Ingeniører vil hellere arbejde end på efterløn
Færre end 30 procent af ingeniørerne over 60 år går på efterløn, og kun halvdelen af alle IAK’s medlemmer er tilmeldt efterlønsordningen. IDA går derfor ind for, at arbejdsduelige ikke skal på efterløn.
Læs også
-
Leder: Nul cafépenge og nyt stavnsbånd skygger for efterlønsdebat
Læs mere om
Skal efterlønnen bevares? Ingeniørernes fagforening IDA er uenig med resten af fagbevægelsen, men der er også langt færre ingeniører, der går på efterløn sammenlignet med befolkningen generelt.
Faktisk er det under 30 procent af ingeniørerne over 60 år, der vælger at gå på efterløn. Til sammenligning er det generelt kun lidt mere end hver tredje dansker mellem 60 og 64 år, der arbejder (36,6 procent).
Hos Ingeniørernes A-kasse IAK fortæller man, at 5.986 af medlemmerne er fyldt 60 år og at 5.686 af dem har mulighed for at gå på efterløn. Heraf har 1.657 valgt at gå på efterløn.
Det svarer til 29,1 procent af medlemmerne med efterløn som en mulighed og 27,7 procent af dem uden.
(Det er dog ikke alle på efterløn, der får fuld efterløn, fordi de enten arbejder eller bliver modregnet pga. pensionsopsparinger. Ing.dk har endnu ikke kunnet få de nærmere tal.)
Ud af IAK’s samlede medlemmer på 70.877 er 50,9 procent - 36.061 tilmeldt efterlønsordningen. 1.921 af de tilmeldte er i bidragsfri periode lige nu.
I 2009 var det 64,8 procent af alle A-kasse-medlemmerne i Danmark, der betalte til efterlønsordningen.
Tallene er meget stabile over tid, oplyser IAK.
IDA: Efterløn skal justeres
Som IDA før har påpeget ser ingeniørernes fagforening anderledes på efterlønnen, sammenlignet med mange andre fagforeninger.
»Vi går ind for, at efterlønnen skal justeres. Men uden at fratage de, der virkelig er nedslidte, muligheden for at forlade arbejdsmarkedet,« har formand Morten Thiessen fra ingeniørfagforeningen IDA's Arbejdsmarkedsudvalg udtalt til Computerworld.
Han mener, at det er i medlemmernes interesse at gå ind for, at adgangen til efterløn for arbejdsduelige bliver indskrænket.
»Vi har medlemmer, som gerne vil arbejde længe, men som ikke kan komme til det - eller i hvert fald ikke bliver taget alvorligt. For lige så snart, de bliver 58 år, skal de have deres senior-samtale, og så kan de lukke for efteruddannelseskontoen og de kan lukke for karrieren. Dem, der har tænkt sig at arbejde, til de fylder 70 år, synes, at de tolv år er lange,« siger Morten Thiessen.
Udvalgsformanden forklarer, at ordningen er levn fra industri-alderen, hvor man i HR-afdelingen mente, at så snart folk kan slippe for arbejde, så vil de det også.
»Og det passer i særdeleshed ikke med vores medlemmer. Vores medlemmer er nogle af dem, der bruger efterlønnen allermindst.«






