Nye genmodificerede æbler bliver ikke brune
Æbler fra et canadisk firma bliver ikke brune, når de bliver stødt eller skåret i stykker, fordi der er slukket for et enzym. Canadierne forventer store markedsmuligheder i sunde hurtige snacks og vil også bruge teknikken på pærer og kirsebær.
Test, der viser, at de nye æblevarianter ikke bliver brune, når de bliver skåret i stykker, stødt eller bidt i. Foto: Okanagan Specialty Fruitscompany
Læs også
-
Industrigigant: Irrationel teknologifrygt vil koste job i Vesten
-
Dansk dværg-gen kan erstatte giftige kemikalier i gartnerier
-
Sygdomsresistent hvede skal udvikles med 20 mio. kr. i støtte
Læs mere om
Dokumentation
Canadisk virksomhed har udviklet æbler, der ikke bliver brune, selvom de er blevet skåret i både. At opnå det er egentlig meget simpelt. De har ’blot’ slukket for polyphenol oxidase (PPO) genet i æblet. Dette gen styrer nemlig enzymerne fenolaser, der står bag bruningen af æblet, når det kommer i kontakt med ilt.
Er det gen slukket, sker den enzymatiske proces, der bruner æbler, ikke, når det stødes eller skæres i stykker. De har slukket dette gen i æblesorterne Granny Smith, Golden Delicious, Gala og Fuji.
Det er den canadiske virksomhed Okanagan Specialty Fruitscompany, der udvikler nye frugttræsvarianter, der står bag disse nye æblevarianter, som de kalder Arktiske Æbler. Virksomheden er drevet og primært ejet af frugttræsdyrkere i British Columbias Okanagan Valley.
Baner vej for hurtige æblesnacks
Indtil videre dyrkes æblerne kun på forsøgsmarker, men virksomheden har i maj sidste år søgt om at måtte dyrke to varianter af æbler, som ikke bliver brune. Godkendelsesprocessen ventes at tage to år, så de håber at æblerne kan dyrkes frit i USA og Canada i 2013-14.
Virksomheden håber at få 4.000 ha tilplantet med æbletræerne på verdensplan de første 10 år, for der er stor interesse for æblerne blandt avlere, sælgere, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere.
»Æbleforbruget har været faldende i nogen tid, så avlere bliver klemt, og den eneste måde at få overskud på er at dyrke noget nyt, unikt og anderledes. Arktiske Æbler tilbyder det. Desuden giver de mulighed for at sætte æbler ind på nye markeder inden for fødevareservice og sunde convenience fødevarer,« siger Neal Carter fra Okanagan Specialty Fruitscompany til ing.dk og kommer med nogle eksempler:
»Æblerne kan laves om til friskskårede æbleskiver uden behov for antioxidanter, hvilket gør dette produkt mere konkurrencedygtigt og gør, at man kan komme af med uønskede kemikalier. Æblerne kan også dehydreres ind til skiver eller terninger til morgenmadsprodukter eller laves til både til tærter uden at man behøver metabisulphites, så man slipper for kemikalier og tilsætningsstoffer.«
Mest testede æbler i verden
Neal Carter afviser, at der er helbreds- eller miljørisici ved disse genetisk modificerede æbler.
»Disse æbler vil formentlig blive de mest testede æbler i verden. Vi har masser af 3. parts laboratoriedata, der bekræfter, at der ikke er nogen sundheds- eller miljømæssig risiko forbundet med disse æbler,« siger han til ing.dk og forklarer:
»Alt, hvad vi gør, er at slukke for et æbleenzym ved hjælp af æble-DNA. Det betyder, at der ikke er nogen fremmede proteiner, der udtrykkes i æblet. Æblet ser ud, smager, lugter og har alle de andre egenskaber, der er forbundet med æblesorten.«
Ud over at genslukningen bevarer æblets appetitlige farve, bevares smagen også bedre, og der er endda helbredsfordele ved æblerne.
»Faktisk fører hæmning af PPO til bevarelse af substrat, hvilket betyder at de har højere niveauer - 80 - 200 pct. højere - af C-vitamin og polyphenoler, der står bag smag, aroma og antioxidanterne i æblerne.«
Han påpeger, at det brune også er et rigt substrat for svampevækst, og de har vist, at PPO-hæmmede æbler, der ikke bliver brune, får mindre svampeaktivitet.
Virksomheden arbejder også på at overføre teknikken til pærer og kirsebær.
Ligesom når vi bliver solbrune
Brunfarvningen sker, når frugtens cellevæske og fenolerne i disse kommer i kontakt med luftens ilt. Dermed dannes det brune farvestof melanin vha. enzymerne fenolaser.
Melanin er også det farvestof, som dannes i huden ved solbestråling, og det menes, at det ligesom i huden er en reaktion, der sker, som en form for beskyttelse.
