Der bliver ikke etableret en havarikommission, som automatisk undersøger og offentliggør sine resultater, når en stor bygning med offentlig adgang - som for eksempel en sportshal - braser sammen.

Sådan lyder den klare melding fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Det betyder, at offentligheden risikerer aldrig at kende sandheden bag de store tagkollaps.

Fredag kunne Ingeniøren ellers skrive, at et flertal i Folketinget uden om regeringen ønsker automatiske undersøgelser, når taget på en stor bygning med offentlig adgang - som Club Danmark hallen i Valby - braser sammen.

Politikerne ønskede, at undersøgelsesrapporten offentliggøres, så byggebranchen kan tage ved lærde af erfaringerne. Kravet, der kan sammenfattes som en havarikommission, blev foreslået af De Radikale og støttet af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen har man dog ikke tænkt sig at indføre den praksis.

I stedet fortsætter det som nu, hvor Statens Byggeforskningsinstitut, SBi ,og Erhvervs- og Byggestyrelsen selv vurderer, hvornår der skal laves en offentlig undersøgelse.

Erhvervs og Byggestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at SBi fremover vil analysere årsager og sammenhænge »mere systematisk« i forbindelse med tagkollaps.

Og det kan åbenbart gøres inden for det nuværende budget - i hvert fald følger der ingen penge med ønsket.

Et flertal i Folketinget ønsker en havarikommission, der automatisk undersøger årsagen til tagkollaps på store bygninger som haller med offentlig adgang. Er det det, i nu opretter?

»Jeg vil ikke kalde det, vi har talt med SBi om, en egentlig havarikommission. Men vi har aftalt med SBi, at havarier er noget, der skal være endnu mere fokus på,« siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, og fortsætter:

»Men der er ikke noget nyt i, at SBi nogle gange rykker ud og samler lidt ind.«

Han afviser, at SBi fremover skal iværksætte undersøgelser, hver eneste gang der sker et tagkollaps på for eksempel en sportshal.

I stedet er det op til SBi at vurdere, hvilke kollaps man vil undersøge—og hvornår og hvordan.

Der har været en del kritik af tidligere tagkollapsundersøgelser. Blandt andet er det flere gange sket, at undersøgelserne først er blevet lavet, efter at sneen er smeltet bort. Det betyder, at ingen reelt ved, hvor meget sne der lå på taget, da det kollapsede.

»Hvis man skal have en mere dybdegående undersøgelse end i dag, så må man også tage stilling til, hvor ressourcerne skal komme fra. Nogle af undersøgelserne laves på stedet, og nogle af dem senere, hvor sneen er væk,« siger Finn Lauritzen.

Han forklarer, at SBi ikke får én krone mere til at lave »de systematiske« undersøgelser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen lægger op til.

»Vi har talt med SBi om, at det er noget, SBi fortsat skal prioritere, og at de i det omfang de kan finde ressourcer til det, må prioritere det højere. Det betyder ikke, at SBi skal rykke ud til hvert enkelt tagkollaps,« siger Finn Lauritzen og fortsætter:

»Der er ikke afsat nye penge til det her. Det mener vi ikke er nødvendigt.«