/elektronik

Venstre: Teleselskaber skal kunne binde kunder i 12 måneder

Mod lavere priser vil Venstre gøre det muligt for selskaberne at binde kunderne i 12 måneder. Og så skal der være mindst 100 Mbit/s til alle i år 2020.

Af Jakob Møllerhøj , mandag 31. jan 2011 kl. 12:04

Det skal være muligt for teleselskaberne at binde kunderne i 12 måneder. Til gengæld skal priserne være lavere, og desuden skal alle i hele Danmark i 2020 have mulighed for at købe internetadgang via en forbindelse, der har en tophastighed på 100 Mbit/s.

Sådan lyder nogle af punkterne i et nyt oplæg fra partiet Venstre, der desuden foreslår, at der lægges rør ned til fibernet, hver gang der graves til el, vand eller kloak.

Det 20 sider lange oplæg fra Venstre er et bud på, hvordan Danmark kan komme til tops internationalt, når det gælder udbredelse og brug af moderne teknologi, skriver Berlingske.

I forsøget på at sikre danskerne bedre mobil- og internetforbindelse, uanset geografisk placering (i Danmark), udelukker teleordfører i Venstre Torsten Shack Pedersen enhver form for statsstøtte.

Til gengæld er teleordføreren fortaler for at lempe reguleringen af telebranchen. I den forbindelse skal Danmark ikke indføre ekstra regler i forhold til EU-lovgivningen. Derudover skal operatørernes mulighed for at dele net med hinanden forbedres.

»Selvfølgelig skal der være ordentlig dækning. Hvis vi tillader netværksdeling, får vi med garanti en bedre dækning, og der vil være forretning i for teleselskaberne at sørge for, at hele landet faktisk er dækket. Forbrugerne skal stadig have reel konkurrence, så de kan vælge mellem forskellige selskaber overalt i landet, men der er ikke trafik og kunder nok til at gøre det rentabelt for fire landsdækkende selskaber hver at sætte for eksempel 25 mobilmaster op for at dække den jyske vestkyst,« siger Torsten Shack Pedersen til Berlingske.

Og han understreger, at kommunerne ikke kan klage over mobildækningen, hvis de ikke behandler teleselskabernes ansøgning om lov til at sætte ny master op hurtigt nok.



31. jan 2011 kl 13:09

Niels Ole Holck

Lang binding giver dårligere konkurrence

Hvorfor tror Venstre at en længere bindingsperiode giver lavere mobilpriser? I f. eks. USA hvor mobilselskaberne kan binde kunderne i op til 2 år er priserne meget højere.
En kort bindingsperiode giver kunderne mulighed for at flytte til de mest effektive og konkurrencedygtige selskaber. Også kaldet fri konkurrence.
Jeg troede venstre gik ind for fri konkurrence? Men vennerne i de store teleselskaber vil måske hellere have noget andet.


31. jan 2011 kl 13:56

Hans-Henrik Jensen

Helt enig

Rigtig dårligt forslag..


31. jan 2011 kl 14:15

Svend Ferdinandsen

Re: Helt enig

Ja, nu fik de jo indført afdragsfrie lån på huset, så nu kommer mobiltelefonerne. Hvad skete der med huspriserne, de steg så det udjævnede de mindskede betalinger. De skulle snarere sætte bindingsperioden ned eller helt afskaffe den, så man kunne se hvad telefon og forbindelse henholdsvis koster.
I de fleste tilbud viser det sig, at telefonen er betalt i løbet et halvt til helt år, også selvom de siger 0kr.


31. jan 2011 kl 14:32

Lars Andersen

Rolig nu

Det er da ikke noget at hyle over.

Havvindmølleparker løber på abonnement der er mindst 10 gange så langt, tredobler priserne også er det ikke en gang valgfrit :-)


31. jan 2011 kl 14:41

Erik Jensen

Venstre ved du hvor du har-

- i lommen på erhverslivet!.

Venstre har aldrig været til for os borgere og forbrugere. Hent penge ind hos de multinationale selskaber, rul skattelettelser tilbage, skær støtten ned hos landbruget, og der er mere end rigeligt råd til velfærd, herunder dagpenge, efterløn og en ordentlig service over for os alle. nej tak til liberal brugerbetaling

Velfærd for samfundet med skattelettelse til de rigeste - sikken en løgn de kom med, nu hedder det så at man skal havde 12 måneders binding og så kan man få 100 mbits - men iøvrigt skal (mindst) vente til 2020 !

Med 6 måneders binding, gør at konkurensen allrede nu, at de vil tilbyde os 100 mbit meget hurtigere end Venstres falske lovning på 2020 (Venstre vil aldrig påbyde et selskab at opfylde dette krav !)

Hvis jeg iøvrigt bare kunne få den halve hastighed af det som teleselskaberne lover i dag...


31. jan 2011 kl 14:51

Lars Andersen

Re: Venstre ved du hvor du har-

..skær støtten ned hos landbruget...

Hej Erik,

Jeg håber at du i dit politiske korstog lige når gøre dig klart at energibranchen er ved at gå landbrugets vej. Altså massiv grøn støtte gennem interventionskøb, så konkurrenceevnen ikke længere betyder det store.

Til gengæld kan det overlånes i sådan en grad at det aldrig kan gå konkurs, da det vil trække lånegiveren med ned.


31. jan 2011 kl 15:30

Frithiof Andreas Jensen

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence

Jeg troede venstre gik ind for fri konkurrence?

...Kun i de tilfælde hvor den "frie" konkurrence enten skader lønmodtagerne eller skaber nye nicher for parasitiske forretningsmodeller!


31. jan 2011 kl 16:01

Jacob Barfoed

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence

Hvorfor tror Venstre at en længere bindingsperiode giver lavere mobilpriser? I f. eks. USA hvor mobilselskaberne kan binde kunderne i op til 2 år er priserne meget højere.
En kort bindingsperiode giver kunderne mulighed for at flytte til de mest effektive og konkurrencedygtige selskaber. Også kaldet fri konkurrence.
Jeg troede venstre gik ind for fri konkurrence? Men vennerne i de store teleselskaber vil måske hellere have noget andet.

Jeg tror du overser, at i USA kan man på de fleste mobil abonnementer ringe "long distance" til samme takst som lokalt - USAs størrelse taget i betragtning svarer dette til at ringe i hele Europa til samme takst som i DK.
Hvem synes du så lige der har de bedste takster...?

mvh


31. jan 2011 kl 16:02

avatar

Jørgen Larsen

Forbyd kunderne at tænke selv

Hvordan kan det være andet end "fri konkurrence" at teleudbyderne frit kan lave et abonnement til kunderne som binder dem i 0, 6, 12 eller 24 måneder? Hvorfor skal det overhovedet reguleres, kan forbrugeren ikke tænke selv når de indgår en kontrakt?


31. jan 2011 kl 16:08

Arne Sørensen

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence



Jeg tror du overser, at i USA kan man på de fleste mobil abonnementer ringe "long distance" til samme takst som lokalt - USAs størrelse taget i betragtning svarer dette til at ringe i hele Europa til samme takst som i DK.

Hvem synes du så lige der har de bedste takster...?



mvh

Jamen det tror jeg at vi har, for jeg kan, med min mobil, ringe fra Holstebro til USA, for samme pris som det koster for mig at ringe til Aarhus. 19 øre i minuttet.


31. jan 2011 kl 16:11

Thomas (bbb) Hansen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Hvis forbrugerne bliver udsat for lyv og løgn ( eller vildledende markedsføring, som det også kan kaldes ), så kan "forbrugerne" ikke selv tage et "frit valg".


Jeg har ikke noget imod at man har den model i USA, men vi skal ikke have den til Danmark.


31. jan 2011 kl 16:25

avatar

Jørgen Larsen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Hold nu op, hvad er det for en mentalitet. Skal staten være vores værge gennem hele livet?


31. jan 2011 kl 16:33

Thomas (bbb) Hansen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

@ Jørgen Larsen.

Jeg håber ikke det er mig du taler til. For det du skriver, har jeg ikke sagt eller ( skrevet )

Men det er ikke unormalt i amerikansk politik at lave en fordrejning, af hvad nogen siger og det ser ud til at være kommet til Danmark. trist trist trist.


31. jan 2011 kl 16:40

Erik Jensen

Nødværge

Markedet har da vist tydelig vist at det ikke kan styre sig selv uden en regulering, Det har ikke noget med værgementalitet at gøre, at samfundet forsøger at beskytte og regulere sig mod de værste liberale udbyttere, som er pisse ligeglade med befolkningen og vores land.
Her tæller kun en interesse :Penge og allerhelst skattefri...


31. jan 2011 kl 16:50

avatar

Jørgen Larsen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

@ Thomas (bbb) Hansen

Jeg tog fejl, umodne, nedslidte og svage personer skal naturligvis beskyttes..

Help me jebus


31. jan 2011 kl 17:02

Stig Larsen

tdc

Først sikrede regeringen at TDC kunne genvinde sit monopol via opkøb, og nu vil regeringen fjerne den sidste konkurrence ved at binde kunderne.
Hvis regeringen virkelig ville gøre noget for konkurrencen skulle de forbyde tilskud og binding.


31. jan 2011 kl 17:03

Thomas (bbb) Hansen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Nu er du bare arrogant og håner. Synes du ikke selv du er et meget godt billede på hvilken samfund højrefløjen ligger op til???


31. jan 2011 kl 17:12

avatar

Jørgen Larsen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Et samfund hvor borgerne tager ansvar for de aftaler de skriver under på? Du og dine socialistiske venner kan da købe jer ulåst telefon til 500,- kr og taleitd på tanken.


31. jan 2011 kl 17:33

Thomas (bbb) Hansen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Jamen hvad som er svært at forklare dig Jørgen ( og som du nok aldrig kommer til at forstå )

Hvis en aftale ikke oplyser om alt, eller skriver det i et sprog som mindre om ( bondefangeri ), så kan man vel ikke forvente at en normal person ( som ikke er jurist ) kan forstå det vel??

SÅ TALER VI IKKE OM FRIT VALG. DET ER OG BLIVER BONDEFANGERI.


31. jan 2011 kl 17:52

Ebbe Tranberg

Modtageren betaler

Amerikanerne betaler også for at MODTAGE opkald på deres mobiltelefon, ligesom når vi tager til udlandet. Den der foretager opkaldet betaler også.

Sådan virker "den frie konkurrence" derovre.


31. jan 2011 kl 18:40

jonas koch

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

dejligt menneskesyn, jørgen. man må håbe du en dag ikke blive nedslidt eller på anden måde for brug for systemet.

jeg kan vitterlig ikke se hvad en 12 mdr - eller længere - bindingsaftale har at gøre med at tilgodese os forbrugere - tværdigmod, jo mindre håndjern jo bedre.


31. jan 2011 kl 19:11

Arne Sørensen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Et samfund hvor borgerne tager ansvar for de aftaler de skriver under på? Du og dine socialistiske venner kan da købe jer ulåst telefon til 500,- kr og taleitd på tanken.

Dette liberalistiske pladder kan man til nød diskutere i et samfund med fuldkommen konkurrence, men det er vi MEGET langt fra herhjemme, med få store udbydere og en meget stor med i praksis monopol på ledningsnettet.


31. jan 2011 kl 19:31

Jacob Barfoed

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence



Jeg tror du overser, at i USA kan man på de fleste mobil abonnementer ringe "long distance" til samme takst som lokalt - USAs størrelse taget i betragtning svarer dette til at ringe i hele Europa til samme takst som i DK.

Hvem synes du så lige der har de bedste takster...?



mvh

Jamen det tror jeg at vi har, for jeg kan, med min mobil, ringe fra Holstebro til USA, for samme pris som det koster for mig at ringe til Aarhus. 19 øre i minuttet.

Hvilket selskab - det lyder sgu attraktivt :-) Jeg er på!

vh


31. jan 2011 kl 19:47

Arne Sørensen

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence





Jeg tror du overser, at i USA kan man på de fleste mobil abonnementer ringe "long distance" til samme takst som lokalt - USAs størrelse taget i betragtning svarer dette til at ringe i hele Europa til samme takst som i DK.



Hvem synes du så lige der har de bedste takster...?







mvh

Jamen det tror jeg at vi har, for jeg kan, med min mobil, ringe fra Holstebro til USA, for samme pris som det koster for mig at ringe til Aarhus. 19 øre i minuttet.

Hvilket selskab - det lyder sgu attraktivt :-) Jeg er på!



vh

Lebara


31. jan 2011 kl 21:21

Jacob Barfoed

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence

Takker!
Det er sgu billigt - dog skal man huske at det kun er billigt FRA Danmark (så vidt jeg kan se).
I USA ringer du til samme takst uanset hvor du er. Det er billigt hvis man rejser meget. De danske takster er ikke særlig gode hvis man rejser i Europa...


01. feb 2011 kl 07:16

Martin Jensen

Re: Lang binding giver dårligere konkurrence

Ja. Det kan ses på erhvervsabonnementerne, som allerede har 12 måneders binding. Priserne der er ikke billigere, men skjules blot ved at priserne er ex. moms.
Bilsynspriserne er heller ikke faldet efter fri konkurrence. Tværtimod.


01. feb 2011 kl 10:13

avatar

Erik Martino Hansen

Liberal politik

At en 12 måneders bindingsperiode automatisk vil resultere i lavere priser lyder ikke sandsynligt. Og at stille krav om hvad private firmaer skal tage for deres varer ligner ikke liberal politik og vil ikke ske. Dermed er det at øge bindingsperioden ikke i forbrugernes interesse.

Den 6 måneders bindingsperiode har netop været en af grundene til at der er stor konkurrence på det danske mobilmarked.

Netværksdeling er en glimrende ide som burde have været indført i 3G licitationen. Licenser som sikkert aldrig bliver tjent hjem.


01. feb 2011 kl 11:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Fjern bindingsperioderne helt

Bindingsperioderne bør fjernes helt, således at andre end mobilselskaber kan få lov til at sælge billige mobiltelefoner.

Bindingsperioderne er et levn fra dengang hvor man var bange for at folk ikke havde penge til at købe en mobilitelefon.

I dag kan man købe mobiltelefoner for ned til et par hundrede kroner, så det problem er for længst løst.

Poul-Henning


01. feb 2011 kl 11:30

Frithiof Andreas Jensen

Re: Venstre ved du hvor du har-

Til gengæld kan det overlånes i sådan en grad at det aldrig kan gå konkurs, da det vil trække lånegiveren med ned.

Det kan sagtens gå konkurs også med statsgaranti - det tager bare lidt længere tid. Samfundet "investerer" jo per definition i en taberforretning i stedet for at investere i noget produktivt. Udgifterne til taberforretningen tages naturligvis ved at beskatte de produktive så de også går dårligt.

Kynikere som mig vil endda mene at statsgarantien netop garanterer en kommende konkurs fordi staten vil opbruge alle sine lånemuligheder på forretninger som p.g.a. "You Fail - We Bail"-princippet slet ikke har det mindste incitament til at hverken at reducere deres risiko, ændre deres forretningmodel, eller i det hele taget give overskud (udover i form af bonuser til ledelsen og lukrative jobs til afdankede politikere).

http://www.voxeu.org/index.php...4659
http://www.voxeu.org/index.php...1067


01. feb 2011 kl 11:44

avatar

Peer Pedersen

Re: Forbyd kunderne at tænke selv

Vi handler alle efter evne, nogen er bedre til at mure eller feje end til at læse og forstå det de læser eller overser, fordi det er svært at forstå.
Bindingsperioder er teleselskabernes forsøg på at nare folk med praktiske evner.
Det svarer til at erhvervslivet er bundet til en ny medarbejder der er god til at sælge sig selv og ikke ret meget andet. Lad os få indført mindst 1 års opsigelse allere fra første ansættelsesdag.
Forøvrigt er Ribers rigtig glad for opsigelsesperioder, det giver mange kunder.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.