Den amerikanske forsker Karl Gebhardt fra Texas University har fundet et enormt stort sort hul i midten af den elliptiske galakse M87.

Opdagelsen tyder på, at vi med tiden vil finde endnu større sorte huller.
Karl Gebhardt fandt det sorte hul ved at kombinere data fra store otte-meter Gemini North teleskop på Hawaii og fra et mindre teleskop i Texas.

Forskerne mener, at dette sorte hul er den bedste kandidat til at vi engang direkte kan 'se' et sort hul.

Sorte huller kommer i primært to kategorier. Den ene er sorte huller fra stjerner. Disse sorte huller har en masse på 10 til 20 gange Solens masse og opstår, når kæmpestjerner falder sammen. Den anden kategori er de enorme sorte huller, der findes midt i galakser. Disse har masser på millioner eller milliarder gange Solens masse.

'Vejningen' af det sorte hul i M87 er foretaget ved undersøgelser af stjernens bevægelser rundt om det sorte hul. Astronomerne målte hastigheden af stjerner som kredser både tæt på og langt fra det sorte hul. Målingerne blev foretaget med en nøjagtighed som var ti gange bedre end tidligere undersøgelser.

Den mørke glorie
Undersøgelserne af de fjerne stjerner gav også astronomerne et indblik i, hvad der sker i den såkaldte mørke glorie. Den mørke glorie er et område rundt om galaksen, der er fyldt med mørkt materiale.

Mørkt materiale er en underlig form for masse, som ikke afgiver noget lys, men kan findes ved at observere dets gravitionelle tiltrækning på andre legemer.

Karl Gebhardt forklarer i en pressemeddelelse:
»Det har længe været en enorm udfordring at undersøge den mørke glorie, og hvad der sker på galaksernes yderste kant, for når man vil se der, er stjernelyset så svagt.«

»Mit ultimative mål er at forstå, hvordan og hvorfor stjernerne med tiden finder sammen i en galakse. Dette er umådelig vanskeligt at komme til, uden at vide, hvor meget masse der findes i det sorte hul, i stjernerne og i den mørke glorie,« siger han.

En dag kan vi se sorte huller
Karl Gebhardt påpeger, at indtil nu har astronomerne blot indsamlet indirekte beviser for at sorte huller findes. Der har endnu ikke været direkte beviser.

Det sorte hul i M87 er dog så tungt, at astronomerne en dag måske kan finde dets begivenhedshorisont.

Begivenhedshorisonten er den kant, hvorfra intet kan undslippe. For M87 vil begivenheds-horisonten have en diameter, der er omkring tre gang større end diameteren af Plutos bane, hvilket er stort nok til at opsluge hele solsystemet.

Teknologien til at foretage observationer af begivenhedshorisonten findes endnu ikke. Karl Gebhardt mener dog, at fremtidige astronomer via et globalt netværk af teleskoper, vil kunne søge efter skyggen fra begivenhedshorisonten på den skive af gas som omgiver M87's sorte hul.

De nye data om M87's sorte hul blev præsenteret i denne uge på den amerikanske astronomiske forenings møde i Seattle og bliver offentliggjort i et kommende nummer af tidsskriftet The Astrophysical Journal.