Spørg Læserne: Improviseret strøm til laptops?

Klik for at se billedet i stort

Indiske skolebørn foran en død computer. Hyppige strømudfald gør skolegangen til en udfordring.


Spørg Læserne

I 'Spørg Læserne' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og lader de klogeste hoveder svare: ing.dk's læsere.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".


Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Læs mere om

Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, mandag 31. jan 2011 kl. 14:56

Carsten Henriksen beder om forslag til, hvordan indiske børn kan bruge deres computere uden strøm eller batteri:

"Foreningen Skole for livet, som jeg er formand for, har sendt 18 brugte IBM laptops til en kostskole i Indien, se mere om skolen på www.lesn.dk.

Hos inderne er der jævnligt strømudfald, og batterierne på de gamle laptops er så flade, at computerne går ud. At købe nye batterier til computerne vil være alt for dyrt.

Findes der en simpel løsning, for eksempel at tilslutte dem til et standard bilbatteri?"

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Vi følger alle jeres gode bud i debatten.



31. jan 2011 kl 15:36

Jørgen R. Næumann

Solceller?

Kunne man ikke forsøger at få doneret et gammelt solcelleaggregat fra en venlig sjæl?


31. jan 2011 kl 15:40

avatar

Niels Elgaard Larsen

Bilbatteri

Ja, hvis de kan køre på 12 volt.
Jeg har en gammel Olivetti bærbar. Opladeren er på 14-15 volt, men selve batteriet i den bærbare er på 12 volt.

Jeg brugte den i min båd. Og pilledede batteriet i den bærbare ud og forbandt bådens 12V batteri direkte til den bærbare. Det virkede fint. Og er nok ret økonomisk, da der så ikke spildes energi i labtoppens batteri.

Men nu om dage tror jeg de fleste bærbare kræver noget mere end 12 volt, men mindre end 24V. Man kan godt regulere spændingen. Det er ikke så dyrt, men i forhold til værdien af gamle bærbare er det heller ikke billigt.


31. jan 2011 kl 15:54

Henrik Hansen

Re: Bilbatteri

Det er vel generelt "bare" at tilslutte et batteri der holder sig indenfor samme spændingsrum som det normale batteri?


31. jan 2011 kl 16:26

Jens Pedersen

Boostkonverter

En boostkonverter kan lave det nummer:
http://da.wikipedia.org/wiki/B...rter

Dermed behøver man ikke 2 batterier - boostkonverteren kan tilmed laves så billigt at det ikke er dén der giver økonomiske problemer...


31. jan 2011 kl 16:26

Michael Coene

behold

Jeg vil sige: behold den "flade" batteri som strømregulering til at undgå spikes og andre uregelmæssigheder. Kig på strømforsyningen, der stå normalt set på hvor mange volt den giver. Så skal du bare finde batterier til denne spænding. Du kan så køre: Net -> Strømforsyning -> batteri -> bærbar.


31. jan 2011 kl 16:34

Bjarke Mønnike

En 12 volts akku....

....har seks celler med der afgiver en spænding på 2 volt.

Skal man have 18 volt så anvender man halvanden akkumulator eller 6 celler på et batteri og tre celler på nummer to batteri.

For at de tre sidste celler på det andet batteri også skal have noget at lave adskiller man dem fra de tre første ved brug og kobler endnu en akku på for at få yderligere seks celler.
Er man så lidt smart så kan man sætte dem i serie så de virker som et enkelt stort batteri.

Min Dell laptop kan køre på 18 volt, men vil helst have 19 volt


31. jan 2011 kl 16:39

Finni Syndergaard

Prøv jer lidt frem

Jeg har gjort det med flere laptops i bilen.
Det var GPS´ barndom.
Det er ikke så kritisk som jeg troede.
Det kan godt være nogle computere skal have mere end 12 v.
men dem jeg havde kunne godt køre på lidt underspænding.
Lad være med at lade på bilakkumulatoren med en PC tilsluttet.
Evt. spændinsspidser fra ladningen kan være ødelæggende for al elektronik
I mit tilfælde lod jeg batteriet blive siddende i PC´en for at tage disse spændingsspidser fra bilens generator.
Hvis i kører på et opladet bilbatteri tror jeg i skal fjerne batterierne i PC`erne.
I tråden er der andre gode forslag.
Så herfra skal det lyde: Prøv jer lidt frem.


31. jan 2011 kl 16:42

Ole Kjeldgaard

Gamle tænkepadder.....

...kører vist fint sluttet direkte til et 12V batteri. Har i flere år sejlet med en båd hvor vi brugte denne opsætning til navigations-pc'en


31. jan 2011 kl 17:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Bil-adaptere

Der findes bil-adaptere til laptops der er beregnet til netop denne opgave og de virker ganske glimrende og kan fås for noget mindre end nye batterier til laptoppen.

http://www.proconsult.dk/katal...html

Fidusen er at de er temmelig robuste, så hvis man udstyrer bilbatteriet med et solcellepanel, håndterer de den svingende spænding.

Poul-Henning


31. jan 2011 kl 17:02

Mikkel Nielsen

Hvad er rammerne?

Hvis ThinkPad'erne skal anvendes stationært (pga. døde battrier) kunne man overveje en samlet kæde med
* Noget der kan lade (solceller, generator, vindmølle)
* Opbevaring af strøm (bilbatterier; 12 eller 24 V - eller hvad der nu er passende)
* Ombygning af gl. batterikasser så de indeholder et stik til tilslutning af batteri samt simpel spænningsforsyning (elektronikken til dette kunne bygges ind i batterikassen.
- Men enklest er selvfølgelig hvis batterispæning og Thinkpad spænning er den samme.


31. jan 2011 kl 17:50

avatar

Morten Lind

2x 12V i 20V laptop.

Jeg eksperimenterede med en AGV, som havde 2x 12V blybatterier som energiforsyning. For at se om jeg kunne spare mig en step-down converter (24V -> 20V) for at forsyne den onboard laptop som håndterede styring og navigation, stoppede jeg bare de 24V i laptoppen. Jeg mener, jeg fjernede batteriet fra laptoppen, af angst for at det skulle brænde af. Det gik fint nok i den begrænsede tid jeg kørte med det. Men mon det går i længden? Tror iøvrig den var specificeret til bare 18V i input (gammel DELL C600).

Det som bekymrede mig mest var, at batterierne ved fuld opladning gav noget nær 14.5V, dvs. der blev puttet ca. 29V på en 18V indgang .... Nogen der ved noget om hvad strøm- og spændingsregulatorerne i en moderne laptop kan klare?


31. jan 2011 kl 18:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 2x 12V i 20V laptop.

Nogen der ved noget om hvad strøm- og spændingsregulatorerne i en moderne laptop kan klare?

Som regel har de gode margin for overbelastning, men leverandørene vil ikke ud med hvor meget.

I pagt med USB standardiseringen af mobil-telefoner, ville det være en god ide hvis laptops blev standardiseret til enten 10-16V eller 20-32V så de kunne køres på hhv. 12 og 24V batterisystemer uden ekstra adaptere.

De fleste laptops kan sandsynligvis allerede klare det, men de bliver bare ikke specificeret således.

(Kig f.eks på billederne fra ISS: deres Thinkpads ser ud til at være koblet direkte i stationens forsyning)

Poul-Henning


31. jan 2011 kl 19:52

avatar

Anders Skærlund Petersen

ISS Thinkpad power

@ Poul-Henning
De billeder jeg kan se hvor Thinkpads er direkte tilkoblet er fra de russiske moduler af ISS, hvor der køres med 28 V, hvilket jo er en del over de 20 V mange nye Thinkpads kører med.

http://cdn.physorg.com/newman/....jpg


31. jan 2011 kl 19:57

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: ISS Thinkpad power

@ Poul-Henning
De billeder jeg kan se hvor Thinkpads er direkte tilkoblet er fra de russiske moduler af ISS, hvor der køres med 28 V, hvilket jo er en del over de 20 V mange nye Thinkpads kører med.

Præcis...

Vi ved dog ikke hvor specielle disse thinkpads er.

Poul-Henning


31. jan 2011 kl 20:34

Glenn Møller-Holst

Anbefaling

Blyakkumulatorer er kun interessante ved kortvarige elnet-udfald. Blyakkumulatorer er ikke rentable ved deep-cycle anvendelse:

http://da.wikipedia.org/wiki/E..._kWh

Hvis man skal anvende akkumulatorer, er det næstbedste A123Systems LiFePO4-akkumulatorer ladet af elnettet at foretrække - her koster det 3kr/kWh hvis cellerne holder til 3000 fulde lade+aflade-cykler.

En bly-syre-akkumulator koster 6,5kr/kWh ved 75 lade+aflade-cykler (=fc) grundet den ringe holdbarhed. I øvrigt er bly miljøskadeligt. Syren er ikke noget jeg ville tillade i en skole!

-

Det bedste er, at satse på solcellepaneler, kombineret med et lille korttids el-lager til stabiliseringsformål - f.eks. A123Systems yderst robuste LiFePO4-akkumulatorer.

Der er masser af sol i Indien.


31. jan 2011 kl 20:58

jens gammeltoft

batterier fra ebay

en af mine venner købte fornyligt et batteri til sin HP bærbar..

han gav 175kr inklusiv fragt. godt nok uoriginalt og sendt fra hongkong... men usædvanligt billigt syntes jeg. det er et 6 cellet batteri og virker glimrende.

så prøv at tage et kig på ebay.. kunne være der også var nogle billige nogle til de thinkpads.


31. jan 2011 kl 22:12

mogens r jensen

inverter

jeg har en minibus når vi kører på ferie bruger jeg en 1000 vats inverter fra harald nyborg og et 88 amp batteri har et 110 l køleskab og ungerne bruger dvd pc oplader telefoner og andet holder strøm ca 8 timer oplader igen på overnatningsstedet


01. feb 2011 kl 13:43

Henrik Eriksen

Re: Anbefaling

Blyakkumulatorer er kun interessante ved kortvarige elnet-udfald. Blyakkumulatorer er ikke rentable ved deep-cycle anvendelse:

Det ville være dejligt at have et system med batterier, som kunne bruge netspænding når den var der, og køre batterier/solceller når netspændingen ikke var der.

Men måske kunne man "nøjes" med et batteri der kunne holde skidtet kørende ved strømudfald, så man lige kunne nå at gemme sine ting og lukke maskinen pænt ned?

Det er selvfølgelig ikke optimalt, men så mistede man i det mindste ikke sine data. Og så kunne børnene jo gå ud og spille fodbold indtil strømmen vendte tilbage...


04. feb 2011 kl 08:36

Bo Hansen

"Udrangeret" UPS

En lille UPS vil være den rette løsning til dette formål. Jeg er sikker på at en rundsending af mails eller telefonkald til diverse firmaeres IT afdelinger vil kunne fremskaffe en mindre brugt brugbar UPS, der går til et godt formål.


10. jun 2011 kl 12:16

kurt christensen

drop de batterier

og find et godt program der gemmer det man laver på harddisken i passende tidsintevaller


10. jun 2011 kl 12:30

Poul Pedersen

Re: "Udrangeret" UPS

En lille UPS vil være den rette løsning til dette formål. Jeg er sikker på at en rundsending af mails eller telefonkald til diverse firmaeres IT afdelinger vil kunne fremskaffe en mindre brugt brugbar UPS, der går til et godt formål.

Og UPS-batterier koster det samme som laptopbatterier, og er cirka altid udtjente når IT skal af med UPS'en.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto