/byggeri

Producent af kollapset haltag: Fjern sneen og lav om på normerne

Interview: Det er svært at gøre danske hallers tagkonstruktioner mere snesikre, men skal vi undgå flere kollaps, skal tagene fejes rene for sne og normerne for snetryk ændres, lyder de bedste bud fra direktør i Lilleheden, der er producent af limtræsspærerne til den kollapsede hal i Valby.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 06. jan 2011 kl. 14:30

Tagspærrene til den forulykkede tagkonstruktion på Club Danmark-hallen i Valby er produceret hos Danmarks største limtræsproducent, Lilleheden. Skønt Lilleheden også leverede limtræsspærrene til to andre spektakulært sammenbrasede haltage, som Siemens Arena i Ballerup og Rødovre Skøjtehal, vurderer Lillehedens administrerende direktør, Christian Esbensen, at det bliver vanskeligt at gøre konstruktionerne mere snesikre:

Nu har vi jo store nedbørsmængder i disse år, og et gevaldigt snepres, der tynger på diverse tagkonstruktioner. Er der så ikke grund til at give tagkonstruktionerne en anden udformning?

»Det tror jeg ikke. Det er jo nogle ekstreme ophobninger. I givet fald er det normernes sneforudsætninger, der skal ændres. For der er ikke nogen eksisterende normer, der tager højde for mellem 1,5 og 2,5 meter sne. Men sidste år konkluderede man netop, at man ikke ville ændre normerne,« siger han.

Hvad skal der så til, for at tagkonstruktionerne bliver mere sikre?

»Når man konstruerer, skal man i hvert fald tænke over, hvordan man kan få sneen væk. For hvis konstruktionen skulle kunne holde til de ekstreme snemængder, vi har oplevet, skal normerne hæves voldsomt.«

»Men det er klart en problemstilling, når der kan komme så meget sne. Derfor gælder det også om at have et beredskab og vide, hvordan man får sneen væk.«

Har I nogen overvejelser om at ændre på jeres tagkonstruktioner, før myndighederne i givet fald ændrer deres krav til tagkonstruktioner?

»Vi skal jo følge de eksisterende regler. Vi er producent, og i dag er det sådan, at vi får lavet alle vores statiske beregninger udenfor huset, hos rådgivende ingeniører som f.eks. Cowi.«

»Vi har folk siddende, som kan den slags, men får det beregnet eksternt for at have den nødvendige forsikring for, at beregningerne er i orden og overholder, hvad de skal.«

»Derfor er mit bedste bud, at man både skal ind og ændre på normerne for snetryk og overveje, hvordan man får fjernet al den sne, når den først har lagt sig.«

Sidste år brasede taget sammen på 5.000 bygninger bare herhjemme. Kan man ikke godt forlange, at hallernes ejere og kunstruktører har lært af sidste års dramatiske erfaringer?


»Jeg tror da, at folk har lært meget af, hvad der skete sidste år. Og hvis man har haft det tæt inde på kroppen, ved man hvor meget, det skidt kan veje,« siger Christian Esbensen og sukker:

»Men det er da ekstremt træls med den hal ovre i Valby.«



06. jan 2011 kl 15:27

Finn Petersen

Kvaliteten af materialet til limtræ

Jeg spørger stadig om træet bliver testet til at kunne holde til de forudsætninger, som formlerne forudsætter.
Det nytter ikke at forudsætte et vist inertimoment, hvis selve træet ikke er godt nok. Så vidt jeg husker kan redwood bruges, mens segoya ikke kan anvendes til andet end tændstikker ved samme tværsnitsareal


06. jan 2011 kl 16:24

Michael Intile

Re: Kvaliteten af materialet til limtræ

.Det nytter ikke at forudsætte et vist inertimoment, hvis selve træet ikke er godt nok.

Jeg kunne ikke være mere enig.
[url]http://ing.dk/artikel/115159-h...url]


06. jan 2011 kl 16:50

Michael Intile

Snetryk

At sneen har været skævt fordelt på taget er absolut ikke nogen undskyldning for kollapset. Når man beregner snetryk skal dette behandles som en bevægelig last d.v.s. at man beregner således at konstruktionen skal kunne bære hvis kun den ene side har tryk. Ved shedtage (tage med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader; som i dette tilfælde), beregner man for snedække - hvilke normer man har brugt i dette tilfælde kunne være interessant at vide...........


06. jan 2011 kl 17:04

Svend Ferdinandsen

Re: Kvaliteten af materialet til limtræ

Inertimoment?
Er det kun mig der opfatter dette ord som en egenskab ved noget i bevægelse omkring et eller andet center.
I hvert fald synes jeg ikke det ligner noget med styrken af bjælker, selvom der givetvis har været et vist inertimoment da taget styrtede ned.
Jeg mener at have hørt om belastning og forskydningsmoment og drejningsmoment, men inertimoment troede jeg hørte til bevægelse.


06. jan 2011 kl 17:12

Svend Ferdinandsen

Re: Kvaliteten af materialet til limtræ

En lille rettelse. Det hedder vist forskydningskraft.
Kunne det være forvirringen om inertimoment der gør at de falder ned?


06. jan 2011 kl 17:18

Michael Intile

Inertimoment

...........men inertimoment troede jeg hørte til bevægelse

Det gør det også, men man anvender det i beregning af lodrette og vandrette belastninger.
http://www.mur-tag.dk/fileadmi....pdf


06. jan 2011 kl 17:53

Svend Ferdinandsen

Re: Inertimoment

Hold da op. Forbavsende at man overhovedet kan bygge et hus, som kan vises at stå selv.
Men kunne du hjælpe mig med at definere jeres inertimoment?
Åbenbart er den normale enhed mm^3.


06. jan 2011 kl 18:23

Michael Intile

Re: Inertimoment


Men kunne du hjælpe mig med at definere jeres inertimoment?

http://people.civil.aau.dk/~i6....pdf

Se side 12


06. jan 2011 kl 18:36

avatar

Peter Madsen

Normer ?

Normer er vel minimumskrav. Det er vel ikke meningen at tagkonstruktioner skal følge normerne - blot må man ikke bygge ringere end forskrevet. Det står Lilleheden frit for at fortælle kunderne at man anbefaler at bygge væsentligt bedre end foreskrevet hvis taget skal holde vinteren over. Derefter står det kunderne frit for at bygge ordenligt.

Byggenormerne - det er lige som straffeloven kun en minimumsgrænse for acceptabel adfærd - ikk ?

Det er meget uklogt at lægge ens personlige sikkerhed i myndighedernes hænder. Det er de slet ikke gearet til at håndtere.

Peter Madsen


07. jan 2011 kl 01:02

Finn Petersen

Normer

Den norm der siger at vi skal holde til højre er da meget praktisk i trafikken.
Selvfølgelig er det kun minimum, men hvis så forudsætningerne i de benyttede materialer ikke holder, hvad så?
Jeg er godt nok gammel e-ing, men vi lærte at beregne en gittermast og bjælker og søjler, hvori indgik inertimoment for bestemmelse af dimensioner. Jeg har da også beregnet bjælkerne i mit hus ud fra hvad jeg har lært, og der er ingen nedbøjning, som ej forventet efter beregningen.

Jeg mener bare at jerns sammenhængskraft nok er den samme, som tidligere, men om det også gælder for træ. Det er jeg mere skeptisk overfor.


07. jan 2011 kl 09:58

Hans Henrik Hansen

Re: Kvaliteten af materialet til limtræ


Jeg mener at have hørt om belastning og forskydningsmoment og drejningsmoment, men inertimoment troede jeg hørte til bevægelse

- 'normalt' opfattes inertimoment (om en akse) som summationen af de enkelte (infinitesimale) masseelementer multipliceret med kvadratet på deres respektive afstande til aksen (ofte er inertimomentet om tyngdepunktet det mest interessante, men kendes det, kan Im nemt beregnes for andre akser).
For et bjælketværsnit defineres Im analogt som summationen af de enkelte (infinitesimale) arealelementer multipliceret med kvadratet på deres afstand til tværsnittets 'tyngdepunkt'.
Im spiller en central rolle vedr. beregning af (normal)spændinger i bjælker, der belastes med (ren) bøjning - 'værktøjet' er den s.k. 'Naviers formel', som jeg desværre umiddelbart kun har kunne finde beskrevet på italiensk(??):

http://it.wikipedia.org/wiki/F...vier

, men der må være mere statik-kyndige personer end jeg, der nemt kan henvise til 'Navier'-artikler på dansk, engelsk - eller tysk??


09. jan 2011 kl 13:51

Niels Larsen

Re: Normer ?

Normer er vel minimumskrav. Det er vel ikke meningen at tagkonstruktioner skal følge normerne - blot må man ikke bygge ringere end forskrevet. Det står Lilleheden frit for at fortælle kunderne at man anbefaler at bygge væsentligt bedre end foreskrevet hvis taget skal holde vinteren over. Derefter står det kunderne frit for at bygge ordenligt.

I et udbud vil man ikke vinde kontrakten med den slags argumentation. Kunden fokuserer på bundlinien. Anbefalinger fra een af de mulige leverandører vil der ikke blive kigget længe på.


27. feb 2011 kl 10:54

Klaus Skovgaard Kay

Re: Normer ?

Det er en meget vigtig pointe.
Vil man hæve standarden over normernes minimumskrav, er det ikke entreprenører og leverandører, der skal gøre det. De skal indregne det, som er specificeret i udbudsmaterialet.
Skal standarden hæves, er det bygherre og rådgiver, der skal aftale, at der ikke skal ryddes sne i det omfang, normerne forudsætter. De må så aftale, om konstruktionerne skal udformes, så sneen glider af af sig selv, eller om konstruktionerne skal modstå et større snetryk.
Herefter bliver det disse nye forudsætninger, de bydende konkurrerer på. Jeg har tidligere luftet tanken om, hvorvidt konstruktionsnormerne overhovedet egner sig til at blive udsat for konkurrence?
Når normerne bliver en del af konkurrencegrundlaget, kan den bydende jo ikke indregne almindelig sund fornuft, hvis det koster penge. Så går opgaven til konkurrenten. selvfølgelig kan man rådgive bygherren, når kontrakten er i hus. Det vil klæde enhver aktør.


27. feb 2011 kl 11:13

Klaus Skovgaard Kay

Re: Inertimoment

Det kan hurtigt blive langhåret, så jeg prøver at holde det simpelt med risiko for korrektioner.
Kort sagt, når du tænker på at moment har med noget i bevægelse at gøre, så går den statiske beregning ud på at opveje denne bevægelse, så vi opnår stilstand.
Inertimoment udtrykker f.eks. en bjælkes træghed mod udbøjning. Ganget med elasticitetsmodulet, indgår det i formlerne for udbøjningsberegninger.
Det er relevant for store spændvidder, eller hvor udbøjning kan have betydning. F.eks. en væg samlet op mod en lang bjælke.
Er det forskydningbrud, vi skal undersøge for, er det forskydningsstyrken vi undersøger. Det er relevant ved vederlag og samlinger mv. og mest udpræget ved korte spændvidder.
Ved mellemspændvidder er bøjningsmomentet mest relevant. Dertil bruges bl.a. modstandsmomentet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.