Ud med "halvfjerds": Forsker giver ulogiske talnavne skylden for dårlige matematikkarakterer
De danske talnavne spænder ben for, at folkeskoleeleverne lærer matematik. I stedet for at bruge det forældede toogfirs bør vi sige ’otteti og to’, mener forsker i neuromatematik. Internationale undersøgelser bekræfter, at der er en sammenhæng mellem læring og talnavne.
Lisser Rye Ejersbo er adjunkt i neuromatematik ved Institut for Læring på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet.
Tema
Læs også
-
Leder: Nu er det nok! Ingeniøren vil hjælpe elever med matematik
Læs mere om
Dokumentation
Niogtres, syvogtyve, treoghalvfjerds. Kan vi gøre det sværere for de danske elever at forstå tallene?
Lisser Rye Ejersbo, der er adjunkt i neuromatematik ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener, at vi bør ændre på de danske talnavne.
»De danske talnavne stiller en forhindring op for, at eleverne lærer matematik, for har man ikke fuldstændig styr på positionssystemet, får man heller ikke en god talforståelse. De danske talnavne siger ikke noget som helst om, hvad tallet består af,« siger Lisser Rye Ejersbo.
Hun påpeger, at det er helt anderledes i andre lande:
»Danmark udmærker sig ved, at vi har de gammeldags navne og siger tallene i omvendt rækkefølge, og det betyder, at det ikke er logisk for børnene. I Frankrig har de eksempelvis også de gamle navne, men der siger de tallene i rigtig rækkefølge. I Asien siger man tallene helt konsekvent, og der er eleverne over et år foran i læringen.«
Hun påpeger, at nogle danske lærere i de mindre klasser allerede fortæller eleverne, hvad tallene hedder på svensk for at lette deres forståelse.
Nye talnavne vil lette forståelsen
Men der er danske børn, der kun lærer tallene som en remse, påpeger hun.
»Hvis vi ændrede navnene, er jeg helt sikker på, at det ud fra et kognitivt synspunkt ville lette børnenes forståelse af tal. Matematik bliver af mange karakteriseret som svært, og dette ville lette læringen for dem. Det er, ligesom når man skal læse farvenavne op, der står skrevet med en anden farve. Det er meget svært. Med talnavnene laver vi dermed en urimelig besværlighed, som ikke hjælper børnene,« siger Lisser Rye Ejersbo.
I en periode kunne man have dobbeltnavne på tallene, men vi skal gå fra toogfirs til ’otteti og to’, mener hun og henviser til, at Danmark jo en gang tidligere har ændret talnavne.
»Engang mente man, at romertal fungerede godt, men så kom de arabiske tal. Men der gik stadig 100 år, hvor nogle mente, at romertallene stadig var bedre,« siger hun.
Hun er dog ikke i tvivl om, at der vil være en kulturel træghed i forhold til at få debatteret, om talnavnene skal skiftes, fordi der ikke er blevet talt om det længe. Efter Norge skiftede talnavne i 50'erne var der en dansk bevægelse for at gøre det samme her, men siden har der været stille.
Dansk forskningsprojekt
Der findes internationale undersøgelser, der har sammenlignet læringen i forhold til talnavnene i Asien og på engelsk. Og i et område af Wales taler de et andet sprog, som har gjort det muligt at kunne sammenligne børn i samme skolesystem. Og det har vist, at talnavnene gør en forskel i forhold til børnenes evne til at genkende størrelser.
»Der trænger i den grad også til en undersøgelse af det i Danmark,« siger Lisser Rye Ejersbo.
Derfor vil hun sammen med kollegaen Morten Misfeldt søge om penge til et forskningsprojekt, der kan påvise, om det kan gøre en forskel for de danske elever, at ændre talnavnene.
Tidligere undervisningsministre sagde nej
Tidligere matematiklærer og viceskoleinspektør Kjeld Johansen har en gang foreslået undervisningsministrene Bertel Haarder (V) og Ulla Tørnæs (V) at ændre de danske talnavne.
Svaret har været, at man hellere skulle fokusere på udvikling af metoder til undervisning i basal talforståelse inden for de rammer, der sprogligt og kulturelt er gældende for det danske samfund.
»Det vil helt sikker blive nemmere for alle elever at lære matematik, hvis vi ændrer navnene, men særligt de ordblinde har meget svært ved de danske talnavne. Nogle af dem spørger om ikke de må sige tallene på engelsk i stedet, for det er meget nemmere,« siger Kjeld Johansen, der har en ph.d. i pædagogik og en master i psykologi og nu underviser lærere i, hvordan de tackler ordblindhed.
Han bakker op om behovet for at ændre de danske talnavne, men tror, at det bliver umuligt at få indført. Han opfordrer derfor de danske lærere til bare at bruge de nordiske talnavne i undervisningen. Det gjorde han selv med stor succes.
Talforståelse afgørende for resten af matematikken
Et andet argument for at ændre talnavnene finder Lisser Rye Ejersbo i den viden, vi har om hjernen.
»Det at lære matematik er en ret kompleks størrelse, og i Danmark bliver der lagt vægt på, at man skal kunne anvende matematik. Men for rigtig mange mennesker – nok ikke ingeniører – er matematik bare noget man bruger ubevidst i hverdagen. Man tænker ikke over, hvordan lommeregneren fungerer osv. Det vil sige, at anvendelsesorienterede opgaver bliver lidt falske. Så det er ikke dét, der udvikler børn til at tænke matematisk,« siger hun.
Der er derfor virkelig brug for, at eleverne får en god forståelse for talsystemet.
»Når der bliver fokuseret for meget på anvendelse og for lidt på udvikling af talforståelse, er det svært at generalisere for eleverne. De kan løse eksemplet, men det er svært for dem at overføre det til andet. Men hvis de er skrappe til talbehandling kan de nemmere generalisere,« siger Lisser Rye Ejersbo.
Det handler derfor om at kombinere det, påpeger hun:
»Når man undersøger hjernen i dyr og mennesker, viser det sig, at der er nogle områder, der er medfødte og bruges til at skelne mellem talstørrelser. De bliver aktiveret, når man ser, om der er én, to eller tre. Når man arbejder med tal, er det andre områder, der også bliver aktiveret – for eksempel når det omhandler problemløsning eller geometri. Men når hjernen arbejder, bruger den flere områder på en gang. Det vil derfor lette det hele, hvis delen med talsystemet er veludviklet.«
Ved ikke om det er miljø eller gener
Er der nogen, der har lettere ved at lære talsystemet og matematik end andre?
»Vi ved ikke præcis, hvad der er årsagen til, at nogle præsterer bedre end andre. Hvis man har et område i hjernen, der ikke er særligt udviklet og har færre forbindelser at trække på, kan det ses på præstationen. Men det er svært at svare på, om den manglende udvikling skyldes manglende stimulering, generne eller hvad. Omgivelserne påvirker også, hvilke gener der tændes, og hvilke netværk der udvikles i hjernen,« siger hun og tilføjer:
»Det er enormt svært at vide, om de børn, der har svært ved matematik, bare ikke er blevet stimuleret, eller om det skyldes noget i dem. Der er ingen tvivl om, at hvis man bliver stimuleret og trænet i at skelne mellem mængder og bruge noget af det, der er tillært, så bliver man dygtigere. Og hvis mennesker oplever, at der er noget, de ikke forstår, og de sagtens kan klare sig uden at kunne det, så er de ikke motiverede til at fortsætte.«
Men der er også stor forskel på eleverne præstationer i en enkelt klasse, selv om de vel har fået samme stimulering?
»Der er allerede stor forskel på eleverne i en 1. klasse, og man sikrer, at alle når lige langt ved at behandle dem forskelligt ved hjælp af differentieret undervisning. Men det er svært for matematiklærerne, at de skal forholde sig til så mange forskellige elever og tackle deres forskellighed.«
Q&A: Spørg Lisser Rye Ejersbo hvorfor vi skal have svenskertal her
