Klap klap
Dejligt indlæg, det sjove er jo at det man synes er spændende og er passioneret omkring også er det man oftest er god til (eller bliver man god fordi man er passioneret omkring det).
Budskabet her er at undertegnede er meget glad og meget heldig. Jeg håber det en lille smule er min egen skyld.
Jeg fylder altså 40 år her i januar. Jeg synes selv det er old gammelt - og jeg synes af samme grund det er på høje tid at få den raket ud i rummet. Jeg skal gladeligt sidde i toppen af den - hvilken fanstastisk chance !
Statsministeren tog det sprængfarlige emne "efterløn" op i sin nytårstale, og jeg burde jo begynde at tænke mig om her i min snart høje alder...
Ha ha ha...
Jeg blander mig normalt helt uden om politik - men jeg kan da godt se at i takt med at stadig mere erhversaktikvitet forlader Danmark - såvel produktionsjob som vidensjob - så har vi et problem. Jeg kan ikke se hvordan vi som nation skal kunne leve af vores sundhedssektor, plejehjemsbranchen og bedemandsindustrien.
Man må gribe i egen favn !
Jeg har naturligvis ingen pensionsordning, og jeg skal naturligvis ikke have nogen efterløn. Nogen side. Folkepension heller ikke - ikke for min skyld. Aldrig i livet. Jeg er ganske vidst hverken ingeniør eller håndværker - og skulle derfor jo som ufaglært være blandt de der mest kunne have brug for at træde tilbage lidt tidligt...
Hele snakken forkommer mig så fjern som Andromeda galaksen - i de tre årtier jeg har haft nogen som helst indflydelse på mit eget liv er det bare blevet dejligere og mere givende at leve. I alle dimensioner - fagligt, i kærligheden, adgangen til værktøj - mulighederne er støt steget. Omtrent proportionalt med hvor vilde ting jeg kastede mig over og hvor komittet jeg var i det. Jeg ser ingen tegn på at det vender - og jeg håber at det aldrig sker men istedet slutter med et brag - en lodret assymtote - fra super godt til nul. 
Foto: Sonny Windstrup
Jeg er ganske besluttet på at lave det jeg altid har lavet til jeg ikke fysisk kan det mere - eller er omkommet i min gerning. Jeg har da ingen lyst til at sidde stille selvom jeg skulle blive meget gammel.
Så vil jeg hellere skruge op for dristigheden af projekterne til det ligesom order sig selv. Kan man mon lande på månen med en backpack raket - fra et Tycho Brahe skib i omløb om månen - Apollo ultralight ? Måske, men det er nok farligt...Når man vil hjem dropper man vel så nederste del af backpacken, og returnerer på øjemål til Tycho i lunar orbit - og så retur til jorden med sit kork varmeskjold...
Gætter man efter dette ikke har brug for en pensionsordning.
Skulle jeg en dag aligevel finde min selv passificeret af sygdom eller allerdom - burde det være muligt at finde et værdigt exit.
Hvis man arbejder for at tjene penge - hvis motivationen ligger i lønnen - så vil man selvfølgelig hellere lade helt være med at arbejde og bare nøjes med at få lønnen. Hvis ens "arbejde" er noget man gør fordi det er det man vil - og indkomsten sådan set er en bivirkning - man tilfældigvis kan leve af - så er efterløn og pension absolut ikke attraktivt. Tværtimod.
Jeg kunne nævne mange - Haldor Topsøe - Mærsk alias Hr. Møller - Kai Die Bach m.f. som har et arbejdsliv de bestemt ikke har lyst til at forlade uanset deres alder eller økonomi. De arbejder kun fordi de synes det er sjovt - ikke fordi at ellers sulter de. De stopper egentligt nok ikke rigtigt før de dør. De har alle stor passion, og ingen af dem føler økonomisk nød.
Jeg er klar over at jeg er sindsygt heldig. Aligevel jeg vil også påstå at vi som mennesker i et vidst omfang kan styre vores skæbne i retninger vi ønsker. Jeg er ikke født i en rig eller akademisk famile - jeg kunne godt arbejde på et lager eller som slagteriarbejder - men det gør jeg ikke for jeg er hverken passioneret omkring lagre eller slagterier. Man søger vel for filan derhen hvor ens passioner ligger ?
Hvad så hvis man ingen passioner har ? - Det kan jeg altså ikke hjælpe med - hvis man ingen passioner har kan jeg ikke se hvorfor man gider at trække vejet. Ærligt - så jeg ville hoppe i havnen.
Mit budskab skal være at opfordre unge til at søge deres passioner, og styre mod deres drømme - og gøre det uden hensyntagen til normerne - eller om det kan betale sig i andres øjen - eller hvad andre måtte mene. Gør man det får man aldrig brug for pensionsordninger eller efterløn. Der er kun en chefpilot i ens liv og det er en selv.
Det er alt for mange der bare følger den lige linje af normalitet - fordi det er så trygt. Det er sangen om Larsen - det sku være så godt men så var det faktisk skidt.
Tryghed er altid en illusion - og skal jeg vælge mellem trygt og spændende vælger jeg altid spændende.
Peter Madsen
06. jan 2011 kl 10:41
Dejligt indlæg, det sjove er jo at det man synes er spændende og er passioneret omkring også er det man oftest er god til (eller bliver man god fordi man er passioneret omkring det).
Sjovt. Udtalelsen:
Mit budskab skal være at opfordre unge til at søge deres passioner, og styre mod deres drømme
The goals of Wimmer Space are ... to inspire today’s children to live out their dreams – whatever their dreams might be.
Tænk hvis Wimmer brugte sine mange billet-penge på at købe en plads i toppen af den første bemandede CS raket - sikke meget raket CS kunne lave for de penge og så ville vi måske få den første dansker i rummet på en 100% dansk billet...
I digtet "End lever kærligheden" sier Grundtvig det sådan:
Man længe nok kan sige
At kærlighed er blind,
Det blir dog lysets rige
Hvor ret den strømmer ind,
Og han har aldrig levet
Som klog på det er blevet
Han først ej havde kær.
Stort mere kan ikke siges uden at det begrænser unødigt.
Mvh Peder Wirstad
Hr Wimmer er skam medlem af CSS, så han er allerede med til at finansiere den første danske raket :-)
Martin Højriis
raketvenner.dk
06. jan 2011 kl 15:05
Tænk hvis Wimmer brugte sine mange billet-penge på at købe en plads i toppen af den første bemandede CS raket - sikke meget raket CS kunne lave for de penge og så ville vi måske få den første dansker i rummet på en 100% dansk billet...
Jeg havde ellers regnet med smæk for dette indlæg :o)
"Lower single digits" - det må være under 9 % mortalitets rate.
Min forestilling om sikkerheden i en kommende bemandet rakettur ligger på 98 - 99 % - det tror jeg faktisk godt vi kan nå fordi vores raket er så relativt primitiv. Der er ganske enkelt ikke særligt mange failure modes - og de fleste som der er vil manifestere sig under ubemandede testflyvninger - som f.eks. den vi så sidste år.
98 - 99 % er det omegn hvor rumfærgen opererer i og er nok noget mere sikker end f.eks. Apollo missionerne. At nå 99 % på en så kompleks opgave som en rumfærge mission er er dyrt ( selvom det måske ikke behøver at være så dyrt som hos NASA )
Man kunne bare se på antallet af raket burns der SKAL gå godt. På en rumfærgetur benyttes der i alt fem meget store og to mindre burns for at nå orbit. At komme ned igen kræver yderligere et antal burns fra RSC motorerne og et burn fra OMS motorerne. Hvis et eneste af disse "burns" ender i en motoreksplotion - er vi ligesom "nede"
En tur med HEAT kræver kun at et burn, men en type motor går delvist godt. Man kan formentlig overleve hvia bare man får ti gode sekunder - og man kan måske enda overleve en motoreksplotion - man i alleflad - der er kun en motor der bare skal virke - sådan nogenlunde.
RCS motorerne i TYCHO er kun til for at ændre stilling i rummet - og turen ned kan klares hlet passivt. Lav højde, lav fart.
Til gengæld for en mission der måske er en million gange mindre kompleks end en rumfærgemission må vi så også klare om med mindre end en million gange færre penge. Men det tror jeg godt vi kan hvis vi giver det den nødvendige tid.
Hvis nogen har lyst til at tælle op hvor mange "burns" der skal gå godt på en Apollo månelanding - og hvor mange docking manøvrer der skal lykkes - får man et chock. Niel Arnstrong gættede selv de havde en 50 / 50 chance før Apollo 11.
Formålet med at det skal være sikkert - rimeligt sikkert - er selvfølgelig alle de andre ting vi skal lave bagefter.
Peter Madsen
Tillykke Peter.
Det skarpe hjørne er fint at runde. Ihvertfald har jeg fået det bedre jo ældre jeg bliver.
Tak for en dejligt positiv artikel med fuld fart på. Der kan jeg ikke helt være med, men har dog holdninger der ligner dine.
Man får det simpelthen bedre af at tage ansvar for sig selv. Når man er et positivt menneske så er det imponerende hvor mange interessante mennesker man møder.
Det er en spændende tid vi lever i. Det kan man beslutte gælder for alle til enhver tid da det jo er op til en selv.
06. jan 2011 kl 22:39
Hvis man arbejder for at tjene penge - hvis motivationen ligger i lønnen - så vil man selvfølgelig hellere lade helt være med at arbejde og bare nøjes med at få lønnen. Hvis ens "arbejde" er noget man gør fordi det er det man vil - og indkomsten sådan set er en bivirkning - man tilfældigvis kan leve af - så er efterløn og pension absolut ikke attraktivt. Tværtimod.
07. jan 2011 kl 00:43
Hov hov Martin Højriis Kristensen. Hvis Hr Wimmer er med i CSS som almindelig medlem, så kan du ikke tillade dig at skrive det herinde.
Hej Peter
Forty and heading for the 100(kms or years ?)
God føsdag
Lars
tjae jeg blev 40 for et par uger siden, og jeg må konstatere at hvert eneste år jeg kan huske tilbage, bliver hvert nye år bare bedre end det foregående !
og det er på alle typer målbare parametre jeg kan komme på..
08. jan 2011 kl 12:51
"Lower single digits" - det må være under 9 % mortalitets rate.Ah, Peter. Der tror jeg nu du overdriver den gode Wimmers risikovillighed. Med "lower single digits" mener han lave et-cifrede tal, dvs nok 1,2 og 3 :-) Det lyder også som en mere fornuftig tilgang til eventyr end 9% :-)
12. jan 2011 kl 14:23
Ramte jeg den rigtige dag :) ?