/energi

Opfinder af drænrør får en halv million kroner om året for nye forsøg

500.000 kroner om året skal staten betale til opfinder Poul Jakobsen for leje af de omstridte drænrør, når de skal indgå i nye forsøg, vurderer Kystdirektoratet. I alt bliver prisen fem millioner kroner.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, torsdag 27. jan 2011 kl. 12:05

Det kommer til at koste skatteyderne omkring fem millioner kroner, hvis der skal laves et nyt treårigt forsøg med opfinder Poul Jakobsens kontroversielle drænrør på den jyske vestkyst, sådan som transportministeren har lovet opfinderen.

Det anslår Kystdirektoratet i et dokument, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Heraf modtager opfinderens virksomhed, Skagen Innovation Center, 500.000 kr. om året.

Drænrørene, der er blå plasticrør, modvirker ifølge opfinderen kysterodering, men både Kystdirektoratet og professorerne Hans Falk Burcharth fra Aalborg Universitet og Jørgen Fredsøe fra DTU mener, at rørene er virkningsløse.

Det var også konklusionen på et stort treårigt dansk forsøg ved Hvide Sande til knap otte millioner kroner, som de to professorer afsluttede i 2008.

Af dokumentet fra Kystdirektoratet fremgår det, at Transportministeriet vil skulle leje de blå plasticrør af opfinderen Poul Jakobsen under det treårige forsøg.

Dertil kommer omkostninger til opmåling, forsøgsplanlægning samt analyse og afrapportering.

Det samlede regnestykke, som anslået af Kystdirektoratet, ser sådan ud:

Forsøgsplanlægning 500.000 kr.
Opmåling på land og til søs 800.000 kr./pr. år
Leje af trykudligningsmoduler 500.000 kr./pr .år
Analyse og afrapportering 500.000 kr.

Samlet pris: 4,9 millioner kroner.

I dokumentet står der, at rådgiverhonoraret til planlægning af forsøget og den efterfølgende analyse af resultaterne kan 'synes højt taget i betragtning af den ydelse, der umiddelbart skal leveres'.

Det skyldes, at rådgiverbranchen 'er særdeles opmærksomme på de meget vanskelige ydre vilkår, de sandsynligvis vil skulle arbejde under'. Med formuleringen henviser Kystdirektoratet til den magtkamp, der foregik mellem professorerne i de tidligere forsøg og Poul Jakobsen.

I et internt dokument, som Ingeniøren kan afsløre, står der, at Poul Jakobsen under det treårige forsøg ved Hvide Sande forsøgte at stresse professorerne, der skulle evaluere hans projekt, ud af forsøget.

Det fremgår ligeledes af mails mellem Kystdirektoratet og Transportministeriet, at Cowi ikke ønsker at medvirke i et forsøg 'som følge af forsøgets store bevågenhed'.

Ironisk professor: »Politikerne ved åbenbart mere end os«

Professor Jørgen Fredsøe fra DTU var den ene af to uvildige eksperter, der undersøgte drænrørenes effekt mellem 2004 og 2008.

Han har kun hovedrysten til overs for, at transportministeren vil bruge flere skattepenge på nye forsøg med de blå plasticrør.

»Jeg er 100 pct. sikker på, at de ikke virker. De har ingen funktion. Det virker som fup og fidus,« siger Jørgen Fredsøe og fortsætter:

»Jeg kan kun konstatere, at politikerne mener, at de ved mere om det end os. Jeg synes, det er mærkeligt, at man laver et ekspertforsøg og så ikke accepterer, hvad vi konkluderer.«

Når politikerne alligevel vil bruge flere penge, kan det ikke være begrundet i det videnskabelige, lyder det fra professoren.

I Kystdirektoratet oplyser man, at prisen på omkring fem millioner kroner er usikker, fordi det endnu ikke er blevet aftalt, præcis hvordan det næste forsøg skal udføres.



27. jan 2011 kl 12:50

avatar

Thomas Pedersen

Udlejning af plastrør

En halv million om året i leje af en gang plastrør? Det lyder lukrativt, det er vist en branche jeg skal ind i!


27. jan 2011 kl 13:52

Daniel Henriksen

Skal man grine eller græde


Hvorfor disker transportministeren ikke op med grundlaget for denne beslutning. Dette virker jo totalt hovedløst, og jeg kan ikke se logikken i denne beslutning når det en gang er vist at idéen ikke virker?

Er 500.000 kr/år for leje af plastrør en rimelig pris, for hvis det er, vil jeg gerne byde ind med med nogle til 250.000 kr/år - godt nok i farven rød, men det har vel ingen betydning, eller har det?


27. jan 2011 kl 14:20

avatar

Morten Fordsmand

Re: Skal man grine eller græde


godt nok i farven rød, men det har vel ingen betydning, eller har det?

Se det kan man jo ikke vide, de benytter sig åbenbart af ukendte principper, og hvem ved om jordstrålerne kan lide den røde farve.


27. jan 2011 kl 15:09

Poul Pedersen

Re: Skal man grine eller græde

Hvorfor disker transportministeren ikke op med grundlaget for denne beslutning. Dette virker jo totalt hovedløst, og jeg kan ikke se logikken i denne beslutning når det en gang er vist at idéen ikke virker?

Det skal jo ikke virke, formålet er helt klart at forhindre at der kommer andre og mere pengekrævende krav på ministerens bord.
Nu kan de jo fejes bort med "der er undersøgelser igang, og vi kan ikke sige noget før de er færdige".

Et par års fred for 0,5mill p.a. er da vist meget billigt for en minister.


27. jan 2011 kl 15:25

johan ploug

SOSU

Off topic

Hvor mange SOSU assistenter kan vi ansætte for de penge?

Ellers kan vi prøve at lave kystsikring med 50 ører. 10 millioner af de små mønter kan så spredes ud over strandene. De vejer godt til, og skal nok hindre sandflugt... Men hvad med vælgerflugt?


27. jan 2011 kl 15:29

Leif Denby

Dyrt?

Er det ikke ca. 1kr. fra hver dansker? Det lyder da ikke så slemt.


27. jan 2011 kl 15:33

Mogens Rasmussen

Eksperticen.

Tja, jeg er selv opfinder og virket som sådan i mere end 40 år, og skal gøre opmærksom på, at eksperticen ikke altid har ret( de arbejder jo også ud fra gældende metoder etc... og tænker ikke alternativt på samme måde som netop opfindere gør),- men jeg tror ikke på systemet og det har jo også allerede vist, at det nok er en "nitte". Men at transportministeren er så "opfindsom" havde jeg aldrig troet. Det bliver et dyrt grin, når han konstaterer, at systemet ikke virker,- i alt fald for mig, for jeg er jo medfinancerende via min skat.
Jeg har iøvrigt mange grå plastrør, som kan købet for en brøkdel af omtalte beløb, og med ekstra rabat p.g.a. farven!!!


27. jan 2011 kl 15:45

Karsten Andersen

Jeg vil da gerne sælge rørene !!

Jeg har en del af Pouls rør stående over i garagen, så det er da nemt at sende et til KIna og kopiere det.
Det vil nok kun koste nogle få kr. stykket.

Den minister er da værre end Henriette !
Kan han ikke se at manden ikke har noget at have sine udsagn i ???
Han har jo mange projekter rundt om i verdenen som ikke kan dokumentere at det virker, hvorfor skal han så prøve IGEN på Veskysten ? Og på Statens regning !

Nogle der vil købe rør skal de bare sige til !


27. jan 2011 kl 15:49

jonas koch

5 mio

for at sikre sig "fred" for den ansvarlige minister de næste 3 år, plus evaluering m.v. - så kan man jo altid pege på der er et "projekt" igang... money talks, bullshit walks.


27. jan 2011 kl 16:50

avatar

Mogens Ludvigsen

Opfindelser skal virke

Drænrørrene må siges ikke at overholde et af kravene til opfindelser:

Opfindelsen skal virke !! - nogen har sovet lidt.. . og betaler/betalt prisen

Mogens Ludvigsen, LudvigsenPatent


27. jan 2011 kl 16:52

Marianne Munck

Find på noget andet

Jeg tror der er langt større mulighed for at sikre kysterne mod erosion og indvinde mere sand, ved at anlægge bølgekraftanlæg eller platforme, hvor der kan vokse tang, langs kysten. Begge dele dæmper bølgernes kraft inden de når kysten. Herved bundfældes mere sand. Jo mere sand, der ophobes langs kysten, jo mere kan også aflejres på kysten, når det stormer så der rejser sig større bølger end normalt. Det virker bedre end beskyttende moler og høfder. Ligesom højhuse kan forværre vinde lokalt, hvorimod vindmøller, træer og buske dæmper vinden.


27. jan 2011 kl 18:01

carlo hansen

Kære ingenører.

Nu er det ikke forbudt at have politiske holdninger. Nu er det kun 2 gang jeg har et indlæg, men jeg må sige at politiske holdninger i dette forum har forrang
frem for jeres uddannelse og såkaldt ekspert viden.

Hvorfor jeg skal bede moderator om at slette mig som medlem af dette forum.

Mvh.
LC.Teknik
Carlo Hansen


27. jan 2011 kl 18:18

Hans Halskov

Minister møder sin overmand

Man siger, at enhver du møder på din vej er din overmand i et eller andet. Om vor nuværende trafikminister kan man siger at enhver han møder på sin vej er hans overmand i næsten alt. Indenfor transportbranchen er vi næsten dagligt udsat for trafikministerens manglende dømmekraft og hans store uvidenhed bliver ofte udstillet, når han konstant blander sig i detailspørgsmål med gode råd og anvisninger til kompetente fagfolk og hans attituder stemmer helt overens med min opfattelse af en vis frk besserwissen. En sådan ministertype er kræs for en plattenslager som Poul Jacobsen, hvis næste projekt i al sin enkelhed går ud på at udvinde methangas ved at stikke en pind i en lort, og mon ikke den kære og smilende miljøminister bevilliger mange millioner kroner til også dette projekt.


27. jan 2011 kl 23:00

Ib Erik Söderblom

Re: Kære ingenører.

Dér tager du fejl, for dette har intet med politik, at gøre hos andre end den involverede minister.
Havde fornuften rådet, så havde den påståelige opfinder selv skullet skaffe financiering, i bedste liberale ånd, fremfor at modtage skattekroner, som kunne fordeles på andre projekter.
Men mønsteret ligger nu klart for de Danske opfindere:
Statsstøtten til diverse projekter er nu en realitet, i bedste socialistiske stil !


28. jan 2011 kl 03:14

jonas koch

Re: Minister møder sin overmand

En sådan ministertype er kræs for en plattenslager som Poul Jacobsen, hvis næste projekt i al sin enkelhed går ud på at udvinde methangas ved at stikke en pind i en lort, og mon ikke den kære og smilende miljøminister bevilliger mange millioner kroner til også dette projekt.

hehe, det er simpelthen så grotesk, at man ikke forstår, medierne - udover ing - har ikke fået fokus på det. hvem tipper dem ? :)


28. jan 2011 kl 09:30

iver schmidt sørensen

Det kunne måske spare penge ??

Når der beredvilligft beviliges penge til forsøgene er det da et forsøg på at kunne undgå Kystdiriktoratets mange millioner kroners vedvarende dyre sandfodringer .
Jeg har ingen tal på hvor pengene er givet bedst ud på kystsikringens metoderne , men P.J.´s metode virker umiddelbart LIDT mere naturlig kystdannende end de tusindvis af tons sand der tippes ud i havstokken .


28. jan 2011 kl 09:58

Karsten Andersen

Hvis det virker ?

hvorfor beviser Ppul så ikke bare at det virker ?
Efter så mange år og så mange instalationer må der da være noget !
Men nej ! Poul snakker og !!!!

Jeg ved at han er god til at ændrer tal så de passer i hans kram !
Danida må da have data for hans projekter for de har da betalt nogle gange !
Start up Project Ghana 2000/01
Study Visit Benin Summer 2006

Han har stort set levet af at pumpe offentlige kasser og korrupte regeringer !


28. jan 2011 kl 11:57

Dr. Lang

Habilitet


"I 2004 gav Rigsrevisionen Schmidt en alvorlig påtale for kammerateri i forhold til hans tidligere arbejdsplads og hjemkommune.[1] Påtalen medførte blandt andet, udgivelse af en ny vejledning som fokusere primært på habilitet."

Citat: Wikipedia


28. jan 2011 kl 15:20

Daniel Henriksen

Re: Kære ingenører.

Sjovt nok givet af en liberal regering....

Kan nogle fortælle mig hvad der gør det så vigtigt at stoppe kysterosionen?

I min verden burde man blot lade naturen gå sin gang, også må de huse, mennesker osv. som er truet af kysterosionen flytte.

Det eneste som er vedvarende er naturen, og som vi ser gang på gang, må vi mennesker bare indpasse os efter den i stedet for desperat at forsøge at kontrollere dens gang.

Desuden forsvinder sandet sig jo ikke, men istedet flytter det sig bare til en anden lokation. Kontinuitetsligningen er også gældende for kysten som et samlet system, så ja ,sandet forsvinder et sted, men ophober sig et andet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk