Der følger ikke en facitliste med, når en ph.d.-studerende går i gang med sit projekt. Det er hele ideen med et forskningsprojekt, at der skal komme noget nyt frem, som ingen kender svaret på endnu.

Alligevel er netop de mange valg og muligheder grobund for de frustrationer, som rammer mange ph.d.-studerende i særdeleshed samt forskere og udviklere i almindelighed, mener Mirjam Godskesen, som selv er ph.d. fra DTU.

»Der er alt for mange ph.d.'ere, der spilder alt for meget tid, fordi de mister motivationen og går i stå,« siger hun.

Hendes påstand bakkes op af en undersøgelse fra Epinion Capacent, som viser, at 15 pct. af alle ph.d.- studerende falder fra - med en variation på de forskellige uddannelsesretninger fra 8 til 30 procent.

Da Mirjam Godskesen blev færdig med sit ph.d.-studium, tog hun en uddannelse som certificeret coach, og det blev en øjenåbner:

»Det gik op for mig, hvor mange frustrationer jeg kunne have undgået, hvis jeg havde talt med en coach om, for eksempel om jeg var god nok, og hvordan jeg brugte min tid,« siger hun.

Aha-oplevelsen førte til, at hun satte et eksternt finansieret udviklingsprojekt i gang på sit institut, DTU Management. Her coachede hun og tre andre i alt 30 ph.d.-studerende fra DTU, DPU og SDU. Hver ph.d. fik i alt tilbudt fem coaching-sessioner.

Deres tilbagemeldinger taler et tydeligt sprog. På en skala fra 1 til 10 vurderer deltagerne i gennemsnit udbyttet af coachingen til 8,3.

Når resultatet er så godt, mener Mirjam Godskesen, at de gennem coachingen bliver bevidste om, hvordan de bedre planlægger deres tid, og hvordan de kommunikerer mere konstruktivt med deres vejleder.

Ifølge Mirjam Godskesen kommer mange ph.d.-studerende ofte ind i en ond cirkel, når de har læst mellem 9 og 15 måneder af deres tre-årige ph.d.-forløb. På det tidspunkt er det ikke længere så nyt og spændende. De opdager, hvor meget de ikke forstår, og hvor lidt de hidtil har nået.

Erkendelsen skaber usikkerhed om egne evner, og så risikerer motivationen let at gå fløjten. I stedet for at reflektere over, at forskning tager lang tid, at de har et utal af forskelligartede opgaver lige fra undervisning, møder og artikelskrivning til laboratoriearbejde, så vælger mange at hæve de faglige ambitioner, fordi de ikke synes, de gør det godt nok, forklarer Mirjam Godskesen:

»Når de så skruer op for ambitionerne, får de for alvor bekræftet, at de ikke er gode nok, fordi de har helt urealistiske planer,« siger hun.

En af de ph.d.-studerende, som hun coachede, var frustreret over ikke at kunne komme i gang med at skrive sin første videnskabelige artikel på engelsk. Det føltes som et kæmpe projekt, men der var så meget andet lige nu, så han havde afsat tre uger i kalenderen et stykke ude i fremtiden.

Mirjam Godskesen spurgte, hvad han ville gøre, hvis han havde én time til artiklen. Så ville han skrive de fem vigtigste punkter ned. Og hvad hvis han havde en time mere? Ja, så ville han uddybe punkterne.

Efter coaching-sessionen blokkede han to timer i kalenderen samme uge, og efter en uge havde han til sin egen store forbavselse og glæde skrevet en kladde på otte sider:

»Ting, man ikke kommer i gang med, har det med at vokse sig store, så det gælder om at dele det op i bidder, så man nemmere kan angribe dem,« siger hun.

Forholdet til vejlederen fylder meget for de fleste ph.d.-studerende, og det kan være ret problematisk. Dels fordi den samme forsker kan have mange ph.d.-studerende, dels fordi mange vejledere ofte er væk på tjenesterejser. Mirjam Godskesen mener derfor, at det kunne være en gangbar løsning, at ph.d.-studerende fik en coach:

»Coachen kunne hjælpe dem med proces-ting som planlægning, samarbejde, stress og trivsel, men det bedste ville selvfølgelig være, hvis de faglige vejledere fik en mere coachende tilgang,« siger Mirjam Godskesen og peger på, at der også ligger en økonomisk gevinst i at satse på at støtte de ph.d.-studerende i alt det, der ikke har med selve det faglige at gøre.

»En ph.d.-studerende koster et sted mellem 30.000 og 40.000 kroner pr. måned, så der bliver spildt megen tid og mange penge, hvis de bruger længere tid end afsat, eller hvis de dropper helt ud. Hvad koster to-tre coaching-timer? I hvert fald ikke mange penge i forhold til, hvad vi risikerer at spilde,« konstaterer hun.