/elektronik

Ny dansk gadelampe får indbygget vindmølle og solceller

Kabellægningen koster lige så meget som en ny gadelampe. Derfor vil dansk konsortium med DTU og Philips lave en selvforsynende lampe til vejbelysning.

Af Ulrik Andersen, tirsdag 11. jan 2011 kl. 16:54

Sol og vind skal forsyne en ny gadelampe med al den strøm, den har brug for. Det er planen for et konsortium bestående af DTU Fotonik, Risø DTU Vind, designfirmaet Faktor 3, Philips og en række kommuner.

»Målet er at lave et 100 procent CO2-neutralt armatur baseret på solceller, vindkraft og LED-teknologi,« fortæller projektleder Einar Seerup fra arkitektfirmaet Arc Unica.

Kombinationen sol, vind, LED og batteri er set før, men armaturerne har ifølge Einar Seerup lignet noget, selv Storm P. ville rynke på næsen af, så projektgruppen satser på at udvikle en helt ny mast, hvor både solceller, vindmølle og batteri er integreret og et helt nyt armatur i et 'minimalistisk design.'

I dag findes der allerede flere danske firmaer, der producerer master med indbyggede solceller, men de duer kun til almindelig gadebelysning, hvor kravene til eksempelvis lysstyrke ikke er så strikse. Og selv til det brug risikerer man, at der ikke er strøm nok i gadelampernes batterier i de meget mørke perioder om vinteren.

Så når man vil udvikle en lampe, der opfylder de strikse krav til vejbelysning i belysningsklasse L2, hvor der skal meget mere lys og derfor mere strøm til, så er man nødt til at tænke anderledes, siger Einar Seerup.

»Solenergi kan ikke 100 procent dække vores behov ind, så vi vil prøve at få vind med for at se, om det kan dække resten. Fordelen er også, at man stadig har vind, når der er skyer for solen og om natten, hvor man har brug for lyset.«

Konsortiet, hvoraf flere var med til at vinde Elforsk-prisen sidste år for LED-gadelampen A-Lampen, håber på at få støtte fra Elforsk-midlerne til at gå i gang med projektet. Hvis pengene kommer i hus, vil konsortiet ifølge Einar Seerup hurtigst muligt hyre en designer, og derefter regner han med, at det vil tage to år, førend en prototype kan være klar.

Blandt dem, der ivrigt følger forsøget er Københavns, Egedal og Albertslund Kommuner. For dem er der nemlig potentielt penge at spare, hvis de kan få selvforsynende lamper – også selvom armaturerne umiddelbart vil være dyrere end traditionelle lamper, der er forbundet med el-kabler.

»Kommunerne skal udskifte mange af deres armaturer, fordi de er gamle, og fordi elsekskaberne er i gang med at lægge deres luftledninger ned i jorden (og så forsvinder kabelmasterne, der ofte bærer vejbelysningen også, red.). Hvis kommunerne nu kan opstille selvforsynede gadelamper, så sparer de kabellægningen. Derfor håber vi at have den nye gadelampe klar, så den kan komme med i udbuddene om kabellægning,« forklarer Einar Seerup.

Han regner med at det vil tage yderligere halvandet til to år at produktionsmodne prototypen, hvis det ellers viser sig, at ideen holder, og prisen kan holdes nede. Det håber Albertslunds direktør for teknik og miljø, Niels Carsten Bluhme.

»Hvis det virker, vil vi meget gerne være med til at sætte det op. Jeg tror, at det er mere effektivt at kombinere vind med solceller, for vinden er ofte til stede i rigelige mængder, når vi har brug for kunstigt lys, mens det kniber mere med sollyset. Designmæssigt tror jeg også, at det kan blive rigtigt pænt.«

Konsortiet regner med at få svar på deres støtteansøgning inden for en måneds tid.



11. jan 2011 kl 17:17

erik karlsen

Det er jo ulovligt


Det er jo ulovligt, sådan som reglerne er idag

Må private så også have en sådan lampe / lamper stående ?

Det bliver interessant


11. jan 2011 kl 17:24

Jarnis Bertelsen

Re: Det er jo ulovligt

Hvilken lov bryder det?


11. jan 2011 kl 17:28

Henrik Rathje

Lidt data måske?!?

Hvor mange Wh regner man med at en mast bruger pr nat?
Hvor mange nætter kan batteripakken holder lys i lampen uden at der produceres el. Vi kan jo sagtens have 3-4 dage i træk med snusket/tåget vindstille vejr. Det er nok især disse nætter lyset er mest ønsket.

Desuden vil der om vinteren være de samme problemer med batterikapasitet, som elbilerne i artiklerne herinde har.

Ærlig talt så tror jeg ikke rigtig på ideen, langt fra alle master har mulighed for at stå bare nogenlunde optimalt.


11. jan 2011 kl 17:48

Mathias Nielsen

Hvorfor LED?

Der er noget i dette indlæg der ikke helt stemmer overens med min grundlæggende viden om belysning. Hvorfor bruge LED-teknik, når en bedre virkningsgrad (med hensyn til optagende watt og afgivne lux) kan opnås med eksempelvis traditionelle højtryks natriumlamper? Selvfølgelig ville det være lettere at styre lampens strømforbrug i perioder med lidt sollys og vind, hvis man kunne slukke eks. 35% af LED'erne så batteriet holdt længere, men i indlæget nævnes også at teknikken skal kunne bruges steder hvor god belysning altid er påkrævet.


11. jan 2011 kl 19:03

Henrik Eismark

Massedød i byen

Flere og flere fugle og flagermus (og insekter) falder døde ud af himlen pga trykfald nær ved vindmøller.

Da alle vil være hyppige gæster ved lamperne, er det næppe miljøvenligt.


11. jan 2011 kl 20:38

Claus Andreaseen

Re: Hvorfor LED?

Levetiden for en højtryks natrium lampe er ca 10.000 timer hvor en industri LED er mellem 50-100.000 timer. Desuden er varmeudviklingen for en LED væsentlig mindre end for en natrium lampe.

Så med en levetid der er minium 5x længere end natrium er valget enkelt.


11. jan 2011 kl 23:32

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

Re: Lidt data måske?!?

Jeg har bygget min baad op til jordomsejling og har baseret det paa 2 styk 230w solpaneler og en 300 w vindmoelle - batterikapaciteten er sat til 4 doegn til 50%. Jeg kan forsikre dig at det virker Henrik R.
Henrik E...... en 24V 300w vindmoelle med en diameter paa 1 meter faar altsaa ikke nogen fugle til at falde nogen steder pga trykfald. dokumentation i form af link til din paastand kunne ogsaa oenskes?


11. jan 2011 kl 23:50

Preben Maegaard

Kendt mange steder i Kina

Dette præsenteres som en nyhed.

Kombinationen af en lille vidnmølle og solceller i gadebelysning kan man finde mange steder i Kina, så der er ikke noget nyt i dette. I China Solar Valley i Shandong har nærværende referent fotograferet flere alléer, hvor belysningen sker med vedvarende energi. Man har lysstandere i mange udformninger.

Man kan spekulere over, om en så relativt simpel udviklingsopgave, som der her er tale om, er noget for en forskningsmæssig sværvægter som DTU Risø at anvende deres værdifulde ressourcer på. Vindmølleindustrien har mere brug for, at der bliver oprustet indenfor nye generatortyper og andre løsninger, der kan bringe den danske industri i front.

Eftersom Danmark hverken fremstiller de små vindmøller og solcellerne eller LED lamperne til de omtalte lysarmaturer, men vil hente dem i Kina, hvor de er i industriel storproduktion, bliver værditilvæksten i Danmark for beskeden. Der skal laves en stålmast, hvorpå de importerede komponenter monteres. Det er der ikke meget F&U i.

På Alibaba kan man finde en række firmaer, som er leveringsdygtige i denne form for vejbelysning. Man kan få prisen oplyst og der er hurtig levering til de kommuner og virksomheder, som vil bruge kabelfri belysning, som vitterligt er meget charmerende.

Det reelle problem med dette projekt er, at Danmark er så restriktivt et land, hvor der sker kortslutning i planlægningen, når det gælder opstilling af vindmøller, at der skal en omfattende sagsbehandling til godkendelse af den enkelte mølle. Også når den sidder på en lysmast. Der kan næppe gøres forskel på en vindmølle på en lysmast og en vindmølle på et hustag eller i en have.

Sagsbehandlingen kan således gøre det for dyrt og bureaukratisk at tænke i sol og vind til gadebelysning.

Det ville i grunden være bedre, dersom DTU Risø, som også har en meget stor systemafdeling med over 50 ansatte, i stedet for at bruge tid på småting som en lysmast brugte nogle af musklerne på at få identificeret og efterfølgende fjernet de massive barrierer, der stiller sig i vejen for at stille om til vedvarende energi, herunder vindmøller.

DTU har ressourcer og kontakter ind i systemet, som få andre. Den megen hard-ware orienterede F&U bringer os alligevel ikke nærmere et vedvarende energisamfund, når de virkelige barrierer findes i planlægningen.


12. jan 2011 kl 01:25

Benny Olsen

Optimal placering.

Når der ikke er kabler og lyset skal falde på en klart defineret placering, så kan man vel ikke produktudvikle sig til en optimal placering for vindmøllen, og solcellerne skal være fri af høje træer og bygninger, det bliver i den grad spændene at se hvad de kommer med.

Link til en kinesisk gadelampe:
http://www.alibaba.com/product...html


12. jan 2011 kl 01:46

Benny Olsen

Re: Optimal placering.

Rettelse:

Link til en kinesisk gadelampe:

Gadelampen i linket bliver produceret af Supernova Technologies i Indien, ikke Kina.


12. jan 2011 kl 02:01

Henrik Pedersen

Re.: Kendt mange steder i Kina

Intet er mere rigtigt end hvad Preben Maegaard skriver.

Man kunne også kalde det "Lysfest for skatteyderkroner". Der er ingen grund til at spilde tid på at "udvikle" (!!?) forvoksede standerlamper, der alligevel ikke på vore breddegrader kan klare sig igennem vinterhalvåret uden kunstigt åndedræt.

Og vedligeholdelsesomkostningerne bliver formidable.

Men jævne mellemrum dukker den slags projekter op og præsenteres som de store nyskabelser. Man sidder tilbage med en dårlig fornemmelse af, at det hele drejer sig om at malke diverse kasser for tilskud og understøttelse.

Ville det ikke være en opgave for redaktionen på Ingeniøren, at finde de projekter frem, der blev omtalt her i spalterne for eksempelvis 5 år siden og lave opgørelse over, hvad der er blevet til noget, og hvad der var blålys ?


12. jan 2011 kl 09:23

Morten Larsen

Driftsomkostninger

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvad driftsomkostningerne bliver... Skal der en forst afdeling til at beskære bevoksning omkring masterne så der kommmer tilstrækkeligt med lys og vind. Og skal de ved samme lejlighed fjerne trafikfilm, sne og andre belægninger på panelerne.

Og hvorfor laver men den ikke med en lodret akset mølle omkring masten. (tidligere link fra Benny Olsen) Og sidst men ikke mindst, så må der være nogle krav til "oppetid" så en opbygning af letudskiftelige moduler må være vejen frem.

Bare lidt tanker.


12. jan 2011 kl 09:31

Jesper Kofoed

op/ned justering af lyset

Man kunne også sparer på strømmen ved at have avanceret bevægelses censor på hver mast,
ikke at det skal ligne et lysshow, men en blid op/ned justering af lyset i.h.t. antallet af mennesker, der er i nærheden.


12. jan 2011 kl 10:00

Peter Sommer

Verdensnyhed... eller noget...!

Øhhh... som Preben M skriver der disse en normal del af gadebilledet i det sydlige kina - også kombinationen med solceller og møller...!


12. jan 2011 kl 10:11

avatar

Ulrik Andersen

Re: Verdensnyhed... eller noget...!

Som der står i artiklen er kombinationen set før, men ifølge gruppen bag dette projekt, kun i udformninger, som ikke vil blive godkendt i en dansk kommune.

@morten larsen: Så vidt jeg kunne forstå på Einar Seerup, så regner konsortiet med at lave en vertikal vindmølle på masten.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen

Journalist
Ingeniøren.


12. jan 2011 kl 11:13

Søren Andersen

Kompliceret

Umiddelbart smart, men tænker på hvor stor forure placeringen af en enkelt mølle (i Vassingrød) kan medføre. Nu vil man plastre hele vejstrækninger til med vindmøller, og selv om de er betydeligt mindre, så kan de vel stadig give anledning til støj og refleksioner. F.eks. en gadelampe med vindmølle i 2. eller 3. sals højde på en beboet strækning i København.

Her skal man placere 100 (1000'er) vindmøller korrekt i forhold til lys, lyd, støj og refleksioner, hvor man med de samme ressourcer kunne sparke til opbygning/opstilling af vedvarende energikilder, dér hvor det er optimalt mht. disse faktorer.

Endvidere tror jeg stadigvæk på det mere holdbare i kabelteknikken, og så med en effektiv LED belysning, der skærer energiforbruget voldsomt ned i forhold til de nuværende armaturer.

Endelig er der hærværksfaktoren. Det må være mere enkelt at sætte disse lamper ud, end en simpel mast med armatur.

Der henvises til at teknikken anvendes i f.eks. Kina, men dér har de jo også andre holdninger mht. borgerinddragelse/høringer mm., og bestemmes det oppefra, at nu placeres det og det, dér og dér, ja så bliver det sådan (mine fordomme).

Mvh.


12. jan 2011 kl 12:17

Tom Ringtved

Re: Optimal placering.

>>Link til en kinesisk gadelampe: http://www.alibaba.com/product...<

.... og køn er den i hvert fald ikke....


12. jan 2011 kl 13:09

erik karlsen

Re: Det er jo ulovligt

Det er en lov der sætter grænser for strørelsen på vindøller, der må sættes op uden godkendelse

Max radius er 50 cm , og de kan nok ikke producere nok, hvis det skal være seriøst


12. jan 2011 kl 13:36

Frits Knudsen

Re: Optimal placering. Og køn?

Før jeg så billedet af møllen, regnede jeg med at der var tale om en Darrieus-mølle http://redaktion.denstoredansk...lle. Den er kønnere end den viste, i hvert fald efter min mening, og hvis møllen skal stå i et bymiljø, hvirvler vinden ofte for meget til, at en mølle kan følge med til at krøje.
Desuden kan Darrieus-møllen vel 'strækkes' i højden, så den kan få et større bestrøget areal, uden at radius overstiger 50 cm. Jeg ved godt, at den skal 'løbes' i gang, men da der jo er et batteri på stedet, skal der bare en lille elmotor til for at starte den, når vindmåleren viser en brugbar vindstyrke.


12. jan 2011 kl 14:33

Benny Olsen

Hybrid lamper.

Kinesisk fremstillet hybrid lampe, med vertikal vindmølle:
http://www.urbangreenenergy.co...d=20

En anden udgave, hvis den stod stille kunne den ved første øjekast ligne en mobilmast:
http://www.ec21.com/product-de...html


12. jan 2011 kl 14:43

Poul LB

Kineserrier...

Jeg tilslutter mig Preben Maegaard's indlæg, samt andre glimrende indlæg i denne streng.

Kort sagt...
---------------------
- Brug dog de begrænsede forskningsmidler fornuftigt. Dvs. i første omgang arbejd politisk for en forenkling af regler og dermed mindre administrativt bøvl.

- En mast+solcelle+minimølle+batteri+LED er ikke i sig selv nogen revolutionerende nyskabelse ej heller en speciel kombination. Nærmest en "ikke" nyhed.

Et tanke eksperiment...
----------------------------------
- Fakta: Kablerne og masterne her på villavejen er etableret i 1969 og fejler d.d. intet. Vedligeholdelses omkostninger gennem årene har været "diverse pærer" og nogle få hele armaturer p.g.a hærværk. Dog blev nye armaturer med natrium lamper monteret sidste år, da de gamle havde fået 40 år på bagen. Så er de nye klar til at lyse de næste 30-40 år - som en af elektrikerne sagde.

Vi tænker os (kun for sjov!) til at det lykkes, at få 500 af disse møller/solpaneter/batterier/lamper monteret i et tilsvarende boligområde...

- Så kan vi engang i en ikke så fjern fremtid lave et nyt projekt med offentlige forskningsmidler, der får som mål at undersøge muligheden for at samle lamperne i et "supergrid" - i gamle dage kaldet et kabelbaseret net.
Derved spares store driftsomkostninger til vedligehold af batterier som næppe har en forventet levetid på mere end 10 år, og reparation/udskiftning af mekaniske møller hver 5-15 år samt anden service efter behov.

Dette nye projekt får nu som mål at skabe en løsning, som opfylder kravene til driftsomkostninger, lysstyrke og tændtid.

Resultat at projektet er en superenkel løsning.
------------------------------------------------------------------
En enkel mast med en LED lampe og masterne forbundet med et kabel til elnettet.

Alle klapper i hænderne...

vh
poul


12. jan 2011 kl 16:27

Benny Olsen

Re: Kineserrier...

En enkel mast med en LED lampe og masterne forbundet med et kabel til elnettet.

Alle klapper i hænderne...
Og hvor mange arbejdspladser er der i det koncept?

Det vigtige er arbejdspladser og signalværdi, det er der ikke meget af i en dum lysmast uden roterende dele.


15. jan 2011 kl 13:54

Peter Poulsen

Sol- og vinddrevet LED lysmast

Til uddybning af artiklen kan der suppleres med, at projektet har til formål at kortlægge muligheden for anvendelse af sol og vindenergi til lokal energibproduktion til brug for en lysenhed bestående af LED teknologi til vejbelysning. Det er forventeligt at nogle vejklasser vil være væsentligt bedre egnede end andre og det vil aldrig være muligt at lave en one-size-fits-all. Så alt i alt en række energibetragtninger hvor pris, mulig energiproduktion via vind og sol og forbrug til lys vil genere et mulighedsrum gennem teknologiernes nuværende stade/pris, mens andre vil kunne identificeres som interessante på kort sigt, mens nogen vil være helt irrelevante til lokal energiproduktion.

Et godt design er altafgørende
De vejlklasser der identificeres som realistiske løst via en vind/sol løsning frembringes der så designkoncepter på i tæt samarbejde mellem forskerne eksperter i de enkelte teknologier og de tilknyttede designere og arktikter. De fine eksempler fra Alibaba er jo netop evidens for, at der er et behov for et så tværfagligt projekt som nærværende, hvor der ikke gås på kompromis med designet i et teknologisk kompliceret projekt. Mange af de koncepter der udvikles i østen har umiddelbart ikke denne formål i højsædet i hvert fald, mens teknologioptimeringen umiddelbart heller ikke er i højsædet. Fordi man tager et solpanel, en vindturbine og en lysenhed og klistrer sammen på en halvtilfældig måde via en pæl ender man jo ikke af sig selv med en æstetisk konceptuel enhed, der passer ind i omgivelserne, og får det optimale ud af teknologierne. Det er muligt at denne udfordring ikke kan sidestilles i finhed med at spalte atomer til elementarpartikler, men opgaven er i hvert fald ikke triviel, men der kommer helt sikkert ingen arbejdspladser ud af det, hvis den ikke løses med succes.

Energioptimering af lysenheden
En af hovedeentrepriserne i projektet er at lave en effektiv LED baseret lysenhed i form af et blændfrit armatur, der opfylder belysningskravene i de givne vejklasser. Det er forventeligt, at systemerne vil give mest mening ved de større veje - hvor vindturbinerne alt andet lige vil kunne udnytte en større mastehøjde og mere frirum fra jordhøjde, bygninger og vegetation - hvilket solcellerne også er glade for. Alligevel handler det ikke bare om at lave en stor nok energiopsamlingsenhed til en enerigslughals af en lampe. Hvis systemet skal være økonomisk holdbart, skal energiforbruget optimeres i forhold til den i forvejen meget energieffektive belysning, der også nævnes tidligere her i debatforumet. LED belysningens energieffektivitet vil i projektets afsluttende fase (efter produktionsmodningen om 3-4 år) gøre den til det optimale valg - og dens fleksible spektrale tuning vil yderligere kunne udnyttes i forhold til, at vi arbejder med det mesopiske synsområde (området mellem nattesyn og dagssyn) og vi derfor har en anden spektral følsomhed i vores øjne, der i dette scenarium er mere blåforskudt. Så de lumenværdier, der ses for de traditionelle lyskilder bør korregeres i forhold til dette, og dette er bestemt ikke til fordel for disse. Endvidere er det hensigten, at systemet skal fintunes til at fade ud og ind af skumringszonerne, der har en væsentlig udstrækning i forhold til lystiden, og dermed suppleres af dagslyset i denne fase. Dette er en af en række andre mugheder for at nedbringe energiforbruget og opretholde en kvalitetsbelysning langs vejene, der ud over at opretholde vejklassens belysningskrav i så vidt muligt omfang også skaber en fornuftig farvegengivelse, og i øvrigt fokuserer lyset derhen, hvor der er brug for det.

En platform der kan videreudvikles
Selve LED lyssystemet tænkes som en udvidbar platform, som såvel softwaremæssigt som hardwaremæssigt kan udvides med mere energioptimerende teknologier såvel som lysoptimering. Der laves en del forsøg især i USA med diverse sensorik, der har til hensigt kun at skabe lys når der er trafikanter på vejene. Det er ikke meningen, at noget sådan skal udvikles i projektet, men kan tilkøbes eller på anden måde implementeres på baggrund af andre forskningsprojekter globalt, der har haft held til at udvikle velfungerende sensorsystemer. Forskning tyder også på, at lys sammensat spektralt på en særlig måde fremhæver kontraster og kan være med til at give bilister værdifulde hundrededele sekunder at reagere i for at undgå trafikuheld etc.

En del af smartgrid'et
Til de områder der i forvejen er kablede, har der vist sig en interesse for, at systemerne kan være en del af aflastningskapaciteten på elnettet til udjævning at peakbelastninger ligesom elbilerne, når disse kobles til nettet via en ladstation. Selvom batterikapaciteten er mindre i lysmasterne - så kan der blive ganske mange af dem og deres forbrugsprofil er forudsigelig og batteristatus let målbar. En fase af projektet er at undersøge, hvor vidt denne løsning er økonomisk attraktiv. Alt andet lige er master en accepteret del at landskabet langs vejnettet - og lyset en elektrisk backbone der for begge deles vedkommende skulle være der alligevel. At der så implementeres en energiopsamling til vind og solenergi som en meromkostning og et dertilhørede lager må projektets resultater så vise om kan betale sig som værende et af de felter, hvor el produceret direkte på brugsstedet når alle omkostninger er regnet med giver et bedre prisscenarium end ved centralt produceret energi.

VH Peter Poulsen, DTU Fotonik


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.