BP's ledelse får skylden for oliekatastrofen
Det var systematiske fejl i ledelsen af olieselskabet BP, der førte til den gigantiske oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, konkluderer de amerikanske myndigheder.
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
-
Risikoekspert: Olieudslip skyldes branchens slappe risikostyring
-
Rapport om BP-oliekatastrofen: Obama skjulte udslippets konsekvenser
Læs mere om
Dokumentation
Ledelsen af olieselskabet BP har begået systematiske fejl, der førte til den største oliekatastrofe i USA's historie, lyder konklusionen i en undersøgelse fra de amerikanske myndigheder, som er iværksat af den præsident Barack Obama, skriver Børsen.dk som citerer Financial Times.
I den omfattende rapport forlyder det, at BP og selskabets samarbejdspartnere i området Transocean og Halliburton har gjort sig skyldige i sløseri og tekniske procedurefejl.
"De fleste af de fejl og forsømmelser der fandt sted (…) kan spores tilbage til et enkeltstående omfattende svigt – et ledelsessvigt," lyder det og videre:
"Bedre ledelse i både BP Halliburton og Transocean ville næsten med sikkerhed have forhindret eksplosionen."
Rapporten slår fast, at fejlene er systematiske, og derfor er en gentagelse af hændelsen, som blev en økonomisk og miljømæssig katastrofe, ikke usandsynlig - med mindre der bliver truffet klare forholdsregler.
Udover at føre til den miljømæssige katastrofe, blev 11 mennesker dræbt, da boreriggen Deepwater Horizon eksploderede den 20. april 2010.






