Danske soldater får elektronisk kampsystem med selvdestruktionsknap
Soldaters angrebsplaner og ruteplanlægning skal digitaliseres med et nyt computersystem, der bruger styresystemet Windows. Systemet skal minimere friendly fire og er udstyret med en selvdestruktionsknap til brug, hvis fjenden vinder.
Gps-funktionen i hærens nye BMS-system sørger for, at egne styrkers position (blå symboler) opdateres automatisk. De røde er fjendtlige enheder, hvis positioner er blevet udpeget og registreret i systemet. (Grafik: Hæren)
Læs også
Læs mere om
Den danske hær står foran en væsentlig, teknisk modernisering. Fremover skal enhederne bruge et moderne, elektronisk kampstyringssystem, Battle Management System (BMS), som afløser nutidens håndtegnede rute- og positionsplanlægning med fedtblyant. Hensigten er, at styrkerne i Helmand-provinsen i Afghanistan skal have systemet til sommer. Derpå skal resten af hæren også have det.
BMS-systemet rummer en lang række funktioner, som øger kampenhedernes hastighed, effektivitet og sikkerhed. Den umiddelbart synlige del består af en touchskærm, der monteres i køretøjerne. Skærmene er Saabs RVC'er (Rugged Vehicle Computer), og de fås i forskellige størrelser fra 6 - 15 tommer, alt efter hvilke køretøjer, de skal monteres i. Styresystemet er Microsofts Windows, som soldaterne kender i forvejen.
Skærmen viser detaljerede landkort, og egen position bliver automatisk plottet ind via gps og markeret med blå symboler. Det samme er andre venligtsindede enheder, og deres positioner opdateres løbende på skærmen, takket være et data-radiolink. Systemet er kompatibelt med andre Nato-landes udstyr, så deres enheders positioner kommer også med på kortet.
»Vi får et meget tidsnært situationsbillede, og det vil gøre en kæmpe forskel. Det vil også nedsætte sandsynligheden for friendly fire,« siger kaptajn Brian Krarup Weber fra Hærens Føringsstøtteskole, som har medvirket under udviklingen af systemets mange funktioner.
Røde pletter på skærmen er fjenderne
Fjendtlige enheder markeres med røde symboler, og deres positioner formidles automatisk videre til de øvrige enheder, så snart de er plottet ind. Det vil sige, at så snart en fjendtlig enhed er lokaliseret, så kan alle enheder se dem på kortet og har mulighed for at bede om præcis ildstøtte fra nærliggende artilleri eller fly, alternativt selv lægge planer for et angreb og kommunikere planerne videre til andre enheder.
I øjeblikket lægger soldaterne planer ved hjælp af fedtpen og kalkerpapir. Men fremover skal angrebsplaner altså tegnes ind på en skærm med en elektronisk pen, og de bliver gemt på computeren, så man nemt kan rette i dem. Tilsvarende bliver dagens faktiske positionslogninger gemt, så det bliver muligt at genafspille dagens begivenheder senere og lære af eventuelle fejl eller misforståelser. Det kaldes automatisk journalføring.
Systemet husker de ruter i landskabet, der er brugt, og knudepunkter med meget trafik bliver registreret, så man kan prøve at undgå dem på senere missioner. For de er oplagte til fjendtlig planlægning af baghold og mineringer.
Troppeflytninger foregår meget hurtigt, fordi ruteplanlægning foregår med brug af gps. Det medfører, at soldaterne har de velkendte gps-muligheder med indlægning af forvalgte rutepunkter og beregning af køretid.
Systemet er udviklet i samarbejde med Terma, Systematic og franske Thales, og der er tale om en videreudvikling af et militært basisprodukt.
Hvor stor betydning får BMS-systemet i forhold til det udstyr, man har nu?
»Det får meget stor betydning. For i øjeblikket har vi kun noget tilsvarende, vi har lånt, og ellers ingenting,« siger han. Han har selv været i Afghanistan, så han kender behovene. Det danske BMS-system har været cirka tre år undervejs.
Selvdestruktionsknappen
Sådan et detaljeret planlægningsværktøj, der automatisk viser egne og allierede styrkers nøjagtige positioner, er selvsagt en lækkerbidsken at få fingre i for de fjendtlige styrker. Så der er gjort store anstrengelser for at hindre, at systemets sikkerhed kompromitteres. Radiokommunikationen er for eksempel sikret med kryptering. Og så er der en særlig knap, som normalt ikke må røres - selvdestruktionsknappen.
Den skal trykkes på, hvis man bliver nødt til at forlade et skadet køretøj. Derpå vil systemet blive ubrugeligt i løbet af ét sekund, og efter fem sekunder vil hardwaren også være ødelagt helt hen til routeren. En tilsvarende funktion kan aktiveres fra en central enhed, hvis soldaterne ikke selv er i stand til det.
Kan man ikke komme til at trykke på knappen ved et uheld, hvis man for eksempel kører på en ujævn vej?
»Nej, knappen skal trykkes ind tre gange i træk, før systemet ødelægger sig selv,« siger han.
Kan hærens folk reparere et BMS-system, der er destrueret med den knap?
»Nej, det er helt ødelagt. Men det tager kun en halv time at installere et nyt.«






