Medarbejdere, der værdsættes og involveres, trives og tager ansvar. Det er godt for det psykiske arbejdsmiljø, men så sandelig også for virksomhedens bundlinje. Det viser Projekt 'Arbejdsglæde betaler sig', som entreprenørvirksomheden Hoffmann har gennemført på to byggeprojekter, Gudenåcentret i Tørring og Guldregnen i Middelfart.

Skulle der være skeptikere, så kan de forvisse sig om, at arbejdsglæde vitterlig betaler sig ved at kigge på, hvordan det er gået med de to projekter:

Gudenåcentret blev afleveret to måneder før kontraktens afleveringsdato med et slutresultatet, der er anslået til at ligge fem-ti procent over det budgetterede og med nul mangler. Også Guldregnen-projektet blev afleveret til tiden med et slutresultat, der lå en-tre procent over det estimerede og nul mangler.

Hertil kommer, at sygefraværet var nede på henholdsvis 0,79 pct.og 0,8 pct. - temmelig langt fra de 4,3 procent, der gælder for byggebranchen generelt, og de 3,2 pct., som Hoffmann normalt opererer med.

Afdelingschef Palle Priska, der tog initiativ til projektet, kan desuden glæde sig over, at Arbejdsmiljørådet kårede projektet til vinder af Arbejdsmiljøprisen 2010 i kategorien 'psykisk arbejdsmiljø'.

»Men det bedste skulderklap er nu engang det, der kommer fra medarbejdere og håndværkere, og som vi kan måle i trivselsundersøgelser og sygefravær,« siger han.

Men hvad er det så, der adskiller de to byggeprojekter fra andre? For det første er de gået bort fra de traditionelle arbejdsmiljømøder, hvor byggelederen sætter sig sammen med en mester og en sikkerhedsrepræsentant, forklarer Palle Priska:

»Vi har valgt at involvere alle, i stedet for at der kun er to-tre stykker, som hører, hvad der bliver sagt, for mange gange kan mester have en tendens til ikke at få formidlet tingene ud på pladsen.«

I dag er de traditionelle møder derfor erstattet af to ugentlige runderinger på byggepladsen, hvor to-tre håndværkere krydser fejl, mangler og obs-punkter af på et skema og tager fotos. De bliver så fulgt op af et ugentligt frokostmøde for alle håndværkere, hvor de får en generel orientering om de to gennemgange:

»Alle er med, får samme information og kan tale med om, hvad vi kan gøre bedre. Vi sørger også for at nævne de positive ting, f.eks. hvis nogen har lavet en ekstraordinær afskærmning, eller kablerne er rigtigt hængt op,« fortæller Palle Priska.

Kimen til det gode arbejdsmiljø bliver sået i begyndelsen af hvert byggeprojekt, hvor der bliver holdt en workshop om arbejdsmiljø. Her fortæller Hoffmann om sine krav til et godt arbejdsmiljø, f.eks. at man taler pænt til hinanden, rydder op og tager hensyn. Og så bliver håndværkerne også selv bedt om at spille ind med deres ønsker og krav.

»På den måde får vi skabt et værdisæt for hvert enkelt projekt, som går på holdninger og adfærd på byggepladsen. Det kan godt være, at man tager noget af det for givet, når man siger det, men i dagligdagen er det ikke nødvendigvis givet. Derfor er det vigtigt, at det er håndværkerne selv, der formulerer det. På den måde er det lettere at tage diskussionen på de ugentlige møder, fordi vi kan holde virkeligheden op imod værdisættet,« siger han.

Ifølge Palle Priska er en ryddelig byggeplads med til at sikre en bedre bundlinje og et bedre psykisk arbejdsmiljø:

»Hvis det roder og man skal skræve hen over materialer, så sker der flere fejl og ulykker. Og hvis der opstår problemer, er der måske ti mand, der står stille - og så løber taxameteret,« siger han.

Involvering er en af grundstenene i projektet, for når byggeledelsen lytter til håndværkerne, så skaber det motivation og ansvarlighed:

»Det fremmer ikke noget at tvinge folk, hvad enten det er planlægning eller sikkerhed. Til gengæld når man langt med involvering, ejerskab og holdånd. Det handler om at behandle andre, som man selv vil behandles,« siger Palle Priska.

Men vejen til større arbejdsglæde kræver en anden måde at være leder på, fordi der nu er mere fokus på at lede mennesker i stedet for at styre projekter.

»I starten havde vores ingeniører da paraderne oppe. De var bekymrede for at komme til at diskutere alt for meget med håndværkerne, men oplevede i stedet, at de er kommet ind på livet af dem, kan drikke en kop kaffe med dem og er blevet en del af fællesskabet,« siger han.

Det sidste er også et resultat af, at der blev etableret en fælles kantine for alle, så håndværkere og ingeniører spiste frokost sammen.

Projektleder Peder Øder er en af dem, der fra begyndelsen følte sig godt klædt på til projekt 'Arbejdsglæde betaler sig', fordi han de seneste år har arbejdet med 'trimmet byggeri', som er byggebranchens svar på lean:

»Projektet ligger i naturlig forlængelse af lean-tanken, hvor man kun gør det, der skaber værdi. Det kan lyde hårdt, når vi arbejder med mennesker, men det giver jo god mening at gøre det, der skaber værdi - i stedet for at holde os til gamle traditioner, der siger, at lederen laver tidsplanerne og bestemmer alt,« siger han.

Derfor ser han nu sin opgave som den, der får processen til at forløbe så smertefrit som muligt ved at involvere medarbejdere og håndværkere i det omfang, de har lyst og evne til at være med.

Projektet har haft en ekstern konsulent tilknyttet og det har været nyttigt, mener Peder Øder, for konsulenten har holdt øje med, om projektledere og byggeledere nu også gør det, de tror, de gør.

»Jeg er blevet mere opmærksom på mit kropssprog. Hvis du mener noget, skal du vise det. Det nytter ikke, at dit kropssprog og din ansigtsmimik viser, at du er stresset, hvis folk skal føle, du har tid til at snakke med dem,« siger han.

Med øget involvering af håndværkerne følger også, at Peder Øder skal acceptere de beslutninger, andre træffer:

»Hvis formændene bliver enige om, hvad der er bedst for dem, så er det den rigtige løsning - også selv om det ikke lige er den, jeg ville vælge. I traditionel byggestyring ville jeg have sagt : 'Sådan gør vi'. Til gengæld skaber det mere arbejdsglæde, når de selv tager beslutningen - og det skaber langt større sikkerhed for, at det nås,« siger han.

Det er nu meningen, at projekt 'Arbejdsglæde betaler sig' skal rulles ud i resten af organisationen.