Statikerformand til læserne: Tagkollaps kalder på havarikommission
Formanden for Foreningen af Anerkendte Statikere, Jesper Frøbert Jensen, svarede på læsernes spørgsmål om; anbefaler videnopsamling om svigt og havarikommission.
Jesper Frøbert Jensen, Civilingeniør Alectia
Tema
Læs også
-
Statiker-formand: Hårdt tidspres svækker sikkerheden i halbyggerier
Læs mere om
De anerkendte statikere spiller som særligt specialiserede og autoriserede ingeniører en helt central rolle ved beregningen af store bygninger.
Det gælder både ved projekteringen, ved myndighedernes godkendelse og efterfølgende, hvis der er behov for at vurdere bygningens eller for eksempel tagets bæreevne.
Formanden for Foreningen af Anerkendte Statikere hedder Jesper Frøbert Jensen og arbejder til daglig for Alectia. Han har i forbindelse med tagsvigtet på Club Danmark Hallen gjort sig overvejelser om, hvad der kan forbedres for at forebygge fremtidige svigt.
Hans overskrifter lyder:
- Manglende fokus på statik i BR's krav til grundlag for hovedbyggetilladelse
- Kommunernes byggesagsarkiver under afvikling
- Fastholdelse af delprojektansvar hos delprojekterende leverandører
- Kontrolordninger ser ikke på leverandørens projektering, men alene på fremstilling
- Mangel på offentlig erfaringsopsamling og videndeling fra svigt-episoder
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Jesper Frøbert Jensen
Mette Buck Jensen
Hej Jesper
Kan der gøres noget på uddannelserne? Er de gode nok? Og hvad med efteruddannelse?
-mette
Jesper Frøbert Jensen
Kundskaberne på statikområdet blandt nyuddannede har været vigende gennem en del år, blandt andet fordi ingeniøruddannelserne generelt er blevet bredere. Ved undervisning på DTU har jeg konstateret, at en meget stor del af de studerende sidst i studiet har meget svært ved selv simple analyser af kræfter og spændinger. Der er alvorlige mangler i den helt grundlæggende forståelse af statikken. Derfor bør især strammes op på beståelseskriterierne for de indledende konstruktionsfag, hvis vi skal sikre de nødvendige kompetencer hos fremtidens konstruktionsingeniører.
Mette Buck Jensen
Opfølgende - Er problemet statikernes evner? Kunne man i så fald lave nogle løbende tjek af, at de kan deres arbejde godt nok og er med på de seneste krav? En slags fornyelse af kørekortet?
Jesper Frøbert Jensen
Der er ikke meget der tyder på, at de senere års skader kan tilskrives de involverede anerkendte statikere; men vi véd generelt meget lidt om, hvad der reelt forekommer af svigt i byggerier og om årsagerne hertil. Kun hvis svigtet udløses i en alvorlig skade kommer det til offentligt kendskab. Normalt sker den eneste afdækning af svigtforhold, når disse inden for en 5-års ansvarsgrænse indbringes for voldgiftsnævnet, og her afsluttes de fleste sager i forlig under tavshedspligt. Derfor kan jeg have stor sympati for de nye tanker om en slags ”byggeriets havarikommission”, der kan udrede svigt i både gamle og nyere bygninger med henblik på erfaringsopsamling og videndeling i hele byggebranchen.
Hvad angår ”fornyelse af kørekortet” har anerkendte statikere lige siden ordningens start skulle havde deres anerkendelse fornyet hvert femte år på baggrund af en redegørelse for deres praksis og gennemførte projekter.
Viggo Brøndegaard
Har forsikringsselskaber egentlig ikke en rolle og spille her? De må vel have en vis interesse i kun at forsikre en statisk "sund" bygning - eller måske gøre det med rabat, om en statiker har sagt god for den.
Jesper Frøbert Jensen
Her må det være forsikringsselskaberne bag almindelige bygningsforsikringer, der tænkes på. Mon ikke der er tale om, at udbetalinger herfra ved skader som følge af projekt- eller udførelsesfejl kun har så lille omfang, at forsikringsselskaberne anser det for overflødigt at stille krav ud over bygningsreglementet.
Ib Clausen
For ca 10 år siden kollapsede en del stålhaller i Nordjylland, og en undersøgelse godtgjorde, at det skyldtes kipning af stålrammerne. Dette problem blev forholdsvist let løst med et beslag til åsene på de overlevende haller, og de sidst 2 vintre har mig bekendt ikke givet problemer med haller, som blev sikret på denne ret simple måde.
Derimod er det i dag haller med limtræsspær og stalde med trægitterspær, som kollapser i stor stil.
Spørgsmålet er: Er der, som ved stålrammerne, nogle faktorer, som man har overset i forbindelse med trækonstruktioner? Måske en lille detalje?
Det pudsige er jo, at der er lige så stor risiko for sneophobning på stålhaller som på haller med træspær, men efter den lille korrektion på stålspærene er det "kun" træspærene der volder problemer.
På forhånd tak for svaret.
Hilsen Ib
Jesper Frøbert Jensen
Som nævnt tidligere, ville det være godt med en organiseret erfaringsopsamling fra svigtepisoder. Det ville netop afdække gennemgående træk ved skadesforhold, så disse fremadrettet kan elimineres eksempelvis via normændringer, opstramning af kontrolprocedurer eller regler for bygningsdrift og –vedligehold.
John Vedsegaard
Alle ved jo at frost udtørrer.
Udtørring, hvis udtørring af træet har en indflydelse på styrken, vil det så ikke hjælpe med noget så simpelt som en gang vandtæt maling? Eventuelt indbyggede befugtnings anlæg, indbygget direkte i limtræet.
Når jeg spørger om dét her, er det fordi jeg har set nogen nævne det andre steder i debatterne.
Der er så det ved fugtighed, som alle der har bygget en model i træ ved, at det er blødgørerne.
Men har man de 2 parametre med, når man beregner dimensioner på limtræ?
Jesper Frøbert Jensen
Luftens fugtindhold og temperatur i det miljø, som trækonstruktionen indbygges i, er grundlæggende parametre for træets styrke og stivhed. Se eksempelvis SBI-anvisning 210, Trækonstruktioner – beregning.
Tomas Kjersgaard
Hvorfor har hallen været så slem til at samle sne? Man siger, der har ligget 2,5m sne på hallens tag og at kommunen skulle have fjernet det.
Hvor normalt er det at foreskrive snefjerning fra tage? Er man klar over, hvor dyrt det vil blive for kommunen?
Jesper Frøbert Jensen
Jeg kender ikke det aktuelle halbyggeri; men et snelag på 2,5 m på hallens tag lyder usædvanligt for danske forhold og vil normalt kun opstå hvis særlige lokale vind og læ-forhold betyder, at der kan opstå væsentlig sneophobning. Dette emne har fået fornyet aktualitet gennem de senere år, hvor det er konstateret, at sneophobning kan ske i større omfang end tidligere forudsat, når særlige faktorer som eksempelvis store ventilationsafkast eller store ovenlys er aktuelle. For eksisterende byggerier, der ikke er designet svarende til nutidig viden og klimaforhold, er det bygningsejerens ansvar at få vurderet hvorvidt snefjerning fra tage bør indgå i driftinstruksen.
Jan Rouvillain
Hvor meget afhænger de danske normer af vejret for anvendelse af limtræsbjælker til haller?
Der må være et normalt danske vintervejr, som ligger til grund for normerne. Nu oplever vi, at vejret ikke er normalt og stresser hallernes limtræskonstruktioner.
Hvordan er de tilsvarende normer ud for Norge og Sverige?
De har normalt er langt større mænger sne end i Danmark.
Jesper Frøbert Jensen
De fælleseuropæiske normer lægger op til, at omfanget af regningsmæssig snelast bestemmes af de forskellige lande. Hver land opdeles i den forbindelse efter behov i regioner med hver sit niveau for snelasten. Det er en rent dansk normspørgsmål eventuelt at få revideret bestemmelserne om snelast for fremtidige byggerier; men det vil ikke ændre situationen for eksisterende bygninger.
Stefan Petersen
Hej Jesper
Hvor stor en andel af kollapsene tror du skyldes mere end blot banale fejl, men hvor der skal gøres en indsats for at finde årsagerne i for eksempel normerne eller andet steds?
Jesper Frøbert Jensen
Under forudsætning af, at der med banale fejl tænkes på eksempelvis fejl ved
- lastforudsætninger
- beregninger
- design/detailudformning
- produktion
- montage
- drift
så vil jeg tro, at baggrunden i de fleste tilfælde ligger her indenfor.
Morten Højgaard
Er der nogen der kigger på tilsvarende bygninger, hvor tagkollaps er hændt, og undersøger om disse er i fare for at styrte sammen?
Jesper Frøbert Jensen
Som tidligere nævnt er en offentlig tilgængelig erfaringsopsamling og videndeling omkring væsentlige svigt i byggeriet en mangelvare. Derfor sympatiserer jeg med tankerne om en form for "havarikomission", der kan tage sig af dette.
Tore Kristen Rasmussen
Hvorfor er der ikke en uvildig/offentlig kommission svarende til Havarikommissionen som går ind og undersøger årsagen når der sker et kollaps i en bygning af høj risikoklasse?
Jesper Frøbert Jensen
Jeg véd ikke hvorfor det ikke eksisterer; men jeg synes som nævnt at det er en god idé.
Simon Ringsted
Kan det at der er mange aktører (Projektering,Bygherre og Kontrolinstans), på et byggeprojektet gøre skyld spørgsmålet svært at placere ?
Jesper Frøbert Jensen
Ja, det er et kendt forhold fra mange skøns- og voldgiftssager. Men hvor der er tale om skader som følge af regulære fejl er ansvaret ofte klart.
Tórstein Vincent Joensen
Bør kravet til bæreevne i byggenormerne hæves, for at imødegå leverandøres manglende evne til at efterkomme de nuværende minimumskrav, og derved hæve den faktiske minimums bæreevne?
Jesper Frøbert Jensen
Det vil være en trist udvikling, fordi det vil have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser at hæve sikkerhedsniveauet ad den vej. Vores normer tjener jo ikke kun til at sikre en minimumssikkerhed, men også til at det fornødne sikkerhedsniveau opnås uden unødigt ressourcespild.
Henrik Storm Nielsen
I tilknytning til punkt 3 er det et kæmpeproblem, at leverandørernes produktansvarsforsikring ikke dækker leverandørens projekteringsindsats. Forholdet negligeres når der kontraheres, men giver ofte nogle fælle overraskelser, når erstatningsansvaret skal fordeles.
Jesper Frøbert Jensen
Jeg har ikke umiddelbart noget forslag til løsning; men det er jo et klart ønske at styrke byggevareleverandørerne i retning mod stedse mere industriel produktion. Derfor er dette bestemt et fokuspunkt fremover, så produktansvaret bliver entydigt for færdigvareleverancer til byggerier.
Rolf Ask Clausen
Din fjerde pointe "Kontrolordninger ser ikke på leverandørens projektering, men alene på fremstilling" lyder til at afsløre et betydeligt hul i regneprocessen omkring for eksempel tage til haller. Er det korrekt forstået?
Jesper Frøbert Jensen
Det behøver ikke være et hul i projekteringsprocessen, blot spillereglerne for kontrol og dokumentation følges. Den ansvarlige for koordineringen af bygværkets forskellige konstruktioner anbefales i denne sammenhæng at holde øje med at disse spilleregler fulgt af de forskellige leverandører.
Jonas Frederiksen
I hvor høj grad mener du at manglende kontrol/egenkontrol er skyld i tagkollaps? Og har der været en tendens over det seneste årti, hvor der har været mange tagkollaps pga. snelast, til at spare på denne kontrol fra statens side og de implicerede virksomheders egenkontrol?
Jesper Frøbert Jensen
Gennem årene har mange leverandører udviklet højt specialiserede løsninger for deres produkter, hvilket betyder at andre parter i en byggesag ikke umiddelbart kan gennemskue om en konkret leverance er i orden. Fejl som ellers kunne være fanget under samarbejdet på byggesagen kan dermed lettere komme til at passere. I mine øjne betyder dette, at leverandørerne i takt med denne udvikling er nødt til at udvide deres interne kontrolprocedurer, ellers risikeres overordnet set en glidende reduktion af sikkerheden. Staten har aldrig ført kontrol med enkelte byggesager, myndighedsansvaret ligger hos kommunerne, hvor der efter min opfattelse helt klart er sket en reduktion af kontrol og tilsyn med bygningskonstruktioner gennem adskellige år.
Johannes Aagaard
Har der, i din optik, over årene været en tendens til en lempelse i kravene stillet fra lovgivningens side til større byggeprojekter?
Jesper Frøbert Jensen
Nej, det kan jeg ikke umiddelbart se. Men der bygges i vore dage mængder af byggeri i former og arkitektur, der tidlige ikke ville kunne realiseres på grund af for snævre byggebestemmelser.
Mette Buck Jensen
Bliver arkitekturen mere kreativ og bliver det dermed sværere at lave statiske beregninger? Når der f.eks. bruges meget glas i store kontorbygninger, runde former osv.
Jesper Frøbert Jensen
Arkitekturen bliver absolut mere kreativ i takt med, at der gennem teknisk udvikling dukker nye muligheder op. Men det er mit indtryk, at der i de avancerede projekter oftes er meget dygtige specialister knyttet til byggesagen for at håndtere de krævende dele af projektet.
Bent Pagh Sperling
Man har ikke taget højde for den anvendte limtypes stærkt basisk baserede reaktions-mønster, der på tid, og under uheldige omstændigheder som især forhøjet træfugtighed, kan bevirke at den del træet der i limfugen er helt tæt på den afhærdede rescorcinollim nedbrydes - omdannes til "papir" - med det resultat at fugen svækkes, eller som de i hundredvis sete eksempler, hvor u beskyttede laminerede bjælker stikker ud under taget fra husgavle, med limfuger der direkte gaber, lige så langt ind som fugten har nået ind gennem endetræet
For ca. 40 år siden har jeg selv udviklet, fabrikeret og markedsført to forskellige lime der ikke har de negative egenskaber, og efter jeg forlod limbranchen for 20 år siden, sælges begge lime stadigvæk, og ikke bare i DK .
Så mit spørgmål er: Hvorfor ikke undersøge langtidsholdbarheden af limfugerne?
Det kunne jo være jeg har ret, mig forekommer det som mere sandsynligt end at forkerte styrkeberegninger er årsag til sammenstyrtningerne.
Jeg gjorde højlydt opmærksom på beskrevne forhold for de mange år siden, men selv Teknologisk Institut sagde at limen jo var kogefast, så den kunne ikke laves stærkere - hvem koger nogensinde sportshaller?
Selv om jeg er "emeritus". jeg er 84, deltager jeg gerne i en undersøgelse af de beskadigede limtræbuer, jeg synes det ville være rart hvis de ingeniører der har beregnet styrken, kunne frikendes.
Venlig hilsen
Bent Sperling
Jesper Frøbert Jensen
Tak for forslaget; det er helt oplagt et forhold der fremadrettet bør studeres i forbindelse med udredningen af skadesårsager.
