En del virksomheder har gjort erfaringer med at flytte velspecificerede produktudviklingsopgaver eller flytte produktudvikling til der hvor produktionen allerede er flyttet til. Men R’et (research) i R&D kunne godt bruge lidt mere erfaring.

Udflagning er når man flytter en aktivitet ud af landet, det er ikke det samme som outsourcing, hvor man flytter aktiviteten ud af virksomheden, men det er lige så krævende!

Jeg begik selv nogle erfaringer med russiske forskere for et par år siden. Der lærte jeg (endnu en gang) at kulturforskelle ikke kan undervurderes! Det er ikke nok at have nogle dygtige og billige forskere at samarbejde med. Når man skal have en vanskelig specificerbar opgave løst, så kræver det nærhed.

Nærhed er nødvendig for at skabe den gensidige tillid, som skal til for at få et succesfuldt samarbejde. Hvornår stoler du nok på en forsker, til at kaste 1½ mio efter et projekt? Hvornår stoler forskeren nok på dig til at fortælle når tingene driller, eller fortælle at evnerne ikke helt rækker til at klare opgaven? Indrømmet, det er nok mest et problem i 3. verdenslande, hvor forskerne ikke har så meget erfaring med vestlige virksomheder, men det er jo også i 3. verdenslande at lønnen er lavest.

Der hvor jeg kan se, at det ser ud til at lykkedes, er der hvor man har en lokal afdeling af virksomheden, som står for samarbejdet med det lokale universitet. F.eks. har Danfoss haft gode samarbejder imellem fabrikker rundt omkring i verden og de lokale universiteter. Jeg så at Intel har oprettet en afdeling ved en af de lukkede forskerbyer i Rusland, med det formål at udnytte den lokale talentmasse, men de kan helt sikkert også lave gode samarbejdsprojekter med de lokale forskere.

Alternativt må man skabe nærheden ved at mødes ofte, og så ryger fordelen med den lave løn, og man er tilbage ved det gode gamle kriterium for at vælge samarbejdspartnere: Vælg dem der er bedst til det du har brug for, og lad vær med at bekymre dig over lønniveauet!

Hvad er dine erfaringer med udflagning af forskning?