kolesterol-indhold i blodet, hvorimod deres forældres levealder ikke havde nogen betydning."
De fleste af disse variable er altså ting, som man selv kan ændre på, bortset måske fra den socio-økonomiske status. Den blev simpelt hen opgjort som prisen på de undersøgte mænds boliger. Og et af resultaterne er altså, at hvis man har en dyr bolig, når man er midaldrende, så lever man længere.
Efterhånden som mændene blev ældre, fik blodtryk og hjerte-lungefunktion en stigende rolle for overlevelsessandsynligheden.
Fire faktorer giver 14 ekstra år
Den danske sundhedsekspert, professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet, siger til Ingeniøren:
»Det er en undersøgelse, der har været i gang i mange år, og jeg har fulgt den undervejs. Man kan sige, at nu er der endnu mere evidens for, at livsstil betyder mere end genetik.«
Alle ved jo, at livsstil betyder meget for livslængden. Men er det ikke overraskende, at arveanlæggene slet ingenting betyder?
»Jo. Men jeg ved heller ikke, om det vil være fuldstændig bekræftet i andre studier. Jeg tror nok, at andre studier, der arbejder med livslængde, viser at der også er en del genetik i det. For eksempel, at hvis man har søskende, der bliver meget gamle, så vokser sandsynligheden for, at man også selv bliver gammel. Så jeg mener ikke, at denne artikel kan stå alene.«
Men den svenske forskningsartikel ser fornuftig ud, og den understreger, at livsstil er væsentlig, mener hun:
»Det er ikke sådan, at det overrasker mig meget. Det passer godt med min egen opfattelse, at sund livsstil forlænger livet. Der er andre studier, der viser, at kost, rygning, alkohol og motion er de faktorer, der kan give 14 ekstra år, og det passer meget godt fra studie til studie.«
Alkohol: Spis brød til
Eksempelvis fortalte hun en tætpakket lytterskare på Hovedbiblioteket i Århus 8. februar, at sandsynligheden for at få alvorlige sygdomme som følge af et alkoholforbrug kan vises med en J-formet kurve:
»Sandsynligheden falder med dagens første drink, fordi et lille alkoholforbrug beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Men kurven stiger hurtigt igen mod højre, fordi et højere alkoholforbrug øger risikoen for kræft. Det handler også om at udjævne alkoholens virkning, for eksempel ved at spise noget samtidigt.«
Om den rette kost sagde hun kort, at maden bør være varieret, og at det i virkeligheden er mængden, der er det store problem i nutiden.
»Undersøgelser har vist, at vi spiser, så længe der er noget på bordet, og så længe det ser indbydende ud. Vi kan slet ikke mærke, om vi får et par hundrede kilokalorier for meget. Den farlige udvikling, som gør en befolkning overvægtig, er at portionsstørrelserne generelt er vokset gennem mange årtier. Det er ikke bare størrelsen på colaflaskerne, der er vokset. Tallerknerne er også blevet større,« påpeger Bente Klarlund Pedersen.
Køb små tallerkner
Hendes enkle kostråd er derfor, at man skifter sine tallerkner ud med nogle mindre, og at man spiser en varieret kost og motionerer. Et af tidens populære råd, såsom at spise seks små måltider om dagen for at holde forbrændingen oppe, siger hun er ikke videnskabeligt underbygget. Der findes ingen evidens for, hvor tit mennesker har behov for at spise.
Rygning er den store synder, både når det gælder livslængde og livskvalitet. Det væsentlige er dog, at enhver selv kan træffe sine valg på et oplyst grundlag, synes hun.
Bente Klarlund Pedersen citerede en kollega fra Kræftens Bekæmpelse for at sige: »Døre betyder ingenting. Så at indrette et rygerum på arbejdspladsen svarer til, at man kun må tisse i den ene ende af badebassinet«.
Motion er det, Bente Klarlund Pedersen er blevet kendt for i offentligheden, takket være flere tv-udsendelser, hun har medvirket i. Hendes motionsråd kan summeres op kort: Mere motion er dobbelt så godt som mindre motion. Og mindre motion er mange gange bedre end ingenting.
»En halv times motion om dagen er rigtig godt. Men hvis man sidder stille på et kontor hele dagen, så er det nok i underkanten,« siger hun.
