Kravene til vedligeholdssystemer til den internationale fusionsreaktor Iter overgår alt, hvad der hidtil er set i denne verden.

Ikke mindst når det gælder modstandsdygtigheden over for ioniserende stråling fra radioaktive elementer.

»Kravene er meget højere end det, som ses i fissionsreaktorer,« forklarede Carlo Damiani, som er projektchef for Remote Handling til Iter, da han for nylig holdt møde med en række danske virksomheder, som overvejer at være til at byde ind på den tekniske krævende opgave.

Og i forhold til den nuværende forsøgsreaktor JET i England, som er en slags lilleputudgave af den kommende Iter-reaktor, vil strålingsintensiteten blive en million gange højere.

Ved nedlukning af reaktoren vil strålingsdosishastigheden være op til 457 sievert/time.

Det vil tage 130 år, før strålingsdosishastigheden falder til 25 mikrosievert/time, som er den højeste værdi, som man i en kort periode ønsker at udsætte et menneske for.

Selv om der er mange år til Iter-reaktoren står færdig, og den økonomiske situation endnu ikke er fuldstændigt afklaret, forventer Fusion for Energy, der står for de europæiske leverancer til Iter, at udsende udbudsmateriale om robotsystemer til efteråret.

Repræsentanterne for de fremmødte virksomheder, som deltog i mødet med Carlo Damiani og hans kollega Fabrizio Bertora, der har ansvar for de kommercielle aspekter ved indkøb til Iter, var derfor helt på det rene med, at hvis de skulle skaffe sig opgaver som underleverandører, var det ikke for tidligt at tænke i partnerskaber med de store europæiske virksomheder, som må formodes at være med i opløbet om hovedkontrakterne.

Europæiske leverancer for en halv milliard kroner
Robotudstyret til Iter er opdelt i seks pakker. Den ene skal leveres af Japan, de fire af ET og den sidste står den centrale Iter-organisation selv for – og den kan alle i verden byde på.

Iter har en særlig pengeenhed, Iter Accounting Unit (IAU), som bruges til at fastlægge budgettet for de dele som de enkelte partnere i projekter leverer som hardware – såkaldte in-kind leverancer.

De fire EU-dele har et samlet budget på 41,2 kIUA. Da 1 IUA i 2009 svarede til 1.548 euro bliver det 64 mio. euro eller 475 mio. kr.

Ud over de fire robot-pakker vil Fusion for Europe i alt udbyde 46 pakker til Iter.

Udskiftning af bundelementer
Den ene af de fire EU-robotsystemer skal anvendes til udskiftning af de 54 diverter-kassetter, der udgør bunden af reaktorkammeret.

Hver kassette er 3,5 meter lang, 2,1 meter høj vejer ca. 10 ton og vil være stærkt radioaktiv.

»At designe robotsystemet svarer til at designe en rummission til eksempelvis Mars,« siger Carlo Damiani.

Kassetterne skal fjernes og transporteres videre til hot-cell-anlægget, hvor de skal viderebehandles. Det skal også ske med robotter, for det vil være alt for besværligt at skulle afskærme strålingen fra kassetterne under transporten.

Man regner med at skulle udskifte diverter-kassetterne mindst tre gange i løbet af driftsperiode på 20 år. Det vil tage omkring et halvt år lave en total udskiftning af diverter-kassetterne.

Finsk prototype
Forskere fra VTT i Finland arbejdet med at udvikle en prototype af systemet, som kaldes en Cassette Multifunctional Mover (CMM).

Mikko Siuko har tidligere berettet, at den mest vanskelige er styringen af den del, som bevæger sig sidelæns inde i kammeret for at hente og løfte de 10 ton tunge kassetter op.

Selv om ingen nogensinde før har leveret et system, der svarer til det, der skal bruges i Iter, så mener Carlo Damiani baseret på de finske erfaringer, at opgaven godt kan løses.

Men han erklærer, at Fusion For Europe nøje vil følge udviklingen af systemet hos den leverandør, man senere vælger.

Ud over robotter til udskiftning og transport af diverter-kassetterne skal EU også levere et robotsystem til inspektion af reaktorkammeret, som skal benyttes ca. en gang om ugen.

Det vil blive baseret på anvendelse af optiske fibre. Ud over stråling består fordringerne her i de høje temperaturer og kraftige magnetfelter.