Varmerekord i 2010 åd kæmpe stykke af indlandsisen
50 dage længere end normalt smeltede Grønlands indlandsis, Pakistan blev oversvømmet, mens Amazonfloden flere steder tørrede ud. 2010 har med sin varmerekord forårsaget naturkaos mange steder på Jorden.
Læs også
-
Hedebølger tromler alle naturkatastrofer: 77.551 døde europæere på 12 år
-
Kæmpe klimarapport fra USA: Vores planet har alle tegn på hedetur
Læs mere om
Dokumentation
I Danmark har vi ikke mærket meget til det, men på globalt plan slog 2010 alle varmerekorder. Også højt mod nord, hvor milde vinde har gjort det af med et større stykke af indlandsisen, end der normalt forsvinder på et år.
Rumfartsorganisationen Nasa undersøgt sagerne sammen med blandt andre Verdensnaturfonden, og konklusionen sær uhyggelig ud for Grønland: I 50 dage længere end normalt har vejret været så mildt, at isen er blevet ved at smelte. Faktisk varede tøperioden helt fra slutningen af april til midt i september, hvilket var konsekvensen af en tre grader højere gennemsnitstemperatur om sommeren end normalt.
Klimaspecialist i Verdensnaturfonden, Dr. Martin Sommerkorn, siger i den forbindelse, at temperaturstigningerne vil medføre, at havene stiger med en meter inden 2100, og at det vil fortsætte, så længe mængderne af udledte drivhusgasser er så store.
Ti rekordår inden for 13 år
Også verdensorganisationen for meteorologi, WMO, har for nylig råbt vagt i gevær. Siden meteorologer begyndte at registrere temperaturmålinger for 160 år siden, har intet år været så varmt som 2010. Justerer man for statistiske usikkerheder, kan 1998 og 2005 dog godt være med, men alle de ti varmeste år - siden mennesket begyndte at foretage målinger - er faldet fra 1998 til nu.
Det varme vejr har gennem året ledt til flere naturkatastrofer, såsom store oversvømmelser i Pakistan, hedebølger i Rusland og tørke i Amazonfloden.






