Sensor med antistoffer kan registrere Roskildesyge i et lokale
En ny svensk sensor afslører, hvis der er Roskildesyge i luften, så man kan undgå at sprede den meget smitsomme virus på hospitaler, i kantinen og i børnehaven.
Roskildesyge
Ofte er norovirus et problem på sygehuse, plejehjem og i institutioner, hvor der endda er sårbare befolkningsgrupper som børn, ældre og syge. Sygdomsudbrud er også almindelige, hvor der indtages fælles måltider, som i kantiner og restaurationer.
Ganske få viruspartikler (10-100) kan være nok til, at man får Roskildesyge. Smittede personer udskiller meget virus via afføring og opkast (1 million til 1 milliard partikler pr. gram). Personer kan smitte op til to dage efter, de er blevet raske.
Normalt bliver mellem 30 pct. til 80 pct. af dem der udsættes for smitte, syge og der går gerne fra 12 til 48 timer fra et menneske er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud.
I Danmark kaldes sygdom med norovirus for "Roskildesyge", fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Læs også
Læs mere om
En ny sensor kan afsløre, hvis der er norovirus, der giver Roskildesyge, på hospitaler, i børnehaver eller på plejehjemmet, så personalet kan stoppe spredningen inden flere bliver ramt.
Sensoren virker ved at indeholde antistoffer, som fanger og holder på virussen, mens øvrige partikler bliver frasorteret. Sensoren, der kan registrere helt ned til få nanogram, vejer herefter, om der er blevet fanget nogen viruspartikler.
På få minutter kan sensoren således fortælle, om der er spor af den ekstremt smitsomme Roskildesyge i luften.
Lige nu kan sensoren indsamle viruspartikler fra luften i et rum, men de svenske forskere bag opfindelsen håber, at de snart også kan detektere virussen direkte fra en person ved at veje de viruspartikler, der er i ens ånde.
Svensk opfindelse
Sensoren er udviklet af forskere ved Sveriges største tekniske universitet, der bærer navnet Kongelige Tekniske Højskole (KTH), sammen med Karolinska Institut og Linköping Universitet.
»Testen kunne for eksempel udføres på et hospital. Medarbejderen kan så hurtigt sikre, at spredningen bliver minimeret og undgå et stort udbrud. Ellers kan man være tvunget til at lukke flere afdelinger, og det er dyrt, da hospitalet ikke kan fungere normalt,« siger Niklas Sandström fra afdelingen for mikrosystemteknologi på KTH, ifølge en nyhed fra KTH.
Testen er også en fordel, da inficerede personer først viser tegn på sygdommen op til et par dage efter, de er blevet smittet.
I Danmark og andre lande bliver flere og flere syge af Roskildesyge, som er den virus, der oftest giver akut maveinfektion med diarré og opkast, ifølge Fødevarestyrelsen.
Influenza kan også fanges
Men Niklas Sandström forklarer, at de ikke stopper ved Roskildesygen.
»Influenza er en anden luftbåren virusinfektion, som vi overvejer at teste for med samme metode i fremtiden. Muligheden for hurtigt at kunne diagnosticere sådan en smitsom sygdom, som for visse mennesker kan være livstruende, ville være en stor fordel for samfundet,« siger han.
Niklas Sandström mener heller ikke, at det kun er på arbejdspladser, i skoler og lignende, at sensorer som denne kan bruges.
»I fremtiden behøver vi måske ikke at bekymre os så meget, når vi befinder os på offentlige steder, hvis de er screenet for smitsomme sygdomme. Vi vil måske meget let selv kunne finde ud af, om vi har en virusinfektion og derfor blive hjemme eller blive sygemeldt af lægen for at reducere risikoen for spredning af smitte.«






