CO2

Af Poul-Henning Kamp,  lørdag 15. jan 2011 kl. 09:12

I et vacuum kan man kun transportere varmeenergi ved stråling, der er ikke nok partikler til at konvektion eller varmeledning har nogen effekt.

Hvis vi kigger på den spektrale fordeling af den stråling jorden udsender, får vi følgende kurve:



(Kurven er fra NASA)

Den røde kurve viser den spektralfordeling Stefan-Boltzmanns og Plancks lov giver for et absolut sort legme ved ca. 21°C og den topper ved en bølgelængde på ca. 10µm. (X-aksens enhed underlig, det er ikke bare svingninger per cm.)

Det område kaldes normalt "dybt infrarødt" eller slet og ret "varmestråling". Det synlige lys vi kan se med øjnene, ligger ti gange længere ud til højre, omkring 555nm = 18000 svingninger/cm.

Som det ses når jordens stråling ikke helt op til den røde kurve. Det skyldes at de kovalente bindinger i atmosfærens gasser har resonansfrekvenser i dette område.

Når en sådan kovalent binding har absorberet en foton kan der ske en af to ting: En nu foton af præcis samme bølgelængde kan efter et kort øjeblik genudsendes i vilkårlig retning, eller en del af energien kan overføres til andre molekyler igennem sammenstød.

Den første process kan vi se bort fra, antallet af fotoner og deres energier er bevaret og gør derfor ingen forskel i det samlede energiregnskab.

I den anden process bliver strålingsenergien omdannet til bevægelsesenergi og resultatet er atmosfæren opvarmes af strålingen.

Den energi der overføres til et andet molekyle mangler hvis fotonen efter sammenstødet skulle genudsendes med samme frekvens, men hvis energien rammer kvantemekanisk rigtigt, kan der udsendes en foto med lidt mindre energi, dvs. længere til venstre på kurven.

Det er tydeligt for enhver at CO2, CH4 og H2O er de store spillere, med biroller til O3 (Ozon) og N2O (lattergas).

Men læg mærke til at deres koncentrationer ikke har ret meget at gøre med hvor stort et areal og dermed mængde energi de bider ud af kurven.

Vanddamp, H20, udgør ca. 0.4% af atmosfæren, men resonansfrekvenserne ligger lavt (< 500/cm) eller højt (>1300/cm) i forhold til spidsen af kurven, så selvom vanddampen eliminerer op imod 80% af strålingen omkring 1500/cm, er det ikke ret meget energi det handler om.

Kuldioxid, CO2, er der kun 1/10 så meget af, 0.04%, men til gengæld ligger resonansfrekvenserne næsten perfekt i spidsen af den røde kurve.

I forhold til vanddamp er CO2 meget bedre til vekselvirke med fotoner, det er derfor vi kan bygge lasere af det og kan bruge dem til at skære stålplader over med. Man kan lave en laser med vanddamp, men det er meget svært at få nogen væsentlig energi ud af den.

Vi hører ofte det argument at "CO2 er mættet", men det er temmelig indlysende at det intet har på sig: Der er mere stråling i området omkring 600-700/cm der kan absorberes og hvis der var mere CO2 i atmosfæren ville det blive det.

Det er naturligvis en sandsynlighedsfunktion og den er derfor ikke liniær, men de mætningsfænomener og "logaritmiske sammehænge" der igen og igen bliver papagøje-gentaget er dårligt nok målelige omkring den nuværende CO2 koncentration.

En af grundene til at jeg er så glad for denne kurve, er at den viser nettoresultatet. Vi behøver ikke umiddelbart detaljer omkring gassernes distribution eller levetid i atmosfæren for at se hvad det er der sker: Jo større areal der er imellem den røde og den blå kurve, jo bedre isolerer atmosfæren.

En af de helt basale tilbagekoblingseffekter kan tydeligt ses på kurven: Hvis jordens temperatur stiger forskubbes den røde kurve mod højre og alle absorbtionsbåndene får flere chance til at fange fotoner.

Ansporet af Jespers spørgsmål har jeg plottet kurven for 294, 296 og 300K (21, 23 & 27°C):



Undtagelsen er vanddamps lave absorbtionsbånd, men da kurven er forankret i (0,0) er denne tabte drivhuseffekt ikke stor nok til at opveje gevinsterne på resten af kurven.

Når vi ser på jorden med atmosfære som helhed er billedet meget simpelt: mere drivhusgas = højere temperatur.

phk

(Opdateret: 294K er 21°C, ikke 31° som NASA har tyrklejfet og jeg havde glemt at "wavenumber" i atmosfærefysik har en korrektionsfaktor)



15. jan 2011 kl 10:50

avatar

Jesper Thygesen

Spændende

Tak for link og forklaring.
Jeg har haft lidt svært ved at gennemskue hvor meget de enkelte gasser medvirker til en opvarmning, men dette viser det jo let og forståeligt.

Kan man finde tilsvarende grafer med Blackbody Emissions for "en varmere Jord" nogen steder?

Mvh.
Jesper


15. jan 2011 kl 12:14

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Spændende


Kan man finde tilsvarende grafer med Blackbody Emissions for "en varmere Jord" nogen steder?

Kurven er simpelthen et plot af Plancks lov for temperaturen.
(Se: http://en.wikipedia.org/wiki/P..._law)

Jeg har lige tilføjet et hurtigt plot så du kan se nogenlunde hvorledes det udvikler sig.

Poul-Henning


15. jan 2011 kl 13:09

avatar

Knud Nielsen

Vanddampen

Black body radiation er godt nok spændende - er der en ligeså let genkendelig sammenhæng med vanddamp/temperatur/nedboer? - Det er vist nærmest trykket, som er afgoerende?


15. jan 2011 kl 14:15

Jens Chr. Andersen

X-aksen

Wavenumber (~v) er det reciprokke af bølgelængden (lambda) i centimeter.

Altså ~v = 1/lambda (cm-1)

Hvor lambda= c/v og c er hastigheden og v er frekvensen.

Det er altså meningsfuldt at forestille sig Wavenumber (~v) som antal hele svingninger der er indeholdt i en centimeter af strålingen.

Frekvens (v) er jo som bekendt antal svingninger per sekund (s-1 eller Hz) og er jo naturligvis proportional med wavenumber: v = c ~v


**Rettet indlægget da alle ikke ascii symboler synes at blive ædt


15. jan 2011 kl 14:23

Jens Chr. Andersen

re: x-aksen

Hov - glem hvad jeg skrev ovenfor (kan ikke slette det)


15. jan 2011 kl 14:44

Jens Ramskov

Hulrumsstråling, tak

På dansk kalder vi black body radiation for hulrumsstråling ligesom tyskerne kalder det Hohlraumstrahlung.


15. jan 2011 kl 16:34

avatar

Henning Sørensen

Re: X-aksen

Slettet (jeg spurgte dumt)


15. jan 2011 kl 20:20

Lars Kuur

Lidt af hvert

Hej PHK

Godt indlæg.

Et par ting:

Hvorfor mener du at Stefan-Boltzmanns lov skal blandes ind i dit plot? Det er så vidt jeg har forstået det et integral af hele spektret med nogle antagelser blandet ind.

Det du har lavet der er vel bare Plancks lov i ren form for black body og emisivitet ganget på for at få den med spektrene, eller har jeg misset noget?

--

Et bidrag [1] fra min side er så et slide fra en forelæsning, det viser det samme som dine to billeder, men også hvad det har af betydning for båndet hvis vi går til 600 PPM CO2 hvilket da er ganske interessant.

De mange røde bånd er for at vise forskellige temperaturer, hvis man ser på den lille figur i hjørnet, kan man så selv lige se hvad temperaturen er rundt omkring.

Sæt ændringen af CO2 som funktion af tid og integrere, så har man en klima forudsigelse. En lidt fjollet men også interessant, meget nede på jorden og rent "videnskabelig" tilgang.

Alt det sagt, så har jeg stadig svært ved altid at holde styr på det i hovedet. Jeg roder altid rundt i om det er hvad jorden modtager eller hvad jorden udsender. Selvom det nok ikke burde være sådan, har jeg lige brugt den sidste halve time på lige at få helt styr på hvorfor var det lige at båndet falder og ikke stiger med mere CO2 i atmosfæren...

Men sådan er der jo så meget... Det er også eksamens tid, så gælder det om at finde så mange legale semi-studie relevante overspringshandlinger som muligt - Så føles det ikke helt så slemt som at bruge en time på at surfe nyheder...

[1]
https://docs.google.com/viewer...1PgO


15. jan 2011 kl 22:19

Dennis Jørgensen

Første proces også vigtig?

Den første process kan vi se bort fra, antallet af fotoner og deres energier er bevaret og gør derfor ingen forskel i det samlede energiregnskab.

Har du ikke været lidt hurtig her? I forhold til ingen absorption så vil en del af fotonerne vel blive sendt tilbage i jorden, hvilket vil mindske energitabet til verdensrummet, ligesom "den anden proces"?


16. jan 2011 kl 00:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Første proces også vigtig?

Den første process kan vi se bort fra, antallet af fotoner og deres energier er bevaret og gør derfor ingen forskel i det samlede energiregnskab.

Har du ikke været lidt hurtig her? I forhold til ingen absorption så vil en del af fotonerne vel blive sendt tilbage i jorden, hvilket vil mindske energitabet til verdensrummet, ligesom "den anden proces"?

Jo, men du overser at jorden kun kan modtage og kun slippe af med energi via stråling.

Hvis du laver en kugleskal omkring 100km over jordens overflade og måler forskellen på den stråling der passerer op og den der passerer ned igennem din kugleskal, så ved du præcist om jordens temperatur stiger eller falder: Der er simpelthen ikke andre steder energien kan blive af.

Hvad der sker inden i din kugleskal er for så vidt inderligt ligegyldigt.

@Lars: Ja og nej, S-B's lov er groft sagt integralet over alle bølgelængder af Plancks lov, så vi skal bruge dem begge.

Og ja, man kan forholdsvist simpelt lave nogle strålingsmodeller på den vis, men det er begrænset hvor gode de bliver.

Man er med ca. 10 års forsinkelse pga. politisk bespænd begyndt at lave direkte målinger af strålingen med satelitter og der er så småt begyndt at rygtes resultater.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 01:26

Dennis Jørgensen

Re: Første proces også vigtig?


Hvis du laver en kugleskal omkring 100km over jordens overflade og måler forskellen på den stråling der passerer op og den der passerer ned igennem din kugleskal, så ved du præcist om jordens temperatur stiger eller falder: Der er simpelthen ikke andre steder energien kan blive af.

Det er klart. Men vi skal et skridt videre: Der er forskel på de to kurver, så vi har en energiudstråling der på en eller anden måde er blevet undgået.

Du skriver om to processer, og at nummer to har skylden: Sortlegmestrålingens[1] fotoner kan blive til varme igen i atmosfæren, og udstrålingen af de deres energi er således undgået. Jeg skriver at den første proces også har skylden: fotoner bliver til varme hvis de rammer Jorden.



[1]Jeg er ikke stødt på ordet Hulrumsstråling før, det hed Sortlegmestråling da jeg læste.


16. jan 2011 kl 01:27

torben gørtz

Ikke helt.

Noget af lysindfaldet bliver vel bundet i fotosyntesen. Ellers interessant spektralfordeling. Hvordan ser den ud for Venus med de langt højere temperaturer og CO2 mænder?


16. jan 2011 kl 01:58

Lars Kuur

Re: Første proces også vigtig?

Tja, ved nu ikke om de modeller de bruger er så meget mere avanceret, lokal temperaturen ved forskellige højder og den lokale variation af gasarterne, er der mere?

De er ihvertfald alle sammen ret enige om hvordan det skal regnes ud, her for 12 modeller, vist nok alle til IPCCs næste rapport.

[img]http://www.myupload.dk/showfil...img]
fra [1]


Hvad tænker du på mht. at der har været benspænd for satellitter der kan måle jordens stråling?

Den første var oppe i 1984 - Det er før jeg er født, så for mig er det da nogen tid.

http://asd-www.larc.nasa.gov/e...html
http://en.wikipedia.org/wiki/E...lite



[1] http://journals.ametsoc.org/do...39.1


16. jan 2011 kl 04:04

Henrik Pedersen

Kurven fra NASA

PHK skriver : ” …. den topper ved en bølgelængde på ca. 10µm. (X-aksens enhed underlig, det er ikke bare svingninger per cm.)”

X-aksen er korrekt. Kurven over spektralfordelingen af hulrumstrålingen topper ved 576,67 cm-1 svarende til 17 µm. Jeg tror PHK har tænkt på CO2’s laserbølgelængde på 10,6 µm eller 9,6 µm. Imidlertid sker absorptionen i CO2 ved bølgelængderne 2,7 µm 4,3 µm og 15 µm. De 15 µm svarer til et bølgetal på 667 cm-1 (bending mode i CO2 molekylet) og passer fint med X-aksen. Bølgetallet for O3 på 1050 cm-1 passer også fint.

Spørgsmål: Udstrålingen til verdensrummet varierer fra 80 W/m2 til 350 W/m2. Og spektralfordelingen varierer også alt efter position på kloden, om det er overskyet og andre vejrforhold og efter årstiden.

Da det rummer stor mulighed for manipulation, bedes du venligst oplyse, hvordan udstrålingskurven er fremkommet.


16. jan 2011 kl 05:20

Henrik Pedersen

Anstændig omgang med data

Spektralfordelingen er meget morsom, men det er nettoeffekten af hver komponent, der er afgørende.

PHK har glemt at medtage følgende fra NASA’s hjemmenside, hvor de enkelte komponenters samlede bidrag til drivhuseffekten vægtes:

Absorption af udstråling i vanddamp = 50 %
Absoprtion af udstråling i skyer = 25 %
Absorption af udstråling i CO2 = 20 %
Absorption af udstråling i andet = 5 %

Hvis der absorberes 100 W/m2, så skyldes de 75 W skyer og vanddamp og de 20 W CO2.

Dvs vanddamp og skyer umiddelbart er små 4 gange mere betydende end CO2 for drivhuseffekten.


16. jan 2011 kl 05:30

Sigurbjörn Ólafsson

Lidt for lav på den tror jeg.

PHK skriver
"... Vanddamp, H20, udgør ca. 0.4% af atmosfæren..."

Jeg har faktist altid været på den opfattelse H2O varierede fra 2-5 % af atmosfæren., har ég fejl på det ?


16. jan 2011 kl 08:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Kurven fra NASA

PHK skriver : ” …. den topper ved en bølgelængde på ca. 10µm. (X-aksens enhed underlig, det er ikke bare svingninger per cm.)”

X-aksen er korrekt.

Korrekt, men med underlig enhed: Der er en 2*pi faktor involveret. Wiki: "Wavenumber

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 08:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Første proces også vigtig?


Det er klart. Men vi skal et skridt videre: Der er forskel på de to kurver, så vi har en energiudstråling der på en eller anden måde er blevet undgået.

Jo men forskellen betyder ikke det du tror, den siger kun noget om hvor godt atmosfæren isolerer.

Den stråling der er på vej ned til jorden er også sortlegmestråling men her er temperaturen nogle tusinde (3500?) grader og derfor er det nogle helt andre bølgelængder: Synligt lys.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 08:48

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Første proces også vigtig?


Hvad tænker du på mht. at der har været benspænd for satellitter der kan måle jordens stråling?

http://en.wikipedia.org/wiki/D...tory

Den blev oprindelig kaldt "GoreSat" fordi ideen var Al Gores, men det havde republikanerne en allergisk reaktion over for under Bush, så den blev forsinket fra 1999 til 2008.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 08:54

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Anstændig omgang med data

Spektralfordelingen er meget morsom, men det er nettoeffekten af hver komponent, der er afgørende.

Nej, det er følsomheden af netto-effekten og dennes tidskonstant der er afgørende.

Hvis du tilfører 10% mere vanddamp, (guderne vide hvordan, det kræver en masse energi), får du mere regnvejr i de næste par uger.

Hvis du tilfører 10% mere CO2 får du mere drivhuseffekt i nogle hundrede år, hvilket betyder højere temperatur, hvilket igen betyder mere vanddamp, hvilket igen betyder mere drivhuseffekt.

Vanddamp forstærker CO2s effekt som drivhusgas, men har en tidskonstant på dage og uger, hvor CO2 skal måles i hundreder år.

@Sigurbjörn:

Jeg har faktist altid været på den opfattelse H2O varierede fra 2-5 % af atmosfæren., har ég fejl på det ?

Kun ved jordoverfladen. Over ca. 10km er atmosfæren stort set tør, det er derfor man skal drikke så meget vand på en flyvetur.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 11:05

Kristian Glejbøl

Re: Anstændig omgang med data


Kun ved jordoverfladen. Over ca. 10km er atmosfæren stort set tør, det er derfor man skal drikke så meget vand på en flyvetur.

Poul-Henning
Dette er faktisk ikke rigtigt. Man drikker så meget vand på en flyvetur da AC i flyene holder RH meget lav. Man ønsker den lave RH for at forhindre kondens på indersiden af skroget, hvilket ellers ville medføre korrosion og måske elektriske problemer,


16. jan 2011 kl 11:19

Michael Svendsen

Re: Anstændig omgang med data


Hvis du tilfører 10% mere CO2 får du mere drivhuseffekt i nogle hundrede år.

Over ca. 10km er atmosfæren stort set tør

I følge Lars Kuur's link, er der ikke stor forskel om der er 300 eller 600 ppm CO2 i atmosfæren.
Så hvorfor skal vi gøre noget ved CO2's stigende koncentration?

Mht. vand i atmosfæren, må der være stor forskel på om vandet er fortættet. Man kan vel ikke bare modelere med at der er meget lidt H2O over 10km.

Hvis der er stratus skyer i 10 km, giver det så mere eller mindre drivhuseffekt?
Kan lufttrafikkens "contrails" og dermed en ændring i balancen i 8-12 km være skyld i drivhuseffekten?

Mvh. Michael


16. jan 2011 kl 11:37

Dennis Jørgensen

Re: Første proces også vigtig?

Den stråling der er på vej ned til jorden er også sortlegmestråling men her er temperaturen nogle tusinde (3500?) grader og derfor er det nogle helt andre bølgelængder: Synligt lys.

Jeg snakker ikke om Solen, bland den udenom. Jeg snakker alene om Jordens og dens atmosfæres udstråling, og den isoleringsevne atmosfæren har.

Husk på (som du selv skrev) at en absorberet foton bliver genudsendt i tilfældig retning. Indenfor atmosfæren udgør Jorden en ret stor andel af alle retninger, så vejen Jord -> CO2 molekyle -> Jord er en mulighed.

Eksempel:

Jorden udsender en foton. Den kan blive absorberet og genundsendt (første proces) nul eller flere gange undervejs i atmosfæren, men der er tre mulige slutudfald:

1. Fotonen passerer gennem grænsen for atmosfæren og er "væk".
2. Fotonen bliver til varme i jordoverfladen (isolering ved proces 1)
3. Fotonen bliver til varme i atmosfæren (isolering ved proces 2)

For alle fotoner giver udfald 1 den blå kurve, og summen af alle tre udfald giver den røde.


16. jan 2011 kl 12:24

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Anstændig omgang med data


I følge Lars Kuur's link, er der ikke stor forskel om der er 300 eller 600 ppm CO2 i atmosfæren.

Nu er der ikke ret mange detaljer om hvad præcist det er der faktisk bliver vist på den slide, så lad være med at overfortolke den før du ved hvad den viser.

Men det er rigtig at det ikke nogen stor forskel vi taler om, vi er nede i størrelsesorden omkring en promille af det samlede energiflow (1W/m² ud af ca. 1kW/²).

Men konsekvenserne af selv små forskelle i strålingsbalancen er meget drastiske, for der er som sagt ikke andre måder jorden kan slippe af med energien på og hele biospheren handler stort set om vands frysepunkt (egentlig: trippelpunkt) hvor halve og hele grader gør stor forskel på hvad der sker.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 12:29

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Første proces også vigtig?


For alle fotoner giver udfald 1 den blå kurve, og summen af alle tre udfald giver den røde.

Præcis og dermed siger mellemrummet imellem dem kun noget om isoleringsevnen, ikke om effektbalancen.

Effektbalancen kræver at du også kigger på hvad der sker på den anden side af regnskabet: Hvad sker der med solens stråling når den rammer atmosfæren, firkantet sagt hvad er jordens albedo ?

Hvis ren is/sne reflekterer meget mere stråling tilbage i rummet end snavset is/sne og skalen fortsætter derfra til fugtig muldjord der stort set ikke reflekterer noget.

Det er derfor istider er en meta-stabil situation: Den varme der ellers kunne smelte isen har svært ved at bide på.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 12:49

Henrik Pedersen

Re: Kurven fra NASA

Hvis faktoren 2 Pi er med, er det et vinkelbølgetallet. Det giver fysisk mening at beytte bølgetallet = frekvens/lyshastighed=1/bølgelængde.


16. jan 2011 kl 12:54

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Kurven fra NASA

Hvis faktoren 2 Pi er med, er det et vinkelbølgetallet. Det giver fysisk mening at beytte bølgetallet = frekvens/lyshastighed=1/bølgelængde.

Hvis jeg udregner kurven for 294K, skal jeg korrigere med 2Pi for at matche deres X-akse.

Iflg Wikipedia er det fast praksis i atmosfærekemi.

Hvad er et "vinkelbølgetal" og hvad bruger man det til ?

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 13:28

Henrik Pedersen

Re: Anstændig omgang med data

PHK skriver:
"Nej, det er følsomheden af netto-effekten og dennes tidskonstant der er afgørende.

Hvis du tilfører 10% mere vanddamp, (guderne vide hvordan, det kræver en masse energi), får du mere regnvejr i de næste par uger"

Spektralkurven viser IKKE effekten af at tilføre 10% mere eller mindre af den ene eller anden komponent (procentuel tilførsel).

Den viser noget om effekten pr. tilført ton (eller pr. tilført km2 for skyer).


16. jan 2011 kl 13:35

Dennis Jørgensen

Re: Første proces også vigtig?

Præcis og dermed siger mellemrummet imellem dem kun noget om isoleringsevnen

Så er vi enige: Man kan ikke se bort fra den ene proces. Det ville jo være noget rod hvis du åbnede for at konspirationsteoretikerne regnede efter og sagde "Som PHK sagde kan vi se bort fra den ene proces, kurven kan ikke reproduceres, ergo har NASA pyntet på deres målinger". Vi har allesammen bedre ting at bruge to måneder på.


16. jan 2011 kl 13:35

Lars Kuur

Re: Anstændig omgang med data


I følge Lars Kuur's link, er der ikke stor forskel om der er 300 eller 600 ppm CO2 i atmosfæren.
Så hvorfor skal vi gøre noget ved CO2's stigende koncentration?

Mht. vand i atmosfæren, må der være stor forskel på om vandet er fortættet. Man kan vel ikke bare modelere med at der er meget lidt H2O over 10km.

Hvis der er stratus skyer i 10 km, giver det så mere eller mindre drivhuseffekt?
Kan lufttrafikkens "contrails" og dermed en ændring i balancen i 8-12 km være skyld i drivhuseffekten?

Mvh. Michael

Men ser du på nr 2 link:
http://www.myupload.dk/showfil...g%5D

Så har du også svaret. Planck bidraget er det bidrag der kommer af den lille ændring i kurverne fra første billede.

Det giver en ændring i forcing hvor en fordobling af CO2 uden nogen feedback mekanismer men udelukkende ved at se på ændringen i båndene vil give en temperatur ændring på ~1K.

Der er ikke så meget at diskutere på det punkt, der er ingen avanceret målinger, skyer, vanddamp eller noget som helst blandet ind. Det er simpelthen bare fundet ved at ændrer jordens atmosfæres sammensætning også regne ud hvordan emisiviteten så vil være.

Så er der den lyseblå, i figuren sat som "WV + LR"
Det er water vapour feedback mekanismen. Og som det kan ses så er forskerne også ret enige om hvordan det skal regnes ud, dog med nogen mere variation.

Gul er feedback mekanismen fra ændring i albedo.

Og endelig er der brun som er skyerne, som er meget usikker.

Og som det implicit fremgår så er det model 12 man skal bruges hvis man skal have avisoverskrifter og model 1 man skal bruge hvis man skal budgettere hvor meget der skal gå til at modvirke klima ændringer :)

I de grafer der ender i rapporternes opsummeringer er alle modellernes resultater ført sammen i en art midling.


Essensen er, at selvom der er andre feedback mekanismer, ændringer i solindstrålingen, store ændringer i aerosols pga. vulkaner osv., så kan det med den her ret begrænset teori (+lidt mere) vises at vi får den ene grads stigning. Og der er heler ikke så meget at diskutere vedr. den næste, altså (+2K), så står diskutionen om den 3 og den 4.

Desuden, så er 300 pre industriel. Vi er pt på omkring 390 PPM.


16. jan 2011 kl 13:48

Henrik Pedersen

Mængden af CO2

I en klima-artikel med overskriften CO2, burde mængden af CO2 anstændigvis medtages. Da det ikke er tilfældet, rådes der her bod på det:

CO2 i atmosfæren = 3.160 gigaton
CO2 i verdenshavene = 158.000 gigaton
CO2 menneskeskabt = 29 gigaton/år
CO2 absorberet i naturen = 14 gigaton/år
CO2 netto tilvækst i atm. = 15 gigaton/år

Det er enorme mængde af CO2, der skønnes at være bundet i verdenshavene.


16. jan 2011 kl 14:02

Henrik Pedersen

Re: Kurven fra NASA

PHK spørger: "Hvad er et "vinkelbølgetal" og hvad bruger man det til ?"

Vinkelbølgetallet er 2 Pi * bølgetallet. Det fremgår af de første linier i den Wikipedia-artikel, du selv henviser til.

Vinkelbølgetallet kan være bekvemt, alt efter om man regner med h eller h-dot i kvantemekanik.


16. jan 2011 kl 14:56

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Anstændig omgang med data


Spektralkurven viser IKKE effekten af at tilføre 10% mere eller mindre af den ene eller anden komponent (procentuel tilførsel).

Spektralkurven viser kun den nuværende tingenes tilstand. Hvad der sker i fremtiden kræver fortolkning af fysikkens love baseret på fakta, som f.eks spektralkurven ovenfor.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 14:56

avatar

Troels Halken

Co2

Verden er ikke altid så simpel, som vi kunne ønske det. Judith Curry har et par indlæg på sin blog hvor der diskuteres co2 og hvor stor "drivhuseffekt" den giver.

http://judithcurry.com/2010/12...els/
http://judithcurry.com/2010/12...ity/

Er man interesseret i den del af "drivhuseffekten" som skyldes feedback i klimasystemet, så har det anbefales at læse denne post af Roy Spencer:
http://www.drroyspencer.com/20...ack/

Selv besidder jeg ikke den nødvendige indsigt til at kunne udtale mig kategorisk om det, men jeg kan konstatere at selv blandt folk med stor viden inden for området, er der ikke enighed. Måske netop fordi det ikke er så simpelt.

Vh Troels


16. jan 2011 kl 15:19

Henrik Pedersen

Re: Anstændig omgang med data

PHK skriver:

"Spektralkurven viser kun den nuværende tingenes tilstand. Hvad der sker i fremtiden kræver fortolkning af fysikkens love baseret på fakta, som f.eks spektralkurven ovenfor."

Den første sætning modsiger den sidste !?

Jeg savner stadig oplysning fra dig om spektralkurven.

Der er stor forskel på en spektralkurve fra Nordpolen på en skyfri dag og en spektralkurve optaget over en skypumpe omkring ækvator.

Som tidligere nævnt, giver det anledning til manipulationer !


16. jan 2011 kl 15:34

Lars Kuur

Re: Co2

Verden er ikke altid så simpel, som vi kunne ønske det. Judith Curry har et par indlæg på sin blog hvor der diskuteres co2 og hvor stor "drivhuseffekt" den giver.

http://judithcurry.com/2010/12...els/
http://judithcurry.com/2010/12...ity/

Er man interesseret i den del af "drivhuseffekten" som skyldes feedback i klimasystemet, så har det anbefales at læse denne post af Roy Spencer:
http://www.drroyspencer.com/20...ack/

Selv besidder jeg ikke den nødvendige indsigt til at kunne udtale mig kategorisk om det, men jeg kan konstatere at selv blandt folk med stor viden inden for området, er der ikke enighed. Måske netop fordi det ikke er så simpelt.

Vh Troels

Har læst de to indlæg men ikke kommentarerne.

Det jer ser hende skrive er to ting:

1) Hun kan ikke finde god information om hvordan de radiative heat transfer moduler i modellerne er lavet.

2) Hun mener ikke at et integral hen over et enkelt spektre, altså 1d modellen, er tilstrækkeligt til at lave klima forudsigelser.

Punkt 2 tror jeg ikke nogen er uenige om...

Der er bare intet argument i det, andet end den klassiske kritik fra klima skeptikerne om at modellerne er for hemmelige... Som jeg har forstået vores gennemgang så er alt det hun efterspørger med inkorporering af lokale atmosfære bestanddele og forskellige temperaturer ned gennem atmosfæren for længst en del af koden. Men kan ikke smide en kilde på...


16. jan 2011 kl 15:46

Dennis Jørgensen

Re: Co2

Selv besidder jeg ikke den nødvendige indsigt

Ville det ændre på hvem du linkede til hvis du satte dig ind i emnet? Det er jo mildt sagt ikke den varmeste anbefaling at links til de folk nærmest konsekvent efterfølges af et "Iøvrigt ved jeg ikke noget", som du gjorde her. Man kunne jo frygte at det skyldes at de i højere grad skriver godt end indsigtsfuldt?


16. jan 2011 kl 16:41

Thomas Green

Re: Co2

nærmest konsekvent efterfølges af et "Iøvrigt ved jeg ikke noget", som du gjorde her

Personligt finder jeg det positivt at Troels er kommet så meget ud af busken at han nu indrømmer at ikke kende noget videre til fysik. Hvis han så ville vise den anstændighed at tilføje det samme om modelforståelse, så er vi allerede langt henne mod at kunne diskutere uden de typiske bombastiske bemærkninger man så ofte ser fra "skeptikerene".

Lad mig iøvrigt tilføje til Troels at der altid er uenighed indenfor ethvert område af videnskaben. Spørgsmålet er hvor stor denne uenighed er, og i endnu højere grad hvor stor effekten af disse uenigheder er. Som banalt eksempel: 90% siger temperatuen stiger 2 grader over en årrække. 9% siger den stiger 1.9 grader, 1% siger den stiger 1 grad. Skeptikerene siger "Der er uenighed! Jeg tror, for det passer mig bedst, at der slet ikke sker noget".

Applaus til Troels for at erkende sine egne begrænsninger. Endnu mere applaus når han begynder at erkende hvordan disse begrænsninger også gør det svært at anvende rimelig kildekritik.


16. jan 2011 kl 16:56

Henrik Pedersen

De nyttige idioter

Hvis man keder sig, kan man altid åbne en ny klimadebat.

Mange af os er næsten religiøst påvirket af emnet. Og emnet er så kompliceret, så hvis man går i detaljer, kan der hele tiden hives en ny effekt op af mølposen til understøttelse af egne argumenter eller fordomme.

Nøjagtigt det samme gælder for dem, der kalder sig for klimaforskere.

Men er vi ikke alle i stor udstrækning de nyttige idioter i klima-underholdningen ?


16. jan 2011 kl 17:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Anstændig omgang med data


Der er stor forskel på en spektralkurve fra Nordpolen på en skyfri dag og en spektralkurve optaget over en skypumpe omkring ækvator.

Nej, der er forbavsende lille forskel på det dem.

Husk på at vi taler om langbølget infrarød stråling: Det er temperaturen på overfladen der er afgørende for strålingsmængden, ikke farven.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 17:05

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Co2


Selv besidder jeg ikke den nødvendige indsigt til at kunne udtale mig kategorisk om det,

Så hold da op!


men jeg kan konstatere at selv blandt folk med stor viden inden for området, er der ikke enighed. Måske netop fordi det ikke er så simpelt.

Jo, det er der faktisk:

http://www.skepticalscience.co....htm

Som altid er der nogle få rasmus-modsat'er og de får helt uforholdsmæssig stor exponering fordi deres tvivl passer godt i krammet hos fossilindustrien.

Tilbage til emnet: CO2's spektrale egenskaber og absolutte sorte legmer.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 17:30

Henrik Pedersen

Re: Anstændig omgang med data

Jeg siger :
"Der er stor forskel på en spektralkurve fra Nordpolen på en skyfri dag og en spektralkurve optaget over en skypumpe omkring ækvator. "

PHK svarer:
"Nej, der er forbavsende lille forskel på det dem.

Husk på at vi taler om langbølget infrarød stråling: Det er temperaturen på overfladen der er afgørende for strålingsmængden, ikke farven."

Mit svar:
Dit svar er volapyk og sort tale i forhold til spektralkurver for udstråling.

Dokumentér venligst påstanden med de respektive spektralkurver fra Nordpolen og Ækvator - eller med tilnærmede steder.


16. jan 2011 kl 17:37

Henrik Pedersen

Re: Anstændig omgang med data

Tilføjelse:

Udstrålingsbilledet fra den NASA-side, der er grundlaget for din artikel, modsiger dine påstande om spektraltralfordelingens manglende variation !


16. jan 2011 kl 21:18

avatar

Gunnar Littmarck

Bra PHK du kommer snart inse..

CO2-molekylen kan agera elektromagnetisk antenn någon nanosek, varvid vibrationsenergin ökar (inte den tredimensionella, molekylen blir inte varmare, utan den tänkta axel som går genom atomerna böjer sig mer), energi avges som antingen en ny foton eller vibrationskontakt med omgivande molekyler.

Detta gäller den mycket energisvaga våglängden runt 15µm, 14,5-15,5µm upptar väl det maximala bandet som gått att observera i labtester.

Runt 4,3µm kan i stort sett bortses från, (måste vi så får vi utreda det med) då måste en möjlig vibration av kolatomen längs axeln uppstå.

Likt en stämgaffel gör massa och axellängden frekvensen som på detta vis kan agera elektromagnetisk antenn.

CO2 fungerar härvidlag som en selektiv ir- reflektor och vissa av de fotoner som annars skulle passera vår atmosfär stängs in och värmer atmosfären, samt leder till återstrålning mot mark.

Till det ska läggas att de översta lagren CO2 är kylande då de reflekterar all inkommande ir i denna våglängd (partiklar över CO2, månen och en pluttliten del från solen..) (därför bilden ovan måste jämföras med en ortogonal och skillnaden enbart redovisas)

Vi pratar om maxemitansen från en svartkropp som är ca 200K (vilket månen ofta är).

Nu kan vi räkna...

Först gör vi det korkade och felaktiga ersättandet av jorden med en svartkropp som har 14,5C.....

Då inses att 18,7W/kvm utstrålas från markytan, tänk en atmosfär med bara kväve och syre.....i bandet 14,5µm-15,5µm

Montera solar som belyser jordytan så att strålningsbalans mot den 3K varma rymden uppnås..


Så tillsätt CO2... vid 150ppm måste solarnas effekt då minskas med 9W/kvm

Vid 280ppm ytterligare 1,6W/kvm och vid 400ppm ytterligare 0,9ppm

Nu bör alla förstå den logaritmiskt avtagande effekten?

Men jordens yta är inte en svartkropp, olika albedo över allt och dessutom moln och vattenånga...

Så har vi den kraftigt försvagande T4effekten... den kylande utstrålande energi ökar som temperaturen upphöjt till fyra...

Bara med minskade temperaturskillnader, ex en öken som förvandlas till skog, minskar utstrålningen enormt med samma dygnsmedeltemperatur..

Räkna lite på olika förhållanden och inse T4-effekten, samt att därefter medeltemperatur blir helt ointressant.

Två lika dana ytor som är -80 resp +50C utstrålar lika mycket energi som om bägge vore +10C inte -15C... tänk... inse och förstå..

Så har vi det faktum att jordens atmosfär dels aldrig tar slut dels helt omsluts av solatmosfären...

Redan i temosfären ökar molekylernas fria medelvåglängd och kan bli tusentals km, och när molekylerna kan röra sig fritt så långt tar dom även med sig temperaturen från där dom fanns tidigare.

Jordens atmosfär genomfars av materia som upptar termisk energi, dessutom lämnar stora mängder O2 He och H2 jorden, mest vid polerna där magnetfältet är svagare så solvinden kan blåsa bort mer (vårt skyddande magnetfält är 15% svagare sedan början av 1800:talet).

Kul kuriosa är att solens yta är 6kK vilket ger det spektra som vi mottar, men dess korona sträcker sig flera miljoner kilometer upp och får troligen sin värme från magnetism...

För de som vill leka med olika gashalter, temperaturer och bektraktningsvinklar rekommenderar jag David Archers modtranprogram... det är visserligen 3ggr för starkt för CO2 då det används för att styrka det hot som aldrig gått att finna något temperaturspår av..

http://geoflop.uchicago.edu/fo...html


Höjd noll och betraktning upp, så variera temp, CO2 och allt annat..


För de som vill få en maximal bild av möjlig påverkan, studera 280ppm-390ppm och ge all temperaturhöjning CO2 skulden för (nu funkar inte det för T4, det blir aldrig varmare i tropikerna och aldrig nära varma hav p.g.a. vattens extrema termostatfunktion) så damma in det i modtranprogrammet och finn att vidare till 600ppm ger max 0,8C... vilket då inte ens skulle ge oss i närheten av stenålderns klimat..

Se vidare hur människan ökat kolförbränningen hysteriskt de sista 10 åren utan mätbara spår... bara Kina kommer fördubbla kommande fem år... mänskligheten kommer förbränna fyra ggr så mycket av jordskorpans kolväten 2020 mot 2000... ser ni då fortfarande inget temperaturspår, inse att ni blev lurade..

Det finns dock andra mycket goda skäl att priskonkurrera ut dagens energisystem... Men det enda som kan minska kolförbränningen globalt är just billigare system utan subventioner eller avgifter...

Jag ser framemot då PHK inser allt ovan, då kan vi mötas i en konstruktiv debatt om framtidens energisystem...


Mvh Gunnar



16. jan 2011 kl 21:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Anstændig omgang med data


Udstrålingsbilledet fra den NASA-side, der er grundlaget for din artikel, modsiger dine påstande om spektraltralfordelingens manglende variation !

Tjae, det afhænger vel af hvad du mener med "modsiger" i forhold til at jeg kaldte forskellen "forbavsende lille" ?

Hvis du vil have lidt flere data at grave i, kan du kigge på nogle af de billeder CERES har frigivet her:

http://ceres.larc.nasa.gov/pre....php

@Gunnar: Du har ret til dine egne meninger, men ikke dine egne fakta.

Poul-Henning


16. jan 2011 kl 23:01

Thomas Green

Re: Bra PHK du kommer snart inse..

Bra PHK du kommer snart inse..

Jeg tror flere vil læse, og forstå, dit indlæg hvis det er på engelsk.
Jeg opgav i hvert fald :-/


17. jan 2011 kl 00:30

avatar

Carsten Sonne Larsen

Systematisk analyse

Som som mange andre diskussioner, bliver klimadebatten mudret til af forskellige faktorer blandes sammen. Vi har næsten alle en holdning til emnet. Når vi allerede har en holdning til noget forsvinder vores lydhøre over for argumenter, der ikke umiddelbart passer ind i vore holdning [1]:

Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik.

Overstående debat viser alt for tydeligt hvordan forskellige faktorer blandes sammen. Analyse af et problem kræver systematisk tilgang, disciplineret adskillelse af elementer og frem for alt: Et åbent sind. Glem dig selv og dine holdninger.

PHK anføre den fundamentale faktor i global opvarmning: Absorbering af energi i CO2. Kendskab til fysik og lidt søgen på nettet afsløre hvordan CO2 absorberet elektromagnetisk stråling [2]:
Note that the intensity of the transmitted light is close to 100% everywhere except where the sample absorbs: at 2349 cm-1 (4.26 um) and at 667 (15.00 um).
Samme informationer findes på f.eks. på Wikipedia [3].

En anden fundamental faktor er mængden af CO2 i atmosfæren. Den totale mængden af CO2 på jorden, som anført af Henrik Pedersen, er derimod knapt så relevant[4]:

Scientific measurements of levels of CO2 contained in cylinders of ice, called ice cores, indicate that the pre-industrial carbon dioxide level was 278 ppm. That level did not vary more than 7 ppm during the 800 years between 1000 and 1800 A.D.... Atmospheric CO2 levels have increased from about 315 ppm in 1958 to 378 ppm at the end of 2004, which means human activities have increased the concentration of atmospheric CO2 by 100 ppm or 36 percent.

Lars Kuur anføre overfor:
Desuden, så er 300 pre industriel. Vi er pt på omkring 390 PPM.

Når de fundamentale faktorer er afklaret, hvis man da kan nå så langt, kan de næste allerede identificerede angribes:
Så er der den lyseblå, i figuren sat som "WV + LR" ... Det er water vapour feedback mekanismen ... Gul er feedback mekanismen fra ændring i albedo ... Og endelig er der brun som er skyerne, som er meget usikker.

Herefter kan øvrige faktorer så endelig komme i betragtning:
... andre feedback mekanismer, ændringer i solindstrålingen, store ændringer i aerosols pga. vulkaner osv....

og
Hvis ren is/sne reflekterer meget mere stråling tilbage i rummet end snavset is/sne og skalen fortsætter derfra til fugtig muldjord der stort set ikke reflekterer noget ... Det er derfor istider er en meta-stabil situation ...

Uden den systematisk, åbne og neutrale tilgang, bliver selv en debat om hårdkogt videnskab blot til ammestuesnak. Vi kunne lige så godt diskuterer seneste mode, om orange eller lilla er pænest eller om Brøndby er bedre end FCK. Tag jer dog sammen fagfolk !

---

[1] Videnskab. dk - Dine holdninger har forlængst taget magten:
http://videnskab.dk/content/dk...gten
[2] Seoul National University, General Chemistry (Lecture 1996), Infrared Spectroscopy: http://www.wag.caltech.edu/hom....htm
[3] Wikipedia - Carbon dioxide (data page):
http://en.wikipedia.org/wiki/C...e%29
[4] NOAA REPORTS:
http://www.noaanews.noaa.gov/s....htm


17. jan 2011 kl 03:07

Michel Berggren

Re: Co2

Lad mig iøvrigt tilføje til Troels at der altid er uenighed indenfor ethvert område af videnskaben. Spørgsmålet er hvor stor denne uenighed er, og i endnu højere grad hvor stor effekten af disse uenigheder er. Som banalt eksempel: 90% siger temperatuen stiger 2 grader over en årrække. 9% siger den stiger 1.9 grader, 1% siger den stiger 1 grad. Skeptikerene siger "Der er uenighed! Jeg tror, for det passer mig bedst, at der slet ikke sker noget".

Thomas, det er for at sige det pænt, noget sludder. Flertallet af skeptikere siger ikke under nogen omstændigheder at "der sker ikke noget" og da slet ikke med den begrundelse.

Du har naturligvis ret i at når 90 % er enige, så lugter det nok af fisk og man skal tage det alvorligt, men selv om det havde været 100%, så er denne konsensus ikke et bevis i sig selv.

Problemet med argumentationen at fordi så mange er enige, så er det rigtigt, er noget af det der forpester klimadebatten. Det har intet med den videnskabelige metode at gøre. Du kan have 99,99% af alle forskere der er enige om noget, men det tager kun 0,01% af forskere der kan bevise deres påstand for at invalidere den overvældende konsensus.

Det mest pinlige er at denne koncensus bruges til at undertrykke forskere der afviger.

M


17. jan 2011 kl 03:47

Henrik Pedersen

Re: Systematisk analyse

@Carsten Sonne Larsen, som skriver:

"Den totale mængden af CO2 på jorden, som anført af Henrik Pedersen, er derimod knapt så relevant[4]:"

Svar:
Jeg går ud fra, at du med jorden mener de 158.000 Gigaton CO2, der er bundet i verdenshavene.

Klimaforskere regner med, at ca 1/3 af den meneskeskabte CO2 svarende til små 10 gigaton CO2 bliver bundet i verdenshavene pr. år.

Hvis du ikke mener, det er relevant, så taler det for din validitet. Du burde søge oplysning om, hvad en evt. temperaturstigning vil betyde for frigivelse af CO2 fra verdenshavene !

Iøvrigt har din reference [4] intet med at gøre med mine påstande. Hvorfor er den anført ?


17. jan 2011 kl 04:09

Henrik Pedersen

Re: Anstændig omgang med data

Jeg skrev:
”Udstrålingsbilledet fra den NASA-side, der er grundlaget for din artikel, modsiger dine påstande om spektraltralfordelingens manglende variation !”

PHK svarer:
”Tjae, det afhænger vel af hvad du mener med "modsiger" i forhold til at jeg kaldte forskellen "forbavsende lille" ?” og referer i øvrigt til CERES (NASA) billeder (tak for referencen).

Svar:
Eksempelvis viser Billed I-14 med titlen ”Intraseasonal Variability of Outgoing Longwave Radiation”
http://ceres.larc.nasa.gov/pre....png og Billed I-19 med titlen “Cyclones over Indian Ocean” http://ceres.larc.nasa.gov/pre....png klar mine påstande.

I øvrigt skriver ophavsmanden til ”din” spektralkurve følgende:

The relative contributions of atmospheric long-wave absorbers to the present day global greenhouse effect are among the most misquoted statistics in public discussions of climate change.

Much of the interest in these values is however due to an implicit assumption that these contributions are directly relevant for the question of climate sensitivity. Motivated by the need for a clear reference for this issue, we review the existing literature and use the Goddard Institute for Space Studies ModelE radiation module to provide an overview of the role of each absorber at the present day and under doubled CO2.

With a straightforward scheme for allocating overlaps, we find that water vapor is the dominant contributor (50% of the effect), followed by clouds (25%) and then CO2 with 20%. All other absorbers play only minor roles.

In a doubled CO2 scenario, this allocation is essentially unchanged, even though the magnitude of the total greenhouse effect is significantly larger than the initial radiative forcing, underscoring
the importance of feedbacks from water vapor and clouds to climate sensitivity.”

Det modsiger helt klar din overfortolkning af spektralfordelingen af udstrålingen.


17. jan 2011 kl 04:26

Thomas Green

Re: Co2

Flertallet af skeptikere siger ikke under nogen omstændigheder at "der sker ikke noget" og da slet ikke med den begrundelse.

Jeg holder mig heldigvis for fin til at diskutere disse emner med folk i andre fora, så med "skeptikere" mener jeg langt hen ad vejen den højtrøstede type her på ing, og, jo, det er faktisk det de argumenterer for.

Dine betragtninger omkring 0.01% der har ret, er korrekte nok, men også lidt ligegyldige. Ligesom at enhver sandsynlighed over nul er mulig, og at den slags udfald vil bliver observeret igen og igen, så må man forholde sig til den maksimale sandsynlighed og se den i lys af variationen. Hvis så der kommer slagkraftige data som viser noget andet, så tages de med. Du skal blot ikke tage forskud på glæderne og antage som noget givent at disse data findes. Det er også hvad man konsekvent ser "skeptikerene" gøre.

Med hensyn til undertrykkelse, så er dette ikke noget der gælder særligt i klimadebatten. Det er et allestedsnærværende fænomen at afvigere holdes tilbage. Der er dog en tendens til at hvis de har fat i noget, så vokser de antal og styrke over tid. Husker du hvor lang tid det tog for forskerstanden at blive overbevist om at der overhovedet var en global opvarmning? Se konsensus som et objekt med masse og dermed inerti. Objektet kan ændre bevægelse hvis en tilstrækkeligt stor kraft virker i kort tid eller en lille kraft virker i lang tid. "Skeptikerene" kommer somme tider med nogle små argumenter som er svage og kortlivede og så er de fortørnede over at de ikke ændrede det videnskablige verdensbillede. Det kan fint ændres, men det tager altså en masse små eller et kæmpe stort godt argument.


17. jan 2011 kl 10:20

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Anstændig omgang med data

Visa ett av det du kallar mina fakta som du antingen inte förstår eller tror är fel.. Så kan vi reda ut det...

Jag använde bara vedertagen fysik och så länkade jag till den ledande alarmist forskarens modtranprogram som inte baserar sig på verkliga mätningar utan dataprogram med förstärkningseffekter av små temperaturhöjningar som övergår de försvagande... (vilket inte skulle gjort vår form av liv möjligt om de fanns... även de höjningarna skulle förstärkas i evighet.. men som tur är så försvagar T4 och vattens extrema termostatfunktion då det finns i flytande form, mer)..


17. jan 2011 kl 10:23

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Co2

@Michel:

Du kan have 99,99% af alle forskere der er enige om noget, men det tager kun 0,01% af forskere der kan bevise deres påstand for at invalidere den overvældende konsensus.

Helt enig.

Men det forudsætter jo at de har troværdige måledata der modsiger de måledata som de andre forskere baserer sig på.

Indsamlingen af sådanne data forudsætter igen, at de har ret i deres "der er ikke fejet noget ind under skortstenen" mening om CO2.

Indtil dette sker, holder jeg mig til de 97% af forskerne, med en relevant uddannelse ind for området, som er stort set unisont enige.

@Henrik:

With a straightforward scheme for allocating overlaps, we find that water vapor is the dominant contributor (50% of the effect), followed by clouds (25%) and then CO2 with 20%. All other absorbers play only minor roles.

In a doubled CO2 scenario, this allocation is essentially unchanged, even though the magnitude of the total greenhouse effect is significantly larger than the initial radiative forcing, underscoring the importance of feedbacks from water vapor and clouds to climate sensitivity.

Godt set.

Den sætning du citerer dækker over undersøgelse af et utroligt komplext system hvor omkring et dusin faktorer flytter sig i alle mulige retninger.

Resultatet er at *forholdet* imellem vanddamp og CO2s drivhus effekt ikke forandrer sig (ret meget).

Den absolutte størrelse tales der derimod ikke om.

Grunden til at forholdstallet er interessant, er at det tillader os at bruge tilnærmelser som:

drivhuseffekt(CO2) * konstant = drivhuseffekt(CO2 + H20)

Når vi ikke har brug for, eller mulighed for at regne igennem på den hårde måde.

Men det forandrer ikke på hvad jeg skrev, at en højere temperatur forøger CO2's drivhuseffekt fordi strålingen rammer bindingsresonanserne bedre, det betyder bare at effekten deraf skal ganges med mindst 2.5 fordi vanddampe forstærker virkningen.

Poul-Henning


17. jan 2011 kl 10:48

avatar

Carsten Sonne Larsen

Konsensus og videnskab

Med hensyn til undertrykkelse, så er dette ikke noget der gælder særligt i klimadebatten. Det er et allestedsnærværende fænomen at afvigere holdes tilbage. Der er dog en tendens til at hvis de har fat i noget, så vokser de antal og styrke over tid.

Konsensus er udelukkende et udtryk for den fremherskende holdning på pågældende tidspunkt. Holdninger har intet med den videnskabelige metode at gøre [1]:
Vi er i vores holdninger vold. Hele vores verdensbillede er en tolkning, der bliver farvet af vores holdninger og værdisystemer... Det indikerer et nyt hollandsk eksperiment, hvor forskerne har målt aktiviteten i hjernen, når vi læser politiske udsagn … Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik.

Engang var der konsensus om jorden som universets centrum. Det lavede Newton definitivt om på. Engang var der konsensus om guds skabelse af mennesket. Det lavede Darwin definitivt om på. Engang var der konsensus omkring videnskaben havde opdaget alt. Det lavede Einstein definitivt om på. Inden videnskaben igen begynder at tro på sin egen fuldkommenhed, burde den overveje sit eksistensgrundlag.

Dogmeskift er en fast bestanddel af udvikling. Dogmeskift er mest af alt udtryk for troen på fuldkommenhed har undertryk modstridende informationer igennem længere tid for så på et tidspunkt at stå så lysende klart at den ikke længere kan ignoreres.

Hvis om nogen, burde videnskaben hylde åbenhed for erfaring [2]:
Openness to experience is one of five major domains which are used to describe human personality … Openness involves active imagination, aesthetic sensitivity, attentiveness to inner feelings, preference for variety, and intellectual curiosity. A great deal of psychometric research has demonstrated that these qualities are statistically correlated … An Italian study found that people who lived on Tyrrhenian islands tended to be less open to experience than those living on the nearby mainland, and that people whose ancestors had inhabited the islands for twenty generations tended to be less open to experience than more recent arrivals.

Jeg deler til fuld Michel Berggrens opfattelse:
Det mest pinlige er at denne koncensus bruges til at undertrykke forskere der afviger.

Henrik, såfremt du føler dig forurettet af min udtalelse, beklager jeg. Jeg misforstod tydeligvis pointen i dit indlæg. Muligvis fordi omtale faktor er anderledes i natur sammenlignet med de øvrigt beskrevne faktorer. Endnu en at tage i betragtning – absorbering af CO2 i verdenshavene:
Klimaforskere regner med, at ca 1/3 af den meneskeskabte CO2 svarende til små 10 gigaton CO2 bliver bundet i verdenshavene pr. år.

---

[1] Videnskab. dk - Dine holdninger har forlængst taget magten:
http://videnskab.dk/content/dk...gten
[2] Wikipedian - Openness to experience:
http://en.wikipedia.org/wiki/O...ence


17. jan 2011 kl 11:11

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Konsensus og videnskab


Engang var der konsensus om jorden som universets centrum. Det lavede Newton definitivt om på.

Jeg troede der var consensus om at det var Copernicus ? :-)

Poul-Henning


17. jan 2011 kl 11:19

avatar

Carsten Sonne Larsen

Re: Co2

Indtil dette sker, holder jeg mig til de 97% af forskerne, med en relevant uddannelse ind for området, som er stort set unisont enige.

Med forbehold for mit tidligere indlæg, støtter jeg mig, som PHK, til samme faktum.

Samtidig en kort introduktion til "Agreeableness" - Jeg kende ikke den danske oversættelse [*]:
Agreeableness is a tendency to be pleasant and accommodating in social situations. In contemporary personality psychology, agreeableness is one of the five major dimensions of personality structure, reflecting individual differences in concern for cooperation and social harmony.[1] People who score high on this dimension are empathetic, considerate, friendly, generous, and helpful. They also have an optimistic view of human nature. They tend to believe that most people are honest, decent, and trustworthy.

People scoring low on agreeableness place self-interest above getting along with others. They are usually more cautious about other's agendas; they may feel that others are out to better their own self-interest. People scoring low on the agreeableness chart are generally less concerned with others' well-being, report less empathy, and are therefore less likely to go out of their way to help others. Their skepticism about other people's motives may cause them to be suspicious and unfriendly. People very low on agreeableness have a tendency to be manipulative in their social relationships. They are more likely to compete than to cooperate.

Jeg troede der var consensus om at det var Copernicus

Ja, ok måske. Om det var Copernicus, Galileo eller Tycho Brahe er nok lidt svært lige at sige, men Newton sluttede i hvert fald kæden :-)
---

[*] Wikipedia om Agreeableness:
http://en.wikipedia.org/wiki/A...ness


17. jan 2011 kl 11:23

Uffe Merrild

Re: Co2


Jeg holder mig heldigvis for fin til at diskutere disse emner med folk i andre fora, så med "skeptikere" mener jeg langt hen ad vejen den højtrøstede type her på ing, og, jo, det er faktisk det de argumenterer for.

Det mest brugte argument er "klimaet har altid forandret sig, og vil altid gøre det". Dermed accepterer de også at der sker noget med klimaet.

Dertil mener jeg også at de fleste er informerede nok til at vide, at CO2 i atmosfæren har en reflekterende virkning - grundlaget for debatten er hvor stor virkningen er, og hvor meget vi kan gøre ved de klimaændringer der udfolder sig.


17. jan 2011 kl 11:33

avatar

Carsten Sonne Larsen

Re: Co2

grundlaget for debatten er hvor stor virkningen er, og hvor meget vi kan gøre ved de klimaændringer der udfolder sig.

Nej, det er målet. Grundlaget er en så komplet analyse af faktorer som muligt. Først kvalitativt, herefter kvantitativt og til sidst invention.

Lige nu roder det hele sammen: Kvalitativt - årsag-virkning, kvantitativt - hvor meget, invention - hvad skal vi gøre. Det kommer der tydeligvis ikke noget godt ud af.


17. jan 2011 kl 11:49

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Konsensus og videnskab

Konsensus er udelukkende et udtryk for den fremherskende holdning på pågældende tidspunkt. Holdninger har intet med den videnskabelige metode at gøre [1]:

Vi er i vores holdninger vold. Hele vores verdensbillede er en tolkning, der bliver farvet af vores holdninger og værdisystemer... Det indikerer et nyt hollandsk eksperiment, hvor forskerne har målt aktiviteten i hjernen, når vi læser politiske udsagn … Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik.

Carsten
Det er der da ikke noget bemærkelsesværdigt ved. Det er jo oftest noget, man allerede har hørt fra den kant. Så, derfor tænker man som regel: "Åh, ikke nu igen ..." - Men hvis man hører noget nyt, tager man oftere stilling særskilt til det. Sådan er min reaktion i hvert fald.

- Søren


17. jan 2011 kl 12:02

Jan Damgaard

Re: Bra PHK du kommer snart inse..

Ja, og endnu flere hvis det var på kinesisk? Nu er vi i Danmark og vi lærer lidt om de nordiske sprog i skolen. Jeg har ingen problemer med Svensk og Norsk ligesom jeg heller ikke har problemer med Tysk og Engelsk. Sprog handler om kommunikation, hvor det er mest effektivt med den største fællesnævner. At bede nogen kommunikere med den mindste fællesnævner sænker niveauet.
PS! Jeg kan også læse fransk, portugesisk og spansk men det er vist på niveau med dit Nordiske?


17. jan 2011 kl 12:08

Jan Damgaard

Re: Konsensus og videnskab

Copernicus havde ikke en kirke af troende mod sig, der stod for koncensus. Copernicus levede vist før kirkens overtro.


17. jan 2011 kl 12:38

Henrik Pedersen

Re: Konsensus og videnskab

Off-topic start (og helt udenfor CO2 emnet):

Det er selvfølgelig Copernicus der er grundlægger af det Coperniske System.

Skriftet blev offentliggjort i hans dødsår, men teorien havde han ladet cirkuleret blandt venner i årtier før.

For ikke at falde i unåde, dedikerede han skriftet til den daværende Pave ! Kald det bare undertro !

Carsten Sonne Larsen skriver:
"Ja, ok måske. Om det var Copernicus, Galileo eller Tycho Brahe er nok lidt svært lige at sige, men Newton sluttede i hvert fald kæden :-)"

Du kan roligt udelade Tycho Brahe. Han havde sit eget system med Jorden i centrum !

Off-topic slut.


17. jan 2011 kl 12:48

Svend Ferdinandsen

Mættet CO2?

Din konklusion PHK "Vi hører ofte det argument at "CO2 er mættet", men det er temmelig indlysende at det intet har på sig: Der er mere stråling i området omkring 600-700/cm der kan absorberes og hvis der var mere CO2 i atmosfæren ville det blive det."
Kurven viser vel egentlig meget godt at CO2 er mættet. Der kommer kun den halve stråling op i CO2 båndet. Den anden halvdel går jo ned mod Jorden.
Den stråling, der ses, er stråling fra selve gassen, og ikke noget der er "sivet" igennem nedefra.
Den stråling afhænger ikke af CO2 mængden, men af temperaturen af gassen.


17. jan 2011 kl 13:00

Uffe Merrild

Re: Co2

grundlaget for debatten er hvor stor virkningen er, og hvor meget vi kan gøre ved de klimaændringer der udfolder sig.

Nej, det er målet. Grundlaget er en så komplet analyse af faktorer som muligt. Først kvalitativt, herefter kvantitativt og til sidst invention.

Lige nu roder det hele sammen: Kvalitativt - årsag-virkning, kvantitativt - hvor meget, invention - hvad skal vi gøre. Det kommer der tydeligvis ikke noget godt ud af.

Jeg vil mene de ikke udelukker hinanden. Målet er velsagtens at blive enige om at foretage et indgreb i vores omgang med CO2 sådan at vi ikke ændrer klimaet for meget. Og det indgreb er jo det vi diskuterer.


17. jan 2011 kl 13:40

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Mættet CO2?


Kurven viser vel egentlig meget godt at CO2 er mættet. Der kommer kun den halve stråling op i CO2 båndet. Den anden halvdel går jo ned mod Jorden.

Uhm, godt forsøgt, men fotonerne bliver udsendt i alle mulige retninger og der er ingen der har sagt at de kun kan ramme et CO2 molekyle undervejs.

(Overvej hvilken forsvindende lille rumvinkel vores spektrometers linse udgør set fra et vilkårligt CO2 molekyle)

Det kurven viser er at en foton har ca. 50-60% chance for at blive konverteret til varme istedet for at slippe ud af atmosfæren.

Der er intet, hverken teori eller målinger der tyder på at højere CO2 koncentration ikke øger denne sandsynlighed.

Det er ikke et helt lineært forhold, en fordobling af CO2 er ikke en halvering af den mængde stråling der slipper fri, men det er tæt nok på til at være en god approximation.

Først når vi når op i koncentrationer hvor chancen for at ramme et CO2 molekyle der allerede er exiteret fra absorbtion af en foton er relevant stor, begynder kurven at knække.

Den tilstand hedder en CO2-laser :-)

Poul-Henning


17. jan 2011 kl 14:28

Hans Henrik Hansen

Re: Co2


Dertil mener jeg også at de fleste er informerede nok til at vide, at CO2 i atmosfæren har en reflekterende virkning - grundlaget for debatten er hvor stor virkningen er, og hvor meget vi kan gøre ved de klimaændringer der udfolder sig

- samt hvor stor en netto-indflydelse, CO2 isoleret set udøver(?) Som Lindzen bemærkede i lørdags:

The larger predictions from climate models are due to the fact that, within these models, the more important greenhouse substances, water vapor and clouds, act to greatly amplify whatever CO2 does. This is referred to as a positive feedback. It means that increases in surface temperature are accompanied by reductions in the net outgoing radiation – thus enhancing the greenhouse warming. All climate models show such changes when forced by observed surface temperatures. Satellite observations of the earth’s radiation budget allow us to determine whether such a reduction does, in fact, accompany increases in surface temperature in nature. As it turns out, the satellite data from the ERBE instrument (Barkstrom, 1984, Wong et al, 2006) shows that the feedback in nature is strongly negative -- strongly reducing the direct effect of CO2 (Lindzen and Choi, 2009) in profound contrast to the model behavior. This analysis makes clear that even when all models agree, they can all be wrong, and that this is the situation for the all important question of climate sensitivity
Kilde:
http://thegwpf.org/opinion-pro...html


17. jan 2011 kl 15:40

Preben Rose

Re: Co2


Re: Co2
grundlaget for debatten er hvor stor virkningen er, og hvor meget vi kan gøre ved de klimaændringer der udfolder sig.

Nej, det er målet. Grundlaget er en så komplet analyse af faktorer som muligt. Først kvalitativt, herefter kvantitativt og til sidst invention.

Lige nu roder det hele sammen: Kvalitativt - årsag-virkning, kvantitativt - hvor meget, invention - hvad skal vi gøre. Det kommer der tydeligvis ikke noget godt ud af.

Jeg vil mene de ikke udelukker hinanden. Målet er velsagtens at blive enige om at foretage et indgreb i vores omgang med CO2 sådan at vi ikke ændrer klimaet for meget. Og det indgreb er jo det vi diskuterer.

Hver enkelt har sikkert sit eget grundlag for at deltage i debatten. Jeg kan forestille mig mange andre grunde end ovennævnte.

Fx

At man finder det uhensigtsmæssigt at øge skatteudskrivning og opsugning af købekraft, for at forhindre en udvikling man sandsynligvis intet kan gøre ved - på kort sigt - en udvikling, der formodentlig vil forbedre levevilkårene på jorden - en udvikling der er uforudsigelig, selvom man skulle lykkes med at forudsige en trend i en kortere årrække.

Mange vil sikkert finde det interessant af akademiske årsager, uden at lægge megen vægt på om resultatet kan bruges til noget fornuftigt.

Atter andre har sikkert bare et had til tidligere generationer, fordi disse har brugt efter bedste evne af de lettest tilgængelige ressourcer, og ønsker at bade sig i selvretfærdighed af mangel på eget initiativ.

Rigtigt mange er sikkert bare nervøse for det ukendte, og for hvilke livsbetingelser deres børn og børnebørn må møde..


17. jan 2011 kl 15:53

Hans Henrik Hansen

Re: Co2


Rigtigt mange er sikkert bare nervøse for det ukendte, og for hvilke livsbetingelser deres børn og børnebørn må møde..

- 1 'Rose' herfra for dén analyse! :)


17. jan 2011 kl 15:56

Henrik Pedersen

Re: Mættet CO2?

Bemærkning til CO2 lasere:

Exiteringen af CO2 molekyler i lasere sker via stød med KVÆLSTOFMOLEKYLER. CO2 molekylerne bringes derved i kvantetilstand (0001). Ved overgang til tilstand (1000) udsendes "laserlys" med bølgelængden 10,6 µm. Med mindre gassen køles (og derved via stød med helium-molekyler bringes tilbage til grundtilstanden) bliver tilstanden (1000) eller (01110) mættet, og laservirkningen dør ud (det hele forudsætter indeslutning i en resonator).

Jeg har checket Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/C...aser

Bemærk venligst, at følgende i Wikipedia er lodret forkert:

"3.The nitrogen molecules are left in a lower excited state ..."

Der skulle have stået CO2-molekylerne. Når kvælstofmolekylerne støder stammen med CO2-molekylerne, falder kvælstofmolekylerne tilbage til grundtilstanden. Efter CO2-molekylerne har udsendt "laserlys" falder de som tidligere nævnt "kun" tilbage til en lavere tilstand.

Dette var tænkt som en kommentar til snakken om CO2-mætning. Bemærk at laservirkningen sker ved 10,6 µm og ikke ved 15 µm hullet i spektralkurven.

Samtidig viser det, at man bestemt ikke altid kan stole på Wikipedia !


17. jan 2011 kl 17:06

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

Hvis du tilfører 10% mere vanddamp, (guderne vide hvordan, det kræver en masse energi), får du mere regnvejr i de næste par uger.

Hvis du tilfører 10% mere CO2 får du mere drivhuseffekt i nogle hundrede år, hvilket betyder højere temperatur, hvilket igen betyder mere vanddamp, hvilket igen betyder mere drivhuseffekt.

Vanddamp forstærker CO2s effekt som drivhusgas, men har en tidskonstant på dage og uger, hvor CO2 skal måles i hundreder år.

- sådan går det oftde når man vil forsøge at bekræfte egne fordomme, der sniger sig en masse fejl ind.

Ad 1. postulat - mere vanddamp resulterer blot i mere regnvejr de næste par uger.
Nej - ikke nødvendigvis, hvis ikke der er kondensationskerner nok, resulterer det blot i at der bliver mere overmættet vanddamp i atmosfæren.
Den menneskelige udledning af lige samme mængde vand- og CO2- molekyler vil fresultere i, at der bliver mere mættet- og overmættet vanddamp i atmosfæren.

Ad 2. postulat - mere CO2 varer nogle hundrede år!
Nej - det korrekte er, at COs levetid i atmosfæren er ca. 10 år.

Du undlod at fortælle, at vanddampens absorbtionsspekter er langt større end CO2s spektrum, det ved udmærket, hvis du havde set på de kurver, jeg tidligere har postet, men ikke hidtil har villet/kunnet kommentere. Fint at du nu har læst lidt på lektien. For en sikkerhedsd skyld poster jeg den igen:

http://www.gratisimage.dk/grap....jpg

Alle burde kunne se, at vdenmjest potente drivhusgas så afgjort er vanddamp - uanset hvor mange knuder du slår på dig selv.

Som man kan se er der et betydeligt overlap mellem spektrene - et forhold du hidtil ikke har ville diskutere tidligere, men sagen er den, at der er 50-100 gange flere vandmolekylder end CO2-molekyler, så en vis del af de bølgelængder varmestråling, som CO2 kan optage, allerede er optages af vanddampen - det kaldes mætning. Denne effekt må formodes at være begrænset i de polare egne.
Den effekt har jeg flere gange påpeget at klimamodellerne overser.
Hvis man ser på kurverne må man forundre sig over, at klimafolk taler om den meget potente klimagas metan, der har 23 (!) gange større effekt end CO2? Dens absorbtionsspektrum ses da at være meget beskeden - et par tynde og blodfattige rygge omkring 2-3 og 7 mikrometerbåndet. Forklaringen er sikkert, at man summerer 100 års effekter op, uanset om levetiden er nogle få år!

En effekt, du ikke får med er, at CO2 i atmosfære i nogen grad indgår i en kemisk forbindelse med vand, hvor det findes som (HCO3-), der ingen effekt har, men den indgår skam i regnskabet i klimamodellerne.

3. postulat - vanddamp forstærker CO2s drivhuseffekt. Det er at vende tingene på hovedet, det korrekte er, at CO2 forstæker vanddampenes drivhuseffekter ved den øgede fordampning!
Men en gns. levetid på 10 år i atmosfæren skal man være overbevist CO2-evangelist for at påstå en tidshorizont på flere hundrede år for CO2!
Levetiden for et vandmolekyle angives ofte til nogle få dage - det er også noget sludder. Sandheden er, at der indstiller sig en ligevægt. noget vand fordamper, men så er der jo noget andet, der fortætter. Man skal naturligvis se på det gennemsnitlige vandindhold i atmosfæren - ikke det enkelte vandmolekyle.

Det er egentlig underligt, at der råder så store misforståelser over vanddamp og skydannelse. hvis det var så enkelt som du gør det til, så kunne Kina ikke have tømt skyerne før de nåede Beijing under seneste OL!

Sandheden er, at klímamodellerne overdriver CO2s drivhuseffekter ganske meget, hvilket de upålidelige klimamodeller faktisk underbygger, idet sammenhængen mellem CO2-indhold og temperaturer ikke er særlig god som jeg tidligere har påvist med behørig dokumentation.

Mvh. Per A. Hansen


17. jan 2011 kl 19:54

avatar

Carsten Sonne Larsen

Øst og Vest

Det er jo oftest noget, man allerede har hørt fra den kant. Så, derfor tænker man som regel: "Åh, ikke nu igen ..."

Ja, jeg kender det: Hjerneforskere, psykiatere og psykologer er vildt belastende. De bilder sig ind de kender os bedre end os selv. Jeg tvivler dog på du har hørt om et lignende eksperiment før. Real-time CT scanning er en relativ ny teknik.

Du kan roligt udelade Tycho Brahe. Han havde sit eget system med Jorden i centrum !

Jaja, jeg tænke nu også mere på hans dataleverancer.

Samtidig viser det, at man bestemt ikke altid kan stole på Wikipedia !

Heldigvis er der ofte en mængde referencer.

Alle burde kunne se...

Vi er nok bare ikke så kloge ?

Sandheden er ...

Jeg troede sandheden var forbeholdt gud(erne), eller naturen hvis du er ateist ? Men det skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig til dommer over.

Nej - det korrekte er, at COs levetid i atmosfæren er ca. 10 år.

Hvordan hænger det sammen med en kontinuerligt stigende CO2 mængde i atmosfæren ?


17. jan 2011 kl 20:26

Peter Stig Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!


Som man kan se er der et betydeligt overlap mellem spektrene -[...] men sagen er den, at der er 50-100 gange flere vandmolekylder end CO2-molekyler, så en vis del af de bølgelængder varmestråling, som CO2 kan optage, allerede er optages af vanddampen - det kaldes mætning.

Per, hvorfra har du figuren?

Så vidt jeg kan se, kommer den originalt herfra:
http://www.globalwarmingart.co..._png

hvor det bl.a. står følgende:


It should be noted that while some bands are saturated (i.e. 100% of radiation in that band is absorbed), that does not imply that further increases in greenhouse gas concentration have no effect on that band. Rather additional greenhouse gases will cause the radiation to be captured closer to the Earth's surface which still increases warming. However rather than doubling as concentrations double, the overall effect proceeds only by small increments giving rise to a logarithmic progression rather than a linear one.

Så ifølge kilden selv, kan din figur da ikke umiddelbart bruges til at vise at der forekommer en mætningssituation. Eller tager jeg (eller kilden) fejl?


18. jan 2011 kl 08:10

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Bra PHK du kommer snart inse..

Allt jag skrev är klart och vedertagen fysik.

Därför ingen kan publicera en vetenskaplig artikel med det innehållet.

Bara nytt innehåll kan ligga till grund för en vetenskaplig artikel.

Från min kommentar ovan:

Exemplet med en jord som har konstant 14,5C i temperatur och är en svartkropp med en atmosfär med samma massa som vår bortsett att den bara innehåller N2 och O2.

Då utstrålar drygt 18W/kvm i CO2molekylens verksamma band, det är gammal fysik, liksom att bandet maximalt breddat är 14,5µm-15,5µm.

Där efter kan de som vill använda ett modtranprogram från en forskare alarmister litar på David Archer och finna att:

Om CO2 tillförs till 150ppm har CO2 utfört halva sin maximala effekt.

Samma program visar den logaritmiskt avtagande effekten, men ni kan annars fuska och minnas att alla är överens om att en fördubbling ger 1C, d.v.s 150-300ppm ger 1C 300-600 ger ytterligare 1 C.

Jag gav ökningen från förindustriell tid orsak till all temperaturuppgång och visade att inte ens då ger 600ppm 1C till.

Allt handlar om förstärkningseffekter som måste vara starkare än de försvagande, för att CO2-hotet ska få minsta vetenskapliga bäring.

Det kan man publicera studier som avvisar, senast Spencer.. Givetvis har aldrig någon studie publicerats som styrker att det finns förstärkande effekter som övergår de försvagande.

Vad gäller T4 så är det gymnasiekunskap.

Klimatforskare vill inte ta konsekvenserna av att den kylande energiutstrålningen mot rymden ökar som temperaturen upphöjt till fyra (the power of) T^4...

Se även hur PHK missförstår hur CO2molekylen fungerar som ir-reflektor, gör det bara pinsamt...

Skärpning detta är ett ingenjörs forum..

Där ska ni lägga debatten...

Finna vad som skulle förstärka mer än försvaga och varför de effekterna aldrig visat sig tidigare i jordens historia.

Det är hela problematiken för de som tror på CO2-hotet.

Detta kan alla fysiker förstå med google translate, även på japanska, problemet är om man inte ens har basala kunskaper i fysik...

Mvh Gunnar


18. jan 2011 kl 14:06

Thomas Green

Re: Bra PHK du kommer snart inse..

Sprog handler om kommunikation, hvor det er mest effektivt med den største fællesnævner

Personligt læser jeg ikke lange indlæg på svensk eller norsk, da det efterlader for stor usikkerhed om detaljerne, og det kræver for meget energi.
Hvis du ikke mener engelsk på en dansk site for ingeniører er den største fællesnævner (efter dansk), så undrer jeg mig.
Når man holder møder mellem tekniske virksomheder i Danmark og Sverige, så er det, ifølge min egen oplevelse, på engelsk for netop at fjerne denne usikkerhed.

Nå, dig om det og svenskeren om det. Jeg springer dog hans indlæg over.


18. jan 2011 kl 14:37

Jan Damgaard

Re: Bra PHK du kommer snart inse..

Ud fra dine sproglige kompetencer, er tysk ligesom svensk og norsk uden værdi. Men at det danske sprog ligger tæt op ad disse forbigår du.
Dit sprog bliver fattigt og du risikerer at tale dangelsk. Jeg er ikke modstander af engelsk, jeg havde det fra børnehaven. Men at debatere med en dansker der ubehjælpsomt forsøger sig på engelsk er spildtid. Du kommer angiveligt ikke fra grænselandet?


19. jan 2011 kl 12:42

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

Hej Peter Stig,

Så ifølge kilden selv, kan din figur da ikke umiddelbart bruges til at vise at der forekommer en mætningssituation. Eller tager jeg (eller kilden) fejl?

- det ser ud til at være samme kilde. Jeg skrev ikke noget om en mætning, men at visse bølgelængder kunne være optaget - d.v.s. mere eller mindre mættet. Jo flere vandmolekyler pr. CO2-molekyler, des mindre energi er der tilbage i spektret til CO2 - ren fysik.
Min pointe er den, at vanddamps konkurrence om energien med CO2 på en eller anden vil nedsætte effekten af CO2s drivhuseffekt, men det lukker klimamodellører helt af for. At klimamodellerne overdriver CO2s drivhuseffekt er der visse ting, der tyder på, jeg har tidligere listet en række grunde, som ikke er tilbagevist. En af dem er:

http://www.gratisimage.dk/grap....jpg

som CO2-menighedfen vælger at overse, måske fordi den kan kun forklares ved at klimamodellerne er upålidelige.
Det undrer mig at den ret beskedne drivhusgas - CO2 - får så stor eksponering, Poul-Henning kredser manisk omkring emnet i talløse indlæg og tillægger CO2 nogle særlige fysiske egenskaber - de er gode til lasere! Man kan udlede af Poul-Hennings indlæg, at CH4/N2O må være fremragende til lasere? Problemet er blot at de kun er potente drivhusgasser når man opsummerer effekten langt ud over deres levetid!
Heinz Hugs beregning viser et mere rigtigt billede af et stigende CO2-indhold:
http://www.gratisimage.dk/grap....jpg

Som jeg påpegede var der mange fejl i P-HKs teoretiske antagelser og forudsætninger, hvor han bl.a. ser helt bort fra fysikken bag skydannelsen - og kemien bag CO2s opførsel i et miljø med tilstedeværelse af vanddamp.
Hvis ikke det kemiske-fysiske grundlag er i orden, kan man sagtens lave klimamodeller der viser fortidens klima korrekt, men ikke fremtidens.

Mvh. Per A. Hansen


19. jan 2011 kl 12:56

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: U-Anstændig omgang med data!

En effekt, du ikke får med er, at CO2 i atmosfære i nogen grad indgår i en kemisk forbindelse med vand, hvor det findes som (HCO3-), der ingen effekt har, men den indgår skam i regnskabet i klimamodellerne.

Per,

Hvorfra har du belæg for, at hydrogencarbonationer (HCO3-) skulle kunne findes i gasfasen?

For mig som kemiker, lyder det helt u-intuitivt. Uden at jeg har nogen konkret viden om det.

- Søren


19. jan 2011 kl 13:06

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: U-Anstændig omgang med data!


Som jeg påpegede var der mange fejl i P-HKs teoretiske antagelser og forudsætninger, hvor han bl.a. ser helt bort fra fysikken bag skydannelsen

Per, skyerne er slet ikke relevante på det niveau vi kigger her.

Spørgsmålet er om CO2 er en drivhusgas eller ej.

Systemet vi kigger på behøver dertil kun at have to dele: Jorden, alt inklusive, og resten af universet. (Husk at skyer også har en temperatur ikke for langt fra frysepunktet og at der også er CO2 i luften over dem.)

Konklusionen er, at ja, CO2 er en drivhusgas og nej, CO2 er ikke mættet, mere CO2 betyder mere drivhuseffekt fra CO2.

Alt det vrøvl du rabler af dig har absolut intet med det spørgsmål og svar at gøre.

Poul-Henning


19. jan 2011 kl 13:30

Søren Rosdahl Jensen

Mættet eller ej

Per A. Hansen skriver:


Min pointe er den, at vanddamps konkurrence om energien med CO2 på en eller anden vil nedsætte effekten af CO2s drivhuseffekt, men det lukker klimamodellører helt af for.

Det tages der højde for i og med at effekten af yderligere drivhusgasser går logaritmisk og ikke lineært. Som det også er forklaret i det tekstuddrag Peter Stig Hansen fremhævede.

Jeg kan anbefale flg. 2 artikler vedr. mætning:
http://www.realclimate.org/ind...ent/

http://www.realclimate.org/ind...ent/

Se især figur 1 og 2 og i den sidste artikel.


19. jan 2011 kl 17:40

avatar

Gunnar Littmarck

Re: U-Anstændig omgang med data!

Venligst PHK ... forsøg på at lære ... CO2-molekyle har på 600ppm gjort 3 / 4 af maksimale arbejde.

(Glem drivhusgas, det er en populistisk skrivefejl)

Du bør indse, at CO2-molekyler er begrænset i atmosfærisk højde så om ti gange det nuværende niveau (historisk normale niveau), vil ikke desto mindre en IR billede taget målrettet Jorden har efterladt en masse af bandet fra 14,5 til 15,5 mikron

Hvis du ønsker at vide præcist, hvor mange w / m², der er tilbage, er du nødt til at måle, for eksempel, 15 km højde, både op og ned, det giver dig trække dem du finder i bandet fra 14,5 til 15,5 µm.

Den øverste CO2 molekyler køle jorden og de underliggende atmosfære.

Det eneste, du bør overveje, er, om Jordens atmosfære pludselig klik og skaber helt nye effekter, som øger lille temperaturstigning (hvilket naturligvis også en styrkelse af begivenheden, vil temperaturen ophold, og vi ville skabe en Perpetum mobile).

Ellers kan du slappe af og indse, hvad alle atmosfæriske fysikere kender.

En jord, der er 15C på alle dens overflade, vil være en stigning fra 400ppm til 600ppm give 0,9 W / m² yderligere, vil temperaturen stige, den strålende køleenergi stige med temperaturen (i Kelvin) ^4....T4

Ex. 10K => e(konstant)10^4 =e(konstant)10.000

20K=> e(konstant)20^4 =e(konstant)160.000


Nu ger jag upp, vill man inte förstå fysik under högskolenivå, är det kört..

Bara ge upp... fall i hop... ansök att få bli förtida jordförbättring....
vad vet jag?


19. jan 2011 kl 17:48

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Mættet eller ej

Läs aldrig RC, de har en agenda och censurerar kommentarer,,, bara glöm..

Även de vet att allt handlar om ifall det heltplöttsligt som gubben i lådan, ska dyka upp effekter som förstärker temperaturhöjningarmer än T4 och vattens extrema termostatfunktion kyler..

Vattens höga ångbildningsenegi kyler i snitt jordytan med 15C, den energin återkommer på kondensationshöjden där edn till större del strålar ut i rymden..

Eller hur?

RC-my ass.... Deras barnbarn kommer pissa på deras gravar...


20. jan 2011 kl 09:33

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

Hej Søren,

Hvorfra har du belæg for, at hydrogencarbonationer (HCO3-) skulle kunne findes i gasfasen?

- lad mig lige rette et par misforståelser.
Jeg har netop ikke nævnt at hydrogencarbonationer er i gasfasen, min pointe er den, at når CO2 går i kemisk forbindelse med vand, så har de ingen drivhuseffekt! Alligevel tælles de med i målingerne som CO2 og medregnes i klimamodeller. Jeg går ud fra at HCO3- bliver uddrevet af vandfasen ved målingerne af CO2 i atmosfæren.

Min anden pointer er, at overlapning af drivhusgassers absorbtionsspekre (CO2: H2O) må medføre en mindre drivhuseffekt af CO2, det har vi diskuteret før. Om der er sket en mætning i en eller flere bølgelængder er vel underordnet, det essentielle er, at CO2s drivhuseffekt total bliver mindre. Om det så har nogen målelig effekt ved jeg ikke, i forvejen er de sidste CO2-molekylers drivhuseffekt meget beskeden.
En del klimadebattører vil ikke gerne diskutere dette fænomen og vælger det sikre - at lade som om min pointe er at CO2s spektrum er mættet. Det er det ikke, men effekten er stærk nedsat.
Din reference - jeg kan kun se en enkelt artikel - har jeg læst fra en tidligere henvisning, den kan jeg ikke rigtig bruge til noget, ikke fordi den er forkert, men forfatterens præmisser er forkerte han går ud fra påstanden omn at vanddamp blokerer o.s.v. det gør jeg ikke. Han undlader at nævne, at CO2s drivhuseffekt hurtigt klinger af -

http://www.gratisimage.dk/grap....jpg
- han prøver som P-HK at få det til at se ud som om det forøger drivhuseffekten!
Han undlader helt at nævne konsekvensen af at vanddamp optager en del af de samme bølgelængder som CO2. Det er præcist denne effekt, jeg gerne vil have kvantificeret.
Det har Heinz Hug prøvet, jeg bemærker du ikke har kommentarer til hans forudsætninger.

Mvh. Per A. Hansen


20. jan 2011 kl 09:59

avatar

Carsten Sonne Larsen

Bias og klimaforskning

Gyldige sammenhænge bør tages alvoligt. Begge nedenstående pointer virker plausible i mine (intuitive) øjne:

... min pointe er den, at når CO2 går i kemisk forbindelse med vand, ...

og
... overlapning af drivhusgassers absorbtionsspekre (CO2: H2O) må medføre en mindre drivhuseffekt af CO2 ...

Interesant nok snyder vores holdninger os til at se udtalelser farvet. Bias er dobbeltvirkende: Afsenders meddelse og modtagers fortolkning:
En del klimadebattører vil ikke gerne diskutere dette fænomen og vælger det sikre - at lade som om min pointe er at CO2s spektrum er mættet. Det er det ikke, men effekten er stærk nedsat.


20. jan 2011 kl 10:44

avatar

Per A. Hansen

Re: Oppe i skyerne

Poul-Henning, tak for bemærkningerne, lad mig rette et par misforståelser i debatten, måske har jeg udtryk mig uklart - måske...

Per, skyerne er slet ikke relevante på det niveau vi kigger her.

Det er ikke korrekt. Du tog selv skydannelse ind i debatten idet du postulerede at menneskeskabt vanddamp blot regnede ned efter få dage og derfor ikke havde nogen effekt.
Mit kommentar var, at det er forkert, fordi forudsætningen for at vanddamp regner ned er, at vanddampmolekylerne først skal kondenseres til vanddråber, hvilket igen kræver, at der er kondensationskerner tilstede - hvis ikke stiger mængden af mættet og umættet vanddamp. Det kalder du for vrøvl - jeg kalder det simpel atmosfærefysik.

Spørgsmålet er om CO2 er en drivhusgas eller ej.

Systemet vi kigger på behøver dertil kun at have to dele: Jorden, alt inklusive, og resten af universet. (Husk at skyer også har en temperatur ikke for langt fra frysepunktet og at der også er CO2 i luften over dem.)

Konklusionen er, at ja, CO2 er en drivhusgas og nej, CO2 er ikke mættet, mere CO2 betyder mere drivhuseffekt fra CO2.

Det spørgsmål blev endeligt besvaret for mere end 100 år siden - men fint hvis problemstillingen nu er nået helt til Slagelse.
Kan du givet et eneste eksempel på en person, der ikke mener at CO2 er en drivhusgas?
Alle er i øvrigt enige i ovenstående. Jeg gjorde blot stilfærdigt opmærksom på, at du tog fejl i CO2s levetid i atmosfæren, den er ikke hundreder af år, men 8-10 år hvilket kan læses i enhver bog om meteorologi.




Alt det vrøvl du rabler af dig har absolut intet med det spørgsmål og svar at gøre

- af princip rabler jeg ikke vrøvl af, det klares fint af andre - se f.eks. egne indlæg.
Hvad med de andre kraftige drivhusgassers egnethed til lasere? Når CO2 er egnet mener du det forklarer den som effektiv drivhusgas - så må diverse karboner og N2O vel være eminente?
Hvad med CO2s levetid?
At CO2s effekt falder i visse bølgelængder, som den mere bredspektrede vanddamp også dækker, må betegnes som elementær fysisk viden - jeg har postet et par referencer, som ikke er falsificeret.
Du kalder det vrøvl - jeg opfatter din reaktion som irritation over ikke at kunne tilbagevise mine pointer.

Systemet vi kigger på behøver dertil kun at have to dele: Jorden, alt inklusive, og resten af universet. (Husk at skyer også har en temperatur ikke for langt fra frysepunktet og at der også er CO2 i luften over dem.)
Konklusionen er, at ja, CO2 er en drivhusgas og nej, CO2 er ikke mættet, mere CO2 betyder mere drivhuseffekt fra CO2.

CO2s drivhuseffekt i mælkevejssystemet kender jeg for lidt til at diskutere, men jeg kan ikke rigtig se, hvordan du kommer frem til at CO2 ikke er mættet?
Om den er mættet eller ej er ikke min pointe, det eneste jeg siger -. og som hverken du eller Torben tør gå ind i en debat om - er, at H2Os overlab i CO2-spektret må have den fysiske konsekvens, at CO2s drivhuseffekt falder med en eller anden værdi som klimamodellerne ikke tager højde for.
Dette spørgsmål er bestemt ikke off topic, det ville det være hvis jeg fortalte dig, hvorledes man skulle nedsætte CO2-udslippet.
Om CO2s faldende effekt - uden korrektioner for overlap - se reference ovenfor.
Poul-Henning, prøv at forstå, at klimaskepsis ikke går på om CO2 er en klimagas eller ikke - og erkend, at klimaforskere er vildt uenige om mange ting, herunder vægtningen af diverse klimafaktorer, hvor de såkaldte klimaevangelister mener, at CO2 er den altafgørende faktor. Andre har en anden opfattelse. nogle tror at computermodeller er ufejlbarlige, andre mener ikke at DMUs model med varmt vintervejr har ramt plet.

Mvh. Per A. Hansen


20. jan 2011 kl 10:54

Mikael Mortensen

CO2 og Temperatur

En ting jeg ikke helt kan forstå i CO2 og klimadebatten er at temperaturstigningen fra 1885 til 1990 ikke har været højere end det resultaterne viser. I denne periode er CO2 indholdet forøget med ca 70 ppm, (fra ca 285 ppm i 1885 til ca. 355 ppm i 1990).

Men temperaturstigningen der har været siden 1990 til idag skyldes at CO2 indholdet er steget med ca. 35 ppm i perioden fra 1990 til 2010, hvordan hænger det sammen?

Efter hvad jeg kan se så har en forøgelse på 70 ppm kun forårsaget en stigning på 0,3 - 0,4, men 35 ppm har forårsaget en stigning på 0,5 - 0,6 grader, dvs en fordobling af temperaturstigning på den halve CO2 stigning.


20. jan 2011 kl 11:04

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: U-Anstændig omgang med data!

- lad mig lige rette et par misforståelser.
Jeg har netop ikke nævnt at hydrogencarbonationer er i gasfasen, min pointe er den, at når CO2 går i kemisk forbindelse med vand, så har de ingen drivhuseffekt! Alligevel tælles de med i målingerne som CO2 og medregnes i klimamodeller. Jeg går ud fra at HCO3- bliver uddrevet af vandfasen ved målingerne af CO2 i atmosfæren.

Min anden pointer er, at overlapning af drivhusgassers absorbtionsspekre (CO2: H2O) må medføre en mindre drivhuseffekt af CO2, det har vi diskuteret før. Om der er sket en mætning i en eller flere bølgelængder er vel underordnet, det essentielle er, at CO2s drivhuseffekt total bliver mindre. Om det så har nogen målelig effekt ved jeg ikke, i forvejen er de sidste CO2-molekylers drivhuseffekt meget beskeden.

Per, Tak for svaret, men dit argument holder ikke. Vi snakker jo om ligevægte her. Uanset om noget af CO2'en er opløst i vanddråber: Hvis totalkoncentrationen stiger, så stiger den ikke opløste del jo proportionalt med den absolutte mængde. Så dine argumenter holder ikke.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om klimamodellernes nøjagtighed, men her taler vi om før og efter en stigning af CO2-koncentrationen. Hvis koncentrationen stiger, så stiger absorptionen - og dermed drivhuseffekten!

Og det har ikke meget med beregningernes nøjagtighed at gøre.

- Søren


20. jan 2011 kl 11:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: CO2 og Temperatur

En ting jeg ikke helt kan forstå i CO2 og klimadebatten er at temperaturstigningen fra 1885 til 1990 ikke har været højere end det resultaterne viser. I denne periode er CO2 indholdet forøget med ca 70 ppm, (fra ca 285 ppm i 1885 til ca. 355 ppm i 1990).

En del af stigningen er blevet afværget af den svolv-forurening som afbrændingen har været årsag til (=syreregn).

Det videnskabelige udtryk for fænomenet er "aerosoler" og de virker ved at øge jordens albedo, så mere af sollyset reflekteres som synligt lys, inden det bliver til varme.

Hvis du kigger på kurverne er det ret tydeligt hvornår EU hhv. USA begyndte at tage syreregn mere alvorligt og ligeså tydeligt at Kina i de sidste 10 år ikke gjorde.

Poul-Henning


20. jan 2011 kl 11:47

Hans Henrik Hansen

Re: CO2 og Temperatur


Det videnskabelige udtryk for fænomenet er "aerosoler" og de virker ved at øge jordens albedo, så mere af sollyset reflekteres som synligt lys, inden det bliver til varme

- ja, det er korrekt, at temperaturfaldet i perioden ~1945 - 75 traditionelt tilskrives øget aerosolkoncentration, mens senere 'dyk' har været sammenkædet med vulkanisme (som jo også øger partikelkoncentrationen i atmosfæren).
Den manglende temperaturstigning gennem de seneste 10 - 12 år kan ikke forklares med disse effekter, så nu er man begyndt at se på solens nedsatte udstråling gennem en længere periode, se fx.:

http://www.gcrio.org/CONSEQUEN...html

Og hvis solens udstråling atter vokser - uden at den jordiske temperatur 'følger med op' - vil der utvivlsomt hurtigt fremkomme en fjerde (sø)forklaring! :)


20. jan 2011 kl 11:54

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: CO2 og Temperatur

Den manglende temperaturstigning gennem de seneste 10 - 12 år kan ikke forklares med disse effekter,

Citat: "Hvis du kigger på kurverne er det ret tydeligt hvornår EU hhv. USA begyndte at tage syreregn mere alvorligt og ligeså tydeligt at Kina i de sidste 10 år ikke gjorde."

Vi behøver vist ikke yderligere kommentar.

- Søren


20. jan 2011 kl 13:14

Hans Henrik Hansen

Re: CO2 og Temperatur


Vi behøver vist ikke yderligere kommentar

- det skulle måske lige være en reference til de 'kurver', du henviser til i dit citat?


20. jan 2011 kl 13:31

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: CO2 og Temperatur


Vi behøver vist ikke yderligere kommentar

- det skulle måske lige være en reference til de 'kurver', du henviser til i dit citat?

Undskyld, men jeg troede, at vi diskuterede om der var en temperaturstigning i gang eller ej. Så må det være temperaturkurven, der er tale om. Jeg har ikke en reference parat.

- Søren


20. jan 2011 kl 14:05

Hans Henrik Hansen

Re: CO2 og Temperatur


Undskyld, men jeg troede, at vi diskuterede om der var en temperaturstigning i gang eller ej

- alt forladt; men jeg opfattede 'kurverne' som noget med aerosoler/'syreregn'(?)


20. jan 2011 kl 19:57

Søren Rosdahl Jensen

Re: Oppe i skyerne

Per A. Hansen skrev


Alle er i øvrigt enige i ovenstående. Jeg gjorde blot stilfærdigt opmærksom på, at du tog fejl i CO2s levetid i atmosfæren, den er ikke hundreder af år, men 8-10 år hvilket kan læses i enhver bog om meteorologi.

Det er korrekt at levetiden for CO2 i atmosfæren er relativt kort, ca. 5 år. Dette er den størrelse som kaldes "turnover time", som findes som forholdet mellem flux ind og ud af CO2 i atmosfæren og den totale mængde CO2 i atmosfæren.
Et andet spørgsmål er hvor længe det ekstra CO2 vi tilfører bliver i atmosfæren. Den ekstra CO2 optages i de dybe oceaner efter først at være opløst i overfladevandet. Overførslen fra overfladevandet til det dybe vand foregår ganske langsomt, med en turnover timer på ca. 500 år.
Kilde:
http://skepticalscience.com/co....htm

Vedr. mætning så sker der det at når koncentrationen af drivhusgasser øges bliver absorbtionsspektret bredere. Se figur 1 og 2 her:
http://www.skepticalscience.co....htm
Desuden ændres absorbtionsspektret også når trykket ændres:
http://en.wikipedia.org/wiki/C...hift

Jeg forstår ikke dit argument om at man ikke tager højde for tilstedeværelsen af andre drivhusgasser. Det gør man vel igennem den logaritmiske sammenhæng?


21. jan 2011 kl 11:22

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

Hej Søren,

Per, Tak for svaret, men dit argument holder ikke. Vi snakker jo om ligevægte her. Uanset om noget af CO2'en er opløst i vanddråber: Hvis totalkoncentrationen stiger, så stiger den ikke opløste del jo proportionalt med den absolutte mængde. Så dine argumenter holder ikke.

- tak for de seriøse indlæg, og for bekræftelsen af, at Poul-Hennings tal vedrørende CO2s levetid er forkerte, det må være dem, du hentyder til i subjekt?
Vi er enige om ligevægte, men du har ikke rigtig forstået min pointe.
En del af CO2 i atmosfæren opløses i vanddråberne, hvor de ikke kan deltage i den fysiske proces med at absorbere varmestråler - er vi ikke enige om det? De inaktive CO2-molekyler er desværre talt med i opgørelsen over CO2-molekyler i atmosfæren.
CO2 i regnvandet indgik i mit biologipensum, så her er jeg på fast grund. Det fik mange planktonorganismer meget fornøjelse af, idet de brugte hydrogenkarbonatet i deres C-stofskifte. Fjernelse af CO2 sker ikke blot ved planters optagelse, men også via nedbør.

P-HK prøver ihærdigt at "bevise" at CO2 er en klimagas. Det har man da vidst i mere end 100 år - ingen tvivlere på dette punkt. Tilbage i 70-erne skrev Uffe Korsbech mange artikler om denne effekt, men på den tid havde klimaforskerne (Hougthon m. fl) mere travlt med at forberede os på næste istid.

Summa-summarum, klimamodellerne overvurderer mængden af aktive CO2-molekyler.
Det er denne overvurdering jeg peger på, ikke den logaritmiske faldende klimaeffekt fra CO2, som ingen stiller spørgsmålstegn ved.
Den logaritmiske funktion indeholder ingen af de effekter, jeg nævner, eller forklarer dem.

Det undrer mig meget at en så banal proces som at der sker overlapning af dele af absorbtionsspektrene tilsyneladende er så vanskelig at begribe.
Hvis vanddamp i forvejen absorberer 50% af de fælles bølgelængder, så må CO2s drivhuseffekt da falde - ikke? Man kan da ikke medregne samme effekt to gange i samme trin - vel?

Det eneste argument der er fremført er faktisk den, at man forsøger at dreje debatten over på om der er 0 eller 100% mætning. Man ser helt bort fra, at drivhuseffekten nødvendigvis må falde med stigende mætningsgrad - uanset hvad der er skyld i mætningen.

Iskerneforskningen viser klart, at CO2 ikke har haft den store betydning i fortidens klimadannelse - CO2-stigningen kom jo adskillige hundrede år efter en temperaturstigning.
Torben Green nævner et sted, at skeptikere også kan finde en eller anden ting, som man åbenbart kan tilbagevise til enhver tid.
Bemærk at hverken Torben, Poul-Henning eller andre forsøger at forklare fænomenet med klimamodellernes hot-spots i 9-13 km højde! Hvorfor ikke? Fordi det kan man ikke, målingerne viser ingen hotspots her. Når klimaalarmister ikke kan forklare en eller anden ting, så ignorerer de spørgsmålet. Santer prøvede ihærdigt at finde lidt sammenhæng i tallene som kunne forklare frænomenet, men det kunne vises var "støj".
Et mere klart bevis for upålidelige klimamodeller skal man vist lede længe efter.
Se:
http://www.gratisimage.dk/grap....jpg
-
Jeg har aldrig stilles spørgsmålstegn ved drivhusgassernes effekter, men mener blot at CO2s effekt nu både overvurderet og pt. meget beskeden.

Tak for linksene, som jeg vil studere nærmere, på forhånd er jeg skeptisk overfor Wikipedia, hvor en klimaamatøren Connolley har bemægtiget sig klimaafsnittene og fjernet et par tusind indlæg for at give plads til egne
holdninger. Den anden reference har jeg set før, her ser både spørgsmål og svar ud til at stamme fra samme mand - svareren, der fortæller at "Videnskaben siger". Til dette forum medregnes sikkert hverken Akafosu, Lindzen, Spencer, Christy m.m.fl.

Roy Spencer har et par interessante grafer - se nr. 23-24.

www.heartland.org/bin/media/ne....ppt

Mvh. Per A. Hansen


21. jan 2011 kl 11:34

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: U-Anstændig omgang med data!

- tak for de seriøse indlæg, og for bekræftelsen af, at Poul-Hennings tal vedrørende CO2s levetid er forkerte, det må være dem, du hentyder til i subjekt?
Vi er enige om ligevægte, men du har ikke rigtig forstået min pointe.
En del af CO2 i atmosfæren opløses i vanddråberne, hvor de ikke kan deltage i den fysiske proces med at absorbere varmestråler - er vi ikke enige om det? De inaktive CO2-molekyler er desværre talt med i opgørelsen over CO2-molekyler i atmosfæren.

Jeg udtaler mig ikke om PH's tal. Jeg udtaler mig om dine argumenter vedrørende opløst CO2 i vand i atmosfæren. Uanset om noget af CO2'en er opløst i vand, så vil det jo ske både ved lav koncentration ("i gamle dage") og ved en højere koncentration (i de senere år). Og da det er ligevægte, vil en stigende koncentration give anledning til en stigende absorption.

At man så ikke kan beregne absorptionen med meget stor nøjagtighed er vel indlysende for alle. Modeller er jo kun modeller, og altså ikke nøjagtige.

Så jeg begriber ikke, at du bliver ved med at bringe det argument på banen.

- Søren


21. jan 2011 kl 14:18

Søren Rosdahl Jensen

Re: U-Anstændig omgang med data!


Tak for linksene, som jeg vil studere nærmere, på forhånd er jeg skeptisk overfor Wikipedia, hvor en klimaamatøren Connolley har bemægtiget sig klimaafsnittene og fjernet et par tusind indlæg for at give plads til egne
holdninger.

Den artikel jeg henviste til på Wikipedia er ikke specielt klima-relateret men handler om den fysiske effekt "pressure broadening".


Den anden reference har jeg set før, her ser både spørgsmål og svar ud til at stamme fra samme mand - svareren, der fortæller at "Videnskaben siger". Til dette forum medregnes sikkert hverken Akafosu, Lindzen, Spencer, Christy m.m.fl.

Hvis du mener Skeptical Science så er din karakteristik forkert.
På denne side er der bl. a. en liste 142 skeptiske argumenter og en gennemgang af hvad den publicerede videnskab siger om argumentet. Alle argumenterne stammer fra diverse klima-skeptikere, tv-programmer og lignende, og der er henvisning til kilden for hver af dem.
Så når du siger at spørgsmål og svar stammer fra samme mand er det helt forkert.


21. jan 2011 kl 14:31

Søren Rosdahl Jensen

Inaktive CO2 molekyler


En del af CO2 i atmosfæren opløses i vanddråberne, hvor de ikke kan deltage i den fysiske proces med at absorbere varmestråler - er vi ikke enige om det? De inaktive CO2-molekyler er desværre talt med i opgørelsen over CO2-molekyler i atmosfæren.

Er det korrek at inaktive CO2-molekyler er talt med i opgørelsen?
Såvidt jeg kan se måles mængden af CO2 med en form for infrarød sensor:
http://www.esrl.noaa.gov/gmd/c...ared

Hvis de CO2 molekyler der er opløst i vandet er inaktive mht. absorbere jordens varmestråling vil de vel heller ikke detekteres i apparatet som netop bruger varmestråling?


Iskerneforskningen viser klart, at CO2 ikke har haft den store betydning i fortidens klimadannelse - CO2-stigningen kom jo adskillige hundrede år efter en temperaturstigning.

Fordi CO2 både kan virke som en feedback ( i forbindelse med istiderne) og en "forcing" - det som vi oplever nu.


23. jan 2011 kl 10:20

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

@Søren,

Jeg udtaler mig ikke om PH's tal. Jeg udtaler mig om dine argumenter vedrørende opløst CO2 i vand i atmosfæren. Uanset om noget af CO2'en er opløst i vand, så vil det jo ske både ved lav koncentration ("i gamle dage") og ved en højere koncentration (i de senere år). Og da det er ligevægte, vil en stigende koncentration give anledning til en stigende absorption.

- dfet undrer mig bare en smule, at stort set alle tilsyneladende accepterer P-HKs Erasmus Montanusargumenter om at antropogent vanddamp bare regner ned efter få dage - og ikke vil have skydannelsen ind i debatten.

For at skabe regn skal der da ske en fortætning = skydannelse, og den kan kun ske, hvis der er kondensationskerner.
Men jeg tror vi taler forbi hinanden - lad mig prøve på en anden måde:
1. Hvis der måles 1000 CO2-molekyler i atmosfæren indgår de alle i klimamodellerne med 1000 molekylers drivhuseffekt, (som ingen betvivler, det har P-HK fået galt i halsen.)
Jeg påpeger blot en fejl i dette regnestykke, idet måske 50 af de 1000 CO2-molekyler er indgået i en kemisk forbindelse med vand til hydrogencarbonat, og derfor ikke optræder som drivhusgas. Det må da være ren logik. Ergo overdriver klimamodellerne CO2s effekt på dette punkt.
Om ligevægten er en anden er principielt ret ligegyldig, hvis man ikke vil kvantificere effekten.
2. Den meget potente drivhusgas - vanddamp - har et det bredeste absorbtionsspekter - se mit link til fuguren.
En del af spektret har den tilfælles med CO2 - i egne med stor luftfugtighed - vil det store overtal af H2O molekyler optage en stor del af den energi, som klimamodellerne forudsætter CO2 alene tager sig af.
Dette overlap har en eller anden betydning og gør, at klimamodellerne overvurderer CO2s effekt. Jeg har antydet, at det måske er grunden til at de regner fejl m.h.t. de nævnte hot-spots, som du bemærker ingen gerne vil kommentere - det er lettere at ignorere fakta.
Du argumenterede for at der ikke var sket en 100% mætning, det har jeg på intet tidspunkt påstået, kun at der er en aller anden effekt, som Hug et. al har regnet lidt på. Se mit link.
Jeg ser ikke at mine påpegninger af P-HKs fejltagelser er tilbagevist, men tak for at du giver mig ret i CO2s gns. levetid i atmosføren, som forresten ikke helt er på plads endnu.

Mvh. Per A. Hansen


23. jan 2011 kl 11:04

avatar

Per A. Hansen

Re: Inaktive CO2 molekyler

Hej Søren,

Er det korrek at inaktive CO2-molekyler er talt med i opgørelsen?

Såvidt jeg kan se måles mængden af CO2 med en form for infrarød sensor:

http://www.esrl.noaa.gov/gmd/c...ared

Hvis de CO2 molekyler der er opløst i vandet er inaktive mht. absorbere jordens varmestråling vil de vel heller ikke detekteres i apparatet som netop bruger varmestråling?

Iskerneforskningen viser klart, at CO2 ikke har haft den store betydning i fortidens klimadannelse - CO2-stigningen kom jo adskillige hundrede år efter en temperaturstigning.



Fordi CO2 både kan virke som en feedback ( i forbindelse med istiderne) og en "forcing" - det som vi oplever nu.

- tak for linket som jeg ikke kendte, jeg mener nu også man måler det ved at analysere indsamlet luft, her vil HCO3- frigøres, men jeg er tilfreds med at man undersøger sagen, måske er mine antagelser overdrevne.

De 100 spørgsmål og svar du henviste til, har jeg set tidligere i en samlet udgave. Det var vist journalisten Monbiot, der havde samlet dem.
Historien om de 100 års opsummerede effekt er i øvrigt besvaret forkert besvaret, man bruger netop 100 års samlet effekt i GWP - Global Warming Potential - hvor man typisk vælger 100 års tidshorizont (Kilde A. M Jørgensen). Svareren ser ikke ud til at være fagmand, idet også metan og kuldioxid med lavere levetid sættes til 100 års effekt.

I første spørgsmål fortælles at man anvender 20, 100 og 500 års serier. Det er ikke nok, hvis man vil se på årsagerne til de tidligere tiders varmeperioder, hvor der var højere temperaturer end nu - som også IPCC viste i SAR - en kurve de prøver at fjerne fra deres referencer.

http://www.gratisimage.dk/grap....jpg

Ser vi længere tilbage (Easterbrook) -

http://www.gratisimage.dk/grap....jpg

De nævnte effekter om forcing (!) og feedback stemmer ikke med de målinger, der er udførte. Siden istiden har der f.eks. været 10 episoder, hvor CO2 ikke kan have spillet en rolle - i følge Easterbrook m. fl.
CO2s effekt klinger hurtigt af, de første 20 ppm har større effekt end resten - uanset om koncentrationen 10- eller 20 dobles. Der må være andre klimafaktorer som har styret fortidens klima.
Iskerneforskningen viser flere hundrede års efterslæb mellem CO2 og temperatur. Der er ingen forcing eller feedback, der opererer med et så langt tidsspænd, Her kunne skydannelsen være et element med tilstrækkelig stor effekt.

Mvh. Per A. Hansen


23. jan 2011 kl 13:30

Søren Rosdahl Jensen

Re: Inaktive CO2 molekyler


Iskerneforskningen viser flere hundrede års efterslæb mellem CO2 og temperatur. Der er ingen forcing eller feedback, der opererer med et så langt tidsspænd, Her kunne skydannelsen være et element med tilstrækkelig stor effekt.

I forbindelse med istidernes afslutning fungerer CO2 som feedback. Temperaturen begynder at stige pga. Milankociv-cyklerne, den højere temperatur får oceanerne til at frigive CO2, som får temperaturen til at stige...
Se forklaringen her:
http://www.skepticalscience.co....htm
Og se også denne artikel fra 1990 omkring emnet:
http://pubs.giss.nasa.gov/docs....pdf


23. jan 2011 kl 14:08

Søren Rosdahl Jensen

Re: U-Anstændig omgang med data!


1. Hvis der måles 1000 CO2-molekyler i atmosfæren indgår de alle i klimamodellerne med 1000 molekylers drivhuseffekt, (som ingen betvivler, det har P-HK fået galt i halsen.)
Jeg påpeger blot en fejl i dette regnestykke, idet måske 50 af de 1000 CO2-molekyler er indgået i en kemisk forbindelse med vand til hydrogencarbonat, og derfor ikke optræder som drivhusgas. Det må da være ren logik. Ergo overdriver klimamodellerne CO2s effekt på dette punkt.

Hvis koncentrationen af CO2 måles med infrarøde metoder vil man ikke måle den mængde som er i kemisk forbindelse med vand.


2. Den meget potente drivhusgas - vanddamp - har et det bredeste absorbtionsspekter - se mit link til fuguren.
En del af spektret har den tilfælles med CO2 - i egne med stor luftfugtighed - vil det store overtal af H2O molekyler optage en stor del af den energi, som klimamodellerne forudsætter CO2 alene tager sig af.
Dette overlap har en eller anden betydning og gør, at klimamodellerne overvurderer CO2s effekt. Jeg har antydet, at det måske er grunden til at de regner fejl m.h.t. de nævnte hot-spots, som du bemærker ingen gerne vil kommentere - det er lettere at ignorere fakta.
Du argumenterede for at der ikke var sket en 100% mætning, det har jeg på intet tidspunkt påstået, kun at der er en aller anden effekt, som Hug et. al har regnet lidt på. Se mit link.

Umiddelbart så har jeg svært ved at tro at klima-modellerne har overset den effekt du forsøger at påpege. Man tager højde for vanddamp ("infrared continuum absorption by water vapor is incorporated....) såvidt jeg kan læse af afsnittet om "Thermal radiation" s. 12 i denne artikel:
http://pubs.giss.nasa.gov/docs....pdf


Jeg ser ikke at mine påpegninger af P-HKs fejltagelser er tilbagevist, men tak for at du giver mig ret i CO2s gns. levetid i atmosføren, som forresten ikke helt er på plads endnu.

Jeg har påpeget at der er forskel på levetiden for et enkelt CO2-molekyle, som er ca. 5 år og levetiden for den ekstra CO2 vi udleder ved fossil afbrænding. Den ekstra CO2 har en formodet levetid på 500-1000 år fordi den skal opblandes i de dybe oceaner og det er en langsom proces.
Så nej, jeg giver dig ikke ret.


30. jan 2011 kl 13:52

avatar

Per A. Hansen

Re: U-Anstændig omgang med data!

@Søren,

Umiddelbart så har jeg svært ved at tro at klima-modellerne har overset den effekt du forsøger at påpege. Man tager højde for vanddamp ("infrared continuum absorption by water vapor is incorporated....) såvidt jeg kan læse af afsnittet om "Thermal radiation" s. 12 i denne artikel:

http://pubs.giss.nasa.gov/docs...ote>
- tak for et interessant link, det kendte jeg ikke.
Da man startede målingerne af CO2 i luften på Mauna Loa, benyttede man vist ikke samme metode som i dag?
Mit udgangspunkt har været de oplysninger fra klimaforskere og andre forskere, der har påpeget at overlapningerne ikke er nedtaget i klimamodellerne. Det vil jeg kigge nærmere på, hvis de tager fejl, skal det da påtales. Freman Dyson er en af de, der har peget på det, han har kigget modellerne igennem med måde ris og ros.

Det er meget rosværdigt at du graver i argumenterne i stedet for blot at ignorere det. Jeg er tilfreds med foreløbig at få medhold i CO2s levetid - og at der er en reel effekt i drivhusgassernes overlapning. Så mangler der blot at få denne effekt kvantificeret.

Mvh Per A. Hansen



02. feb 2011 kl 09:56

avatar

Per A. Hansen

James Hansen-klimamodel!

@Søren Rosdahl,

jeg har set din reference igennem, det er en gammel sag. Klima/vejrmodellen er fra Cray-tiden, hvor man begyndte at bvruge supercomputere til vejrmodeller.
James Hansen er opmærksom på absorbtionsbåndenes overlapning (måske derfor du fandt det på nettet?) - og konstaterer at det er en overordentlig kompliceret opgave at integrere de overlappende bølgelængder, og det fremgår ikke i hvilken grad at det indgår i modellen - eller hvor mange bølgelængder, der medtages i beregninge - desværre.

Hansens model har ikke noget at gøre med de klimamodeller, som IPCC benytter, så det er ikke noget bevis for at man her gør det samme, som J. Hansen gjorde i 1982. En del klimatologer mener noget andet.
Vi kan også konstatere, at Søren Fosbergs udfald er malplaceret vedrørende den effekt, jeg har gjort opmærksom på, jeg håber han læser den udmærkede henvisning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.