Dansk by-koncept: Sådan reducerer vi CO2-udledning med 75 procent
Dansk hold af designere og ingeniører har lavet et koncept til en bydel i Trondheim, hvor hver beboer i gennemsnit udleder 3 ton CO2 om året i stedet for 12.
Det danske bykoncept for bydelen Brøset i Tronheim bringer beboernes gennemsnitlige årlige CO2-udledning ned på 3 ton. I dag er den gennemsnitlige udledning i Norge på 12 ton CO2 om året. (Foto: ADEPT)
Læs mere om
Dokumentation
Tegn en ny bydel, så beboerne kun udleder en fjerdedel af den CO2, de udleder i dag.
Sådan lød den opgave, som et dansk team af arkitekter, ingeniører og forskere stod over for, da de deltog i konkurrencen om at designe den nye grønne bydel Brøset i Trondheim i Norge. Med på holdet var ingeniører fra Atkins, arkitektfirmaerne SLA og Adept samt forskere fra Københavns Universitet Life.
Byen startede designkonkurrencen som et led i Norges planer om at nå det meget ambitiøse klimamål for 2030: at CO2-fodaftrykket skulle ned på i gennemsnit 3 ton pr. indbygger om året i stedet for de cirka 12 ton, som hver indbygger forbruger i dag. For at nå det mål måtte de danske ingeniører og arkitekter tage alle midler i brug.
Designerne nåede målet ved ikke bare at udnytte ny teknologi, men også ved at indrette byen, så beboerne sparer energi og dermed CO2.
»Dit energiforbrugs størrelse afhænger ikke kun af, hvor energibesparende dine el-apparater er, men også antallet af produkter. I Brøset har vi derfor fokuseret på energibesparelser igennem ændringer i livsstil og hverdagspraksis,« siger Flemming Johannsen, der er ingeniør hos Atkins og har været med i projektet.
Køber mad sammen
Byen er således indrettet, så beboerne bor i mindre bydele omkring et kvarterhus, der blandt andet rummer fælleskøkken, legerum, motionsrum og et cykelværksted. Det giver fordele i forhold til for eksempel opvarmning, men også det daglige liv.
Blandt andet er der fælles indkøb af mad, så hver beboer kun tager, hvad han eller hun skal bruge. Der er også fælles vaskerum, og der er lagt op til, at beboerne skal dele andre forbrugsvarer. Det er altså en helt ny måde at leve på.
»Det er jo ikke et halvfjerdserkollektiv, vi vil lave - det skal være noget, der tiltrækker en masse forskellige typer mennesker,« siger Flemming Johannsen.
Men er det realistisk at få folk til at leve på en helt ny måde?
»Det tror vi, fordi vi har lavet det på den nemme måde. Det skal være let at forbruge lidt CO2. Det er ikke sådan, at vi for eksempel begrænser, hvor meget beboerne må køre i bil. Men det skal være nemt at bruge offentlig transport,« siger Flemming Johannsen.
De har især set på transportområdet, som er en stor kilde til CO2-udledning. Her har de beskåret den gennemsnitlige udledning ved blandt andet at sørge for, at der er gode muligheder for at bruge miljørigtig offentlig transport som brintbusser og letbaner, der blandt andet fører ind til bymidten.
Designet tilskynder også elbiler og gør det nemt at arbejde hjemmefra med fælles hjemmearbejdspladser, så beboerne ikke behøver at rejse.
Men de har også designet bydelen, så borgerne i det hele taget har et minimalt behov for transport.
»Vores forundersøgelser viste, at mange mennesker faktisk bruger mere CO2 på at køre til fritidsaktiviteter som fodbold og svømning med børnene, end de gør på at køre på arbejde. Derfor sørgede vi for, at beboerne havde mulighed for at dyrke deres aktiviteter i nærområdet, så de ikke har brug for at rejse,« siger Flemming Johannsen.
En moderne livsform
For Flemming Johannsen og hans kolleger har det været vigtigt, at løsningen har været realistisk, og det var noget beboerne kunne leve med i virkelighedens verden.
»Modsat nogle af de andre teams i konkurrencen har vi ikke forestillet os, at vi skal stille solpaneler eller vindmøller op. Solpanelerne har vi valgt fra på grund af den ringe solintensitet i Trondheim og vindmøllerne på grund af det æstetiske omkring store vindmøller, som ikke passer ind i bymidten i en moderne by,« siger han.
»Vi synes, at vores peger hen imod en mere moderne livsform. Vi vil ikke gå tilbage til for eksempel at bygge vores eget hus, det er ikke den måde, vi vil leve på fremover,« forsætter han.
30 hold deltog i bydesignkonkurrencen. Det danske hold er med i opløbet blandt de sidste fire.
Fakta: Sådan har de nået 3 ton CO2 om året
Ved brug af teknologi og tilskyndelse af offentlig transport gik det beregnede CO2-forbrug fra 12 til 4,5 ton. Fra 4,5 ton til 3 ton kommer de såkaldte livsstilsændringer for eksempel fælles indkøb.
* Transport: Nem adgang til energivenlig offentlig transport som bus og tog. Tilskynder elbiler. Begrænset beboernes behov for transport ved for eksempel at sørge for fritidsaktiviteter i området og gode muligheder for at arbejde hjemme. Hovedparten af besparelsen kommer ved at tilskynde beboerne til at tage bus på arbejde i stedet for bil. Konceptet regner med, at 70 procent af transporten går fra bil til bus eller cykel.
Besparelse: fra 2.300 kg CO2/person/år til 280 kg
* Privat forbrug: Fælles indkøb af madvarer, miljø/energirigtige rengøringsmidler begrænser spild. Mulighed for at dele goder som for eksempel værktøj. En stor besparelse kommer ved, at beboerne ikke behøver at køre i bil ned at handle, men i stedet kan få madvarer i huset.
Besparelse: fra 3.470 kg CO2/person/år til 800 kg
* Boligens forbrug: Energivenligt design ved brug af højisolering, varmepumper med videre. Beboerne bor fælles og det sparer energi i forhold til eksempelvis parcelhuse. Boligerne i Brøset bliver opvarmet udelukkende af vedvarende energi.
Besparelse: fra 2.290 kg CO2/person/år til 0 kg
* Boligens drift: Fælles indkøb af energivenligt inventar eksempelvis lamper.
Besparelse: fra 2.630 kg CO2/person/år til 800 kg. Størstedelen af besparelsen kommer ved at beboerne bor sammen i grupper på mindst fire, og dermed kan dele husholdningsapparater.
* Andet: Besparelse: fra 1.300 kg CO2/person/år til 1.040 kg
