/byggeri

Ansvarlige for kollaps af kæmpehal flygter i alle retninger

Det var sneens skyld. Ikke os. Sådan lyder tonerne fra de involverede omkring Nordeuropas største idrætshal, der kollapsede julenat. »Det er en meget stor og meget, meget skæv snebelastning, der har fået taget til at styrte sammen,« siger driftschef.

Af Birgitte Marfelt, Stefan Petersen, torsdag 06. jan 2011 kl. 07:05

Ti dage efter at taget på den gigantiske Club Danmark-hal i Valby gav efter for et tungt snepres, flyder tingene stadigvæk.

Ejeren, Københavns Kommune, har endnu ikke været på ulykkesstedet og ved stadig ikke, hvad præcist der er braset sammen og slet ikke hvorfor. Samtidig fralægger den kontrollerende myndighed, Københavns Kommune, sig ethvert ansvar for at godkende byggeriet.

Entreprenøren, der opførte hallen i 1998, Skanska Jensen, er under afvikling, og ingen af de tilbageværende seks mand ved noget om konstruktionen. Og hos leverandøren af tagkonstruktionen, limtræsproducenten Lilleheden, er arkiverne brændt.

Ejer er uinteresseret i statik

Hallens ejer har ikke i sinde at undersøge, om tagulykken skyldes fejl i de statiske beregninger. Mads Kamp Hansen, der er sekretær og tidligere bestyrelsesformand i Valby Multihalfond, siger:

»Vi er ret sikre på, at årsagen til sammenstyrtningen skal findes i de særlige vejr- og vindomstændigheder, der var over julen. Vi har derfor ikke nogen intention om at grave os ned i gamle statiske beregninger, men når hallen skal sikres fremadrettet, skal der naturligvis laves nye statiske beregninger, som vil kunne bekræfte vores formodning.«

Jørgen Stokbro, der er driftchef i Københavns Ejendomme, der administrerer hallen, forklarer, hvorfor kommunen ikke er gået i gang med undersøgelserne endnu:

»Før vi går ind og undersøger skaderne, ønsker vi forsikringsselskabets vurdering. Jeg mener, at forsikringsselskabet bør være med fra starten for at finde ud af, hvad der er gået galt og hvordan.«

»Vi kan se, at den ene ende er styrtet sammen. Og vi ved jo godt, at det er en meget stor og meget, meget skæv snebelastning, der har fået taget til at styrte sammen. Men vi er ikke begyndt at vurdere præcist hvor og hvordan,« forklarer han.

Producentens arkiver er brændt

Hos limtræsfabrikanten Lilleheden, der har listet multihallen i Valby som et af sine reference-projekter, siger administrerende direktør Christian Esbensen:

»Jeg tror, vi har leveret limtræet. Det er et godt stykke tid, inden jeg kom til firmaet. Vi kan ikke finde noget på den, fordi vores arkiver er brændt for nogle år siden. Den er højst sandsynligt lavet på vores fabrik, der hedder LNJ,« siger Christian Esbensen, der udelukkende har sin viden fra ing.dk.

»Jeg ved heller ikke, hvem der i sin tid lavede statikken på tagkonstruktionen. Det behøver ikke at være os, men jeg vil ikke afvise, at det var det. Og jeg tvivler på, at jeg kan finde ud af det, når jeg ingen dokumenter har liggende,« siger Chrisitian Esbensen.

Dermed kan det blive temmelig vanskeligt at opklare, hvor ansvaret skal placeres, for Skanska Jensen, det entreprenørfirma der i sin tid opførte multihallen, er under hastig afvikling. Pt. udgør det samlede personale seks mand. Ingen af dem kender noget til arbejdet med kæmpehallen i Valby.

Kommunen tjekker ikke bygninger
I Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning oplyser pressechef Tine Lund, at kommunens tilsynsafdeling ikke har til opgave at tjekke de byggerier, som de giver byggetilladelse til.

»Godkendelsen af byggeriet ligger hos Miljø og teknik. Vi godkender tegningerne, regner beregningerne efter og godkender projektet efter lokalplanen. Men vi er ikke ude at godkende enkeltkonstruktioner, heller ikke store konstruktioner som en sportshal.

Det betyder, at hverken kommunen eller andre kontrollerer, at byggeriet overholder de krav, som godkendelsen er betinget af. Det er projektet, der er godkendt, ikke bygningen.

Wessberg Rådgivende Ingeniører, der har projekteret hallen i Valby, har hidtil ikke villet udtale sig til ing.dk.

Fakta om Club Danmark Hallen:
* Den 32 millioner kroner dyre multihal i Valby, Club Danmark-hallen, blev opført i 1998 af Skanska Jensen. Wessberg Rådgivende Ingeniører stod for projektering og tilsyn, og limtræsleverandøren Lilleheden har leveret tagkonstruktionens limtræsbuer.

* Tagkonstruktionen på den 177 meter lange og 78 meter brede multihal er lavet af enorme limtræsbuer med et spænd på 80 meter.

* Kernen i hallen, der er Nordeuropas største idrætshal, er en kunstgræsdækket fodboldbane i fuld størrelse. Uden om ligger en 400 meter lang løbebane til atletik. I hallens endebuer er der udstyr til atletik.

* Multihallen er især beregnet på fodbold, atletik og hockey, men bliver også udlejet til rockkoncerter.

* Hallen, der ejes af Valby Multihalfond og hører under Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning, blev også opført med bidrag fra DBU, Team Danmark, Københavns kommune, DIF samt lån fra Lokale- og anlægsfonden.



06. jan 2011 kl 10:54

Jens Wenzel Andreasen

Limtræskonstruktioner

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt at både dette tag og taget på Ballerup Siemens Arena er limtræskonstruktioner fra Lilleheden. Det synes jeg da nok var værd at se nærmere på.


06. jan 2011 kl 11:16

Henrik Pedersen

Håndbog i ansvarsfraskrivelse

Mon ikke alle involverede har et eksemplar af "Håndbog i ansvarsfraskrivelse".


06. jan 2011 kl 11:48

Kenneth Gaarslev

Re: Håndbog i ansvarsfraskrivelse

At folk i almindelighed prøver at løbe fra ansvaret, er der næppe noget nyt i, men det reelle problem er, at domstolene i udstrakt grad baserer deres afgørelser på den samme lekture.

De offentlige tilsyn man belemres med, og oven i købet betaler for, er ikke det papir værd de er skrevet på.

Det erfarer man senest, når problemerne melder sig i et nybygget hus, i den rækkefølge de ulovlige og/eller forkert udførte arbejder melder sig - trods de fine godkendelser af det kommunale tilsyn!


06. jan 2011 kl 12:41

Klaus Skovgaard Kay

Myndigheder, ansvar og beregninger

Jeg synes, at vi skal holde myndighederne udenfor. Vi i byggebranchen skal kunne klare os uden støttepædagog. Vi må gribe i egen barm og tage os sammen.
Ansvarsfraskrivelse er en helt naturlig del af processen. Der er nogle forsikringsselskaber, der skal slås om regningen, som i dette tilfælde bliver på rigtig mange millioner. De skal nok finde ud af, hvem de synes er ansvarlig og dermed skal have regningen. Hvis nogen forlods melder ud, at de er ansvarlig, skal de nok regne med at bruge den kommende tid til jobsøgning.
Jeg har tidligere været uenig med avancerede computerberegninger. Et ventilationsprogram er tidligere blevet skrottet, fordi, det ikke tog højde for det, det skulle. Ved de statiske beregninger, har jeg tænkt, at leverandørens computerprogram nok regner bedre, end jeg gør, men måske skal jeg have dårlig samvittighed over blot at gøre leverandøren opmærksom på, at jeg er uenig i hans beregning?


06. jan 2011 kl 12:55

Kenneth Gaarslev

Re: Myndigheder, ansvar og beregninger

At byggebranchen som helhed burde kunne klare sig uden støttepædagoger, kan vi sagtens blive enige om, og branchen kunne passende starte med de sjuskede tilsyn, der muliggør alt fra huller i isolering, manglende murbindere, kloakker med bagfald m.m.

Som forbruger burde man imidlertid kunne tillægge de tvungne, offentlige tilsyn og godkendelser en rimelig vægt - det kan man bare heller ikke, og derfor bør myndighederne heller ikke holdes uden for!


06. jan 2011 kl 13:06

Peter Sommer

Re: Myndigheder, ansvar og beregninger

Klaus,

Beregning ved hjælp af CAE hviler i lige så høj grad på mennesklig vurdering, som de gode gamle håndberegninger. Computeren foholder sig jo ikke til resultatet - der svarer kun på de spørgsmål du stiller den. Kvaliteten af svaret er den samme som kvaliteten af dine input. Så hvis du du ikke kan regne det med håndkraft, så kan du heller ikke med et computerprogram.

Mht. Myndighedernes kan man jo spørge sig selv, hvad godt alle de surt optjente skatte penge skal gøre godt for, nå de alligevel bare sætter et godkendt stempel på det ene håbløse limtræsprojekt efter det andet. Jeg mener at både firmatet der har udført beregningerne, samt myndigheden der efterfølgende har godkendt beregningen skal stilles til ansvar - Heldigvis har denne ulykke ikke kostet menneskeliv men det kunne det lige så godt. Slipper en spritbilist for straf, hvis han/hun kører galt, men ikke skader andre???


06. jan 2011 kl 14:00

Claus Nielsen

Fravær af politisk reaktion

Både ved sammenstyrtningen i Ballerup i sin tid og i dette tilfælde er jeg forbløffet over mangelen på reaktion fra politisk hold.
I begge tilfælde er det et rent tilfælde at der ikke er bunker af børnelig og lemlæstede ved ulykken, men alligevel er der ingen reaktion eller initiativer i forhold til, hvordan vi kan undgå dette i fremtiden fra hverken regering eller andet politisk hold.
Jeg vil tillade mig at tvivle på at reaktionen havde været den samme, hvis der tilfældigvis havde været nogen i hallerne på sammenstyrtningstidspunktet.

Nu har vi fået 2 store advarsler om at liv er på spil ved konstruktions- eller vedligeholdelsesfejl i disse kæmpe sportshaller.
1 advarsel burde have været rigeligt.

Det er samtidig tydeligt at der ikke eksisterer tilstrækkelige mekanismer til at fange disse fejl.
Hvis der er et eller flere huller i den eksisterende byggeproces må politikere og regering tager sagen ved hornene og iværksætte initiativer til at få disse huller lukket.
Samtidig burde alle de eksisterende haller dobbelttjekkes.


06. jan 2011 kl 14:27

Svend Ferdinandsen

Re: Myndigheder, ansvar og beregninger

Har ejeren intet ansvar heller, eller skal han blot sørge for en forsikring?
Nu har vi nogle vintre set, at der kan lægge sig mere sne end selv den bedste konstruktion kan klare.
Burde ejerne ikke få en påmindelse om at efterse snemængderne, og fjerne det når der bliver for meget.
Med sne og blæst kan der lægge sig endog meget store driver selvom den gennemsnitlige snedybde ikke er voldsom.
En almindelig husejer skal holde sit fortov, og bør vel også tjekke sne på tage og udhuse, så en halejer burde vel gøre det samme helt naturligt. I særdeleshed efter sidste vinters oplevelser.


06. jan 2011 kl 17:58

Klaus Skovgaard Kay

Re: Myndigheder, ansvar og beregninger

Et brev fra forsikringsselskaberne, hvori de gør opmærksom på, at manglende snerydning fra deres side betragtes som uagtsom adfærd ville være helt rimeligt.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at nogle bygningsejere bevist undlader rydning af tage.
Uagtsomhed bør også inddrages, såfremt, der bliver tale om personskade.
Ingen kan vel længere være i tvivl om, at snevejret volder problemer for konstruktionerne.
Vi skal så også huske, at man ikke må gå op på taget uden at der er etableret den nødvendige sikkerhed i form af rækværk, lift ell. lign.


06. jan 2011 kl 18:16

Klaus Skovgaard Kay

Re: Myndigheder, ansvar og beregninger

Peter og Kenneth.
Jeg mener stadig, at byggefolk skal levere varen uden støttepædagog.
Bygningsmyndigheden bør ikke kontrollere selve beregningerne, men sikre sig, at der foreligger fyldestgørende redegørelse for bygningens funktioner, herunder statik og VVS.
Dertil kunne det jo gøres obligatorisk med aflevering af dokumentation for udført arbejde inden ibrugtagning.
Nu er ibrugtagningstilladelsen ganske vist afskaffet, men forsikringsselskaberne kan jo nægte at tegne forsikring før end, de har det nødvendige materiale.
Forestil jer det væld af beregningsprogrammer, en bygningsmyndighed skal råde over incl. personale, der kan betjene dem.
Tænk bare på de tandpladeløsninger spærfabrikkerne bruger. Det er for de enkelte fabrikker specifikke tandplader med dertil hørende beregningsprogrammer, som kun fabrikkerne råder over. Hvordan skal bygningsmyndighederne kontrollere det, når de ikke har adgang til programmerne?
I har dog en pointe.
Byggesagsbehandlingen er for det meste brugerfinancieret over byggesagsgebyrerne.
Mange byggesagsgebyrer overstiger honoraret til ingeniøren. Så må jeg medgive, at de penge må man da få andet end blot et gummistempel for.


06. jan 2011 kl 20:10

avatar

Simon Friis Vindum

Ret sikre?

Vi er ret sikre på, at årsagen til sammenstyrtningen skal findes i de særlige vejr- og vindomstændigheder, der var over julen.

Ret sikre? Så han kan altså ikke udelukke, at skidtet bare faldt sammen af sig selv? ;D


08. jan 2011 kl 12:47

Claus Topsøe-jensen

hvordan rydder man sne på et tag

Uanset hvordan ansvaret fordeles, må man regne med at store snemængder kan optræde også i kommende år, og på et tidspunkt er der for meget og taget falder ned.

Den der bygger et tag burde også sørge for at det er nemt at rydde for sne, så kan det jo være at det også bliver gjort.

Kan man i øvrigt ikke indbygge nogle sensorer i taget, der giver alarm, når belastningen overstiger den belastning, som taget er dimensioneret til ?


08. jan 2011 kl 13:18

Klaus Skovgaard Kay

Re: hvordan rydder man sne på et tag

Der er en pointe der, og jeg mener, at den skal overvejes.
Skal det indgå i en bygnings statiske redegørelse, hvordan overbelastningssituationer spores og håndteres?
D.v.s.
Hvordan et evt. brud skal forløbe / varsles?
Skal et tag indrettes, så det kan ryddes for sne uden ekstra sikkerhedstiltag - eller at det alternativt rydder sig selv?
Det sidste kan jo løses ved, at et tag udføres stejlt med glat tagbelægning.
Andre idéer?
Har Arbejdstilsynet kommentarer til rydning af for meget sne på tage?


08. jan 2011 kl 13:39

avatar

Sune Skousen

Re: hvordan rydder man sne på et tag

Hej Klaus

Senrydning af tag - det er nemt ! Bare gør som nordmændende gør med deres indkørsel: opvarm dem !
Ikke sagt de skal være varme hele vinteren, men med mellemrum opvarmes tagfladen uden for isoleringen og sneen smelter og glider af.
Gøres det med el-tråde, så er der ikke rissiko for frostsprængning af rør i konstruktionen. Og det kan gæres om natten når el-prisen er lav og der er minimal trafik v. tagkanten/nedfaldsområdet.

-Sune


08. jan 2011 kl 13:59

Karsten Lund Henneberg

Re: hvordan rydder man sne på et tag

Skal et tag indrettes, så det kan ryddes for sne uden ekstra sikkerhedstiltag - eller at det alternativt rydder sig selv?

Så for nylig at man ryddede sne fra en landbrugshal med en Manitou frontloader (lang udlæg) monteret med skovl, der trak sneen ned på jorden. Helt lavpraktisk - mere behøves der ikke .....

Så det eneste man skal sikre sig, er at en Manitou med lang udlæg (måske specialbygget ) kan komme hele vejen rundt om bygningen.

Mange gange tror jeg et af problemerne også kan være at man ikke kan se sneens højde, da det er hvidt-i-hvidt med bløde kurver.

Helt lav-praktisk skulle tagfladerne måske udstyres med nogle flerfarvede rør, så man nemt kunne se sne-højden på taget.

Ikke at dette ville være en 100% løsning for varsling; men man kunne komme meget, meget langt for en brøkdel af hvad andre afværge foranstaltninger koster, og man kan pin-pointe helt eksakt hvor problemet er


08. jan 2011 kl 15:10

Klaus Skovgaard Kay

Re: hvordan rydder man sne på et tag

Nu synes jeg, at der kommer gode idéer på banen.
Skal vi derhen, hvor det skal indtænkes i den statiske redegørelse med tilhørende drift- og vedligeholdelsesvejledning?
Jeg også tænkt på kravet om varslet brud ved beton.
Det medfører at betonkonstruktioner ofte vil se skumle ud, inden de styrter ned.
Gammeldags kvadratiske træbjælker har også en fæl nedbøjning, inden de bryder, men med de moderne slanke trækonstruktioner og tandplader, er det nærmest momentant brud og sammenstyrtning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.