Undervisningsminister vil beholde "mærkværdige" talnavne
Undervisningsminister Tina Nedergaard kan godt forstå forslaget om at skifte treoghalvfems ud med nititre, men hun mener ikke, at tingene skal laves om, bare fordi de er svære.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)vil gerne medgive, at de danske talnavne er mærkværdige, men der er ingen vej uden om at lære dem. (Foto: UVM)
Tema
Læs også
-
Tegneserie: Danske talnavne frustrerer vores nordiske naboer
-
Ud med "halvfjerds": Forsker giver ulogiske talnavne skylden for dårlige matematikkarakterer
Læs mere om
Selv om hun har forståelse for forslaget om at gøre de danske talnavne mere logiske, vil undervisningsminister Tina Nedergaard ikke arbejde for at lave dem om.
»Vi skal ikke lave tingene om, fordi de er svære, men prøve at lære dem. Og vi har haft det her sprog i århundreder, men jeg vil gerne medgive, at det omfatter den mest mærkværdige måde at sige tallene på. Jeg har selv en pige på syv år, og dér er halvfjerds og toogfirs nogle gange lidt kompliceret,« siger undervisningsministeren til Ing.dk.
Netop for at gøre det nemmere for danske elever at lære matematik forslog Lisser Rye Ejersbo, der er adjunkt i neuromatematik ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, i sidste uge, at vi ændrer de danske talnavne, så treoghalvfems eksempelvis erstattes med nititre.
Vi skal undgå et skolesprog
Da en formel udskiftning af talnavnene har lange udsigter, foreslår Lissie Rye Ejersbo de danske skolelærere, at de blot bruger de nemmere talnavne, når de underviser børnene.
Men det må ikke stå alene, mener ministeren:
»Jeg er lydhør over for, hvad der kommer af forslag. Jeg tror bare, at det er afgørende, at man har sprognævn og alle mulige andre inde over, for det nytter ikke noget, at vi har et skolesprog og et rigtigt sprog, som vi bruger i alle andre sammenhænge. Det er vigtigt for mig, at selve sproget dynamisk udvikler sig sammen med det, så vi ikke laver sådan noget småbørnssprog,« siger Tina Nedergaard.
»Det er også fristende at lave børneord med almindelige danske ord, der er komplicerede, men der er ikke nogen vej uden om - man skal have det lært. Og de små hjerner lærer så hurtigt i forhold til de ældre, så hvis ikke de får det lært i skolen, får de aldrig lært at sige det rigtigt,« påpeger hun.
Det er dog i orden at bruge de nemmere talnavne i starten.
»Jeg vil tro, at der er lærere og børnehaveklasseledere, som bruger vores skandinaviske brødre og søstres måder at sige tallene, når de begynder at forklare tallene, men så kommer de rigtige benævnelser på senere,« siger ministeren.
Læs hele interviewet med undervisningsministeren om, hvordan hun vil forbedre de danske elevers evner i matematik, i næste uges udgave af Ingeniøren.
