Bekendtgørelsen er en lov, der skal holdes. Grænserne er sat for at beskytte mennesker mod forureningen fra møllerne. Grænserne på 39 dB(A) og 44 dB(A) er endda kunstige i forhold til den normale støjgrænse i Danmark på 35 dB(A).
Så selvfølgelig skal vi da forlange de kunstigt høje (arbitrære) grænser overholdt. Det er da bare det mindste at forlange.
Men hvis testcenteret er meget, meget værdifuldt for vindindustrien (Vestas, Siemens osv.), så er der vist ikke nogen, der forhindrer dem i, at gå i gang med at opkøbe naboejendommene til de priser, som naboerne vil sælge dem til. Altså en almindelig markedsbaseret fremgangsmåde, ligesom hvis Vestas og Siemens vil købe råmaterialer, emner osv. Så hvorfor køber industrien ikke bare testfaciliteten i stedet for at sætte hele miljøstyrelsen og ministeriet ind overfor naboerne. Det er vel et valgt industrien selv træffer, ikke ministeren osv.?
Hvis jeg stod og manglede en byggegrund i Københavns midte til et eller andet vigtigt, så må jeg da selv ind og finde en sælger og han er jo i sin gode ret til at sætte prisen som han vil. Det kunne da let blive en pris på 30 eller 100 mio kr. bare for grunden.
Hvis vindindustrien skal bruge en stor plads til at larme og regere, så må de vel selv finde stedet og betale for pladsen. Loven skal holdes, så man er vel nødt til at købe sig en grund, som er stor nok.
Det er virkelig mærkeligt at følge med i, hvordan vindindustrien helt uden at rødme forlanger, at samfundet skal give dem nogle næsten gratis grunde til deres aktiviteter. Hvorfor kan Vestas og Siemens ikke bare selv betale den fulde pris, ligesom alle andre?
Jeg vil tillade mig at konkludere, at hele branchen spekulerer meget i, at slippe for at skulle ud på det åbne marked og købe de pladser der rent faktisk skal til for at stille møllerne op. Det være sig test- såvel som produktionsmøller. Man betaler rask væk lodsejeren 1,5 mio kr. for at give plads til en mølle. Lodsejerne kan nemlig nægte at give plads. Men de øvrige naboer, kan ikke nægte noget som helst efter at lodsejeren har sagt ja og kommunen giver lokalplanen. De må nøjes med 100.000 kr. til 150.000 kr. i erstatning pr husstand, endda selvom de måske bor tættere på møllerne end lodsejeren.
Vindindustrien skal nok betale hvad det koster, når de skal bruge noget vigtigt. Lodsejeren sidder med nøglen til at man kan tvinge de øvrige naboer til at acceptere almisser (erstatninger). Branchen betaler bare, hvad der nødvendigt for at slippe for at betale hvad der ville rimeligt, hvis de skulle købe det hele på et marked.
Derfor kan vi roligt sætte vindindustrien til at købe selv, helt uden at blande samfundet ind i det. Vi kan bare stille nogle ordentlige miljøkrav op: Alle som ikke påvirkes af skyggekast og alle som ikke vil få støj over 30 dB(A) kunne eksempelvis være de ejendomme, som industrien ikke skal købe/forhandle pris med. De øvrige ejendomme indenfor båndet op til 44 dB(A) må industrien så selv købe op eller forhandle en overtagelsespris med, hvis de ønsker at flytte. Det vil sige, hvis de ligesom så mange andre, ikke ønsker at bo i sådan en støj eller samfundet finder det sundhedsskadeligt og derfor vil forbyde nogen at bo indenfor båndet: 30 - 44 dB. Det er sådan set ikke så vanskeligt, det kræver bare, at de store firmaer får pengepungen op af lommen og selv tager ansvaret for at købe de ressourcer, som man vil bruge. Som det er i dag, skal mange andre mennesker betale prisen, men det kan da ikke være meningen, mens kursværdien på Vestas' aktier bare stiger og stiger.
Desuden er det uetisk at fortsætte eksperimentet med at udsætte boliger for så høje støjværdier, når vi allerede har gode tegn på, at der er oversygelighed blandt naboerne til de store vindmøller. Selvom en fortsat udbygning af vindmøllekapaciteten på land, er en måde at skabe det endelige forsøg med forskellige doser af støjpåvirkning på mennesker (naboerne og deres børn) så man efterfølgende kan se om møllestøjen epidemologisk set er den sikre årsag eller ej, så er det jo et komplet uetisk lægeligt forsøg. Man forsøger jo ikke ved at dossere den faktor, som man mistænker for at kunne skabe sygelighed for at undersøge om det er tilfældet. Det er helt uetisk. Så indtil man eventuelt har undersøgt helt i bund på de data man desværre har med forskellig dosisudsættelse rundt i verden, er den eneste etiske vej da at undlade nye dosis-menneske-kombinationer. Der er jo fremlagt rimelig begrundet mistanke om sammenhængen mellem dosis og sygelighed, hvad angår vindmøller. Desuden er det nu vist, at det indre øre påvirkes også af infralyd under det hørbare nivea. Ved 60 dB(g) og derover i tonelejet 1 - 20 Hz, sættes det indre øreorgan i gang med fysiologisk-neurolgiske effekter. Det har Salt og Huller vist og publiceret i 2010 efter mange forsøg på dyr. Medicineren og øreforskeren Dr. Salt fra Washington University beskriver omgangen med vindmøller som direkte hassaderet for helbredet, med mindre støjgrænserne er meget lavere end de er i Danmark.
Et problem med infralyden er desværre, at den udbreder sig meget kraftigere og gennemtrængende (længere og ind i bygninger) end den hørbare lyd fra 20 Hz og opefter. Hvor meget infralyd vil der komme fra testcenteret?
Hvor mange mennesker til vindmølleparker vil sagsøge industrien i fremtiden, efter man har konstateret sygelighed som følge af infralyden og støjen i øvrigt, fordi man gik alt for tæt på naboerne og mekanismerne langsomt afdækkes bedre og bedre?
Se Bekendtgørelsen er en lov, der skal holdes. Grænserne er sat for at beskytte mennesker mod forureningen fra møllerne. Grænserne på 39 dB(A) og 44 dB(A) er endda kunstige i forhold til den normale støjgrænse i Danmark på 35 dB(A).
Så selvfølgelig skal vi da forlange de kunstigt høje (arbitrære) grænser overholdt. Det er da bare det mindste at forlange.
Men hvis testcenteret er meget, meget værdifuldt for vindindustrien (Vestas, Siemens osv.), så er der vist ikke nogen, der forhindrer dem i, at gå i gang med at opkøbe naboejendommene til de priser, som naboerne vil sælge dem til. Altså en almindelig markedsbaseret fremgangsmåde, ligesom hvis Vestas og Siemens vil købe råmaterialer, emner osv. Så hvorfor køber industrien ikke bare testfaciliteten i stedet for at sætte hele miljøstyrelsen og ministeriet ind overfor naboerne. Det er vel et valgt industrien selv træffer, ikke ministeren osv.?
Hvis jeg stod og manglede en byggegrund i Københavns midte til et eller andet vigtigt, så må jeg da selv ind og finde en sælger og han er jo i sin gode ret til at sætte prisen som han vil. Det kunne da let blive en pris på 30 eller 100 mio kr. bare for grunden.
Hvis vindindustrien skal bruge en stor plads til at larme og regere, så må de vel selv finde stedet og betale for pladsen. Loven skal holdes, så man er vel nødt til at købe sig en grund, som er stor nok.
Det er virkelig mærkeligt at følge med i, hvordan vindindustrien helt uden at rødme forlanger, at samfundet skal give dem nogle næsten gratis grunde til deres aktiviteter. Hvorfor kan Vestas og Siemens ikke bare selv betale den fulde pris, ligesom alle andre?
Jeg vil tillade mig at konkludere, at hele branchen spekulerer meget i, at slippe for at skulle ud på det åbne marked og købe de pladser der rent faktisk skal til for at stille møllerne op. Det være sig test- såvel som produktionsmøller. Man betaler rask væk lodsejeren 1,5 mio kr. for at give plads til en mølle. Lodsejerne kan nemlig nægte at give plads. Men de øvrige naboer, kan ikke nægte noget som helst efter at lodsejeren har sagt ja og kommunen giver lokalplanen. De må nøjes med 100.000 kr. til 150.000 kr. i erstatning pr husstand, endda selvom de måske bor tættere på møllerne end lodsejeren.
Vindindustrien skal nok betale hvad det koster, når de skal bruge noget vigtigt. Lodsejeren sidder med nøglen til at man kan tvinge de øvrige naboer til at acceptere almisser (erstatninger). Branchen betaler bare, hvad der nødvendigt for at slippe for at betale hvad der ville rimeligt, hvis de skulle købe det hele på et marked.
Derfor kan vi roligt sætte vindindustrien til at købe selv, helt uden at blande samfundet ind i det. Vi kan bare stille nogle ordentlige miljøkrav op: Alle som ikke påvirkes af skyggekast og alle som ikke vil få støj over 30 dB(A) kunne eksempelvis være de ejendomme, som industrien ikke skal købe/forhandle pris med. De øvrige ejendomme indenfor båndet op til 44 dB(A) må industrien så selv købe op eller forhandle en overtagelsespris med, hvis de ønsker at flytte. Det vil sige, hvis de ligesom så mange andre, ikke ønsker at bo i sådan en støj eller samfundet finder det sundhedsskadeligt og derfor vil forbyde nogen at bo indenfor båndet: 30 - 44 dB. Det er sådan set ikke så vanskeligt, det kræver bare, at de store firmaer får pengepungen op af lommen og selv tager ansvaret for at købe de ressourcer, som man vil bruge. Som det er i dag, skal mange andre mennesker betale prisen, men det kan da ikke være meningen, mens kursværdien på Vestas' aktier bare stiger og stiger.
Desuden er det uetisk at fortsætte eksperimentet med at udsætte boliger for så høje støjværdier, når vi allerede har gode tegn på, at der er oversygelighed blandt naboerne til de store vindmøller. Selvom en fortsat udbygning af vindmøllekapaciteten på land, er en måde at skabe det endelige forsøg med forskellige doser af støjpåvirkning på mennesker (naboerne og deres børn) så man efterfølgende vil kunne se om møllestøjen epidemologisk set er den sikre årsag eller ej, så er det jo en komplet uetisk forsøgsopstilling. Man forsøger jo ikke ved at dossere den faktor, som man mistænker for at kunne skabe sygelighed for at undersøge om det er tilfældet. Det er helt uetisk. Så indtil man eventuelt har undersøgt helt i bund på de data man desværre har med forskellig dosisudsættelse rundt i verden, er den eneste etiske vej da at undlade nye dosis-menneske-kombinationer. Der er jo fremlagt rimelig begrundet mistanke om sammenhængen mellem dosis og sygelighed, hvad angår vindmøller.
Desuden er det nu vist, at det indre øre påvirkes også af infralyd under det hørbare nivea. Ved 60 dB(g) og derover i tonelejet 1 - 20 Hz, sættes det indre øreorgan i gang med fysiologisk-neurolgiske effekter. Det har Salt og Huller vist og publiceret i 2010 efter mange forsøg på dyr. Medicineren og øreforskeren Dr. Salt fra Washington University beskriver omgangen med vindmøller som direkte hassaderet for helbredet, med mindre støjgrænserne er meget lavere end de er i Danmark.
Et problem med infralyden er desværre, at den udbreder sig meget kraftigere og gennemtrængende (længere og ind i bygninger) end den hørbare lyd fra 20 Hz og opefter. Hvor meget infralyd vil der komme fra testcenteret?
Hvor mange mennesker til vindmølleparker vil sagsøge industrien i fremtiden, efter man har konstateret sygelighed som følge af infralyden og støjen i øvrigt, fordi man gik alt for tæt på naboerne og mekanismerne langsomt afdækkes bedre og bedre?
Se evt. http://www.windvigilance.com/p...aspx
Du vil der se en række seriøse forskere beskrive sundhedsrisikoen ved de store vindmøller.
