72: syvtito -> halvfjerdsto

Man skulle vel ikke nødvendigvis ændre stavemåden, blot ændre på oplæsningen af navnene.

Men halvfjerdsen for 71 lyder bare ikke så godt som enoghalvfjerds.

Og har tyskerne samme problem med einUndDreisig (31)?

Paastand

Men det ville ikke nytte noget, for talnavnene ligger dybt i os, når først vi har lært dem

"SVENSKERTAL" - Nej tak

Siden Arrild tid har i i Danmark talt tallene som vi gør (dog ikke på checks, men de er jo også på vej ud!).

Hvorfor så ændre på dét - indfør i stedet lidt undervisning i talforståelse i folkeskolen, - så går det nok.

Når ca 100 mio. tysktalende kan finde ud af systemet børvi ca 5 mio. "dumme Dänen" vel også kunne det,lige som vores forælder, bedsteforældre o.s.v. i 30 generaioner har kunnet!

Skulle vi endelig ændre noget skulle det være til norsk, engelsk eller franskmåde at tælle på, men IKKE SVENSK!

Re: Paastand

Fordi det ikke er så indlysende, at det ville være idioti at lave en sådan undersøgelse?

Svenske eller Norske tal?

Lars Iver....M.fl.

Hmm, hvilken forskel er der mellem de svenske tal og de norske tal? Jeg kan ikke rigtig høre forskellen, når jeg hører nordmænd og svenskere snakker sammen. Skal vi bare kalde det "Norsketal" istedet, og så er det en logisk måde at læse tal på?

Re: "SVENSKERTAL" - Nej tak

Skulle vi endelig ændre noget skulle det være til norsk, engelsk eller franskmåde at tælle på, men IKKE SVENSK!

Check-tal ?

Er der forresten ikke noget med at dem af os der er ældre end tretifem år allerede har lært at skrive talord på den måde på papir-checks ?

Og hvad er det lige vi gør når vi har en dårlig telefonforbindelse ?

Det er faktisk et af de mest fornuftige forslag jeg har set længe...

Hvorfor går vi ikke bare igang ?

Poul-Henning

Re: Paastand

Men det ville ikke nytte noget, for talnavnene ligger dybt i os, når først vi har lært dem

Jeg vil da gerne lige se den undersoegelse, med testpersoner i forskellige aldre, som ligger til baggrund for den paastand.

Re: "SVENSKERTAL" - Nej tak

22 = tjugoto = twentytwo = (twotytwo) = [totito]
33 = trettiotre = thirtythree = (threetythree) = [tretitre]

Og dette er ulogisk på rigtig mange spog:

12 = tolv = [ettito]

Morsomt - men nej tak !

god ide

Al begyndelse er (ofte) svær. Det er nemmere at arbejde med tal på den foreslåede "svenskermåde". Det er er mange sprog andre end svensk der gør - lige fra engelsk til japansk. Så man kunne lige så godt kalde det "japaner-tal".

Roderi

Ingen af de sprogområder, jeg kender til, har orden på alting omkring sine tal.

Det er muligt at finsk og andre højtpresterende matematik områder har mere logisk taltale, og så kan man jo kopiere disse.

Man ser på personnumre, datoer og klokken, at det ikke er helt enkelt, og at:

UDVIKLINGEN GÅR FREM OG TILBAGE MED STORMSKRIDT

tilsyneladende uden logik eller planer, hilser Tyge

Sprognævn og sprogpleje.

Det ville blive noget mere besværligt at læse litteratur fra i forgårs, hvis vi skifter vort gamle tyvetalssystem ud med et titalssystem.
Men det er selvfølgelig lige meget. Jeg bor på en Ludvig Holbergsvej og har ofte lejlighed til at undre mig over, hvem der aldrig har hørt om ham.

Dansk sprognævn accepterer gladeligt at ord skifter betydning, at gamle ord forsvinder, at dansk udvikler sig til én stor stavefejl ligesom norsk, bliver stadigt fattigere, og at talesproget bliver stadigt vanskeligere at forstå. Jeg er noget tunghør, javel, men jeg kan sagtens forstå Mr. Barnaby, jeg kan ofte forstå, hvad der siges på svensk, og jeg kan sagtens opfatte hver en stavelse, hvis jeg ser et gammelt afsnit af matador, eller en Olsen Bande film.
Men fjenrnsynets moderne serier kan ikke en gang mine døtre eller min skarpt hørende kone følge med i.

Så hvis jeg udnævntes til kulturminister ville min første embedshandling være at afskedige Dansk Sprognævn. På genbrugspapir!

Gamle kommunister, som de jo er, vil de naturligvis foretrække at al overleveret kultur og al erindring forsvinder til fordel for en ny og forventet bedre. I tilgift får man den fordel, at det er nemt at manipulere med uvidende og kulturløse. Spørg bare en tilfældig gymnasiast om han nogensinde har hørt om Svend Estridsen eller Bismarck.Eller den russiske februarrevolution i 1917. Så dem kan man bilde alting ind.

Kommunister og deres moderne efterfølgere og åndsfæller led et nederlag i 1989. Alligevel har de sejren indenfor rækkevidde, idet det danske undervisningsvæsen har haft held til at gøre uvidenhed og heraf følgende sprolig og kulturel armod til en dyd.

NEJ!!!

Hold nu op (jf. mit debatindlæg til artiklen om Lissers påhit) - det ændrer jo ikke en tøddel. Ønsket om svenskertal må udspringe af kedsomhed og et ubegrundet behov for forandring. Det vil blot skabe forvirring for de små poder, der i mange år fremover ude i samfundet vil høre tallene udtalt som i dag - for ikke at tale om, hvad de vil støde på i den eksisterende litteratur (for at forstå den, skal de lære de "gamle" talnavne alligevel). Jeg rykker mig i hvert fald ikke, og det er jeg ganske overbevist om, at rigtig mange andre heller ikke gør. Vores talnavne er IKKE ulogiske. De bygger bare på en anden logik end svenskernes - og nu har det altså fungeret upåklageligt i mange mange år. Hvis vores unger lige pludselig er blevet dårligere til matematik, så skal man nok kigge efter en anden og bedre forklaring - hvor svært kan det være!? Det vil efter min opfattelse være direkte idiotisk at forsøge at indføre en ændring - og tro mig, der vil udelukkende blive tale om et tåbeligt forsøg. Det vil tage flere generationer for de nye talnavne at vinde indpas - og til ingen verdens nytte. Vi vil kigge tilbage og ryste på hovedet. VÆRN OM DET DANSKE SPROG!

Re: Re: Svenskertal

Henrik Pedersen
For mig mangler dansk en slags "syngende Lyd", for når man begynder på sige tallene.
Tolv skal fortsat hedde tolv (twenty).
Dansk Sprognævn bør først komme på banen den dag nogen kommer med ideer for hvordan vores tal evt. skal siges, pussigt nok har jeg faktisk problemer med de tyske tal (selvom princippet er det samme hos Dem og os), Sprognævnets egne forslag er beklageligvis u-brugelige.
Det er nok ikke uden grund at vores biler kendetegnes med DK!

777

Nemlig og på svensk, deres svar på "Rødgrød med fløde".

Norge

Norge havde oprindelig de samme talord som dansk, her åbnede man for at begge former var korrekte. I dag er det vist kun de meget gamle som kender den danske form.

Det bliver et problem for de gamle

og ikke for de unge. Alle under 30 er alligevel vokset op med engelsk som et meget fremtrædende andet sprog. og er van til at bruge talord der passer sammen med det positions system vi nu anvender.

For min skyld kan vi skifte til svensk/engelsk system i morgen!

danske talord ER svære at lære

Som hollænder der har boet i DK siden 89 kan jeg skrive under på at danske talord er det sværeste at lære. Med en baggrund i hollandsk, hvor talordene følger det tyske system var mødet med "tooghalvfjerds" og "syvoghalvfems" svært. Det tog mig mange år at kunne høre et telefonnummer og derefter kunne skrive det ned, noget som jeg absolut ikke havde problemer med på mit modersmål eller de andre sprog jeg mestrer. At forstå tal efter svensk/norsk model ville have været så let som ingenting. For mig underbygger denne oplevelse at det kan hænge sådan sammen for børn der skal lære at regne. Når det er svært at få tal og tal-ord til at passe sammen gør det det alt andet lige sværere at regne med dem.

Re: Sprognævn og sprogpleje.

Det ville blive noget mere besværligt at læse litteratur fra i forgårs, hvis vi skifter vort gamle tyvetalssystem ud med et titalssystem.

Perspektiv?!

Der tale om få undtagelser. Tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems. Og så siger vi enerne før tierne. Sproget er fuld af tusinder (hundrede-ti) undtagelser. Jeg forstår ikke at nogen kan tro at et par håndfulde undtagelser kan ødelægge matematikundervisningen for moderne børn.

Svensk har en af de samme "defekter", f.eks, tjugo. Det skal der vel rettes op på så det bliver toti, og så må svenskerne sakke bagud i PISA-undersøgelserne. Er der lavet undersøgelser omkring hvorvidt den undtagelse ødelægger mulighederne for svenske børn? Jeg er næsten titi procent sikkert på at det ikke gør.

Lisser, kom nu ind i kampen!

Franskmænd

- er så tydeligvist endnu dårligere til matematik ? ;)

Sprog forskel

/ Språk forskjell / Språk skillnad:

Dansk:
Forskel på dansk og norsk, er mindre en indenlandsk dialekter
en, to. tre. fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti. tyve, tredive to, fireogfyrre, halvtreds

Norsk:
Forskjell på Dansk og Norsk, er mindre en innenlandsk dialekter
en , to. tre. fire , fem, seks, syv, åtte, ni, ti. tjue, trettito, førtifire, femti
(20= tyve på dialekt)

Svensk:
Skillnad på danska och norska, är mindre en inhemsk dialekter
Ett, två. tre. fyra, fem, sex, sju, åtta, nio, tio. tjugo, trettio två, fyrtiofyra, femtio

Cognisk neurofysik og talkemi

Når man er færdig med at ødelægge vore elskede tal, kan de samme forskere oprette et "Institut for cognisk neuro-fysik-kemi" og ændre de skønne gamle fysiknavne i standardiseringens og fællesskabets forløsende rytmes navn:

Brint = Hydrogen
Ilt = oxygen
Kvælstof = nitrogen
Kulstof = carbon
Kultveilte = carbondioxyd
Svovlbrinte = dihydrogensulfid
Vand = dihydrogenmonooxyd
osv. osv.

Derefter kan vi få FN til ændre klodens bynavne, så vore poder lettere kan huske dem ... der er nok af muligheder.

Til sidst kan vi indføre "Esperanto", så vi alle taler det samme gummisprog, der sikkert også har det fuldkomne talsprog.

Forgængeren til Esperanto hed iøvrigt Volapyk !

PS.
Det er hverken børn eller sprog, der er noget galt med. Det er underviserne. De mangler evner og pædagogiske metoder. Det er en ynk at høre følgende
ansvarsfraskrivelse:

Hvis ikke man kan lære børn tal, så er det talsystemets skyld.

Indtastning af tal

Når jeg indtaster tal i f.eks et regnskab, bruger jeg "svenske" tal, idet tallene så kommer i den rigtige rækkefølge. Hvis jeg skal indtaste f.eks 75, med danske tal i hovedet, så er femtallet jo før 7 tallet i ens tanker - fem og halvsfjerds - og det plejer altså at gå galt, og ende med at jeg skriver 57, når jeg har siddet længe med mange tal.

»Svenske« talord

Dansk Sprognævn synes ikke at vide at de såkaldte »svenske« talord også fuldt ud er danske, og har været det siden Arilds tid.

Tyvetalssystemet er noget specielt jysk, ja, jyderne har åbenbart rendt rundt med bare fødder siden de har brugt både fingre og tæer til at tælle på. På østdansk [skånsk] har man altid brugt titalssystemet, mens man på midtdansk, sjællandsk, var delte.

Og naturligvis vil det jyske talsystem ikke forsvinde blot fordi titalssystemet bliver det eneste i folke- og gymnasieskolens regneundervisning [ja, matematik er jo afskaffet]. Man vil stadig kunne læse sin Ewald og Oehlenschläger ... i øvrigt bruger de fleste forfattere vel i forvejen de indertal, der fejlagtigt kaldes for arabertal.

Til Poul Henning Kamp

Jeg har ingen problemer med hverken Holberg eller Peder Palladius eller Chr. V.s Danske Lov på "originalsproget". Men jeg har med sikkerhed også fået en markant bedre og grundigere danskundervisnig end moderne børn og unge mennesker. Og måske også lært, at det ikke gør noget om man en gang imellem skal tænke sig om og/eller slå op i en ordbog.

Man mister noget, når man mister gamle ord. F.eks. hed det for nogle årtier siden: "Bjælken i dit eget øje bliver du ikke var" og i den moderne
bibeloversættelse "Bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til." Vi har mistet et ord, og det moderne udtryk, der er valgt for at gøre teksten forståelig for slet uddannede nutidsdanskere, er længere og ikke nær så markant.

Sophus Clausen brugte forøvrigt også udtrykket "var" i sit digt om/til Herman Bang vers 4:

Ej blot det nære blev han var
Han spurgte til din far og mor
Og gav årvågne råd og svar
Og mangt han af enhver erfor
Om lykke som der var på jord
Og om lykke, som der ikke var.

Verset indeholder to ord, der er udgået af moderne dansk: "var" og "erfor".
Det er belageligt at sproget bliver fattigere. De fleste festtalere ville stå sig ved og gøre tilhørerne en tjeneste ved at finde digtere, der allerede har udtrykt deres tanker på en markant måde.

Enhver, der har ører at høre med, kan konstatere at manglen på ord og manglen på faste vendinger med underforstået betydning, som konsekvens har rivende, unuancerede og vanskeligt forståelige talestrømme.

Jeg arbejdede i Grindsted for ca. 45-30 år siden. Mange af arbejderne havde ikke nogen lang skolegang bag sig, mildt sagt. Men de fleste havde et varieret og udtryksfuldt sprog. Måske som følge af en folkelig fortælletradition, men utvivlsomt også fordi de havde måttet lære salmevers og høre bibel- og danmarkshistorie. Jeg savner dem stadigvæk.

PS. Jeg blev lige ringet op af et venligt ungt menneske, der gerne ville stille mig 5 spørgsmål. Det var en plus variant. Jeg måtte kun bede ham gentage én sætning. Men hvorfor x!&?z¤% kan skolerne ikke lære børnene at tale tydeligt?

Undskyld

.. men dette er noget fjolleri! I bedste Lomborg-stil vil jeg gerne påstå, at der må være bedre ting at bruge vores penge og tid på.

Re: Check-tal ?

Er der forresten ikke noget med at dem af os der er ældre end tretifem år allerede har lært at skrive talord på den måde på papir-checks ?

Og hvad er det lige vi gør når vi har en dårlig telefonforbindelse ?

Det er faktisk et af de mest fornuftige forslag jeg har set længe...

Hvorfor går vi ikke bare igang ?

Poul-Henning

Re: Check-tal ?

Næh, vi ved jo alle at en bjørnetjeneste er den form for tjeneste, Bjørnebanden så gerne vil give Joachim von And:-).

Re: Norge

Norge havde oprindelig de samme talord som dansk, her åbnede man for at begge former var korrekte. I dag er det vist kun de meget gamle som kender den danske form.

Re: Det bliver et problem for de gamle

Alle under 30 er alligevel vokset op med engelsk som et meget fremtrædende andet sprog.

Så lad os da bruge engelske tal

De skiftede forresten fra "danske tal" til "svenske tal" for omkring hundrede år siden.

Ulogiske tal????

Problemet med de danske tal er jo ikke at de er ulogiske, men at der ikke er mange der ved hvordan "det" hænger samman.
60 > treds > 3 sinde tyve. (3 gange 20).
Tidligere kunne man høre, som regel ældre mennesker, omtale 60 som "tredsindstyve".
50 > halvtreds > halv treide sinde tyve. Halv treide er en halv mindre end tre.
70 > halvfjers > halv fjerde sinde tyve. (4-½)*20
90 > halvfems > halv femte sinde tyve. (5-½)*20
De tyve er lig det gamle danske mål "snes"
Håber dette kan gøre "tallene" lidt mere forståelig.
Kaj

Re: Ulogiske tal????

Tak for opklaringen, som jeg undrede mig over ikke var kommet fra nogen tidligere i tråden.

Jeg har dog forstået at treds var sammentrækningen af tre snese, med et bonus blødt d.

Systemet kan overføres direkte til vores beskrivelse af klokkeslæt.

Halv tre (02:30), er halvvejs mod tre. På samme måde er halvtreds halvejs på vej mod de tre snese (60).

Re: Ulogiske tal????

Det imponerer mig, at det er muligt at lære det danske talsystem.
Lige så kompleks som lære kinesisk.
Har prøvet mange gange, men overgit mig hver gang.

Om danskundervisning.

Jeg kan se, at bidragene herover er skrevet af yngre mennesker.

Der er ingen d i tres, idet det er en forkortelse af "tre sinde tyve"
sinde = gange jvfr. nogensinde // nogen gange

Men der er d i både halvtreds og halvfjerds i.e.
halv tredie sinde tyve og
halv fjerde sinde tyve.

For en del år siden havde jeg pligten at oversætte fra tysk til dansk under en rundvisning. De første tre gange jeg oversatte "sechzig" med "tres" rettede den venlige tyske guide mig, hvorefter jeg forklarede ham vort talsystem. Vi drak et hyggeligt glas fadøl bagefter og glædede os over at vi nu forstod hinanden. Hvorfor skal alting være så regelret?

For øvrigt så jeg for mange år siden en engelsk filmatisering af "Kong Lear." På Shakespeares tid sagde de åbenbart også "five and twenty" i England. Det lyder noget flottere end "twenty five."

Men jeg kan da godt leve med, at der står "femti" på vore halvtreds kronesedler. Jeg har været midt i trediverne, da en englænder overraskede mig ved at vise mig det. Men den gang lærte vi selvfølgelig også svensk i mellemskolen i 12-13 års alderen.

Skolen var muligvis sort, men den var ikke en anstalt til dyrkelse af uvidenhed og fordummelse.

Re: Sprognævn og sprogpleje.

Gamle kommunister, som de jo er, vil de naturligvis foretrække at al overleveret kultur og al erindring forsvinder til fordel for en ny og forventet bedre. I tilgift får man den fordel, at det er nemt at manipulere med uvidende og kulturløse. Spørg bare en tilfældig gymnasiast om han nogensinde har hørt om Svend Estridsen eller Bismarck.Eller den russiske februarrevolution i 1917. Så dem kan man bilde alting ind.

Re: Ulogiske tal????

Det imponerer mig, at det er muligt at lære det danske talsystem.
Lige så kompleks som lære kinesisk.
Har prøvet mange gange, men overgit mig hver gang.

Re: Undskyld

Argumænterne for at ændre talsystemet fårekommer maj tåbelit, for så skulle vi åsse ændre vores sprov så det skrives som de udtales.

Vorfor kunne børn lære tallene førhæn ov ekke nu ? Så de er nåk snarere fordi lærene er for dårlie æller at ångerne er for rænge. Så skulle vi åsse væk mæd di ulogiske "hv" or ov ståmme d'er og t'er.

Så jaj kunne ekke være mere eni i at vi skal behole våres talsystem som de er.

En oversættelse a åvenståene kan framskaffes.

Re: Ulogiske Tal????

Lasse Westy Bech
Super med sammenligne med klokken :-)

Nej venner.....

........vi går over til det binære talsystem....to talnavne. Det må selv tumper kunne forstå og huske og skifter vort alfabet ud med morsetegn. Prikker og streger .

-··/·/-//···-/··/·-··//·---/---//-···/·/-/-·--/-··/·//·-/-//--/·-/-·//-·-/··-/-·/-·/·//-·-/·-··/·-/·-·/·//···/··/--·//--/·/-··//·/-·//--/·/--·/·/-//·/-·/-·-/·/·-··//·--·/·-·/··/-·/-/·/·-·//---/--·//-···/·-··/··/-·/-··/·//···-/··/·-··/·-··/·//---/--·/···/·-/·-//····/·-/···-/·//--·/·-··/·-·-/-··/·//·-/··-·//-··/·/-/-/·//-··/·-//-··/·/-//···/··/-·-/-·-/·/·-·/-//··/-·-/-·-/·//···-/··/·-··/·-··/·//···-/·-·-/·-·/·//···/···-/·-·-/·-·/-//·-/-//·-··/·-/···-/·//·/-·//·-··/·-·-/···/·/·-·//-··/·/·-·//-·-/··-/-·/-·/·//-/-·--/-··/·//···/-/·-·/·/--·/ :o)

Hvor svært kan det være

...at skulle lære 20 (tyve), 30 (tredive), 40...90 udenad for derefter at sætte en-og, to-og, tre-og ... ni-og for at danne tallene op til 99. Tænk på alle de ord de skal lære at stave igennem deres skoleforløb. Betydeligt flere og sværere efter min mening. Men det skal der nok også laves om på

Godt nok den latterligste problemstilling jeg nogensinde har set og hørt om.

Gamle hunde...

vil ikke lære nyt og holder fast i det gamle, uden anden logik end, at "Sådan har det altid været...".
Det er da den simpleste og hurtigst lærte omstilling, og tilmed ganske logisk.
Jo ikke første gang det har været oppe.
Selv i min skoletid for 40 år siden var det oppe og blive luftet og også dengang kunne jeg kun se det fornuftige og fremsynede i forslaget.

Kom nu frem i skoene !
At argumentere for ændring af generelle stavemåder er "STØJ" i denne sammenhæng.
Ikke at det ikke er tiltrængt, eller at vi tvinges til, at tale som ordene skrives..., men det er jo en anden sag.

Re: Franskmænd

Faktisk kan franskmænd talle "ligeud" helt op til 69 (måske en af de kønneste franske tal af dem alle, men lad det nu ligge :), mens danskere kun kommer op til 49. For os udlændinge (i hvert fald for mig med tysk baggrund) er det ikke så meget et problem at tallene bliver fordrejet (det bliver de jo også på tysk), men tallene halvtreds, halvfjerds og halvfems. Resten kan man godt lære, men de tre volder mig også stadig problemer efter 14 år i landet.

Ikke at jeg vil blande mig så meget i debatten pro og contra, det må I der selv finder ud af...

Bruges allerede i nogle skoler

Da vores børn gik i skole for en 10-20 år siden lærte de først tallene op til 100 efter det svenske system.

Og så bruger de fleste af os vel også den form, når vi taler med svenskere? Lær også gerne fremmedsprogede, der skal lære dansk den form. Alle forstår den jo. Men en generel ændring er ikke realistisk.

Re: Nej venner.....

.--./.---/.-/-/-/.//..../---/...-/./-../. ;) .-/.-/ = .--.-

Sikker lydlig kommunikation.

En god grund til at holde fast i halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er også, at det lydligt er lettere at skelne femten fra halvtreds end fra femti og nitten fra halvfems end fra niti. På engelsk må problemet faktisk være endnu større: fifteen/fifty, sixteen/sixty, seventeen/seventy, eighteen/eighty, nineteen/ninety. Ligeledes på tysk.

I søværnet talte vi da også: en, to, tre, ..., otte, najne, talje, elleve, tolv, .... for ikke at forveksle ni og ti.

En anden god grund til at bevare systemet er, at det er sjovt at forklare folk udefra, hvordan det hænger sammen på den måde, som Kaj Bo Pedersen forklarer i et tidligere indlæg.

Re: Sikker lydlig kommunikation.

Asger Reinhardt Goth
A ha, og en hvis person ved navn Guth, blev faktisk krediteret for anvende ordet TeleFon allerførste gang. (måske telephone?)
Indenfor Fly kommunikation får man at vide, der er et ord som aldrig må anvendes, engelsk ord, det er ASCEND, glem det og brug det ALDRIG.
Det hedder CLIMBING. Og hvis det skal gå rigtig stærkt er det pull-up eller d i v e.

Re: Franskmænd

@Gregor Giebel

"men tallene halvtreds, halvfjerds og halvfems. Resten kan man godt lære, men de tre volder mig også stadig problemer efter 14 år i landet."

Se det som baseret på tallet 20 (en snes) og sammenlign det med klokken.

Halvtreds (halvvejs til tredie snese)
Halvfjerds (halvvejs til fjerde snese)
Halvfems (halvvejs til fem snese)

på samme måde som halv tre ikke er 1,5, men halvvejs til tre (2:30)

Jeg ved det er repetition af ovenstående, men nu samlet.

Re: Franskmænd

Ja tak, systemet havde jeg forstået stort set med det samme - men derfra til at omsatte det hurtig når jeg hører en telefonnummer, er en helt anden sag. Jeg er bare vant til at 10ere følger de almindelige tal, og når jeg først skal tænke over en tal jeg hører, så tager det meget længere tid. Sjovt nok har jeg ingen problemer med tres og firs. ??

Re: Franskmænd

Ja, det kan jeg jo ikke afhjælpe :-)

Jeg underviste i Stockholm i en periode, og havde et helvede med tyverne's sammentrækninger :-)

Måske er det fordi tres og firs er unikke, men de ulogiske alle starter med halv-etellerandet?

Re: Franskmænd

Det er ikke ulogisk. Se indlæg 19. jan 2011 kl 21:30 af Kaj Bo Pedersen. Tres og firs indgår også i det system.

Re: Franskmænd

Ja tak, systemet havde jeg forstået stort set med det samme - men derfra til at omsatte det hurtig når jeg hører en telefonnummer, er en helt anden sag. Jeg er bare vant til at 10ere følger de almindelige tal, og når jeg først skal tænke over en tal jeg hører, så tager det meget længere tid. Sjovt nok har jeg ingen problemer med tres og firs. ??