Se detaljerede billeder fra tagkollapset i kæmpehal

Rækkefølge ?

Er der nogen der tør give et bud på i hvilken rækkefølge de forskellige dele har opgivet ævred ?

Poul-Henning

Befæstigelser

Det er ikke alene befæstigelser som er årsag, men billederne giver et meget godt indtryk af hvor meget befæstigelserne svækker træet.

Re: Befæstigelser

Når man ser befæstigelserne gør man sig nogle tanker som Michaels. Spørgmålet om befætigelserne er revet ud samtidigt med nedbruddet eller om belastningen af buerne har "rettet" dem ud, så de på rent brækjerns maner har trukket beslag og befæstigelser ud af træet lidt efter lidt, indtil styrken der var tilbage, ikke mere kunne bære lasten. Tanken om udretningen baserer jeg på, at der er vist en bjælke der er flækket på langs der netop indikerer en buedeformation af den art.

Hvem finder på at bore huller ?

Pussigt, at de bærende bjælker er flækket netop dér, hvor "nogen" har boret en masse huller :-(

Re: Hvem finder på at bore huller ?

Det er jo almindelig kendt at papir aldrig går over i perforeringerne :-).

Re: Hvem finder på at bore huller ?

Det er jo almindelig kendt at papir aldrig går over perforeringerne :-).

Re: Hvem finder på at bore huller ?

Det er jo almindelig kendt at papir aldrig går over perforeringerne :-).

Træ er utrolig stærkt

- og når det så som her er limtræ sørger for at bryde evt. svagheder i den enkelte stamme, er det et kanongodt og enkelt byggemateriale. Træ har den egenskab at det kan give efter og fordele trykkræfter fra eksempelvis sne således at sammenbrud undgåes.
Som absolut lægmand ser dimensioneringen af bjælker osv. "fornuftig" ud, men hvis sammenføjninger og konstruktion ikke har givet lov til denne bevægelse, skal noget jo gå i stykker.

Re: Hvem finder på at bore huller ?

Det er jo almindelig kendt at papir aldrig går over i perforeringerne :-).

Re: Rækkefølge ?

Noget tyder på, at bruddene er startet i bunden.
bruddene i toppen ligner konsekvensen af, at bunden er brudt sammen.
Jeg kan ikke se, om flækningerne skyldes momentpåvirkning, eller brækjernsvirkning fra boltesamlingerne, som kun fremgår af et enkelt billede.

Limtræs-konstruktioner

Atter er en limtræs-konstruktion kollapset, og det får mig til igen at mindes en begivenhed i længst forsvundne tider, nærmere betegnet i tressere.

På det tidspunkt var jeg værkstedsingeniør på det nu nedlagte Orlogsværft og havde blandt andet ansvaret for bygningen af limtræsskrogene til fire engelsk konstruerede gasturbinetorpedobåde. For egen nemheds skyld sender jeg et lettere redigeret uddrag af mine erindringer, som jeg skrev for mange år siden og som derfor må anses for rimeligt pålidelige.

Mens Orlogsværftet byggede de engelsk konstruerede torpedobåde af SØLØVEN-klassen, blev jeg medlem af en arbejdsgruppe, som fik til opgave, at foreslå en ny type fiskekutter af træ, der var lettere og mere holdbar end den hidtidige. Det var umiddelbart før man fik tiltro til glasfiber og polyester, Jeg var vel i al beskedenhed den dansker, som på det tidspunkt havde størst erfaring i limning af træskibe. Jeg husker, at der i gruppen foruden mig selv var videnskabelig assistent Tage Blum fra DTH, Blums svigersøn NN (jeg har glemt navnet), civ.=20 ing. Crumlin Petersen fra Vikingeskibsmuseet samt værftsejer Poul Molich fra Hundested.

I vores kommissorium var anført, at vi skulle arrangere en konference med deltagelse af træskibseksperter fra andre nationer. Ved denne konference var den japanske deltagers indlæg ret imponerende. Han gennemgik alverdens torpedobåde af træ og fortalte, at man i Japan havde udført disse som modeller i pap og papir, hvorefter de var blevet prøvesejlet. Herefter oplyste han blandt meget andet forfærdeligt, at spanterne i de danskbyggede gasturbinebåde var fejlkonstruerede og ville flække i neutralaksen, som er det sted i spantet, hvor der ikke optræder bøjningkræfter, men hvor forskydningskræfterne til gengæld er størst. Jeg talte med japaneren om sagen, men han kunne eller ville ikke sige andet end, at træbjælker ikke kunne være mere end dobbelt så høje, som de var brede. Vore spanter var laminerede, som limtræ i tagkonstruktioner, og de var cirka 5 gange så høje, som de var brede. Til overflod var kun de to yderste lag laminat af den stærke rock elm, mens materialet i øvrigt var mahogni – derfor også i neutralaksen.

Hjemkommen fra konferencen greb jeg straks P.M. Frandsens BYGNINGSSTATIK for styrkeberegning af spantet, og ganske rigtigt, hvis spantet blev udsat for betydeligt mindre bøjningskraft, end rock elmen kunne holde til, ville spantet flække på langs. Lettere panisk fremlagde jeg japanerens udtalelser og mine egne beregninger for min chef, men han var ligeglad og henviste til, at englænderne ikke kunne begå fejl.

Da bådene blev taget i brug, flækkede spanterne, som japaneren havde forudsagt, hvorefter de blev armeret med glasfiberforstærket epoxy. Jeg tror, der gik to tons epoxy og lige så meget glas til hver båd. De to komponenter, epoxyen bestod af, kunne ikke blandes i større portioner end ¼ liter på grund af varmeudviklingen. Der blev anvendt yoghurtbægre til denne operation, så der har medgået cirka 8000 yoghurtbægre per båd, og tyve tømrere arbejdede konstant på opgaven gennem et par år.

Nu kan man vel ikke umiddelbart sammenligne skibsspanter og loftsbjælker, men den japanske professors udtalelse om, at træbjælker ikke må være mere end dobbelt så høje, som de er brede – den bed sig altså fast i min erindring, og hver gang jeg opholder mig i et rum med disse utroligt høje limtræsbjælker, trøster jeg mig ved, at det nok er af hensyn til stivheden, man har givet dem det store inertimoment.

På billedet ser bjælken ikke ud til at være flækket på langs, men det kan være, andre er.

Re: Limtræs-konstruktioner

Billede nr 7, 8, 10, 12, 18, 21, 22, 23 og 25 viser bjælker som er flækket på langs sådan som Hans Nikolaj Hansen beskriver det.

Krumme bjælker

Hvis man prøver at rette en krum limtræsbjælke ud, så kommer der på bjælkens inderside en trækspænding, som formindsker krumningen, og på ydersiden en trykspænding, som forøger krumningen, og det giver på tværs en trækspænding, som flækker bjælken på langs. Det ser ud til at være det som er sket her.