Olien er vigtig

En bilmotor er afhængig af motorolien og dens olietryk for at undgå slid. En koldstart på en kold vintermorgen, hvor olien er træg, kan slide mere end 100km kørsel om sommeren ifølge olieproducenterne. De siger også, at det er de første 20-30 sekunder efter start, at motoren slides mest. Det er også begrundelsen for brugen af "intelligente molekyler" i motorolien som f.eks. i Castrols Magnatec. At de får olien til at blive hængende på metal klar til næste koldstart. Om det passer, kan andre måske fortælle, men min egen erfaring er at motoren starter nemmere.

Generelt gælder, at 0W olie kan klare minus 30 graders kulde, 5W kan klare 25 grader osv.. Hvis termometeret viser minus 31 grader er man nødt til at gøre som man gør i Sibirien. Tænde bål under bilen...
Hvis man så skal på bilferie sydpå kan en 10W-60 olie til gengæld være god, hvis temperaturen i skyggen stiger til over plus 35-40 grader.

Med andre ord, det velmente råd, at man skal køre med det samme efter start, er nok at gøre regning uden vært. 20-30 sekunders pause efter start er olieproducenternes råd.

bedst for motoren ?

det må da være bedst for motoren at opvarmes langsomt og uden store belastninger når det er meget koldt,
dvs i tomgang mens kan skraber is.
om det så er godt for benzin økonomien eller miljøet er nok en anden ting..

check spørgsmålet

Det går ikke på hvad der er bedst, mest økonomisk eller godt for miljøet, men bare på den korteste tid.

Vil løsningen ikke her være, at starte bilen. Træde speederen i bund uden at have bilen i gear og så ellers vente?

Luk for varmen

Jeg aabner først for varmen naar motoren er varm. I det jeg tror motoren saa bliver hurtigere varm men er dette rigtigt?

Forkert

"Resten af brændstoffet forsvinder som varme i udstødning og køler."

Nej det er direkte forkert da køreren er bypasset at termostaten.


"Med hensyn til tomgang under af-isning, så sker der næppe noget negativt for motoren ved at den kører mens man skraber ruder. "

Jo, en disel motor skal hurtigt op i temperatur, så den skal ikke så og afise da den ikke levere lige så meget overskudsvarme som en benzin bil, og yderligere har et højere kompressionsforhold der slider.


"Hvad der formentlig betyder langt mere for motorens levetid er, at motor og udstødningssystem varmes ordentligt igennem jævnligt ved at køre længere ture, så kondensvand tørres ud for at modvirke rustdannelse."

Dette betyder intet for motoren.....


Hvorfor svarer folk på noget de ikke ved mere om end en folkeskoleelev? Det er jo direkte pinligt.....

Re: Luk for varmen

Jeg aabner først for varmen naar motoren er varm. I det jeg tror motoren saa bliver hurtigere varm men er dette rigtigt?

Kabinevarme

@Aage Andersen
Jeg mener at regulering af kabinevarme sker ved at bortlede eller tillede varme fra varmeveksleren til kabinen med en spjældfunktion.
Det gør altså ingen forskel om man lukker for kabinevarmen for at få motoren hurtigere varm.
Det var i gamle dage at man havde en ventil til at (termostat)regulere kølevandet til kabinevarmeren.
Ved at lukke for kabinevarmen under opstarten er det kun fuglene der får glæde af den første varme motoren som kaster af sig.
Det kunne hjælpe hvis man standser blæseren til kabinen under opstarten, - så vil motoren ikke blive belastet af køling af varmeveksleren til kabinevarme idet der altid er åben for kølevandsadgangen til kabineveksleren (det er kun til køleren at der er termostatregulering for begreænsning af varmeafgivelse ved kold motor).

Okay

Knud:


Når jeg starter min bil, så varmer den kun med den varme der bliver afsat i motoren og den varme stiger proportionalt med motorens temperatur. Det betyder den får varmen fra den opvarmende motor og derfor går ikke al overskudsvarmen til at varme motoren og og det forsinker opvarmningen af motoren.

Derfor hjælper det at lukke for varmeapparatet....

Varmebalance

Det er simpel fysik at hvis du leder noget varme (energi) bort fra motoren til opvarmning så er der mindre energi til at varme selve motoren op.
Derfor er det en god ide at slukke lyset og blæseren og andet udstyr der bruger el ( Det belaster generatoren) hvis du vil have den helt optimale opvarmning af motoren. Der er en vis mængde energi i brændstoffet og den skal fordeles ud til de forskellige dele.
Det er nok ikke praktisk men det er ihvertfald teorien bag en varmebalance.

Re: Varmebalance

Det er simpel fysik at hvis du leder noget varme (energi) bort fra motoren til opvarmning så er der mindre energi til at varme selve motoren op.
Derfor er det en god ide at slukke lyset og blæseren og andet udstyr der bruger el ( Det belaster generatoren) hvis du vil have den helt optimale opvarmning af motoren. Der er en vis mængde energi i brændstoffet og den skal fordeles ud til de forskellige dele.
Det er nok ikke praktisk men det er ihvertfald teorien bag en varmebalance.

Forskellig

Jeg er sikker på der forskellige måder bilerne er indrettet på. Min har et system der leder varmen ind i kabinen med det samme og derved tager den første varme muligt fra motoren og derved bringer komfort temperaturen op i en fart. Det har så betydning for motor varmen. hvad jeg ved af, har det normalt være muligt at køle motoren ved at tænde for varmen. Men mon ikke der er biler der er indrettet anderledes? Ville være mærkeligt andet.

Nogen der kender til andre typer?

Måske I bare skulle få sat motorvarmer i, så er alt løst :-)

Oliefyr basta

Den bedste måde er at installere et olie/benzinfyr og starte det 15-30 minutter før start. :)
Eller en Kenlowe Hotstart hvis man har en stikkontakt til rådighed.

I bilen er tiden jo ens egen, og indeklimaet bestemmer man også selv; oliefyret sørger for varme om vinteren og klimaanlægger for kølig luft om sommeren.

re: check spørgsmålet

Den klart hurtigste er vel at tage alt brændstof fra bilen og hælde ud over motor og kabine og så sætte en tændstik til.

Intern forbrænding er for tøsedrenge :-)

Re: Forskellig

Måske man skulle se bort fra opvarmning af alt muligt, og blot se på hvad motoren har bedst af.
At stå stille roligt i tomgang et stykke tid efter start, eller at at skulle arbejde mere eller mindre lige efter start.
Alt andet lige varmes motoren hurtigere ved at drøne ud på motorvejen lige efter start, men slides den mere i den tilsvarende kortere tid hvor den arbejder ved lavere temperatur?

Kabinevarme under opvarmning.

@michael.
Nej. Når du leder varme fra motoren ind i kabinen under opvarmningsfasen er det varme du tager fra motoren idet der ledes koldere kølevand retur fra kabinevarmeren når kabineblæseren kører.
Altså det vil hjælpe at standse kabineblæseren, men ikke "at lukke for varmen" da det blot er et spjæld der leder varmen et andet sted hen =ud.
Det er derfor at man under kørsel i varme områder og hård belastning(bjergkørsel) kan hjælpe motoren med at blive afkølet ved at starte kabineblæseren, men gerne blot "lukke for varmen" og dermed lede den ud i stedet for i kabinen.
I gamle dage måtte man hjælpe med motorkølingen på en varm dag ved at åbne ventilen til kabinevarmeren, og så blev der jo først rigtigt varmt indenfor.
Omvent om vinteren hvor man ofte måtte lukke for ventilen for at ikke al varmen skulle stjæles fra motoren, med mindre man havde et kølergardin - ....men den tid er heldigvis forbi.
A.pro.pos. Det kunne måske være en idee at få installeret et kølergardin også í en moderne vogn for at motoren kan holde varmen, .- det gælder specielt dieselmotorer der ikke har så meget tabseffekt som benzinmotorer. Jeg kan i hvert fald notere at min vogn med dieselmotor ville have godt af lidt ekstra læ under de kolde perioder vi har haft i år.

Tolerancer

En bil motor består af forskellige materialer, der alle er forarbejdet til at have de ønskede dimensioner ved motorens normale arbejds temperatur.
Så motorens korrekte tolerancer, er ikke tilstede før den er varm.
Yderligere så har motor olien, ( også de nye typer letløbs olier) væsentlig højere viskositet når den er kold. det gør at olien skal bruge tid til at komme rundt i alle "kroge" inden motoren køres op i omdrejninger.

Derfor: lad endelig bilen køre tomgang lidt inden turen, især om vinteren.

Tidligere hvor biler havde choker manuel eller automatisk, kunne den sode til hvis man ikke var forsigtig, eller endnu værre den fede bensin blanding kunne "vaske" oliefilmen af cylindervægen med små rivninger tilfølge.
Idag hvor der er motorstyringer, lambdasonder mm. kører den helt fint i tomgang mens den varmer op.

Re: Kabinevarme under opvarmning.

Og hvad er det så jeg siger anderledes?

Re: Forskellig

"Hvad der formentlig betyder langt mere for motorens levetid er, at motor og udstødningssystem varmes ordentligt igennem jævnligt ved at køre længere ture, så kondensvand tørres ud for at modvirke rustdannelse."

Dette betyder intet for motoren.....

.... en folkeskoleelev?

Forkert. Motoren belastes mere når den bruger energi på at drive en modstand (generatoren) end i ren tomgang så det er en fordel at tænde får alle belastninger der brænder mere brændstof af, udover varmeapparatet der jo fjerner overskudsvarme

Måske man skulle se bort fra opvarmning af alt muligt, og blot se på hvad motoren har bedst af.
At stå stille roligt i tomgang et stykke tid efter start, eller at at skulle arbejde mere eller mindre lige efter start.
Alt andet lige varmes motoren hurtigere ved at drøne ud på motorvejen lige efter start, men slides den mere i den tilsvarende kortere tid hvor den arbejder ved lavere temperatur?

Rolf

Læste det som om det havde noget med opvarmningen af motoren at gøre. Kondens i motoren kan ikke undgås og det er helt normalt og skader ikke. Men det korte ture kan gøre det slidende på motoren. Sorry.....

Re: Forskellig

Al tilgængelig evidens siger, at man lettere kan smadre en kold motor - rive stempler osv - end en varm. Der er selvfølgelig en række forklaringer, herunder tilstrækkelig smørefilm. Man varmer racermotorer op. Man "brænder" ikke en kold motor.

I sin tid på studiet (efter folkeskolen :-) ) havde vi en underviser, der med vilje ikke kørte ned ad første motorvejsrampe ved DTU af samme årsag.

Deciderede måledata har jeg ikke til rådighed. Men princippet forekommer meget sundt og logisk.

Re: Forskellig

Al tilgængelig evidens siger, at man lettere kan smadre en kold motor - rive stempler osv - end en varm. Der er selvfølgelig en række forklaringer, herunder tilstrækkelig smørefilm. Man varmer racermotorer op. Man "brænder" ikke en kold motor.

I sin tid på studiet (efter folkeskolen :-) ) havde vi en underviser, der med vilje ikke kørte ned ad første motorvejsrampe ved DTU af samme årsag.

Deciderede måledata har jeg ikke til rådighed. Men princippet forekommer meget sundt og logisk.

Motorer holder evigt

Engang skulle man være glad, hvis en bilmotor kunne køre 100.000 km uden hovedreparation - men i dag er det vist sjældent, at motoren svigter. Cylinderservice henne på hjørnet har i hvert fald drejet nøglen.
Jeg har solgt eller skrottet 8 biler, der alle havde kørt mellem 250.000 og 450.000 km - de har sandt for dyden set bedre dage alle sammen, men ingen af dem har fået lavet motorreparationer - og ved afskeden var motorerne alle i god form. Så om motoren har godt af det ene eller andet om morgenen, får man vist svært ved at underbygge med statistik? Andre ting er vist vigtigere: Uvirksom katalysator, udslip af HC og partikler - brændstofforbrug - komfort. Et par af mine biler har haft motorvarmer - og det er altså skønt en kold og mørk januar morgen - for bilen altså. Jeg får såmænd hurtigt varmen ved at klapre med tænderne.

Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

1."Økoflipper"
Start og kør med det samme, lad være med at tænde for varmen i kabinen da generatoren vil blive belastet af det elektriske varmelegme i ventilationskanalen. Vinter mode. Husk forinden at have monteret en plade foran køleren så den dækker 80% derved opnås hurtig drifttemperatur.

2. "Spørsmålet".
Start og kør husk at give fuld gas så motoren køre i det røde felt, men træd på bremsen for at holde farten nede bliv i 1 gear. Da luftmodstanden også vil forøge kølingen skal sige at der er stor chance for at toppakning bliver utæt ved den behandling.

Re: check spørgsmålet

Det går ikke på hvad der er bedst, mest økonomisk eller godt for miljøet, men bare på den korteste tid.



Vil løsningen ikke her være, at starte bilen. Træde speederen i bund uden at have bilen i gear og så ellers vente?

Søren Kjærsgaard vil gerne vide, hvordan man hurtigst og mest skånsomt varmer motoren op?

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

..holde os på sporet. Der er skrevet mange religiøse indlæg her som ikke helt har fæste i virkeligheden. :)

Lad os starte med denne her:

"dag hvor der er motorstyringer, lambdasonder mm. kører den helt fint i tomgang mens den varmer op."

Ja motorstyringen gør at man kan styre tænding og brændstof markant bedre idag end for blot år siden, men lambdasonden er uvirksom indtil den får arbejdstemperatur. Motorstyringen kører ikke efter lambdasonden før en given kølevandstemperatur er opnået. Den kører efter et opfedet "warmup" program. Det vil sige at man har samme problemer som med en gammel karburatorbil. Federe blanding, uvirksom katalysator, højere tomgang mv. Du vil derfor stadig have samme problemer med tilsodning som på en karburator bil - hvis man blot lader den stå i tomgang mens man af-iser.


"Det giver mening i f.t. Mercedes Taxi motorer el. kørelærerbiler den kører en ½ el. hel mill. km uden problemer. Koldstarterne er problemet"

Jeg vil postulere at vedligeholdet har en markant større betydning end koldstarterne.. men jo koldstart slider, men præcist hvor meget - tjaa..

"Generelt gælder, at 0W olie kan klare minus 30 graders kulde, 5W kan klare 25 grader osv.."

det er nu ikke sandheden :) de to tal angiver viskositeten (eller er det bæreevnen?) ved to givne temperaturer. Hvordan olien opfører sig mellem de to temperaturer siger spec'en intet om. En 0W30 olie kan sagtens opføre sig markant anderledes end en anden 0W30 olie..


"Hvis man så skal på bilferie sydpå kan en 10W-60 olie til gengæld være god, hvis temperaturen i skyggen stiger til over plus 35-40 grader."

10W60 olie skal man kun bruge hvis:

1) du har en stærkt tunet motor der oplever meget høje olietemperaturer
2) din motor er så slidt at alle andre olier render lige igennem den.

Der er absolut _ingen_ grund til at hælde så tyk olie på en ganske almindelig dansk familiebil, heller ikke selvom den er højtydende fra fabrikken.

Prøv at regn på hvor meget olietemperaturen i motoren ændrer sig når ambient temperaturen ændrer sig 10-15 grader.. Det er forsvindende lidt.

Min egen tese omkring øget slid ved koldstart har egentlig to punkter:

1) lige i det man starter motoren er der ikke same mængde olie på f.eks. cylindervægge, og muligvis også i lejeskålene. De første 1-2 sekunder inden der kommer olie fra pumpen frem slides der mere simpelthen pga. mindre smørefilm.

2) stempler, stempelringe og foringer er ikke lavet af samme materiale, de udvider sig derfor forskelligt. Jeg er overbevist om at der er øget sluid hvis man varmer "for hurtigt" op - så f.eks. stempler udvider sig mere end foringerne og tolerancen derfor er mindre. Det er blot en husmands tese, jeg har ikke nok viden om det til at skære det ud i sten. Måske der er nogle der kan hjælpe her?

I en moderne motor ligger knasterne altid i et oliebad da returløbet fra toppen ikke tømmer toppen helt for olie. Jeg kan derfor ikke se hvorfor knaster og/eller ventilstammer mv. skulle slides mere af en koldstart. Jeg er overbevist om det kun drejer sig om foringerne, stempler og ringe.

"Det kunne måske være en idee at få installeret et kølergardin også í en moderne vogn for at motoren kan holde varmen, .- det gælder specielt dieselmotorer der ikke har så meget tabseffekt som benzinmotorer. Jeg kan i hvert fald notere at min vogn med dieselmotor ville have godt af lidt ekstra læ under de kolde perioder vi har haft i år."

Alle moderne dieselmotorer har et tilskudsvarmesystem, enten i form af en "brødrister" i kabinen eller en "dypkoger" på køleslangerne ind til varmeapparatet i kabinen. hvis du ikke kan holde varmen i bilen, bør du få kontrolleret at tilskudsvarmeren fungerer. Men jeg er helt enig en moderne diesel laver dælme ikke ret meget varme. Min egen 206 HDI ligger på 65 graders kølevand når det er så koldt som det har været her nu..

Set med en mekanikers øjne..

Peter Andersen har fat i det rigtige.

Så længe man servicere ens bil og foretager en stille tilkørsel af en kold motoren vil man skåne motoren bedst.
Som Peter skriver går der kun få sekunder før man har tilstrækkelig olietryk, så herefter kan man køre.

Selv om motoren ser ud til at være driftvarm i følge kølevandet, er olien længere tid om at blive varm, da olien i bundkaret er længere tid om at blive opvarment.
En tommelfinger regl er at køre en 25km for at motoren er godt gennemvarm.

Det er ikke en god ide at lade en diesel motor holde i tomgang, da EGR ventilen og indsugningen vil sode til og skabe motorproblemer.

Den bedste løsning er dog at montere et oliefyr eller elopvarmning af motoren fra det faste elnet.

Effekt af start/stop

Ved store maskiner der kan have mange 1000timers drift over en levetid er der den tendens at maskiner der har kørt mere end 6000timer/år (et år er ca 8700timer) vil koste mere i handel en en der har kørt 3000timer/år.
Dette begrundes med at de mange timer forhindrer kold-start og dermed vil være slidt minst. -kan ikke direkte overføres til person-vogne.. -små motorer har stor overflade i forhold til volume og er det meget andet end taxaer der kan køre nok til ikke at holde sig varme??

Mange kloge ord...!

Dog er jeg ikke helt sikker på, at "tomgangs-varmeproduktionen" er så lille, som RAC antyder, når han skriver:
"Selv ved ganske langsom kørsel producerer motoren samlet set (nytteeffekt og varme) langt mere end i tomgang."
Øh, ja - især præsterer den mere mekanisk arbejde, men det bliver jo netop ikke til varme!
Det, der opvarmer motorblokken og kølevandet, må jo være den temperatur, der er i cylindrene, når motoren kører.
Denne forbrændings-temperatur (et gæt: 1000 grader?) er vel ikke MEGET mindre i tomgang end ved alm. kørsel, så logisk set bliver motoren kun lidt langsommere varm ved tomgang end ved rolig kørsel. - Og faktisk er det også min erfaring, da jeg normalt starter motoren, før jeg graver bilen fri af sne og is.
Et andet "halvt bevis" for dette er, at hvis man af en eller anden grund lader motoren køre tomgang i meget lang tid, bliver den ofte meget varm. Hvilket kun delvis skyldes, at kølingen naturligvis er mindre, når bilen holder stille.
- Men jeg er kun elektroingeniør!

Re: Mange kloge ord...!

Det med tomgang - jeg vil mene, at det kommer an på om det en benzin eller en diesel.

Moderne dieselbiler bruger så lidt brændstof i tomgang - i hvert fald når de er varme ... - at de ikke kan holde varmen.

Det "problem" har jeg i min endda ikke så moderne Passat TDI af første generation pumpedyse. Da det var allerkoldest i december, så var et par minutters tomgang nok til, at kølevandstemperaturen faldt fra normal driftstemperatur ned til i overkanten af "koldt"-markeringen på instrumentet.

Ved en koldstart i 10 graders frost kan jeg simpelthen ikke få den varm ved at lade den løbe i tomgang. Der skal jeg ud at køre, og selv da begynder den først at blive en slags varm efter omkring 10 km kørsel.

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst var

>"Generelt gælder, at 0W olie kan klare minus 30 graders kulde, 5W kan klare 25 grader osv.."

det er nu ikke sandheden :) de to tal angiver viskositeten (eller er det bæreevnen?) ved to givne temperaturer. Hvordan olien opfører sig mellem de to temperaturer siger spec'en intet om. En 0W30 olie kan sagtens opføre sig markant anderledes end en anden 0W30 olie..


"Hvis man så skal på bilferie sydpå kan en 10W-60 olie til gengæld være god, hvis temperaturen i skyggen stiger til over plus 35-40 grader."

10W60 olie skal man kun bruge hvis:


Når en olie betegnes med 5W-40, forteller det at olien er pumpbar ved
-30C, Viskositet 30000 mPaS.
Olienes viskositet ved 100C ligger mellem 12,5-16,3 mm²/S.
Dette er tabelopslag.

Den bedste løsning er en elvarmer....

........I motorblokken. El energi er billigere end fossilbrændstofenergi og en elvarmer er meget billigere end et Verbasto oliefyr( benzin,gasfyr).

Min erfaring med et oliefyr er ikke positive, men den erfaring ligger tilbage i en VW 412 fra 1974, så om den stadig er valid, ved jeg ikke.

Men som Peter Madsen skriver ,så har jeg kørt de samme distancer uden vrøvl fra motorer og uden motorvarmer.

Man kunne måske give Peter Andersen ret i, at materialernenes udvidelses koefficienter kunne være en faktor for cylindersliddet.

Da aluminium som stemplerne er lavet af, har større udvidelseskoefficient, noget nær den dobbelte, hvis jeg husker ret, så er tolerancespillerummet større ved en kold motor end ved en driftsvarm.

Så selv om olien ikke har sin driftsviscositet skulle det ikke være et problem, der er plads nok.

Og så har jeg gjort den samme erfaring som Holger Skjerning, men vil bestemt ikke tale mod bedre vidende :o)

Under-tekst

Det er ikke et "under" at der opvarmes "underligt".

Tomgang ca. 650 o/min - kørsel ca. 2200 o/min

Det giver ca. 3,4 gange så mange "fyringsperioder", hvor cylindervæggen modtager varmeenergi fra "bålet" pr. tidsenhed. Varmeafgivelsen til cylindervægge er vel ret uafhængig af motorarbejdet, da det er relativt begrænset hvor meget varmere indholdet er med mere tråd på fodhvileren. Brændstofmængden skulle jo gerne aflevere det meste af energien til gummiet, men en anelse mere kommer der i kraft af lidt tidligere tænding, bedre fyldning samt noget jeg ikke har nævnt her (med vilje - så kan ingen sige jeg har glemt noget).

Det er jo det samme Holger skriver, blot på en lidt anden måde.

Hvis jeg ser på momentkurverne, er de ret flade i toppen, hvilket for mig indikerer stort set samme arbejde pr. omdrejning (her kan de "teoridiske" nørder komme farende - jeg har dukket mig ;-D ) Jeg tager den som nabo-drejninger. ;-)

Derfor ville jeg starte - vente kortvarigt (spraye sprinlervæske på ruderne og skrabe isen af - altså hvis der er noget) - Køre stille og roligt indtil tomgangen er faldet ned på normallejet , hvorefter der køres normalt med overholdelse af hastighederne uden at dytten sejtrækker i gearene, men ligger på toppen af momentkurven.

Jeg er også elektroingeniør - uden os er der jo intet der kan virke.
Den første arbejder i vores univers var jo elektriker. Det var ham der Gud, der sagde "Bliv lys". Der skulle trækkes kabler og opsættes armaturer.

Hvis nogen skulle få "stød" af dette så vedhæfter jeg gerne en sæk "undskyld" der kan tages fra efter behov! ;-D

Nedvaskning af oliefilm

En af årsagerne til at man skal køre med "let fod" når motoren er kold er risikoen for ned/afvaskning af oliefilmen på cylindervæggene. Når væggene er kolde vil brændstof gerne kondensere på cylindervæggene og hvis det sker i tilstrækkelig stor grad, så risikerer man at oliefilmen vaskes af. Mængden af brændstof, der kan kondenseres hænger selvfølgelig sammen med mængden af brændstof i forbrændingskammeret. Megen gasgivning = meget brændstof = høj risiko for afvaskning = risiko for rivning/slid.

Re: Mange kloge ord...!

Dog er jeg ikke helt sikker på, at "tomgangs-varmeproduktionen" er så lille, som RAC antyder, når han skriver:
"Selv ved ganske langsom kørsel producerer motoren samlet set (nytteeffekt og varme) langt mere end i tomgang."
Øh, ja - især præsterer den mere mekanisk arbejde, men det bliver jo netop ikke til varme!

tomgangsforbrug

En moderne diesel på 2L bruger ca 5-6mg/r for at holde en tomgang på ca. 800 omdrejninger på en varm motor.

Er der tale om en kold motor (ambient temperatur ca. 0 grader) så skal en moderne dieselmotor bruge ca. 14-16 mg/r

Achilleus og.....

I tomgang står det kære uvæsen stille og næsten intet af brændstoffet, bliver til mekanisk bevægelse og ingen køling opstår da apparatet står stille så den dannede varme bliver fordelt mellem motor og udstødning.

Da motoren kører langsomt er der heller ikke det samme kølebidrag fra det større luftindtag og større brændstoffordampning der opstår ved kørsel, så du kan da sagtens postulere at det tager en time for at forbruge en liter af brændstoffet i tomgang, mod 10 minutter under kørsel.
Men det udsiger da intet om at motoren måske allerede er driftsvarm efter ti minutter i tomgang !
Hestene skal jo også have noget at spise for at gå :o)

Re: check spørgsmålet

citat fra personen der stiller spørgsmålet.

"Hvordan bliver en bilmotor hurtigst varm, i tomgang eller ved 'normal' kørsel? Der er nok også forskel på, om det er benzin eller diesel?

Re: Nedvaskning af oliefilm

Måske handler det også om at man ikke bør vælge en for lille motor i vort klima?
Hvis man skal bruge 20 - 30 hk for at begå sig i morgentrafikken og man har en lille 1 liters motor med måske 60 hk så må det kræve langt mere forsigtighed i starten end hvis man har en 130 hk motor hvor det nok ikke gør så meget hvis man få minutter efter start når op på 80 - 90 km/t, det er stadig meget langt fra topfarten.

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

Start og kør husk at give fuld gas så motoren køre i det røde felt, men træd på bremsen for at holde farten nede bliv i 1 gear. Da luftmodstanden også vil forøge kølingen skal sige at der er stor chance for at toppakning bliver utæt ved den behandling.

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

Når der nu er gået fredag i tråden :

http://vodpod.com/watch/225805...-2cv

Jeg er glad for at jeg kører mondeo.

M

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

Mage til nærige TV producere skal man da lede længe efter. Hvor er Bugatti Veironen henne. Hvorfor skal billigsegmentet altid have slag :o)

Øh, kun delvis enig...!

Ole: Ja, jeg tænkte på benzin-motorer, som jeg kender bedst.
Erik: Det med de "tre gange så mange fyringsperioder" lyder (i 5 sekunder) meget besnærende, MEN jeg godtager kun delvis argumentet. For du glemmer da vist, at de enkelte perioder jo så er lige præcis tre gange så langvarige!!! - Og med den hast, som hver "forbrændings-takt" tager, når gassen ikke at blive afkølet væsentligt før udstødningen. - Så mon ikke opvarmningen af motorblokken kun går en lille smule langsommere ved tomgang?
Forøvrigt er det jo ret let at efterprøve det, helt objektivt!

Re: tomgangsforbrug

En moderne diesel på 2L bruger ca 5-6mg/r for at holde en tomgang på ca. 800 omdrejninger på en varm motor.

Er der tale om en kold motor (ambient temperatur ca. 0 grader) så skal en moderne dieselmotor bruge ca. 14-16 mg/r

Vi nærmer os...!

Jeg så først nu Rolfs udmærkede beregning.
Både Rolfs og Bjarkes argumenter (og mine!) er med sikkerhed af betydning for en korrekt konklusion.
Og heldigvis er der ingen af os, der har været påståelige, så en gennemsnits-politiker vil nok sige, at eksperterne er uenige, så sandheden ligger et sted midt imellem!
Indtil der er en, der kommer med et præcist svar (antal minutter for A og B), vil jeg konkludere, at motoren bliver hurtigere varm, når man kører 60 km/h - end i tomgang, men at forskellen er mindre, end RAC antydede i sine svar. Mit gæt er, at forholdet T(A)/T(B) allerhøjst er = 2.
Faktisk tror jeg, jeg vil lade min Toyota Camry 2,2 udsætte for prøven, selv om det tager lidt tid. Den skal jo ned på samme starttemperatur i begge tilfælde.

Re: Hvordan bliver mortoren hurtigst varm.

Mage til nærige TV producere skal man da lede længe efter. Hvor er Bugatti Veironen henne. Hvorfor skal billigsegmentet altid have slag :o)

Hvordan bliver en bilmotor HURTIGST varm

Måske man kunne kigge lidt i retningen af racermotorer. Her må formålet være, at få den hurtigst muligt op på arbejdstemperatur. Her bruges der ofte 'stødopvarmning' kombineret med meget høj tomgang. Et kig på youtube afslører, at det bruges i både formel 1, to-taks mc'er og wankelmaskiner (og lyder i øvrigt rigtig godt for alle tre typer!).

Ja banalt.

Og et sidespring. :-)

For hvordan har man ellers forestillet sig at den kommer i luften?

En af flere videoer med samme tema. Vi har også set "uskyldige" tilskuere til starter, der blive blæst langt ud i vandet.

Forundringen må bunde i at man ikke tænker over hvad der foregår sådan rent fysisk.

Luft vejer altså også og er der fart på som bag jetmotoren, skal man ikke stille sig i vejen. Jeg har ikke set det hele, men mener at der i mythbusteres udganve er oplyst vindhastigheder når bilerne lettes.

Fænomenet opleves også f.eks i færgehavne hvor skruevand fra andre færger men også færgen selv bestemt skal tas med i "regnestykkerne" før et godt anløb "planlægges". For øvrigt helt på linie man at fly kan havarere hvis de kommer for tæt på hinanden. Banalt

Luft vejer altså også.

Om hurtig opvarmnig var de gamle Saaber vis udstyeret med et kølergardin der kunne betjenes inde fra førerpladsen. Og jeg har i årevis dækket af med passende så der ikke suser alt for meget frostvejr ind på mekanikken. Det handler bestemt ikke om oliekvaliteter "på den led" men om at holde den trods alt producerede spildvarme i passende mængder i motoren.
Der er sansynligvis lastbiler der har termostatstyrede "persienner" foran køleren, der kan regulere luftgennemstrømningen i frostvejr.

Jeg har da oplevet systemet engang jeg kikkede på et af DSBs grønne rangerkomotiver, hed de MH? Først åbnede persiennerne - og efter lidt tid, det holdt stille, startede ventilatoren.

Det der med et kølergardin der kunne betjenes inde fra førepladsen kunne engang fås som ekstraudstyr i Biltilbehørs butikker. Kan de stadig fås?

Biller blir mere og mere tekniske - og går vi igen mod lange hårde vintre, er det måske en ide at levere, i det mindste disenbilerne med et automatiksk selvregulerende gardin persiennesystem, så man kan spare brændstof - og hurtige få lidt varme ind i kabinen.

Der syns at være bred enighed om at det er bedt bare at køre, men det kommer vel i høj grad an på hvor koldt det er, i forhold til chilfaktoren fra fartvind, eller når man stadig holder stille.

Vi var i sv besinbil pgot havde minus 17 - 20 stykker, og oplevede at bilen trods ny skiftet termostat hedder nu 91 gr. endet efter "indbrænig" på normal 89 ( siger temometret?), Pgot anbefaler en termostat på 82 -86 grader.

Men vi oplevede At vi i den hårde frost og i pæn modvind, selv om vi lokkede 120 -130 140 stykker .... Ikke kom over 80 grader før vi holdt i køen og ventede på færgen. Ca 100 strækning. Jeg tror det tog 20 km at komme op på de 80 gr. !!

Køleren er IKKE afdækket på denne bil.

Nogen der kender til universal kølergardiner?

levetid på motorer

Der er mindst en debattør, der betvivler at motorens levetid er vigtig at forlænge med en blid koldstart. Overvej derfor venligst følgende tal: Ifølge Volkswagen er deres 1.9 TDI motorer designet til en levetid på 240.000 km og deres 1.4 TSI til 300.000km. Det er ved "blandet kørsel" for en testkører.
Det er bl.a. hoved- og plejstangslejerne, der begrænser levetiden pga. det høje lejetryk i en trykladet motor. Dvs. det er ikke noget man billigt kan rette op på.

Mange motorer har ikke hydrauliske ventilløftere eller rullelejer i knastfølgerne. Derfor vil sliddet på knastakslerne også være en faktor, når man koldstarter.

Hvis man iøvrigt er i tvivl om, hvorvidt moderne motorer slides, så kig på medtrafikanterne. Kommer der blåsort røg ud af udstødningsrøret? Så er stempler og stempelringe nok slidt op. Kommer der bankelyde? så er hovedlejerne nok gået. Kan motoren ikke starte? Så er det nok kompressionen eller ventilsystemet, der er gået fløjten. Jeg ser masser af den slags, men jeg bor heller ikke på strandvejen.

Mht. start af racermotorer, så kan de ikke sammenlignes med standardmotorer. Racing stempler er typisk fremstillet af kobber- og zinklegeret aluminium, der nemt kan lave rivninger mod cylindervæggen ved tør koldstart. Derfor har man ofte en elektrisk oliepumpe, så man kan sætte tryk på før starten. Standardstempler bruger typisk en eutektisk zinklegeret aluminium, der er slidstærk og rivningsfri.

Re: Hvordan bliver en bilmotor HURTIGST varm

Måske man kunne kigge lidt i retningen af racermotorer. Her må formålet være, at få den hurtigst muligt op på arbejdstemperatur. Her bruges der ofte 'stødopvarmning' kombineret med meget høj tomgang. Et kig på youtube afslører, at det bruges i både formel 1, to-taks mc'er og wankelmaskiner (og lyder i øvrigt rigtig godt for alle tre typer!).

Distancen 100 km

= Køretur var ca. 100 km. :-)

Motorslid?

Ældre motor. Hørbare ventiler, Galant Km 300 000 Her puttede mærke værkstedet engang, ud over deres bedste 5- 30 helsyntetie olie, 1 l Super Lupe på motoren - og den kom til at køre langt blødere.


Bemærkning - den SKAL af hensyn til de hydrauliske ventilløfterne ha tynd olie, kører bedst smører hurtigere, og lige super lupe, er så finkornet at det ikke sætter sig kritiske steder eller bundfældes.

Super Lupen var BILLIGERE 150 kr/l end smøreolien, så det var ikke en ekstra salgsting, .... men man ved selvfølgelig ikke hvad avancen er henholdsvis. :-)

:-)

Diverse

Formel 1 motorer varmes op med ekstern varmeforsyning inden de startes. I kold tilstand kan de så vidt jeg ved slet ikke dreje rundt.

Motorer slides og for en del af bilparken når motorerne faktisk at blive slidt op. Langt de fleste biler dør dog af rust først. Hvis man passer på sin motor kan de fleste gå rigtig mange km. Jeg har pt. en octavia 1,9TDI 90, som har rundet de 350.000 og den kan stadig køre 30.000 km. uden at få påfyldt olie undervejs.

På min BMW 320D E46 er der en termostatstyret persiennegardin. Den sidder mellem køler og motor og leder køleluften ned under motoren indtil motoren er varm.

8 km tog det.....

.....før end min motor var driftsvarm (90 grader). jeg skulle passere tre stoplys, med efterfølgende accelerationer, så det tog 12 minutter.

Re: Mange kloge ord...!

Det med tomgang - jeg vil mene, at det kommer an på om det en benzin eller en diesel.

Moderne dieselbiler bruger så lidt brændstof i tomgang - i hvert fald når de er varme ... - at de ikke kan holde varmen.

Det "problem" har jeg i min endda ikke så moderne Passat TDI af første generation pumpedyse. Da det var allerkoldest i december, så var et par minutters tomgang nok til, at kølevandstemperaturen faldt fra normal driftstemperatur ned til i overkanten af "koldt"-markeringen på instrumentet.

Ved en koldstart i 10 graders frost kan jeg simpelthen ikke få den varm ved at lade den løbe i tomgang. Der skal jeg ud at køre, og selv da begynder den først at blive en slags varm efter omkring 10 km kørsel.

"3 - 2" til RAC...!

Jeg bøjer mig dybt i støvet - og indrømmer, at der er pænt stor forskel på tomgang og stille kørsel.
Helt konkret:
To målinger: 1. Starttemperatur for motor: 8 grader, ude-temp. -5 grader, tomgang først 1400 o/min jævnt faldende... 1000 ... 700 o/min. Opvarmningstid til tæt ved driftstemperatur: 9,5 min.
2. start, også her: 8 grader, ude: -2 grader (næppe væsentlig forskel), kørte stille og roligt på villaveje: 30 - 50 - 40 - 50 km/h i 1. + 2. + 3. gear. Opnåede samme temperatur efter 5,5 min.
I begge tilfælde var der lukket for varme til kabinen.
Men en ting kunne måske påvirke resultatet en smule: vandpumpen kører jo hurtigere ved kørsel end ved tomgang, men vel ikke væsentligt, da termostaten jo næppe nåede at åbne for vandcirkulationen.
Og det var som sagt en god gammel 4. cyl. Camry årgang 1997.

En lille forskel

Tap vandet af og kog dækket.

Som vist på billedet, så bliver den dælme varm i en fart (-:

Spøg til side, sluk for varme apparatet indtil der er varme på motoren. Kabine varme tager en god del.

Der er et dilemma. Direkte kørsel får temperaturer over stempler op på det korrekte hurtig. Nedenunder stemplet er der lejer som er belastede og bliver smurt af kold olie. Godt for topstykke, træls for lejer.
Ved at banke i tomgang har man koldt topstykke og ventiler, men lejer er ikke overbelastede og undersmurt (hvis olie er for fed)

Måske man bare skulle få lave den oliefilm, og så køre forsigtigt indtil nålen er hvor den bør være, også lade den stakkels turbo køle lidt af inden man stopper igen. Ved at behandle tingene med almindelig sund fornuft, der når man længst. Er helt enig i at et oliefyr er kræs, men olien er stadig kold. Motorvarmer til en luftkøle tmaskine var engang et elvarme legeme i motorolien. Også kræs.

Olievarmer

På min 1,9 TDi PD Fabia fra 2006 havde jeg en olievarmer på bundkarret:
http://www.defa.com/doc/800/38....pdf

300W og så 1½-2 timer her ved -5 grader og den startede som på en sommerdag.

http://www.defa.com/heating.ph...ng=5

På min 1,6 TDi CR Octavia er det dog med varme på kølevandet (500W) + kabinevarmer (1300 W). Den er lidt underlig når den starter efter fx en halv times opvarmning. Motorstyringen tror at motoren er dejlig varm, så der bliver ikke forvarmet ret meget, og den starter med at køre med 750 omdr./min. i tomgang. Efter ca. 20 sek "finder den ud af" at resten af motoren er kold og går så op til ca. 1000 omdr./min. Det lyder som om den bliver plaget lidt under start, så jeg kunne faktisk bedre lide olievarmeren..