Hvordan kan vi revitalisere folkeskolen til både almen dannelse og progression med nysgerrighed og videbegærlighed intakt? Hvordan kan vi sikre, at vi ikke taber drengene på det gymnasiale og videregående niveau? Hvordan styrker vi universiteterne, så de står stærkt, parat til morgendagens globaliserede videnssamfund?
- uanset hvilken tale statsministeren havde holdt, ville der altid være mange, der savnede noget. Man må imidlertid erkende, at der på et enkelt kvater kun kan komme lidt overskrifter frem.
Hvad skal vi leve af i fremtiden, det er et godt spørgsmål.
Vi fortsætter jo med at save den gren over, vi sidder på.
Der trækkes fortsat det ene efter det andet ned over landbruget - ofte bygger det på usaglige teorier om kvælstof, fremsat af folk uden nogen uddannelse indenfor landbruget. Salg af landbrugsprodukter holder skuden Danmark kørende, uden den ville vi mangle valuta til at købe råstoffer til den dygtige industri, men de bestemmende har ingen større kendskab til erhvervet - det gælder diverse miljøorganisationer, universiter og øvrige læreanstalter, der tydeligvis har deres kendskab fra medierne.
De anvendte computermodeller vedrørende N-udvaskning stemmer ikke med de målinger, der gennem generationer er udført - og som ikke kendes i universitetskredse. Resultatet er, at folk udenfor landbrugskredse har nedsat normerne for kvælstof til afgrøderne i dyb tillid til computermodeller, at både udbytte og proteinkvaliteten er forringet.
Hvad kan universiteterne gøre ved det - intet. De er ikke gearet til landbrugsforskning.
Befolkningen tildeler sig selv så store lønforhøjelser (undtaget er landbruget), at det er billigere at fragte dyr til slagtning i Tyskland, end at slagte dem i Danmark. At kødet bliver dyrere klasres nemt - man køber blot kødet i udlandet.
IT-sektoren har så store timelønninger, så det meste arbejde outsources til Indien, Ukraine o. lign., de grafiske fag fyrer en masse folk og lader det udføre i Bolivia o.a. steder. Tekstilbranchen har forlængst bosat sig i Kina, der forsyner og med tøj og sko etc.
Den danske uddannelse halter bagefter, vi kan end ikke finde ud af, hvornår det 3. årtusinde startede. (1. jan. 2001 og ikke året før, som man mener - ) en tilbagegang i viden i forhold til for 110 år siden, hvor man i det mindste fejrede århundredskiftet 2 gange.
Hvis Danmark skal klare sig så må uddannelssektoren hanke op i sig selv og stille få foretaget en grundig evaluering af de uddannelser, der tilbydes, økologi er et af dem, en del uddannelser er sikkert ove4rflødige - væk med dem.
For en del år siden blev den danske miljøforskning evalueret, en del dumpede med et brag. Hvad skede der? Ingenting, rapporten blev sat bagest på hylden og glemt. Dumpekandidaterne fortsaqtte med at forske i økologi o.a. Det er for slapt, forskning skal ikke være til for forskeren, men for samfundet.
En god start på fremtiden vil nok være at man nedlægger videnskabministeriet, der kun har lavet skade. Større enheder fører ikke til andet, end der ansættes flere ledere.
Et andet punkt kunne være, at man kigger diverse forskningsprojekter kritisk igennem, der er sikkert en del at rette her. Der er sikkert mange forskningsprojekter, der forlængst er foretaget andre steder, så hvorfor bruge tiden med at opfinde hjulet igen og igen.
Hvorfor kan man ikke finde ud af, hvad der går galt med patientjournaler, politiets, told&skats EDB-programmer, der ikke fungerer ordentligt?
Hvad har universiteterne bidraget med her?
Danmark kan ikke leve af, at vi vælger udenlandsk frugt til hinanden i fremtiden, der skal produceres noget, vi kan afsætte til udlandet.
Måske skulle man indføre en test som skulle bestås for at erhverve adfgang til at stille op til Folketinget? Mange gange må man krumme tæer over så lidt de ved om ganske almindelige spørgsmål. Frem med et tilpasset pointsystem for politiske kandidater.
Skal Danmark klare sig i fremtiden, så må der en nytænkning til.
Spørgsmålet er, om universiteterne er gearet hertil?
Mvh. Per A. Hansen
5
