Hvordan bliver en bilmotor hurtigst varm?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Søren Kjærsgaard vil gerne vide, hvordan man hurtigst og mest skånsomt varmer motoren op:
"Hvordan bliver en bilmotor hurtigst varm, i tomgang eller ved 'normal' kørsel? Der er nok også forskel på, om det er benzin eller diesel?
Og et tillægsspørgsmål, er det bedst for motor/mekanik, at man lader den køre i tomgang mens man af-iser eller er det ligegyldigt?"
Rolf Ask Clausen, akademiingeniør og blogger på ing.dk's Motorbloggen svarer:
"En bilmotor i tomgang producerer kun den effekt, som der skal til for at overvinde dens indre modstand plus drive motorens tilbehør, generator mm. Resten af brændstoffet forsvinder som varme i udstødning og køler.
Selv ved ganske langsom kørsel producerer motoren samlet set (nytteeffekt og varme) langt mere end i tomgang. Derfor er der næppe tvivl om, at motoren hurtigst og bedst bliver varm ved at bestille noget.
Det gamle råd fra erfarne motorfolk er at belaste motoren relativt lavt de første fem-ti minutters kørsel.
Med hensyn til tomgang under af-isning, så sker der næppe noget negativt for motoren ved at den kører mens man skraber ruder.
Hvad der formentlig betyder langt mere for motorens levetid er, at motor og udstødningssystem varmes ordentligt igennem jævnligt ved at køre længere ture, så kondensvand tørres ud for at modvirke rustdannelse."
Live-tv: Dragon-kapsel i position for sammenkobling
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





