Hvor befinder Big Bang sig?
Kort der viser effekten af Solens bevægelse på ca. 369 km/s i forhold mikrobølgebaggrundsstråling (fra NASA's COBE hjemmeside)
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Lars von Magius vil gerne vide, hvor han skal kigge hen for at se Big Bang på nattehimlen:
"Hvor befinder Big Bang sig - og hvor flyver vi hen? Altså forstået på den måde: Hvor skal vi kigge hen på stjernehimlen for at kigge i retning af Big Bang, og hvor skal vi se hen for at kigge i "kørselsretningen"?"
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, seniorforsker på DTU Space svarer:
"For ca. 13.7 milliarder år siden eksploderede hele Universet, det vil sige, det var ikke bare et punkt men alle områder i Universet, der eksploderede. Det er det, vi kalder 'Big Bang'.
Derfor findes 'Big Bang' ikke i en bestemt retning, men i alle retninger på himlen.
Vi kan desværre ikke se 'Big Bang' direkte. Det tætteste, vi kommer på, er at kikke på lyset, der blev frigivet fra stoffet ca 400.000 år efter 'Big Bang', den såkaldte mikrobølge baggrundsstråling.
Denne stråling er naturligvis blevet studeret grundigt siden opdagelsen i 1965. Vores solsystem bevæget sig gennem dette 'lyshav'. Det kan ses ved, at i en bestemt retning (i stjernebilledet Leo) er lyset lidt varmere, og i den diametralt modsatte retning på himlen er lyset lidt koldere, men kun nogle få tusindedel grader (analogi: ambulance med udrykning: tonen bliver højere, når den bevæger sig hen mod os og lavere, når den bevæger sig væk fra os)
Effekten kan ses på Fig. 1, som er optaget af den amerikanske COBE satellit:
Fig. 1: Kort der viser effekten af Solens bevægelse på ca. 369 km/s i forhold mikrobølgebaggrundsstråling (fra NASAs COBE hjemmeside).
Hvis vi i computeren fjerner dette signal, dukker der nogle små (hundredtusindedel grader) temperaturforskelle op. Det er disse områder, der i tidens løb er vokset op og har har givet vore dages Mælkeveje og heri stjerner, planeter etc.
Fig 2 viser det bedste kort indtil nu af disse temperaturforskelle, optaget med den amerikanske WMAP satellit.
Fig. 2: Kort der viser små temperaturforskelle i mikrobølgebaggrundsstrålingen, der hober sig op og på den måde har dannet vores dages galakser og galaksehobe (fra NASA's WMAP hjemmeside).
Sidste år blev ESA Planck satellitten sendt op. DTU har været ansvarlig for udviklingen af Planck spejlene. Planck vil give et kort over dette kosmiske 'lyshav' med hidtil uset følsomhed og detaljerigdom og dermed give helt nye informationer om Universets tidligste udviklingsfaser."
Opgørelse fra Ingeniøren afslører: Hver tiende nye bolig er utæt
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





