Ozon og UV-lys barberer 4/5 af svømmehallers skyllevandsforbrug
Svømmehaller kan reducere vandforbruget til rensning af bakterie- og affaldsfiltre markant med ny dansk teknologi, der benytter en kombination af UV-lys, sandfiltre og ozon. Lyngby Svømmehal sparer årligt 125.000 kr. på driftsomkostninger ved at bruge systemet.
Multimedia
Video:
Se hvordan Lyngby Svømmehal renser skyllevandet
Læs også
-
S og SF: Supersygehuse og vandteknologi skal skabe nyt vindeventyr
Læs mere om
Svømmehaller hælder hver uge store mængder vand ud i afløbet, som er blevet brugt til at skylle bassinernes filtre for urenheder, men en stor del af det vand kan genbruges med et nyt dansk rensningsanlæg.
Ved at spare på vandet kan svømmehallerne skåne både pengepungen og miljøet.
»Ved at oprense og genbruge skyllevandet, kan man spare store mængder vand, som ellers ville være blevet hældt ud,« siger Frank Gottlieb Bennetsen, seniorkonsulent hos Teknologisk institut, der har udviklet anlægget sammen med HOH Water Teknology A/S.
Det første anlæg blev installeret i Lyngby Svømmehal i 2009 i forbindelse med en renovering af hele svømmehallen. Svømmehallens oprindelige pulverfilteranlæg blev udskiftet med sandfiltre, og to nye tanke blev etableret for at kunne genbruge skyllevandet.
Normalt ville Lyngby Svømmehal have et vandforbrug på 56 kubikmeter vand om ugen, men med det nye system kan 46 af kubikmeterne genbruges, så kun 10 kubikmeter bliver ledt ud i kloakken.
For under bassinerne er en konstant rensning af bassinvandet i gang, så badegæsterne kan have glæde af rent vand. Men på et tidspunkt bliver sandfiltrene så fyldte med urenheder, at de skal returskylles. Med det nye anlæg kan vandet, der anvendes til skylning af sandfiltrene, opsamles i en skyllevandstank, hvorfra det bliver sendt videre til rensning, så det igen kan skylle urenhederne væk fra hovedfiltrene.
Rensningen starter, når der bliver tilsat flokningsmiddel til skyllevandet. Flokningsmidlet får partiklerne til at samle sig, så sandfiltret i genbrugsanlægget kan opsamle urenhederne.
Ozon og UV-lys dræber resterne
Sandfiltret forhindrer ikke bakterier i at passere, så efter filtreringen bliver der tilsat ozon, som desinficerer vandet. Det sidste trin i oprensningen er et UV-lys, som skal dræbe, hvad der måtte være tilbage af bakterier og kim, inden vandet bliver ledt til en opsamlingstank. Der bliver vandet konstant cirkuleret, så det er klar til at blive brugt til rensning af de store sandfiltre, og hele processen kan starte forfra igen.
Sandfiltret i skyllevandsanlægget skal også renses en gang imellem. Når genbrugsanlægget har behandlet omkring 60 kubikmeter vand, eller hvis urenhederne har hobet sig for meget op, renses dette filter også. Og den ofte tykt flydende masse der er tilbage, bliver ledt ud i kloakken. Det er her, Lyngby Svømmehal hælder 10 kubikmeter vand ud til kloakkerne om ugen.
Hverken ozon eller UV-lys er nye teknikker til rensning af vand, men Frank Gottlieb Bennetsen forklarer, at netop ved at sammensætte de to ting, giver det anlægget en fordel.
»Man kan jo sige, at det er kendt teknologi der er brugt og sat sammen til en enhed. Det giver en dobbeltbarriere mod bakterier,« siger han og uddyber, at det smarte er, at næsten alle svømmehaller kan bruge systemet.
Anlægget kan nemlig kobles til svømmehaller, som har sandfiltre. Og ifølge Frank Gottlieb Bennetsen drejer det sig om 80 til 90 procent af de danske svømmehaller. Derfor behøver de ikke udskifte deres nuværende system for at opnå vandbesparelsen.
»Man skal bare have pladsen og muligheden,« siger han. Det er de to tanke til skyllevandet, der fylder, og det afhænger selvfølgelig af bassinernes størrelse. Derfor kommer størrelsen på svømmehallen også ind i billedet
»Det skal være økonomisk forsvarligt. En mindre svømmehal ville ikke have et vandforbrug, der er tilstrækkeligt stort til at forrente investeringen,« siger Frank Gottlieb Bennetsen. Han vurderer, at det især er større svømmehaller og badelande, der kan spare penge ved at opføre anlægget.
Erfaringerne fra det første års drift viser, at Lyngby Svømmehal sparer 125.000 kroner årligt på driftsomkostninger, og derfor vil anlægget have tjent sig ind på omkring fem år, samtidig med at det også giver svømmehallen en mere grøn linje, fortæller han.
Ind til videre er det kun Lyngby og Herning Svømmehal der bruger anlægget, men Frank Gottlieb Bennetsen forventer, at teknikken vil brede sig:
»Der er ret mange svømmehaller, som har et højt vandforbrug netop til returskylning. Så i takt med at vandpriserne stiger, tror jeg også, at flere vil få øjnene op for denne besparelse.«






