/transport

Elektrisk bambus-rickshaw er ny grøn transportform

Japanere har opfundet en elektrisk bambus-rickshaw, der kan køre 40 km/h. Selv kalder de den grøn, og siger, at den er lige til at begrave, når den engang er nedslidt - den er nemlig fremstillet af blandt andet bambus.

Af Andreas Hansen, fredag 21. jan 2011 kl. 16:32

Den slår ikke økovenlige transportmidler som gåben og cykler, men en ny japansk opfindelse gør et ihærdigt forsøg.

Ifølge japanske Yodogawa Group er deres nye, eldrevne rickshaw - med navnet Meguru - særdeles grøn. Den er blandt andet fremstillet af bambus.
Det betyder, at fremtidens rickshaw-tur i Asien ikke behøver være meget mere miljøbelastende end en tradionel en af slagsen - bare fordi det går stærkere.

Den lille, meget åbne økobil er udstyret med et enkelt lithium-ion batteri, der kan køre 40 km/h, ligesom der kan presses 40 kilometer ud af den på en opladning - på længere køreture kan der sættes flere batterier i, skriver Reuters.

Selv om der er tre sæder i den eldrevne rickshaw, fylder den ikke mere end den motorløse af slagsen. Bare 2.5 meter lang, 1.2 meter bred og 1.6 meter høj er bilen, der ikke kræver bilregistrering – men dog at føreren har kørekort.

»Vi benytter kun naturlige materialer til bilen, så hvis du vælger at skille dig af med bilen, kan du bare begrave den,« siger direktør Nobuyuki Ogura til Reuters.

Ingeniøren kan dog ikke anbefale, at man begraver cykeldæk og elbatterier i haven.

Indtil den eldrevne rickshaw er sat i masseproduktion koster den en million yen, hvilket svarer til 67.200 danske kroner.



21. jan 2011 kl 20:57

Dan True

regler

Nogen anelse om den kommer til DK og hvad reglerne/prisen for den så vil være?


22. jan 2011 kl 05:11

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

jeg vil da ha en

vil dog ikke begrave den


22. jan 2011 kl 10:18

avatar

Henning Sørensen

Re: regler

Nogen anelse om den kommer til DK og hvad reglerne/prisen for den så vil være?

Til sammenligning, koster en Minibil de Lux ca. 63.000 kr. Det er ikke helt det samme, men priserne vil påvirke med hinanden.
http://www.seniorland.dk/00022...145/


24. jan 2011 kl 14:25

David Christensen

Jeg vil have..

Jeg vil have en Minibil - og helst modellen med indbygget stokkeholder :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.