Ekstra tændsatser og flydende ilt skal sikre dansk raketaffyring
Den danske raket Heat 1X er inden sommeropsendelsen blevet forbedret på en række punkter. Raketten er udstyret med et kølesystem, strømsystemet er indbygget i affyringsrampen, og der kan nemt sættes nye tændsatser i - men den berømte føntørrer fra Føtex er ikke skrottet. Endnu.
Multimedia
Galleri:
Se billeder fra raket-fuser i Østersøen
Infografik:
Fakta om den danske rumraket
Tema
Læs også
-
Danske raketbyggere til læserne: »Alt vil blive tjekket inden næste forsøg«
Læs mere om
Alt omkring affyringen af den danske raket Heat 1X bliver for tiden gennemgået. Om kun fem måneder skal holdet af raketfolk nemlig samles i Østersøen igen, men denne gang med en minutiøs forberedelse i bagagen, der skal gøre det muligt at trykke på launch-knappen hver dag, indtil jubelråbene lyder.
»Denne gang har vi ekstra flydende ilt og et system til at montere nye tændsatser, så vi i princippet kan lave en ny affyring hver dag, hvis vejret er til det. Vi er spændte og glæder os til at se den flyve – for nu skal den op,« siger Kristian von Bengtson, der er hovedmand bag rumkapslen Tycho.
Teknisk sker der forbedringer på både raketten, rumkapslen og affyringsrampen, men mindst lige så afgørende er en helt ny masterplan og rollefordeling for affyringsdagen(e).
Ikke mere søsyge i en gyngende ubåd. Ikke mere stress med at forlade affyringsrampen efter brændstoffet er fyldt på. Ikke mere hovedpine af for mange journalister. Og ikke mere neglebideri over en alt-eller-intet opsendelse.
»Vi havde jo en super generalprøve sidste år og lærte, at vi var alt for mange involveret. De ekstra hænder skabte bare ekstra forvirring,« siger Kristian von Bengtson, der arbejder på at skærer antallet af direkte involverede ned fra omkring 25 til syv personer, der har klart definerede opgaver. Hver person får så en slags suppleant, der kan tage over eksempelvis ved sygdom.
Simuleringer af alt fra brændstofpåfyldning til opsamling af rumkapslen Tycho vil blive trænet gennem de næste måneder og ende i en heldags-generalprøve på Refshaleøen, hvor en affyringsdag vil blive simuleret. En lignende prøve vil så finde sted ved ankomsten til Bornholm.
Føtex-føntørre er ikke smidt ud
I selve raketten sker der også ændringer omkring den hovedventil, der åbner og lukker for den flydende ilt på minus 183 grader. Sidste års affyring blev afblæst, fordi ventilen satte sig fast, formentlig fordi der havde samlet sig vand, som frøs til is.
Egentlig havde raketbyggerne taget højde for problemet ved at anbringe en føntørre fra Føtex til at holde ventilen varm, men da der gik for lang tid mellem brændstofpåfyldning og affyring, løb føntørren tør for strøm.
Det skal nu undgås ved, at affyringsrampen Sputnik bliver udstyret med en generator, der leverer strøm til føntørren helt frem til det øjeblik, raketten letter og river strømforsyningen over - desuden forsøger de at holde hovedventilen helt tør
Selvom de to rumamatører i øjeblikket går og overvejer et andet varmesystem til ventilen, kan det sagtens ske, at føntørren kommer med til Bornholm igen.
»Der er intet galt med den. Den udfører sit arbejde, som den skal, og i første omgang handler det om at have en tør LOX-ventil,« siger Kristian von Bengtson.
Har i overvejet at have to føntørrer i raketten i fald den ene svigter?
»Ikke rigtigt. Det giver ikke mening at have redundans på føntørren. Den er jo i forvejen en backup. Lox-ventilen er beregnet til at fungere uden en varmekilde,« siger Kristian von Bengtson.
Kølespiral i ilttank giver ro under affyring
Den flydende brændstoftank er også blevet modificeret for at sænke stressniveauet før affyringen. Tidligere gjaldt det om at forlade affyringsrampen hurtigst muligt efter brændstofpåfyldning, fordi
trykniveauet i tanken steg voldsomt, fordi luften omkring fik temperaturen til at stige.
Men til juni får raketfolkene flere timer til at forlade rampen og gøre klar til affyring, fordi brændstoftanken er blevet udstyret med en såkaldt kølespiral, hvor minus 183 grader flydende ilt kan sendes gennem tanken.
På den måde bruger de en del af deres brændstof (flydende ilt) til at holde temperaturen i bund og undgå en trykophobning, der fører til et tab af fordampet ilt gennem overtryksventilerne.
Antennemand skal holde kontakten til raketten
I rumkapslen er der også sket ændringer, så alle tekniske installationer samt kameraer bliver opladet med strøm fra generatoren på Sputnik. Elektroniktroldmanden Thomas Scherrer har også udviklet et nyt pejlestativ til at opretholde kontakt mellem hovedskibet (Mission Control) og rumkapslen Tycho.
Tidligere hjalp flere af hjemmemarineværnets folk ombord på skibet Hjortø med at pege en række antenner mod Tycho, men ud fra princippet om at have færrest muligt folk, så bliver alle antenner samlet i et stativ med en modvægt, der gør en mand i stand til at betjene det.
På længere sigt er det planen, at nye udgaver af Heat skal kunne styres fra Mission Control, og til efteråret vil en stribe minimodeller af Heat blive sendt i luften for at teste systemet.
Men alt dette er på den anden side – på den anden side af jubelråbene, omfavnelserne og de lange skåltaler på de bornholmske beverdinger, når Heat1X har fløjet.
Hvis den flyver.
