/energi

Ozon og UV-lys barberer 4/5 af svømmehallers skyllevandsforbrug

Svømmehaller kan reducere vandforbruget til rensning af bakterie- og affaldsfiltre markant med ny dansk teknologi, der benytter en kombination af UV-lys, sandfiltre og ozon. Lyngby Svømmehal sparer årligt 125.000 kr. på driftsomkostninger ved at bruge systemet.

Af Freja Czajkowski, mandag 24. jan 2011 kl. 07:10

Svømmehaller hælder hver uge store mængder vand ud i afløbet, som er blevet brugt til at skylle bassinernes filtre for urenheder, men en stor del af det vand kan genbruges med et nyt dansk rensningsanlæg.

Ved at spare på vandet kan svømmehallerne skåne både pengepungen og miljøet.

»Ved at oprense og genbruge skyllevandet, kan man spare store mængder vand, som ellers ville være blevet hældt ud,« siger Frank Gottlieb Bennetsen, seniorkonsulent hos Teknologisk institut, der har udviklet anlægget sammen med HOH Water Teknology A/S.

Det første anlæg blev installeret i Lyngby Svømmehal i 2009 i forbindelse med en renovering af hele svømmehallen. Svømmehallens oprindelige pulverfilteranlæg blev udskiftet med sandfiltre, og to nye tanke blev etableret for at kunne genbruge skyllevandet.

Normalt ville Lyngby Svømmehal have et vandforbrug på 56 kubikmeter vand om ugen, men med det nye system kan 46 af kubikmeterne genbruges, så kun 10 kubikmeter bliver ledt ud i kloakken.

For under bassinerne er en konstant rensning af bassinvandet i gang, så badegæsterne kan have glæde af rent vand. Men på et tidspunkt bliver sandfiltrene så fyldte med urenheder, at de skal returskylles. Med det nye anlæg kan vandet, der anvendes til skylning af sandfiltrene, opsamles i en skyllevandstank, hvorfra det bliver sendt videre til rensning, så det igen kan skylle urenhederne væk fra hovedfiltrene.

Rensningen starter, når der bliver tilsat flokningsmiddel til skyllevandet. Flokningsmidlet får partiklerne til at samle sig, så sandfiltret i genbrugsanlægget kan opsamle urenhederne.

Ozon og UV-lys dræber resterne
Sandfiltret forhindrer ikke bakterier i at passere, så efter filtreringen bliver der tilsat ozon, som desinficerer vandet. Det sidste trin i oprensningen er et UV-lys, som skal dræbe, hvad der måtte være tilbage af bakterier og kim, inden vandet bliver ledt til en opsamlingstank. Der bliver vandet konstant cirkuleret, så det er klar til at blive brugt til rensning af de store sandfiltre, og hele processen kan starte forfra igen.

Sandfiltret i skyllevandsanlægget skal også renses en gang imellem. Når genbrugsanlægget har behandlet omkring 60 kubikmeter vand, eller hvis urenhederne har hobet sig for meget op, renses dette filter også. Og den ofte tykt flydende masse der er tilbage, bliver ledt ud i kloakken. Det er her, Lyngby Svømmehal hælder 10 kubikmeter vand ud til kloakkerne om ugen.

Hverken ozon eller UV-lys er nye teknikker til rensning af vand, men Frank Gottlieb Bennetsen forklarer, at netop ved at sammensætte de to ting, giver det anlægget en fordel.

»Man kan jo sige, at det er kendt teknologi der er brugt og sat sammen til en enhed. Det giver en dobbeltbarriere mod bakterier,« siger han og uddyber, at det smarte er, at næsten alle svømmehaller kan bruge systemet.

Anlægget kan nemlig kobles til svømmehaller, som har sandfiltre. Og ifølge Frank Gottlieb Bennetsen drejer det sig om 80 til 90 procent af de danske svømmehaller. Derfor behøver de ikke udskifte deres nuværende system for at opnå vandbesparelsen.

»Man skal bare have pladsen og muligheden,« siger han. Det er de to tanke til skyllevandet, der fylder, og det afhænger selvfølgelig af bassinernes størrelse. Derfor kommer størrelsen på svømmehallen også ind i billedet

»Det skal være økonomisk forsvarligt. En mindre svømmehal ville ikke have et vandforbrug, der er tilstrækkeligt stort til at forrente investeringen,« siger Frank Gottlieb Bennetsen. Han vurderer, at det især er større svømmehaller og badelande, der kan spare penge ved at opføre anlægget.

Erfaringerne fra det første års drift viser, at Lyngby Svømmehal sparer 125.000 kroner årligt på driftsomkostninger, og derfor vil anlægget have tjent sig ind på omkring fem år, samtidig med at det også giver svømmehallen en mere grøn linje, fortæller han.

Ind til videre er det kun Lyngby og Herning Svømmehal der bruger anlægget, men Frank Gottlieb Bennetsen forventer, at teknikken vil brede sig:

»Der er ret mange svømmehaller, som har et højt vandforbrug netop til returskylning. Så i takt med at vandpriserne stiger, tror jeg også, at flere vil få øjnene op for denne besparelse.«



24. jan 2011 kl 08:12

Daniel Andersen

Tidligere forsøg

Synes det lyder som det samme som sidder i svømmehallen på Bernstorffsminde Efterskole?

Der blev der i 2007 installeret filtre som disse som en test for at se hvor godt sådan nogle klarede sig.
Resultatet kunne ikke måles da der var for lidt skidt i vandet :)
Så alle 200 elever skulle rulle sig en tur på græsset og springe i vandet med tøjet på :P

Dejligt vand at svømme i.


24. jan 2011 kl 08:48

Sigurbjörn Ólafsson

Vandrensning

Jeg kan huske at jeg for måske fyrre ar siden læste noget om ad to ingeniörer eller ingeniörstuderende inde på DTH have udviklet og afprövet en protype af af et vandresnigssystem basertt pä ion-udskiftning ("Ion exchange" pa°engelsk ) der kunne ta in kloakvand omvndle det til drikkebart vand.
Det sagdes ogsa at det var lidt flat og smagte ikke særligt godt, mest for at det var for rent og fulldkomment dödt ( 100% frit af mikrorganismer ), men at det eneste der behövdes til råde bod på det var at man skulle pumpe normale luftbobler gennem det ( sådan som man ser í fiskebur ). Omkostingene var beregnet til at være omtrænt en tiendedel ( hvis ikke min hukommelse spiller puds pa mig ) af vandværkest pris på friskvand. Jeg har aldrig hört noget videre om det , og ved ikke om der blev nogen videreudvikling af det system,( og det var såmænd ikke noget der havde en större intresse for mig ) men jeg husker at ha været ret imponeret , og har maske et par gange senere hen funderet på om det blev noget mære ud af det her. Sa nu spörger jeg er der nogen af læserene hær som ved mere om hvad jeg taler , og kan tilföje nogen til min viden om det emne.


24. jan 2011 kl 15:08

Ole Grønborg Jensen

Ophobning af restprodukter

Måden at genvinde skyllevand som her er beskrevet er ikke den samme som på Bernsstorffsminde efterskole. Faktisk er vi bekymret for at flere på denne eller lignende vis begynder at genvinde skyllevand. Problemet er at det genbrugte vand indeholder store mængder af opløst organisk stof, kvælstof og fosfor samt skadelige klor restprodukter. Det meste af vandet går dog i kloakken, da det igen bruges til at skylle med, men det kan ikke undgås at en del problematiske forbindelser kommer med retur til bassinet når systemet går i drift efter returskyl. Systemet kunne forbedres hvis der køres en rensefunktion hvor vandindholdet i filteret skiftes et par gange til kloak når systemet genstarter efter skyl, men så forsvinder det økonomiske grundlag for løsningen.


27. jan 2011 kl 11:40

Frank G. Bennetsen

Svar til Ole Grønborg Jensen

Ole Grønborg har ret i, at der - på grund af den effektive tilbageholdelse af organiske partikler i svømmehallens nye sandfilteranlæg - vil være en stor mængde af organisk materiale i det vand, som skal behandles over genbrugsanlægget. Og genbrugsanlægget er netop designet til at håndtere skyllevand fra sandfiltre, for at imødegå problemer med ophobning af f.eks. klorrestprodukter og organisk materiale.

Genbrugsanlægget i Lyngby Svømmehal har, som det fremgår af artiklen, været i drift siden 2009, og bassinvandet kontrollers løbende. De udførte vandanalyser viser ingen tegn på svigt i vandkvaliteten, - tværtimod er bassinvandskvaliteten meget tilfredsstillende og niveauet for de uønskede klorbiprodukter; herunder trihalomethan og kloraminer, ligger langt under de gældende grænseværdier. Også den mikrobiologiske kvalitet på bassinvandet er særdeles tilfredsstillende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk