Nu skal Higgspartiklen i hus: LHC kører videre i to år uden stop
Cern vil i dag at give officiel meddelelse om, at den omfattende opgradering af LHC udsættes fra 2012 til 2013.
Multimedia
Infografik:
CERN har taget den 27 km lange accelerator Large Hadron Collider i brug
Tema
Læs også
-
LHC: Udskyd opgradering og fang Higgspartiklen før amerikanerne!
Læs mere om
På et møde i Chamonix, der sluttede i fredags, er Cerns teknikere blevet enige om at anbefale, at den store ombygning af LHC udsættes fra 2012 til 2013.
Cerns pressechef James Gillies siger til Nature, at den endelige beslutning kan blive taget af Cerns ledelse mandag eftermiddag: »Men det er næsten sikkert, at vi kører videre i 2012«.
Teknikerne har desuden anbefalet, at man fortsætter med samme kollisionsenergi som i 2010 på 7 TeV.
Det var forventet, at teknikerne ville anbefale, at energien blev øget til 8 TeV, men da det har vist sig, at to års kørsel med 7 TeV næsten med sikkerhed vil gøre det muligt at opsamle nok data til at fastslå eksistensen af Higgspartiklen og dens egenskaber, så har man valgt ikke at skrue op for energien.
Den store ombygning, som skal gøre det muligt at øge kollisionsenergien til 14 TeV, vil vare omkring halvandet år i alt.
Der udskydes nu med et år, så den først påbegyndes i slutningen af 2012.






