Siden 2003 er mindst 14 større haller brast sammen under sneens vægt. Og det er uden at medtage markiser foran butikker, et utal af ridehaller og stalde sidste år.

Antallet af større kollaps på blot otte år vækker bekymring hos SBi.

De har siden 2008 arbejdet på et register over kollapsede konstruktioner i Danmark. Endnu kan forskerne ikke se, om der er noget mønster i de kollapsede bygninger.

Derfor har forskningschef på SBi, Niels-Jørgen Aagaard, svært ved at vurdere, om samfundet skal acceptere de seneste års tagkollaps på offentlige bygninger.

Sikkerheden kan nemlig aldrig blive hundrede procent. Men han har ingen mavefornemmelse af, om sikkerheden er tilstrækkelig. For han ved ikke, om der er tale om enkeltstående tilfælde, eller om der er nogle underliggende årsager, som man skal tage fat om.

»Det bør undersøges nærmere, for 14 bygninger over en kort periode er bemærkelsesværdigt. Vi leder efter et mønster i skaderne, men der kan godt gå nogle år, inden vi kan se det.« siger han.

Langt de fleste haller har stået tomme, og der er ikke nogen, der er kommet alvorligt til skade.

»Man må glæde sig over, at der ikke er kommet nogen alvorligt til skade. Men tanken om et tagkollaps i en fyldt hal gør det her til et meget alvorligt arbejde,« siger Niels-Jørgen Aagaard.

Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen følger man situationen løbende. Styrelsen har dog ikke tænkt sig at gribe til konkret handling på baggrund af Ingeniørens opgørelse.

De afventer i stedet Københavns Kommunes stikprøveundersøgelse af idrætshaller med fokus på limtræsspær.