Danmark har i mange år haft fokus på energibesparelse i bygninger, men lovgivningen har haft problemer med at følge med udviklingen. For i dag er det ikke længere opvarmning af huse, der er den største energisluger. Det er belysning, installationer og ikke mindst apparaturer som computere og fjernsyn.

»Vi har brugt 30 år på at minimere varmeforbruget i vores bygninger, og det er blevet reduceret betragteligt. Men alle andre områder er vokset stort set uændret de sidste 30 år,« siger seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har kigget på danskernes varme- og elforbrug.

Ifølge ham er elforbruget steget med mindst 0,5 procent hvert år de sidste 20-30 år. Imens er varmeforbruget dalet i takt med, at huse er blevet bedre isoleret, og vi har fået mere miljøvenlige opvarmningsmetoder. Derfor skal fokus flyttes, så energibestemmelserne ikke kun omfatter varmeforbrug, men også så meget af bygningens elforbrug som muligt.

»Vi har en lovgivning, der sætter nogle grænser for, hvad man kigger på, og hvis man kun har fokus på én ting, kan det godt være, vi tager nogle forkerte beslutninger,« siger han.

For i takt med, at samfundet har udviklet sig til et vidensamfund, har vi i et stort omfang proppet it-udstyr og -installationer ind i bygningerne. Og hvor elforbruget i bygninger slet ikke blev reguleret før 2006, er det i dag kun en mindre del af det, som reguleres.

Ud over at det giver et højt elforbrug, kan det også give store indeklimamæssige problemer på grund af varmeafgivelse fra apparaterne. For at få bugt med indeklimaproblemerne, skal der så laves nogle andre tiltag, og på den måde bliver der brugt endnu mere el. Så hvis der kommer et større fokus på elforbruget, vil det give store CO2-besparelser på alle aspekter.

I boliger fordeler varmeforbruget og elforbruget sig således, at 35 procent af energien bliver brugt til opvarmning af huset og af brugsvandet, mens 65 procent bliver brugt på apparater, belysning og tekniske installationer.

Hvis man derimod kigger på kontorbygninger, er forskellen mere markant. 20 procent går til opvarmning, mens 80 procent går til el og især it-udstyr.

»Hvis du medregner elforbruget til apparaturer og installationer, så udgør det størstedelen af elforbruget,« siger Rob Marsh.

Hvad skal der gøres for at ændre på det?

»Det er et spørgsmål om at have fokus på de ting i byggeprocessen, som man ikke kan regulere gennem lovgivning. Der er en del faste installationer, som er en del af bygningen, men som ikke bliver reguleret af energibestemmelserne. Det er for eksempel CTS-installationer (Central Tilstandskontrol og Styring, red.). Det elforbrug kan være rigtig højt i nogle bygninger. Så er der også it-systemer i bygninger, og det bliver der heller ikke stillet nogen krav til, selvom det er faste installationer,« siger Rob Marsh.

I rigtig mange nye boliger bliver belysning for eksempel præinstalleret i form af halogenlamper i badeværelse og køkken, og selvom de er en del af bygningsprocessen, bliver der ikke stillet krav om regulering.

Skal vi så udvide de energimærkninger, som allerede eksisterer?

»Der er et krav til nye bygninger om, at de skal energimærkes. Man kunne godt bruge samme system til mange af de andre elinstallationer i bygningen, så vi får et mærkningssystem,« siger Rob Marsh.

Han forklarer, at indkøb af computere og andre el-apparater dog kan være lidt sværere at regulere.

Hvad andet kan man gøre?

»Det kræver sikkert, at man har lidt større samarbejde mellem forskellige institutioner. For når vi snakker energibesparelser i bygninger, er det typisk varme- og ventilationsbranchen, som er meget dominerende, mens el- og it-ingeniører ikke har spillet den store rolle. Det kunne være interessant, hvis vi fik de andre fag involveret,« siger han.

Er der nogen erfaringer i andre lande, som vi kan lære af?

»De andre EU-lande er i gang med samme proces, som Danmark er i lige nu, da energibestemmelserne stammer fra et EU-direktiv. Men Danmark er rimelig langt fremme på det her område i forhold til andre lande,« siger Rob Marsh.

Og det generelle problem er, at vi mangler viden på området - vi har meget lidt viden om elforbrug i vores bygninger.

Dog mener han, at det største problem er de større bygningstyper såsom kontorbygninger og forsknings- og undervisningsbygninger, da der særligt mangler viden på det område, samtidig med at elforbruget er så højt.

Rob Marsh håber på, at der kommer mere debat på energispareområdet, så man i stedet for kun at fokusere på varmeforbrug, får flere faktorer ind i energibestemmelserne. Men han tror, det kommer til at tage tid.

»Vi har haft 30 år til at få styr på varmeforbruget i bygninger. Og det kan godt være det kommer til at tage 10-15 år, før vi kan får styr på det samlede elforbrug,« siger Rob Marsh.