blogs kategori-billede

Vanvittige besparelser

Af Christian Munch-Petersen,  mandag 17. jan 2011 kl. 17:24

Byggebloggen har erfaret, at Ingeniørskolerne skal spare så meget, at de typisk skærer en uges undervisning væk pr. semester (pr halvår).

Det er en konsekvens af Regeringens nedskæringer på undervisningsområdet.

I betragtning af at Danmark skal leve af blandt andet dygtige ingeniører, så er det en højst besynderlig prioritering, der kun kan være skabt hos regnedrengene i Finansministeriet.

Alligevel burde den være blevet stoppet hos den ansvarlige minister - Tina Nedergaard.

På ministeriets hjemmeside udtaler hun minsandten:

"Vi kan kun fylde samfundets rammer ud, hvis vi har nogle dygtige unge, som kommer ud på arbejdsmarkedet."

Hvordan kan man politisk overleve at sige et og gøre noget helt andet?



17. jan 2011 kl 20:54

Uffe Merrild

Politisk overlevelse

Du kan sagtens overleve politisk ved at nakke dem i samfundet der alligevel ville stemme på din modstander.


17. jan 2011 kl 21:11

avatar

Peter Kamp Nielsen

Det er nemt nok

Christian - det er da nemt, så længe folk ikke lytter til indholdet, men bare til klangen.

Det er sikkert for at de elever, der mistede 5 minutter i timen = 10% ikke skal blive overanstrengt på de "videregående" studier. Husk at 1 uge på 14 uger kun er 7 %

De bedste hilsner
Peter Kamp


17. jan 2011 kl 21:34

Niels Abildgaard

rationelt spar

Når der ikke er andet ingeniørarbejde i landet end signaler til DSB,VE og fjernvarmeisolering,så virker overflødige ingeniører som lønregulatorer.

De få kvikke kan sagtens tåle mindre undervisning og de andre spilder bare deres egen og samfundets tid.


18. jan 2011 kl 15:47

avatar

Michael Deichmann

Paradigmeskift

De sidste år har styringen foregået ved at skære og skære og så stille krav om rapportering og kontrol og så forvente at vi stiller os tilfredse med det der så kommer ud i den anden ende.

Istedet for at sætte et mål, finde den rette (= den uden unødige omkostninger) vej mod målet, finde prisen herfor og sende regningen.

Det har her på kanalen flere gange været nævnt, at vi gerne betaler hvis vi kan være sikre på at få nogle ordentlige offentlige ydelser når vi har et reelt behov herfor.
Den måde samfundet er blevet forvaltet på de sidste 10 år får vi discount leverancer til samme høje pris fordi bureaukratiet er voldsomt forøget i den tid (forklaringen på de mange flere offentlige ansatte).


18. jan 2011 kl 16:31

Max Kjeldgaard

Vanvittige besparelser

Så er det slået fast igen - for gud ved hvilken gang: Der forgår i dag en gradvis, kontrolleret nedlukning af undervisningssektoren. Logikken er, at uddannelse IKKE betaler sig, sålænge erhvervslivet sender de resulterende arbejdspladser til udlandet. Danmark skal ikke investere i etablering af arbejdspladser i Kina.

MEN måske var et "oprør" mod tendenserne på sin plads


18. jan 2011 kl 17:11

Martin Kristensen

Kan vi komme lidt tættere på

Hvor mange ansatte er der pr. elev nu, og hvor mange bliver der fremover


19. jan 2011 kl 13:09

Gitte Normann

Re: rationelt spar - og tættere på

Når der ikke er andet ingeniørarbejde i landet end signaler til DSB,VE og fjernvarmeisolering,så virker overflødige ingeniører som lønregulatorer.



De få kvikke kan sagtens tåle mindre undervisning og de andre spilder bare deres egen og samfundets tid.

Arbejdsløshedsprocenten for ingeniører ligger under 5 %, så mon ikke der er nogen der laver andet end signaler til DSB og VE?
Hvad er definitionen på at være kvik? Jeg går ud fra at du selv regner dig som en af klassens kvikke elever, så du ikke har spildt samfundets ressourcer.
Der den sammenhæng mellem velstand (opgjort i BNP) og uddannelsesniveau, at uddannelse øger mulighederne for velstand. Dette gælder også selvom man kun laver sammenligningen mellem de rige lande.
Samtidig har uddannede lavere ledighedsprocent end ufaglærte, hvilket sparer samfundet for udgifter til overførselsindkomster.
Det er derfor hverken spild af egen eller samfundets tid og penge at tage en videregående uddannelse.


Hvor mange ansatte er der pr. elev nu, og hvor mange bliver der fremover.

På almindelige videregående uddannelser, er der flere studerende end ansatte, hvorfor det nok giver mere mening at måle i antal studerende pr. ansat end modsat.
Jeg kender ikke forholdet, men hvis vi ser på de lande vi normalt sammenligner os med, så er udgiften pr. studerende (inkl. udgifter til forskning) under 1/3 af hvad den er i USA og Sverige, mens vi ligger nogenlunde på niveau med andre Europæiske lande.
Regeringen har bl.a. sat som mål for uddannelsessystemet i de kommende år, at det danske uddannelsessystem skal være blandt verdens 5-10 bedste - både hvad angår kvalitet og effektivitet.
Så kan man jo vælge at måle effektiviteten som færre penge pr. studerende. Men der er nok mere at hente ved at se på hvor mange studerende der gennemfører uddannelsen, og hvor lang tid de bruger på det. Her har ingeniøruddannelserne allerede forbedret effektiviteten de sidste 10 år – til glæde for samfundsøkonomien.


19. jan 2011 kl 23:41

Martin Kristensen

ReRe: .... tættere på

Nå ja, jeg havde vist fået byttet lidt om på lærere og elever. Jeg mener dog, at det er væsentligt for at deltage i en diskussion om besparelser, at man kender nogle nærmere omstændigheder. Det skyldes, at der efter min vurdering, er en udpræget tendens til at finde besparelser i offentlige institutioner ved at indskrænket service frem for at afskedige ineffektive medarbejdere, indskrænke omfattende rejseaktiviteter samt gennemgå institutionens arbejdsprocesser.


20. jan 2011 kl 07:20

avatar

Claus Wøbbe

Besparelser

"Det er en konsekvens af Regeringens nedskæringer på undervisningsområdet."

Christian, kan du uddybe dette med nogle tal/fakta?


20. jan 2011 kl 16:08

Bjarke Mønnike

Gitte Normann

Du glemmer en detalje. Det koster meget mindre at uddanne en ufaglært :0)

Og når ingeniører medvirker til at eksportere de ufaglærtes arbejdspladser, så er der en forklaring på ingeniørernes "lave" arbejdsløsheds procenter og de arbejdsløses høje !.

Claus! Lad nu være med at stille for store krav :o)


20. jan 2011 kl 18:09

avatar

Christian Munch-Petersen

Bjarke Mønnike

Hvorfor er du imod, at folk får en ingeniøruddannelse?

Sådan læser jeg nemlig dit besynderlige indlæg.

Er ingeniører ikke et plus for samfundet?

Til Claus: Godt spørgsmål - jeg skal nok fremskaffe nogle tal - det bliver i en ny tråd!


20. jan 2011 kl 21:01

Gitte Normann

Bjarke Mønnike

Det er rigtigt at det koster mindre at uddanne en ufaglært. Men det varmer jo også at tisse i bukserne!!!
Alle danskere med en uddannelse bidrager mere til samfundets vækst og velstand, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen.
(Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
Den ekstraomkostning det er for samfundet at uddanne den enkelte hentes ind på flere forskellige måder. De væsentligste er
• Ledigheden blandt ufaglærte er mere end 2-3 gange så stor som for folk med en videregående uddannelse. Det betyder at de ufaglærte er på overførselsindkomst i en større del af deres liv end videreuddannede. I gennemsnit er folk med uddannelse 10 år længere på arbejdsmarkedet end ufaglærte.
• Folk men en videregående uddannelse har en højere produktivitet end ufaglærte
• Folk med en videregående uddannelse har en højere livsindkomst end ufaglærte (og betaler mere i skat!)
Samfundets merværdi af personer med videregående uddannelser i forhold til en ufaglært. (Omkostningen til uddannelsen er medregnet):
• korte videregående uddannelser: 18,3 %
• diplomingeniører 34,1 %
• civilingeniører 49,6 %
Når arbejdspladser flyttes til udlandet, skyldes det primært at vi ikke vil betale prisen for dansk producerede varer og ydelser. Du kan jo prøve at gå en tur hjemme hos dig selv og filosofere over hvor mange af dine ting der er ”Made in Denmark”.


20. jan 2011 kl 21:10

Bjarke Mønnike

Balance Christian

Jeg har intet imod ingeniører der kan noget, og bruger deres ingeniør uddannelse på ingeniør opgaver, men meget imod ingeniører der mener at de er til gavn for samfundet bare fordi de er ingeniører og lever af at sælge produkter.

Sidstnævntes anstrengelser med at skaffe sig en uddannelse de ikke bruger til formålet er spild resoucer for samfundet, men selvfølgeligt ikke for den enkelte person, der har skaffet sig en indbringende beskæftigelse.

Men at ingeniører skulle være en mangelvare er jo usandt. Så længe at man anvender etiketten ingeniør er der ingen mangel, men tilføjer man adjektivet dygtig kan, ordet mangel måske have en vis sandhedsværdi.

http://www.tvmidtvest.dk/indho...eret

Arbejdsløse ingeniører skal være fremtidens gymnsielærere, hvis det står til landets rektorer og ingeniørernes A-kasse. En akut mangel på gymnasielærere inden for de naturvidenskabelige fag kemi, fysik og matematik har tvunget gymnasierne til at tænke alternativt, når der skal ansættes nye lærere.

Var det ikke smartere, at de som havde matematiske evner, havde sigtet mod lærergerningen på KU, hvor undervisningen er billigere end på DTU hvor de bare har læst til cand arbejdsløs

Dernæst har jeg et problem med folk der tillægger mig holdninger jeg ikke har, fordi de ikke kan læse indenad og læser ting der ikke er skrevet.

Så hvorledes du kommer til den udlægning du kolporterer er for mig en en gåde.


20. jan 2011 kl 21:48

Niels Abildgaard

Fremtiden?

Det er et problem at der ikke eksisterer en fælles fremtidsmodel når vi diskuterer fagligt niveau og antal uddannelsespladser.
Når olien og egenkapitalen er væk, har Danmark en fordel ,at det regner med jævne mellemrum.
Med nuværende og fremtidig teknolgi er der brug for cirka 200000 mennesker til at passe haven;især hvis den animalske procentdel af føden bliver lavere.
Det er efter min mening svært at pege på relevant ingeniørarbejde i det omfang vi har kendt, som ikke kan udføres hvor solen skinner og der gror vindruer.
Det betyder at der er vindmøller(maskiningeniører),boliger(bygnings-) og jernbaner nok.
Det der bliver brug for er gensplejsere og giftkogere og så nogle TV kokke der skal holde kødlysten i ave.


20. jan 2011 kl 21:50

Bjarke Mønnike

Re: Bjarke Mønnike

Først tak for dit positive svar og ingen kan være uenige om at gode veluddannede hoveder er er uundværlige for et samfund, men de mindre bogligt gode med ti tommelfingre har også krav på et liv de kan håndtere.

Et samfund af en veluddannet befolkning er et gode hvis uddannelserne giver mening for alle personerne og samfundet

Mange akademikere glemmer, de små blå faglærte mænds indsatser.
Et samfund har har også andre behov end højt uddannede der ikke kan skifte ble på en syg eller eller reparere en cykel
De små blå mænd er bare ikke istand til at konkurrere med de kinesiske små blå mænd, for tiden.

Hvorfor kan man spørge. Er det fordi de små blå kinesiske faglærte mænd er klogere end de danske små blå mænd.......eller er det fordi de kinesiske ingeniører er dygtigere end de danske?

Hvis de danske ingeniører er så dygtige, hvorfor laver de så ikke produkter som de små blå faglærte danske mænd kan lave og samles af de ufaglærte små blå mænd som kan sælges udenlands til priser, i en kvalitet og på en måde som kineserne ikke kan konkurrere med.

Hvorfor?

For i så fald ville ingeniørerne også få en mindre skat, da importen og arbejdsløsheden ville blive mindre og gavne alle grupper.











25. jan 2011 kl 14:35

Henning Rolapp

Nedskæringer og bedre undervisning Jeps


Nedskæringer og bedre undervisning kan sagtens lade sig gøre.
Man skal bare bruge pisk.
Så er mekanismen etableret, og der er fremgang igen.

Man starter med at skære ned. Men det skulle jo give en dårligere undervisning.
Så for at kompenserer for dette, indfører man det princip, at de lærere der leverer den dårligste undervisning bliver fyret og nye lærere får chancen.
Er det ikke sådan det er i det virkelige liv ?

Så er der nogle der opper sig, så man både kan få bedre undervisning og med et mindre ressourceforbrug.

Denne mekanisme bliver så brugt nogle omgange, og når så lærerne arbejder lige så hårdt som en slagteriarbejder, kan man ikke få mere blod ud af dem.
Så smides de hen i et hjørne og gøres klar til førtidspension.

Men bedre undervisning med et mindre ressourceforbrug det har man fået.
Jeg har fået ideen fra Kina, vores kommende økonomiske stormagt.


09. feb 2012 kl 20:45

Bjarke Mønnike

Re: Nedskæringer og bedre undervisning Jeps

Lad nu være med at være så bange for Kina som "stormagt" for har "stormagten" ingen kunder fordi den har "sejret ad helvede til" og ødelagt sine tidligere kunders økonomi profil.....hvad så?

Og som den fører sig frem for tiden...i FN....så!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.