Leder: Katastrofen, der venter på at ske - tilsyn nu og sikre normer
Tema
Læs også
-
Tagkollaps i kæmpehal får København til at tjekke limtræskonstruktioner
-
Tagkollaps: Landbruget byggede efter forældede normer i 33 år
Læs mere om
Julenat kollapsede taget på Club Danmark Hallen i Valby - dagen efter et børnestævne. Tilfældets musik ville, at der heller ikke ved denne sammenstyrtning blev tale om dræbte eller tilskadekomne.
Var limtræet bristet i denne Danmarks største idræstshal (78x177 m), mens de unge havde spillet fodbold, ville mange kunne have mistet livet. Når hallen tidligere har været brugt til koncerter med bands som Depeche Mode, har der været op til 14.000 mennesker til stede.
Uanset hvornår taget på hallen ville være bukket under, ville en menneskefyldt hal have resulteret i en katastrofe og national tragedie. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale ville måske nok stadig havde handlet om efterløn, men mon ikke det efterfølgende medietryk ville være helt anderledes disponeret med en helt anden offentlig debat til følge?
Hallen i Valby er ikke alene. Ingeniøren har optalt knap en snes bygninger som sportshaller og indkøbscentre, hvor taget i løbet af de seneste få år er faldet ned - oftest, og heldigvis, om natten uden personskade.
Men bygningerne, der er placeret i 'høj sikkerhedsklasse', har alle båret kimen til en mulig katastrofe. Fuldstændig ligesom de hundredvis af andre haller og centre, som har en tilsvarende risikoprofil. Gjaldt den statistik biler, havde de aldrig fået lov at køre i Europa.
Siden Ballerup SuperArena kollapsede for otte år siden, har der været en intens diskussion af statikerordningens kvalitet, som efterfølgende er strammet. Andre kollaps har bragt fokus på byggenormerne i sig selv, behovet for at styrke kvalitetssikring ved den praktiske konstruktion og efterfølgende at føre tilsyn med bygningerne i kritiske situationer, eksempelvis ved voldsomt vejr.
Byggenormerne er undervejs blevet strammet som følge af de mange tagkollaps efter snestormen i 2007 og igen i 2010. Men organisationen Dansk Byggeri kritiserer stadig myndighederne for, at byggenormerne ikke er tilstrækkeligt sikre.
Og Statens Byggeforskningsinstitut har af egen drift sat gang i en undersøgelse af sidste vinters snekollaps for at finde ud af, om de nuværende normer for snemængder, som vores bygninger skal kunne holde til, er gode nok.
Der er brug for hurtig handling, hvis risikoen for en stor katastrofe skal være mindre. Naturligvis har halejeren og centerforeningen selv ansvar for at rydde sne. Vi må bare konstatere, at det ikke er nok. Derfor er det meget svært at forstå, hvorfor der ikke kan føres tilsyn med bygninger i 'høj sikkerhedsklasse, når vejrliget kræver det.
Vi har forventninger til myndighederne i forbindelse med uanmeldt brandtilsyn på spillesteder og hoteller. Noget tilsvarende kunne iværksættes ved snefare.
Hvor tilsynet kan være et værn mod katastrofer ved eksisterende bygningsmasse, har vi brug for hurtigt at være klar på normer og retningslinjer for fremtidigt byggeri. Ekstremt vejr er kommet for at blive, og vi skal være sikre på, at dimensionering og materialekvaliteter kan matche den virkelighed, som bygningerne skal fungere i.
Med det antal kollaps vi årligt bevidner, er det en opgave, der fordrer et langt stærkere politisk fokus fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Det kommer næppe. Allerede i marts sidste år slog han fast overfor Ingeniøren, at alt er godt og resten er ejerens ansvar. Med den indstilling på basis af de triste fakta er det for let at være minister.
