/energi

Defekte varmepumper er tikkende miljøbomber

I Norge advares der nu om defekte varmepumper, som kan udlede store mængder giftige gasser, hvis ikke de håndteres korrekt. Problemet er ukendt i Danmark, melder branchen, men det kunne sagtens opstå – for forbrugerinformationen på området er alt for dårlig.

Læs mere om

Af Morten Lund, mandag 07. feb 2011 kl. 14:44

Defekte eller forældede varmepumper kan være en miljøsviner af rang, hvis ikke man som forbruger er tilstrækkelig opmærksom, når pumpen skal smides væk eller udskiftes.

Sådan lyder advarslen fra Norge, hvor returselskabet Renas nu råber vagt i gevær. Sidste år modtog selskabet således 570 ton kasserede varmepumper.

»Vi står foran en betydelig miljøudfordring. Derfor må folk ikke glemme deres miljøansvar, når pumpen holder op med at fungere,« advarer administrerende direktør i Renas, Gunnar Murvold, ifølge Aftenposten.

Det store problem er de kølemidler, som varmepumper indeholder. Siver det ud, kan der frigøres flourgasser, tungmetaller og bromerede flammehæmmere – alle stoffer, som er dybt skadelige for ozonlaget.

Fagfolk: Pil ikke selv ved varmepumpen
I Danmark meddeler varmepumpefabrikanternes brancheforening, at man ikke kender til tilsvarende problemer på dansk grund.

»Det er ikke noget jeg er stødt på i mine mange år,« fortæller Lars Abel, sekretariatschef i Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark (VPF).

Han bakkes op af en række andre fagfolk i branchen, som ing.dk har været i kontakt med. Alle siger samstemmende, at de indtil nu ikke har hørt om problemer med defekte varmepumper i Danmark – men at truslen er reel nok, hvis private forbrugere selv begynder at pille for meget ved forældede eller defekte varmepumper.

»Der er kølemidler i, og de er ikke sjove at have med at gøre. Man skal få en autoriseret forhandler til at pille skidtet ned. Én, der har kølecertifikat, så han kan aflevere kølemidlerne tilbage til leverandørerne,« siger Nils Lygaard, teknisk konsulent hos VVS-installatørernes brancheforening Tekniq.

Han har ikke selv hørt om problemer på dansk grund. Og han tilføjer, at der fra juli 2011 kommer strengere EU-regler angående kølemidler. De nye regler betyder, at det som privatperson ikke længere vil være muligt hverken at købe eller tilbagelevere kølemidler.

Strenge danske regler

Fra branchen, herunder Dansk Energi, lyder der to generelle forklaringer på, hvorfor defekte varmepumper indtil videre ikke har skabt samme røre herhjemme som i Norge.

For det første er varmepumper langt mere udbredte i Norge, hvor man ikke har samme opvarmningsmuligheder som i Danmark. For det andet er den eksisterende danske lovgivning på området ganske streng.

Køber man som privatperson en varmepumpe, hvad enten det er et større jord-jord anlæg eller en mindre luft-luft varmepumpe, er man forpligtet til at give kommunen besked. Og det samme er tilfældet, når varmepumpen bliver taget ned igen. Ligeledes har der ifølge Miljøstyrelsen siden 2009 været lovkrav om, at en autoriseret installatør skal montere og afmontere ens varmepumpe.

Men ét er cirkulære og lovbestemmelser – noget andet er virkeligheden ude i byggemarkeder og supermarkeder, påpeger Energitjenesten, der yder energivejledning til borgerne.

»Der er krav, men man gør bare ikke ordentlig opmærksom på det, heller ikke ved bortskaffelse. En installatør kan eksempelvis installere et anlæg, men efter ti år vil man have et bedre anlæg, og så piller man det selv ned og kører det på genbrugsstationen. Og så er spørgsmålet, om renovationsfolkene ved, at det hører til blandt køleskabe, eller om de smider det i jernskrot,« som energivejleder ved Energitjenesten Peter Bolwig formulerer det.

Brancheforening vil tage emnet op
Manglende fokus på korrekt håndtering og bortskaffelse af varmepumper er også en væsentlig del af kritikken i Norge. Og Lars Abel fra VPF indrømmer da også, at man som forbruger stadig let kan gå i fælden – især når det drejer sig om de meget populære luft-luft varmepumper, som kan købes i ethvert byggemarked.

»Vi bekæmper de klondiketilstande, der er specielt inden for luft-luft pumperne. Forbrugerne bliver ofte ladt i stikken, fordi de næsten får dem smidt i nakken, når de kommer ind i forretningen. Og samtidig får de udleveret en gør-det-selv vejledning. Men en varmepumpe er ikke en hyldevare. Man skal vide, hvad man gør,« understreger Lars Abel.

Han oplyser, at brancheforeningen allerede har et samarbejde med Center for Energibesparelser for at komme de brodne kar i branchen til livs. Og samtidig meddeler han til ing.dk, at han nu vil tage problematikken omkring forældede eller defekte varmepumper op i foreningen.

»Hvad der er et problem i Norge, kunne jo blive et problem i Danmark,« siger han.



07. feb 2011 kl 16:57

Janos Winter

Jord/jord

Hvad er en jord-jord varmepumpe? En energisluger!!


07. feb 2011 kl 17:04

Janos Winter

Hvad snakker vi om?

En varmepumpe er et køleanlæg, ligesom ens klimaanlæg hjemme eller i bilen. Problemet med fyldningen er det samme. Der er generelle regler for fyldningen i kølenanlæg skal overholdes.


07. feb 2011 kl 17:58

Niels Foldager

Re: Jord/jord


Hvad er en jord-jord varmepumpe?

Jeg er ikke sikker, men de bruges vist af jordnøddeavlere i nordNorge.


07. feb 2011 kl 18:44

avatar

Holger Skjerning

Vildt overdrevet...!

Selvfølgelig slipper der lidt freon ud, hvis man selv adskiller varmepumpen, når den skal skrottes.
Men ærlig talt... - i alm små luft/luft-husholdningsvarmepumper er der mig bekendt kun ca. ½ liter "kølemiddel" (=varmemiddel!).
Og i køleskabe og frysere endnu mindre.
Dette problem er minimalt, - og kraftigt aftagende, efterhånden som de gamle kølemidler udgår. Ozonlaget har det bedre nu, end man havde turdet håbe, og mht. drivhuseffekten, så er det som bekendt CO2, der er den største synder, og der er vi også på rette vej, da forbruget af fossile brændsler - for før første gang i verdenshistorien - faldt i 2009 (og forventeligt også i 2010?). - Desværre skyldtes det nok især finanskrisen, som altså er godt for noget!


07. feb 2011 kl 21:29

Peter Hviid

luft-luft varmepumper og kommunen

"Køber man som privatperson en varmepumpe, hvad enten det er et større jord-jord anlæg eller en mindre luft-luft varmepumpe, er man forpligtet til at give kommunen besked."
A hvad fornoget?. Hvor står det skrevet ?. Jeg har en lille luft-luft pumpe, og har ikke givet kommunen besked, panik, er jeg nu af uvidenhed blevet lovovertræder ?. Nej siger min kølemontør " Du kan opsætte en luftbaseret varmepumpe uden at skulle have kommunens tilladelse. Men hvis du skal etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge om tilladelse i kommunen", således beroliget faldt mit blodtryk til normalt igen. Men nu gnaver en lille tvivl, har artikelens forfatter kendskab til regler der endnu ikke er nået ud til os i udkantslandet ?.


07. feb 2011 kl 21:36

avatar

Holger Skjerning

Jordvarme...!

Øh, nu blander vi tingene sammen!
Når Jord-varmepumper skal meddele det til kommunen (og muligvis også til vandværket?) er det pga den frostvæske (normalt etylenglykol), der sikrer, at vandet kan cirkulere, når det kommer under nul grader.
Og selv om det ikke er meget giftigt, vil man helst ikke ha' det ned i grundvandet.
"Freon" fra varmepumperne har svært ved at komme derned.


07. feb 2011 kl 21:42

Karsten Lund Henneberg

Re: luft-luft varmepumper og kommunen

"Køber man som privatperson en varmepumpe, hvad enten det er et større jord-jord anlæg eller en mindre luft-luft varmepumpe, er man forpligtet til at give kommunen besked."
A hvad fornoget?. Hvor står det skrevet ?. Jeg har en lille luft-luft pumpe, og har ikke givet kommunen besked, panik, er jeg nu af uvidenhed blevet lovovertræder ?. Nej siger min kølemontør " Du kan opsætte en luftbaseret varmepumpe uden at skulle have kommunens tilladelse. Men hvis du skal etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge om tilladelse i kommunen", således beroliget faldt mit blodtryk til normalt igen. Men nu gnaver en lille tvivl, har artikelens forfatter kendskab til regler der endnu ikke er nået ud til os i udkantslandet ?.

Hvis kølemiddel indholdet er under 1,0 kg skal det ikke anmeldes, og det er de fleste luft/ luft som regel


07. feb 2011 kl 22:41

Frits Knudsen

Bortskaffelse

Citat fra artikel: "En installatør kan eksempelvis installere et anlæg, men efter ti år vil man have et bedre anlæg, og så piller man det selv ned og kører det på genbrugsstationen. Og så er spørgsmålet, om renovationsfolkene ved, at det hører til blandt køleskabe, eller om de smider det i jernskrot."

Bliver renovationsfolk ikke undervist om, at en varmepumpe indeholder kølemiddel, uanset om den har været brugt til at pumpe varme ud af køleskab/fryser eller til at pumpe varme ind i et hus?


07. feb 2011 kl 22:49

Lasse Langwadt Christensen

Re: Vildt overdrevet...!

Selvfølgelig slipper der lidt freon ud, hvis man selv adskiller varmepumpen, når den skal skrottes.
Men ærlig talt... - i alm små luft/luft-husholdningsvarmepumper er der mig bekendt kun ca. ½ liter "kølemiddel" (=varmemiddel!).
Og i køleskabe og frysere endnu mindre.
Dette problem er minimalt, - og kraftigt aftagende, efterhånden som de gamle kølemidler udgår. Ozonlaget har det bedre nu, end man havde turdet håbe, og mht. drivhuseffekten, så er det som bekendt CO2, der er den største synder, og der er vi også på rette vej, da forbruget af fossile brændsler - for før første gang i verdenshistorien - faldt i 2009 (og forventeligt også i 2010?). - Desværre skyldtes det nok især finanskrisen, som altså er godt for noget!


r134a har en gwp på 1300, så det er noget værre end CO2, men på den anden side kan det ikke være helt galt, for det er også r134a der bliver brugt i trykluft trut horn, luft pådåse, køle spray og lign. og der ender det med garanti i atmosfæren



08. feb 2011 kl 02:08

Erik Nørgaard

A hva for regler

Det er for dårligt arbejde der leveres her. Der hører referencer med som informerer om de faktiske regler med mere. Journalistisk makværk

De nye regler betyder, at det som privatperson ikke længere vil være muligt hverken at købe eller tilbagelevere kølemidler.

Hvis det er tilfældet har lovgiverne snorksovet ikke bare i timen men hele ugen.
Hvorfor skulle det ikke være muligt at tilbagelevere kølemidler. Dét vil da være galemathias ikke at måtte dét.
Det kan være en rigtig god ide at forbyde privatpersoner at "lege" med kølemidlerne.

TÆNK lige på, at hvis en privatperson adskiller inde og udedelen på en varmepumpe, så ER kølemidlet feset ud i naturen, hvorefter pumperesterne er totalt lige så ufarlige som en elektromotor og andet metalskrot. Man skal holde fingrene væk.
Skal man skille tingene ad bør man knække kobberrørene to steder og klippe imellem ombukningerne, som skal være helt sammenpressede, så de lukker gassen inde. Det er absolut bedst at få evkueret kølemidlet af en prof.

Kølemidlerne der bruges mest i dag er vel R407C og R410a
Jeg ved ikke lige hvor "farlige" de er for Ozonlaget.


08. feb 2011 kl 12:20

Asbjørn Vonsild

Sikke noget rod...

Kølemidler i varmepumper/air-condition anlæg er primært R134a, R407C (den er vist stort set udgået) og R410A. Jeg vil tro at R134a dominerer i Danmark. Ingen af dem er giftige, som der ellers står i overskriften og til information så påvirker de heller ikke ozon laget. De ozon skadelige kølemidler CFC'ere og HCFC'ere indeholder klor, og er udfaset i den vestlige verden (vha. Montreal protokollen), de sidste lande (artikel 5 lande) udfaser i løbet af de næste par år.

Alle kølemidlerne har et højt GWP (dvs. de alle er kraftige drivhusgasser), og man bør derfor ikke lukke kølemidlet ud i atmosfæren. Jo, det kan faktisk destrueres, man behøver ikke lukke det ud i atmosfæren.

Jord/jord varmepumper, må være en tyrkfelj for jord/vand varmepumper, som traditionelt har været mest populære. Luft/luft og luft/vand varmepumper der giver mindre effektivitet, men er meget billigere at instalerer, er i kraftig vækst.


Et interessant spørgsmål der ikke bliver vendt, er hvilke kølemidler vil erstatte de nuværende HFC'ere... CO2, R290 og HFC-1234yf er alle kandidater...


08. feb 2011 kl 13:07

Karsten Lund Henneberg

Re: Vildt overdrevet...!

r134a har en gwp på 1300, så det er noget værre end CO2, men på den anden side kan det ikke være helt galt, for det er også r134a der bliver brugt i trykluft trut horn, luft pådåse, køle spray og lign. og der ender det med garanti i atmosfæren

Ja - 1,0 kg r134a (som der ca. er i en luft/luft) svarer til 1.300 kg CO2, hvilket er det vi lukker ud fra ca. 2.500 Kwh strøm el. 6.000 km i en gennemsnits benzin personbil. Er det så meget eller lidt? Pumpen har sandsynligvis sparet det 5-10 dobbelte hjem i sin levetid .... Men selvfølgelig skal man ikke lukke det ud hvis det kan undgås ....

R410a har en GWP på 1.600


08. feb 2011 kl 13:11

Boe Carslund-Sørensen

Re: Hvad snakker vi om?

En varmepumpe er et køleanlæg, ligesom ens klimaanlæg hjemme eller i bilen. Problemet med fyldningen er det samme. Der er generelle regler for fyldningen i kølenanlæg skal overholdes.

Hvorfor nu denne panik pga. af nogle defekte varmepumper og en mulighed for udslip af køle-/varmemiddel?
Hvor er panikken når et fjernvarmesystem poster mange m3 fjernvarmevand ud i jorden, hvilket sker jævnligt når det er koldt og efterspørgslen på varme er stor?


08. feb 2011 kl 14:41

avatar

Jørgen Esping

Vi snakker om ...

- at der bliver snorksovet over hele linien.

De interwievede ekesperter har aldrig hørt om problemer på dansk grund!
Nej, det har de jo nok ikke, fordi det netop er når folk selv piller anlægget ned og smider det i skaraldespanden, eller hvor de nu smider det.
Regner de med at de så blir ringet op og orienteret, at nn har lige skrottet sin gamle varmepumpe?

Det samme problem er der med sparepærer og lysstofrør. De indeholder også miljøskadelige stoffer - bl.a. kviksølv, og skal derfor afleveres på genbrugsstationen eller til miljøbussen (hvor der er en sådan ordning).
Men det ved folk almindeligvis ikke, og smider dem bare i skaraldespanden.

Jeg afleverede selv for nylig en gammel sparepære til miljø-bussen (der kommer én gang om måneden til mit kvarter!). Jeg spurgte chaufføren om hvor mange sparepærer han modtog, og hans svar var 'næsten ingen´.
Hvor mange sparepærer ryger så i skraldespanden? Rigtigt mange vil jeg tro.

1. Miljømyndighederne informerer for lidt.
2. Mange er ligeglade... det er for besværligt... de gider ikke vente til miljøbussen kommer (og hvornår er det nu den kommer, det har man glemt)... de gider slet ikke køre ud til genbrugsstationen med en skaldet sparepære... osv. osv.
3. Vi er (som samlet flok) ikke modne til at få betroet eventuelt miljøskadelige produkter i vores varetægt, der er alt for mange der ikke tager det alvorligt. Igen: "Det er jo bare en enkelt lille skaldet sparepære... hva sku den ku gøre af skade?"


08. feb 2011 kl 14:56

Frits Knudsen

Re: Hvad snakker vi om?

[quote
Hvor er panikken når et fjernvarmesystem poster mange m3 fjernvarmevand ud i jorden, hvilket sker jævnligt når det er koldt og efterspørgslen på varme er stor?


Hvorfor skulle der være panik over spildt fjernvarmevand? Så vidt jeg ved er det bare rent vand, tilsat en smule base for at sikre, at vandet i hvert fald ikke er surt og ætser rørsystemet.


08. feb 2011 kl 17:12

Boe Carslund-Sørensen

Re: Hvad snakker vi om?

[quote
Hvor er panikken når et fjernvarmesystem poster mange m3 fjernvarmevand ud i jorden, hvilket sker jævnligt når det er koldt og efterspørgslen på varme er stor?



Hvorfor skulle der være panik over spildt fjernvarmevand? Så vidt jeg ved er det bare rent vand, tilsat en smule base for at sikre, at vandet i hvert fald ikke er surt og ætser rørsystemet.
Hvor ved du det fra? Mig bekendt er der ikke udarbejdet en eneste miljøvurdering på området.


08. feb 2011 kl 18:14

Karsten Lund Henneberg

Re: Hvad snakker vi om?

Hvor ved du det fra? Mig bekendt er der ikke udarbejdet en eneste miljøvurdering på området.

Hydro-X har lavet noget på deres produkter http://www.hydro-x.com/picture....pdf

MEN - beskrivelsen af hvordan fjernvarmevand aftappes, holder dog ikke på gadeniveau, hvor rørene blot tømmes over i nærmeste rendesten, der mange løber urenset til havs.

Ligeledes vil evt. lækager fra rørene som regel også betyde udledning af bl.a. fosfater


08. feb 2011 kl 20:59

Jakob Rasmussen

Re: Hvad snakker vi om?




Ligeledes vil evt. lækager fra rørene som regel også betyde udledning af bl.a. fosfater

Hvor kommer der fosfat fra ?
Og det er forøvrigt ikke mange af de større fjernvarmeværker de anvender Hydro-X. De kan sagtens klare at holde en ordentlig vandkvalitet med vanbdbehandlingsanlæg ved af-iltning og en høj PH-værdi.
Silhorco laver nogle udmærkede anlæg til formålet.


08. feb 2011 kl 21:19

Karsten Lund Henneberg

Re: Hvad snakker vi om?

Hvor kommer der fosfat fra ?

Side 12 i linket: "NA3PO4 kan påvirke miljøet ved afgivelse af fosfat ......."

Jeg er iøvrigt ikke kemiker, og det væsentlige i mit forrige indlæg var, at "manden i marken" ikke altid opfører sig som fabrikanten, havde forestillet sig


09. feb 2011 kl 04:53

Jakob Rasmussen

Re: Hvad snakker vi om?

Det var nok mere min påstand at Hydro-X er at "spinge over hvor gærdet er lavest" for folk der ikke har styr på vandkvaliteten.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk