/energi

USA og Kina strides om solenergi for milliarder

De to energistormagter slås i disse måneder om amerikansk import af kinesisk solenergiteknologi for milliarder af kroner. En ny lov forhindrer det amerikanske forsvar i at købe kinesiske solceller.

Af Erik Holm, fredag 14. jan 2011 kl. 11:52

De to energistormagter Kina og USA trænger dybere og dybere ned i en konflikt, der handler om solenergi for milliarder af kroner og beskyttelsen af nationale producenter af energiteknologier.

Pentagon satser i disse år gevaldigt på at overgå til vedvarende energi. Årsagen er, at det er både dyrt og farligt at fragte brændstoffer til øde områder i f.eks. Afghanistan. Samtidig vil det amerikanske forsvar gerne reducere sin afhængighed af importeret olie både hjemme i USA og på missionerne ude i verden.

En af måderne er at bruge solenergi på de militære anlæg, som USA jo har masser af, også i solrige regioner. Blandt andet har USA's luftvåben installeret 14 MW kinesiske solfangere på Nellis Air Force Base i Nevada. Så langt, så godt.

Både i USA og Europa har man støtteordninger rettet mod køberne af solenergiteknologier, mens kineserne omvendt har ordninger, der støtter producenterne. Herefter eksporterer kineserne stort set alle solfangere til USA og Europa, godt hjulpet på vej af de amerikanske og europæiske støtteordninger.

Resultatet er, at Kina i disse år har udviklet sig til verdens største eksportør af solfangere til blandt andet det amerikanske militær, skriver New York Times.

Men det skal være slut. Fremover må Pentagon kun købe amerikansk solenergiteknologi, lyder det i en ny lov, som præsident Barack Obama netop har godkendt. Det Hvide Hus, Kongressen og Senatet er for en gangs skyld blevet enige.

Men det amerikanske træk har gjort kineserne mopsede, og det er måske ikke uden grund. USA har nemlig indledt en sag mod Kina ved verdenshandelsorganistionen WTO, fordi kineserne favoriserer egne producenter af energiteknologier blandt andet inden for vindkraft. De projekter vil de amerikanske virksomheder gerne have bedre adgang til.

Og sådan står den nu. USA står samlet for 10 milliarder kroner af verdensmarkedet for solfangere på cirka 165 milliarder kroner. Kineserne står for halvdelen af eksporten, men de to parter fjerner sig fra hinanden.

De to landes statschefer mødes næste uge i Washington. Her er emnerne blandt andet Nordkorea, men mon ikke slagsmålet om solenergien får en plads i programmet.



14. jan 2011 kl 15:39

avatar

Petter Bertram

Æbler & Pærer


"det amerikanske forsvar i at købe kinesiske solceller"

" har USA's luftvåben installeret 14 MW kinesiske solfangere"

Drejer det sig om strøm eller varmt vand ?




14. jan 2011 kl 16:30

Carsten Markussen

Re: Æbler & Pærer

solfanger = varmt vand
solceller = strøm


14. jan 2011 kl 17:18

Glenn Møller-Holst

Re: Æbler & Pærer

solfanger = varmt vand
...

solfanger og solpanel er flertydige - kan betyde:

solcellefanger, solcellepanel, fotoelektrisk-solfanger

eller

solvarmefanger, termisk-solfanger, solvarmepanel


14. jan 2011 kl 17:41

avatar

Holger Skjerning

Der står faktisk solceller...!

Helt oppe i overskriften står der solceller, og det fremgår af teksten, at det er strøm, der skal produceres.
Og på mere solrige egne af kloden, giver de nok 3 gange mere end i Danmark, hvor prisen for solcellestrøm - optimistisk - ligger på 2-3 kr/kWh, altså 6-8 gange så dyrt som strøm fra kul, olie, gas og kernekraft. - Og mindre stabilt!
Dette er diskuteret grundigt i en anden tråd.


14. jan 2011 kl 23:25

avatar

Ruben Hansen

Re: Der står faktisk solceller...!

Hej Holger.

Uden at starte tråden op igen her, men sig mig lige hvorfor solcellen er mindre stabil???


15. jan 2011 kl 12:01

Klaus Lund Sørensen

Mindre stabilt...!

Naturligvis fordi solen ikke skinner om natten, og når det er overskyet ! mens kul stadig brænder fint, både om natten og i regnvejr.!


15. jan 2011 kl 14:59

avatar

Holger Skjerning

Stabil...!

Hej Ruben!
Undskyld, men jeg er belastet af 35 års energidebat!
Og der kalder vi ofte kul, olie, gas, kernekraft, vandkraft (og delvis biomasse-kraftværker) for stabile værker, mens sol-, vind- (og bølge-) anlæg er ustabile og derfor kræver enten energilagring eller backup.
Men jeg medgiver gerne, at der måske er en bedre betegnelse end "stabile/ustabile"? - Har du et forslag?
Nogle kalder de stabile for "lagerenergi" eller "her og nu"-energi.


15. jan 2011 kl 19:38

Flemming Ulbjerg

Re: Æbler & Pærer

Hej Glenn.

En solcellefanger er da vist en ny term. ???


En solvarmefanger er da vist også ny ??


15. jan 2011 kl 22:05

avatar

Holger Skjerning

Solfangere ...?

Hej Glenn og Flemming!
Faktisk har det altid drillet lidt, at begrebet solfangere er upræcist, fordi det dækker over mindst tre typer.
Så vi kunne jo efterlyse korte og veldefinerede betegnelser for:
1. Solpaneler, der leverer varmt vand
2. Solcellepaneler, der leverer jævnstrøm
3. Solfangere med koncentrerende spejlsystemer. Til el og/eller varmt vand.
Hvis 1. er store anlæg, er det solvarmeværker (Marstal)
Hvis 2. er store anlæg, er det solcellekraftværker.
Hvis 3. (næsten altid) er store værker, er de vel sol-kraftværker - eller sol-kraftvarmeværker!
Tilsammen er det meget enklere: Solenergi.


16. jan 2011 kl 10:19

Rolf Czeskleba-dupont

...og så er der landbruget som solfanger

Ja, for 35 år siden udkom Barry Commoner's 'Energiens elendighed'. Her henviser han til en agronom, der drillede sine studerende med at spørge, hvordan man burde definere landbruget. Ingen fandt dengang på at pege på landbrugets energetiske funktion som SOLFANGER.


16. jan 2011 kl 11:06

Peter Autzen

Politisk problem

De er sku smarte de kinesere, men det er da også lidt unfair at støtte produktion så de kan hente støttekroner i andre lande. Sjovt at USA er så dobbeltmoralske at brokke sig over det, når de nu selv støtter majs-produktionen så meget fra statens side.

Det viser jo bare at moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt!


16. jan 2011 kl 13:13

Flemming Ulbjerg

Re: Solfangere ...?

Hej Holger.

Enig i dine definitioner.

Dog er der ved at være konsensus om at anlæg som Marstal benævnes solvarmecentraler.
Men jeg kan egentligt bedre lide dit forslag, idet solvarme jo indtil nu ikke har kunnet levere hele behovet fra centralen.


16. jan 2011 kl 20:41

avatar

Holger Skjerning

Og oven over alting, stråler...!

Rolf: Ja, hele vores tilværelse er baseret på solenergi!
Om solfangere kan jeg et par ekstra:
Vindkraft og vandkraft
Vores skove og vilde planter......
Vore badestrande (turister og landliggere)
Faktisk kommer kul, olie og gas også fra 350 mio. års solenergi.
De eneste egentlige energikilder, der ikke er baseret på solens stråling, er kernekraft og geovarme.


17. jan 2011 kl 20:48

Peter Hansen

Re: Stabil...!

"stabile/ustabile"? - Har du et forslag?

Mit forslag er, til ære for Sven Auken, at vi bruger enheden Auken, for subsidieringsgraden.

Subsidieringsgraden = stats-subsidiet/udgiften til produktion, i %.

Hvis en energiform skal subsidieres 50%, er Subsidieringsgraden 50 Auken.

Da vind og solenergi har en meget lav markedsværdi, er Subsidieringsgraden 90 Auken. For tysk atomkraft, hvor staten tager en afgift (tjener noget), er subsidieringsgraden negativ, e.g. -10 Auken.

Grunden til at solenergi ligger på 90 Auken, er den samme som at du ikke gider handle i Brugsen hvis de i fire dage ingen grønsager har, derefter har lukket i tre dage, så i otte dage har varer overalt så du ikke engang kan komme rundt. Og at disse udsving ikke engang bliver annonceret inden.


18. jan 2011 kl 09:44

avatar

Holger Skjerning

Godt forslag...!

Peter! - Nu skal man jo ikke sparke til folk, der ligger ned, men jeg kunne ønske, at salig Svend Auken kunne se dit forslag, - og kommentere det.
Din nye enhed (en Auken) er dog ikke direkte et mål for, hvor stabil/ustabil en energikilde er.
Men det er indlysende, at ustabile energikilder, der på trods af deres "delvise uanvendelighed", alligevel ønskes fremmet (sol, vind, bølger) har større behov for subsidier end de stabile (kul, olie, gas, kernekraft, vandkraft).
Så lad os ære Svend Auken "in ab'sentia" og se, om dit forslag bliver accepteret af flere.


18. jan 2011 kl 10:47

Frithiof Andreas Jensen

Re: Stabil...!

Og at disse udsving ikke engang bliver annonceret inden.

Sådan var det jo I Gamle Dage. Dengang havde folk et viktualierum og kontant opsparing så man kunne købe tingene når de var der og opbevare dem til de skulle bruges.

I dag satser vi på JIT levering med financielle kontrakter i stedet for fysisk lager og folk har tilsvarende deponeret 2/3 af deres indtægter i "velfærdstaten" i bytte for politikeres garantier om "forsyningssikkerhed".

D.v.s. HELE forsynings-kæden afhænger af eksterne faktorer som ingen kontrollerer og løfter/garantier som alligevel ikke kan indfries hvis, snarere når, "lokummet brænder"!

Ustabilitet og Usikkerhed er slet ikke en dårlig ting fordi man lærer at bygge fleksible og robuste systemer der kan håndtere det. Overdreven stabilitet narrer folk til at fjerne alle de "ineffektive" reserver og "utilsigtede råderum" hvorved alle ekskursioner ryger direkte igennem systemet og bliver forstærket til kæmpe problemer.

Når verden bliver energibegrænset - det gør den med matematisk garanti, 7% vækst i energiforbrug per år er ikke fysisk muligt ret lang tid endnu - vil det ikke betyde så meget at en energikilde er ustabil eller dyr i forhold til at have energi overhovedet. Man vil naturligvis allokere den stabile energi til folk (givetvis procesindustri) der har brug for stabiliteten og der vil være en højere pris for den feature. Resten af befolkningen kommer til at klare sig med reserver og lager eller simpelthen undvære energi i perioder, som i Gamle Dage.

Hvis regeringen får held med sin afgiftspolitik og får drevet al produktion ud af landet, så behøver vi ikke en stabil energiforsyning og vi kan helt undgå den energikilde, hvis navn ikke må nævnes. Christiansborg besidder sin egen dieselgenerator, formoder man, så det er intet problem!?


18. jan 2011 kl 18:12

avatar

Holger Skjerning

Flot parodi...!

Frithiof: Der er mange store sandheder i din sjove parodi på fremtiden!
Men en ting er ikke korrekt: Verdens samlede energiforbrug er (til stor overraskelse for mange) faktisk ikke vokset i 2009 (og vistnok heller ikke i 2010?). Alle tal er millioner ton olie-ekvivalent (altså målt som olieforbrug).
2005: 10565
2006: 10828
2007: 11124
2008: 11315
2009: 11164 (- 1,1% !!)
Olieforbruget er faldet 1,7%, gas: 2,1% og kul næsten uændret.
Kernekraft: minus 1,3%, mens vandkraft er vokset 1,5%. Kilde: BP 2010.
Det er sandelig nye tider!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk