Kan danske bygninger holde til de snemængder, som naturen har bombarderet landets tage med de seneste par vintre?

På trods af hele to undersøgelser af sidste vinters 5.000 snetryksskader, er det spørgsmål stadig uafklaret. Sidste vinter ventede Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) nemlig så lang tid med at sætte en undersøgelse i gang, at sneen var smeltet og oprydningen i gang i mange af de kollapsede bygninger.

»Det mangler at blive opklaret, om snefaldet faktisk var større eller mindre, end man normmæssigt kunne forvente,« siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der siden november har haft gang i en undersøgelse af kendte tagkollaps. Frem til maj gennemgår instituttet kendte sager, der er så veldokumenterede som muligt.

I øjeblikket ved ingen, om danske bygninger reelt er underdimensionerede i forhold til de snemængder, der både denne og sidste vinter vælter ned og forårsager potentielt livsfarlige tagkollaps i stil med det, der skete i Club Danmark Hallen i Valby i julen.

Et eksempel på byggeeksperternes forvirring er den rapport om sidste vinters snekollaps, som EBST offentliggjorde i september.

I hovedrapporten advarede Dansk Standard, som EBST havde hyret til at lave undersøgelsen, myndighederne mod at øge kravene til den såkaldte snelast – altså den mængde sne, som en bygning skal kunne holde til. Begrundelsen var, at man ikke havde set tagkollaps på bygninger, der overholdt de nuværende normer.

Bygningsreglementet for slapt
Men i det anneks, der fulgte med rapporten, fastslog Dansk Standard (DS) samtidig, at 'sneobservationerne viser, at terrænværdien mange steder i Nordjylland har været over den karakteristiske værdi og flere steder over den regningsmæssige værdi bestemt ved multiplikation med en partialkoefficient på 1,5. Derfor anbefalede DS i annekset at øge snelasten.

På baggrund af rapporten konkluderede EBST, at der intet var i vejen med styrelsens normer.

»Tagkollapsene skyldes ikke, at bygningsreglementet har været for slapt,« sagde EBSTs direktør, Finn Lauritzen, da rapporten blev offentliggjort.

Men samtidig valgte styrelsen alligevel at hæve snelasten, som det var blevet anbefalet i annekset, fordi det ikke kunne udelukkes, at der vil komme mere sne fremover.

Rapport skudt ned
Rapporten blev skudt ned af både Dansk Byggeri og SBi i deres høringssvar.

"Vi mener ikke, at det på baggrund af rapportens undersøgelser kan konkluderes, at utilstrækkelige normkrav ikke er årsagen til kollaps," skrev Dansk Byggeri, mens SBi i deres svar kaldte frikendelsen af normerne "bastant" i betragtning af de få og usikre oplysninger, rapporten byggede på.

"Hele konklusionen om ændringer af snelasten savner substans, især fordi der ikke er målt snedybder på tage i sammenhæng med terrænværdier," skrev SBi.

Men hvordan kan man en uge, en måned eller - som nu - et år efter et kollaps vurdere, hvor meget sne der har tynget et nordjysk tag?

»Vi prøver at finde en meget enkel konstruktion, hvor man sikkert kan sige, hvordan den er gået i stykker. Så kan vi sige: Ergo må der have været så meget sne på,« svarer seniorrådgiver Erik Steen Pedersen fra SBi.

Store huller i viden om tage
Ud over de faktiske snelaster håber SBi også at kunne komme med en vurdering af, hvor ekstremt og usædvanligt sidste vinters snevejr faktisk var.

»Hvis det viser sig, at vi kun får den slags vejr med en kombination af en meget lang periode med frost og store mængder nedbør en gang hvert 500. år, så er det måske ikke værd at stramme normerne. Men hvis det statistisk set sker hvert 10. år, er det jo noget helt andet,« siger Erik Steen Pedersen.

Han skal være færdig med projektet til maj. Men hvis resultaterne på trods af sommertemperaturen på det tidspunkt alligevel får det til at løbe koldt ned af ryggen på forskerne, så håber byggeforskerne at kunne gå i gang med en større undersøgelse af alle de uklarheder og sorte pletter, der er i vores viden om sne på tage, fortæller Niels-Jørgen Aagard.

»Der er meget, vi ikke ved. Eksempelvis om densiteten af sneen. Hvis vi får længere frostperioder fremover, kan sneen pakke sig og fryse til is i bunden. Det kan både betyde, at tøvand ikke kan løbe væk, og at der kan blive plads til mere fygesne. Det er ikke noget, som man i de nuværende normer tager særlig meget hensyn til.«