Er der egentlig noget problem ?

Af Poul-Henning Kamp,  tirsdag 04. jan 2011 kl. 22:57

Jeg checkede lige finansloven for 2011, for at give os lidt tal at forholde os til:

33.9%, 207 mia kr til Beskæftigelsesministeriet.
32.8%, 201 mia kr til Indenrigs & Sundhedsministeriet
8.1%, 50 mia kr til Undervisningsministeriet
3.6%, 22 mia kr til Forsvarsministeriet
3.5%, 21 mia kr til Pensionsvæsnet
3.2%, 20 mia kr til Videnskab, Teknologi og Udvikling
15%, 92 mia til resten.

Jeg tror vi alle kan blive enige om at det er den første og den næstsidste post der er problemet: vi bruger groft sagt 1/3 af budgettet på at betale folk for ikke at arbejde og 1/30 på at lave nye arbejdspladser.

Hvis Danmarks problem handler om at flytte penge fra øverste linie til næstnederste linie, hvorfor gør vi det så ikke bare ?

Sav 10% af alle overførselsindkomster til alle personer der er raske nok til at arbejde mindst fem timer om ugen.

Det sparer ifølge mit øjemål ca.15 mia kroner.

5 mia afdrages på statsgælden

5 mia reducerer bundskatten (= 1000kr per skatteyder)

5 mia bliver til 35% større forskningsbudgetter.

Case closed ?

phk



05. jan 2011 kl 07:17

Lasse Brandt

Diktatur anyone?

Det er jo nemt nok hvis der sad 1 fornuftig person og skulle styre økonomien. Men hvis ellers jeg forstår forhandlingerne korrekt, så taler vi om "Hvis du skal ha' X, så vil jeg ha' Y!" i bedste børnehavestil.

hmm.. det betyder så reelt at vi aldrig får en "optimal" økonomi - da der sidder en flok mennesker og hele tiden hiver i hver sin retning.

Forhåbentlig har jeg mistforstået noget et sted...


05. jan 2011 kl 08:34

Jørgen Hansen

Kan vist ikke ændres.

Jeg tror vi alle kan blive enige om at det er den første og den næstsidste post der er problemet: vi bruger groft sagt 1/3 af budgettet på at betale folk for ikke at arbejde og 1/30 på at lave nye arbejdspladser.

Enig man vi har gjort det i flere generationer. Hvordan vil du ændre det faktum?


05. jan 2011 kl 08:36

Niels Abildgaard

Problemformulering

Værdien af funktionærer fordeler sig som jagerpiloter .
10% gør nytte(slår nogen ihjel), 80%overlever og 10% er virkelig et problem.
Derfor er løsningen at de 90 nytteløse skal på overførsel hvor muligheden for valutaskadeligt forbrug er mindre.
Problemet er bare at de 10 er svær å fin på forhånd.


05. jan 2011 kl 08:43

Niels Abildgaard

Statsskabte arbejdspladser

Før vi leger videre mangler der illustrationer af nytten af statsskabte arbejdspladser i perioder uden krig.
30 milliarder mere til Vestas og Siemens?


05. jan 2011 kl 08:54

Thomas Green

Re: Diktatur anyone?

hmm.. det betyder så reelt at vi aldrig får en "optimal" økonomi - da der sidder en flok mennesker og hele tiden hiver i hver sin retning.

Vi er på vej i høj fart mod et træ. Du vil til højre og jeg vil til venstre. Vi finder et kompromis og kører lige ind i træet. Så er alle glade.

Personligt mener jeg man skulle stoppe med at hylde idiotvældet og få nogle overvejelser igang omkring hvordan et alternativ kan udformes. Det kan da ikke passe(!) at vi kun har valget mellem ineffektivt (uoplyst) demokrati eller egoistisk diktatorvælde?

Man bruger ofte udtrykket "vi er voksne mennesker" og argumenterer for at voksne mennesker ved bedst. Det i modsætning til børn som har brug for en klog og markant vejledning fra de kloge forældre. Måske man ikke skal se det så binært men istedet som en flydende overgang.

Hvad sker der hvis man får indført mikrovalg, så snart sagt enhver beslutning skal ud til en hurtig afstemning? Så har vi for alvor situationen hvor de blinde leder den seende.


05. jan 2011 kl 09:38

Ulrik Suhr

Re: Diktatur anyone?

er du sarkastisk Thomas Green?

Man bruger ofte udtrykket "vi er voksne mennesker" og argumenterer for at voksne mennesker ved bedst. Det i modsætning til børn som har brug for en klog og markant vejledning fra de kloge forældre. Måske man ikke skal se det så binært men i stedet som en flydende overgang

Nogle gange må man erkende at yngre mennesker faktisk har en mere opdateret viden og evner. Dette erkendes pt. ikke i det politiske cirkus og derved mangler vi visioner for fremtiden.


Hvad sker der hvis man får indført mikrovalg, så snart sagt enhver beslutning skal ud til en hurtig afstemning? Så har vi for alvor situationen hvor de blinde leder den seende.

Kan du måske komme med et eksempel på det ikke vil være bedre?...
Jeg kender kun 1 land som har hyppige afstemninger (Schweiz) her går det faktisk ok.

Som jeg forstår politik er det den højeste rangerede politiker i regeringen der har flest penge (rang efter hvem bestemmer hvis statsministeren er udenlands etc.). Ellers følger man listen og fordeler pengene efter deres "popularitet".
Det har efter min overbevisning ikke noget med fornuft/omhu, analyse eller viden der afgøre hvorledes pengene fordeles.


05. jan 2011 kl 10:14

john jørgensen

Case closed? Not so!

Øhhh, hvad blev der af overforbruget i den rige del af verden? IDA´s klimaplan? Er alt iorden hvis vi får flyttet lidt rundt på et par poster?

Concito mener at vi skal ned, langt ned i forbrug og dermed belastning. Noget der ligger under 5 tons CO2e/år, hvis vi skal have en bæredygtig og rimelig fordeling af planetens goder.
En fordeling som kan være med til at sikre os mod social uro, krige om ressourcer og folkevandringer...

Alternativet er måske en mur som den Israel bygger ind til naboerne?



”Dette understreges af kortlægningen af fire konkrete familier, hvor udslippet per familiemedlem
varierer fra knap 13 ton til over 33 ton CO2e/år.”

”Dette åbner mulighed for at den enkelte kan yde en indsats der er langt mere virksom
end blot energibesparelser på eget energiforbrug”.
http://concito.info/upload/ark....pdf


05. jan 2011 kl 11:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Case closed? Not so!

Øhhh, hvad blev der af overforbruget i den rige del af verden? IDA´s klimaplan? Er alt iorden hvis vi får flyttet lidt rundt på et par poster?

5 mia kroner til forskning kunne jo kigge på de dele...

Poul-Henning


05. jan 2011 kl 11:52

Hans Henrik Hansen

Re: Statsskabte arbejdspladser


Før vi leger videre mangler der illustrationer af nytten af statsskabte arbejdspladser i perioder uden krig...

- du mener formentligt ikke arbejdspladser inden for fx. sundhedsvæsen, undervisning, politi, forsvar...osv.?
Hvis du mener arbejdspladser i produktionserhvervene, findes der næppe sådanne 'illustrationer', hvorimod Sovjetunionen, Frankrig i 50erne og 60erne samt visse mellemøstlige stater i dag vel er 'illustration' af den manglende nytte??


05. jan 2011 kl 12:01

Jørgen Hansen

Re: Case closed? Not so!


Concito mener at vi skal ned, langt ned i forbrug og dermed belastning. Noget der ligger under 5 tons CO2e/år, hvis vi skal have en bæredygtig og rimelig fordeling af planetens goder.

Sådan en ændring vil sikre social uro (når befolkningen ikke fryser).



Alternativet er måske en mur som den Israel bygger ind til naboerne?

Danmarks problem er at holde befolkningen inde bag muren.


05. jan 2011 kl 12:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Statsskabte arbejdspladser


- du mener formentligt ikke arbejdspladser
[...]

Prøv nu lige at kigge på tallene ikke ?

1/3 af statsbudgettet er overførselsindkomster og administration af samme.

Der er ingen offentlige lønudgifter der kommer i nærheden af de beløb der skal findes.

Retorikhadet imod de offentlige ansatte er ikke alene uoplyst, det er også uøkonomisk: Forskellen på om de får kaffe og en stol oveni arbejdsløshedsunderstøttlesen dukker ikke engang op i afrundingen.

Poul-Henning


05. jan 2011 kl 12:53

Jørgen Hansen

Re: Statsskabte arbejdspladser

Jeg er enig med PHK, dog er det et ikke ubetydeligt problem, at det offentlige har udvidet med ansættelse af mange flere højtuddannede i kontrollerende mellemlederstillinger, hvor lønningerne er proportional med uddannelseslængde.
Samfundet var bedre tjent med at højtuddannede bruger energien på at skabe flere arbejdsplader i (helst private) sektorer hvor almindelige mennesker efterspørger varer og tjenesteydelser og ikke drikker kaffe og slidder stole mens de producerer politisk efterspurgte ydelser til arkivet.


05. jan 2011 kl 12:56

Uffe Merrild

Re: Statsskabte arbejdspladser


Samfundet var bedre tjent med at højtuddannede bruger energien på at skabe flere arbejdsplader i (helst private) sektorer hvor almindelige mennesker efterspørger varer og tjenesteydelser og ikke drikker kaffe og slidder stole mens de producerer politisk efterspurgte ydelser til arkivet.

Hov det der lyder sgu som det samme dokumentstyringssystem som vi bruger :-)


05. jan 2011 kl 13:00

Bjarke Mønnike

Øh! passer alle dine tal PHK

For går man ind på Finansministerits hjemmeside

http://www.fm.dk/Publikationer...aspx

Anm.: Samlede offentlige udgifter til uddannelse, herunder til drift, investeringer og overførsler (SU mv.), i henhold til nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik.

Vil man se ved at betragte FIG 3,1 at undervisningen her i landet, i 2008 kostede 125 milliarder, så der er en uforklarlig diskrepans fra de tal du slipper løs, hvor man hvis man slår på tasken højest kan komme op 70 milliarder.


05. jan 2011 kl 13:05

Niels Abildgaard

Re: Statsskabte arbejdspladser

Før vi leger videre mangler der illustrationer af nytten af statsskabte arbejdspladser i perioder uden krig.
30 milliarder mere til Vestas og Siemens?

Jeg bommede

Jeg mente de 20 milliarder som har det med at blive til nye valutaskabende arbejdspladser ;især hvis de forhøjes med 35% som foreslået
Forsvar,undervisning og sundhed får jo andetsteds.
Jeg spørger fordi jeg ikke kan komme i tanke om initiativer som er startet og støttet af staten der har tjent en ærlig krone i stabil valuta.


05. jan 2011 kl 13:07

Hans Henrik Hansen

Re: Statsskabte arbejdspladser


Prøv nu lige at kigge på tallene ikke ?

- hvorfor dog?: Jeg spurgte jo blot 'ind til', om det var alle 'statsskabte arbejdspladser', NA ville have 'illustreret nytten' af, eller kun sådanne, hvor arbejdet lige så vel (= bedre!) kunne være varetaget i privat (ikke-subsidieret) regi! :)


05. jan 2011 kl 13:08

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Øh! passer alle dine tal PHK


undervisningen her i landet, i 2008 kostede 125 milliarder

De 125 mia du har fundet, er et tal der bruges til at prale med hvor meget regeringen bruger på uddannelse og det inkluderer ud over folkskole, aftenskole osv (der betales over kommunalbudgettet) også overførselsindkomster som SU.

Jeg tog fat direkte i finansloven (her: http://www.oes-cs.dk/bevilling...ove/) den er langt ærligere på det punkt: Der hedder SU en overførselsindkomst, som det rettelig er og kommunernes udgifter hedder kommunernes udgifter, som de rettelig er.

@Jørgen: Men er det ikke den bedste løsning, hvis de overflødige offentlige ansatte selv finder et bedre privat job ?

Jeg kan ikke se nogen fordel noget steds, ved at fyre dem og derefter betale arbejdsløshedsunderstøttelse fordi der ikke er nogen private jobs at få.

Poul-Henning


05. jan 2011 kl 13:08

Hans Henrik Hansen

Re: Statsskabte arbejdspladser


Jeg spørger fordi jeg ikke kan komme i tanke om initiativer som er startet og støttet af staten der har tjent en ærlig krone i stabil valuta

- tak for præciseringen! :)


05. jan 2011 kl 13:28

Jørgen Hansen

Re: Øh! passer alle dine tal PHK

Det er hønen og æget problemet. Danskerne er meget dygtige (og nødt) til at indrette sig i givne rammer. Problemet med dygtige højtuddannede i den offentlige tjeneste ,er ikke kun et spørgsmål om løn contra understøttelse og arbejdspladser i den private sektor, der er en meget mere komplex binding, så komplex at jeg end ikke kan begynde at overskue den.


05. jan 2011 kl 14:03

Mikkel Christensen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Personligt mener jeg man skulle stoppe med at hylde idiotvældet og få nogle overvejelser igang omkring hvordan et alternativ kan udformes. Det kan da ikke passe(!) at vi kun har valget mellem ineffektivt (uoplyst) demokrati eller egoistisk diktatorvælde?

Kig lidt på Schweiz, som Ulrik Suhr også foreslår.
Deres demokrati er ret så interessant. De var nummer to efter USA til at indføre Demokrati, men de valgte en noget anden vej.
Jeg tænker ikke på det direkte demokrati, da det vil give problemer hvis ikke befolkningen er meget trænet i at træffe velovervejede valg og dertil tror jeg den Danske befolkning generelt er for ufokuseret.


Det er derimod det, de kalder Konkordansdemokrati som er rigtig interessant.
De store partier har repræsentanter i en 7 mand stor gruppe, der udgør regeringen og sammen leder landet. Regeringen skal udadtil udtrykke enighed og de diskussioner og afstemninger der leder til dens beslutning er fortrolige (vistnok i de efterfølgende 50 år).
Alle 7 medlemmer i regeringen har pligt til, at bakke om om gruppens beslutninger uanset hvor uenige de var i afgørelsen.
De 7 medlemmer skiftes til at have betegnelsen "Præsident", typisk et år af gangen. Præsidenten har dog ikke mere indflydelse end de øvrige medlemmer, men betragtes mere som en slags ordstyrer.


På den måde slipper man for, at regering og opposition sviner hinanden til og hele tiden kører på enkeltsager.
For alle sidder i regering og har en andel i de vedtagede beslutninger.

Jeg synes det er et seriøst forslag til Kinesisk diktatur og typisk vestlige magtesløse styreformer.


05. jan 2011 kl 16:10

Bjarke Mønnike

Re: Øh! passer alle dine tal PHK

Kommunale udgifter er vel også skatteyder betalte, og kan vel ikke affærdiges som pral. Der jo nogen der skal skaffe kronerne.


05. jan 2011 kl 16:33

Hans Henrik Hansen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati


De 7 medlemmer skiftes til at have betegnelsen "Præsident", typisk et år af gangen

- hvorfor 'typisk'?: Hvis det er forbundsregeringen, du beskriver, er der vel kun én af slagsen, og så er formandperiodens varighed vel fastlagt én gang for alle??

Præsidenten har dog ikke mere indflydelse end de øvrige medlemmer, men betragtes mere som en slags ordstyrer

- lyder nærmest som noget à là van Rompuy!?

Generelt peger beskrivelsen i retning af en samlings- eller magistratsregering; sidstnævnte er vel nogenlunde, hvad Københavns Kommune praktiserer (i reduceret målestok, förstås)?

Jeg ville umiddelbart tro, at den type styre gav øgede muligheder for 'indfejning under diverse gulvtæpper'??


05. jan 2011 kl 16:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Øh! passer alle dine tal PHK

Kommunale udgifter er vel også skatteyder betalte, og kan vel ikke affærdiges som pral. Der jo nogen der skal skaffe kronerne.

Men folketinget kan intet gøre ved dem, derfor er de ikke relevante i lyset af et folketingsvalg.

Arbejdsløsheden og overførselsindkomsterne er tilgengæld et statsanliggende som kommunerne ikke kan gøre noget ved.

Hvis mit forslag ovenfor er nok til at bringe Danmark på ret(tere) køl, behøver vi slet ikke snakke om kommunerne, det skal nok komme af sig selv.

Poul-Henning


05. jan 2011 kl 16:58

Mikkel Christensen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

De 7 medlemmer skiftes til at have betegnelsen "Præsident", typisk et år af gangen

- hvorfor 'typisk'?: Hvis det er forbundsregeringen, du beskriver, er der vel kun én af slagsen, og så er formandperiodens varighed vel fastlagt én gang for alle??

Typisk fordi der vist ikke er helt faste regler for det.
Så vidt jeg forstår kan de 7 i princippet blive ved at vælge den samme præsident hvert år - det er vist bare tradition at de skiftes.

Jeg ville umiddelbart tro, at den type styre gav øgede muligheder for 'indfejning under diverse gulvtæpper'??

Jeg ved ikke om du har været i Schweiz, men mit indtryk de gange jeg har været der er, at det suverænt er det meste effektive og velfungerende land jeg har set.
Nu har jeg ikke et decideret dybt kendskab til alle aspekter, men man får virkelig indtryk af kompetence og fornuft over alt hvor man kommer frem, selv i randområderne.
Deres styre er efter min mening et resultat af snusfornuftig tankegang lige fra landets fundering og styreformen virker for dem!

Der står en masse mere om det her: http://en.wikipedia.org/wiki/S...unci


05. jan 2011 kl 17:21

Jørgen Nilsson

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Deres demokrati er ret så interessant. De var nummer to efter USA til at indføre Demokrati, men de valgte en noget anden vej.

Nå, her gik jeg og troede, at Island var først med demokrati i den vestlige verden.
Eks. fra Britannica:
In 930 Viking descendants in Iceland created the first example of what today would be called a national assembly, legislature, or parliament—the Althing (see thing)


05. jan 2011 kl 17:35

Hans Henrik Hansen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati


Jeg ved ikke om du har været i Schweiz, men mit indtryk de gange jeg har været der er, at det suverænt er det meste effektive og velfungerende land jeg har set

- kun på korte turistbesøg! Men min søn/svigerdatter arbejdede der ½ års tid som hotelmedhjælpere: Deres tilbagemelding var, at al udenlandsk (ufaglært) personale blev behandlet som 'Untermenschen' {jo mere 'unter', des længere øst fra, de kom! :)}.
Da min søn således konstaterede, at de konkrete arbejdsvilkår ikke stemte overens med de lovede - og derfor fandt et andet job - havde han stort besvær med at få 'arbejstilladelsen' vristet ud af arbejdsgiveren!


05. jan 2011 kl 18:15

Mikkel Christensen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Deres demokrati er ret så interessant. De var nummer to efter USA til at indføre Demokrati, men de valgte en noget anden vej.

Nå, her gik jeg og troede, at Island var først med demokrati i den vestlige verden.
Eks. fra Britannica:
In 930 Viking descendants in Iceland created the first example of what today would be called a national assembly, legislature, or parliament—the Althing (see thing)

Man kan jo altid diskutere hvem der var først, da det jo har haft forskellige former gennem tiden. Grækerne hævder at være opfindere af demokratiet (det er endda et græsk ord), længe før vor tidsregning.
Når jeg henviser til dem som nummer to foran USA er det naturligvis forfatningsmæssigt demokrati jeg henviser til. Altså i den grundlæggende form som hele den vestlige verden i dag har adopteret.


05. jan 2011 kl 18:18

Mikkel Christensen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Men min søn/svigerdatter arbejdede der ½ års tid som hotelmedhjælpere: Deres tilbagemelding var, at al udenlandsk (ufaglært) personale blev behandlet som 'Untermenschen' {jo mere 'unter', des længere øst fra, de kom! :)}.
Da min søn således konstaterede, at de konkrete arbejdsvilkår ikke stemte overens med de lovede - og derfor fandt et andet job - havde han stort besvær med at få 'arbejstilladelsen' vristet ud af arbejdsgiveren!

Det lyder unægtelig som en træls historie. Men den har ikke rigtigt noget at gøre med om deres demokrati er fornuftigt eller ej.
Når nu vi ofte ser problemer med vores demokrati så var det måske en idé at se på andre implementeringer.
Schweiz med deres system har klaret sig godt. På trods af at de altid har stået udenfor, eksempelvis EU, så har de sund økonomi, god uddannelse, meget velfungerende infrastruktur osv.


05. jan 2011 kl 20:17

Jens Haugaard

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati


Schweiz med deres system har klaret sig godt. På trods af at de altid har stået udenfor, eksempelvis EU, så har de sund økonomi, god uddannelse, meget velfungerende infrastruktur osv.

Kan man forvente sig andet af en flok halv- og helkriminelle, der qua deres bankhemmelighed intet middel skyer for at hive lidt ekstre provenu ud af illegale depoter ;-)


05. jan 2011 kl 20:22

Bjarke Mønnike

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Hvem er de kriminelle dem som gemmer penge...eller dem som ikke vil have at andre kigger dem i kortene?


05. jan 2011 kl 20:57

Niels Abildgaard

bankhemmeligheder

Så vidt jeg forstod var bankhemmeligheden et værn mod at magtgale schweizere skulle blive alt for snedige med andre schweizeres penge.
I ved tvungen VE og bodsgang og sådan
Det er lidt samme tankegang der ligger bag amerikanske borgeres ret og pligt til våben.
At det så passer andre landes skatteunddragere betyder vel blot at der er for meget skatteri andre steder.


05. jan 2011 kl 21:22

Jens Haugaard

De skulle ha en gang BANK!

@Mønnike: I min observans: Begge ;-)
Det kan vel også diskuteres retsfilosofisk: Om du blot handler legalt over for loven qua frygten for denne - eller om der søges er en egentlig legitimitet af handlingen i sig selv. Da frygten som følge af bankhemmeligheden i en tid har været fraværende for en del, er det nok førstnævnte, der har været bærende.

@Abildgård: Har du nogen sinde bidraget med konstruktiv kritik på disse sider, eller fortsætter du med blot at bræge jysk købmandsteknik?


05. jan 2011 kl 21:55

Niels Abildgaard

Re: De skulle ha en gang BANK!



bræge jysk købmandsteknik?

Hvad er det for noget?
Hvis det er det som DyneLarsen kan, kan jeg ikke.
Han kommer fra Hurup og jeg ender der.Og er godt tilfreds hermed bortset fra alle de grimme vindmøller og tomme futtog.


05. jan 2011 kl 22:48

Lars Christoffersen

20%

Skær 20% og giv de sidste 10% i skattelettelser i form af at fjerne topskatten. Det vil få produktiviteten til at stige (folk vil arbejde mere) og samtidig øge incitamentet til at få et job.
Man kunne hente 10 milliader mere ved at halvere forsvarsudgiften. Hvad laver vi egentlig i Afghanistan.
Ulandshjælpen er også spild af penge (tro mig, jeg har selv arbejdet på en del). Væk med dem, og lav noget fair trade i stedet for. Der er endnu 3% til skattelettelser. Og på de "resten 92 milliarder" kan man sikkert også hente 10-20% i effektiviseringer.


05. jan 2011 kl 22:57

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%

Skær 20% og giv de sidste 10% i skattelettelser i form af at fjerne topskatten. Det vil få produktiviteten til at stige [...]

Jeg har aldrig set noget der blot ligende skyggen af dokumentation for at topskatten havde den virkning, har du ?

Og med dokumentation mener jeg ikke bare "nogen påstår", men faktisk forskning.

Sekundært, det ville være en ordentlig omgang omvendt Robin Hood at tage fra dem der har mindst og give til dem der har mest, så dokumentationen skal for den gavnlige effekt skal være rigtigt stor.

Poul-Henning


05. jan 2011 kl 23:32

Hans Henrik Hansen

Re: 20%


Jeg har aldrig set noget der blot ligende skyggen af dokumentation for at topskatten havde den virkning, har du ?

- spørgsmålet må vel være, hvor megen 'dokumentation' det i grunden kræver at indse, at flertallet vil være mere motiveret for en ekstra indsats, hvis man kan disponere over ~60% af provenuet, end hvis beskatningen reducerer egenandelen til~ 40%?

En mere langhåret udredning, baseret på OECD-tal kan findes her:

http://rspruk.blogspot.com/201...html

The conclusion is that there is a significant and negative impact of tax wedge on multifactor productivity. Taking the differences in annual hours worked into account, tax wedge alone explains almost 35 percent of the differential in multifactor productivity across the OECD. The findings suggest that there is a relatively strong substitution effect in labor supply. The finding is underlined by the fact that higher tax wedge would correspondingly reduce annual hours worked...


06. jan 2011 kl 00:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%


En mere langhåret udredning, baseret på OECD-tal kan findes her:

Den "analyse" du henviser til, antager uden at nævne det, at personer i alle OECD landende laver de samme livskvalitetsbeslutninger.

Altså hvis du placere en italiener og en dansker i USA, vil de begge reagere på samme måde overfor en en skatteændring som en indfødt USAner ville.

Det findes der masser af både akademisk og anekdotisk evidens for ikke er tilfældet. I USA har man ligefrem dokumenteret hvorledes produktiviteten falder for hver generation efter indvandringen, efterhånden som folk vænner sig til en bedre livskvalitet.

Emperien i Danmark siger at danskerne overhovedet ikke har lyst til at arbejde mere: Hver gang skatten er blevet sænket har det bare hævet (luxus-)forbruget, det har ikke medført nogen målelig produktivitetsstigning.

Og tro mig, vi har ikke bare overset det, CEPOS & Konservative ville have været helt oppe i det røde felt hvis de havde noger der ligende evidens for denne kæphest.

Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at når skatten er steget har det medført et netto fald i (den ikke sorte) produktivitet.

Deri misfortolker du den analyse du peger på: Der er intet belæg for at behandle +1% og -1% skat som symmetriske hændelser, de har vidt forskellige psykologiske og kulturelle virkninger.

Så nej, du har ikke ført noget der ligner skyggen af evidens for en fordel ved at sænke topskatten, så det forslag synes jeg vi skal droppe og koncentrere os om det jeg stillede, der ikke i samme grad er klassekamp.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 00:40

Michel Berggren

Re: 20%

Emperien i Danmark siger at danskerne overhovedet ikke har lyst til at arbejde mere

Det lover jo ikke godt for Helles og Villys planer. Det hjælper nok heller ikke deres mulighed for at gennemføre planen når det går op for folk at op mod 50.000 skal fyres pga de "12 minutter ekstra".

M


06. jan 2011 kl 00:51

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%

Emperien i Danmark siger at danskerne overhovedet ikke har lyst til at arbejde mere

Det lover jo ikke godt for Helles og Villys planer.

Bestemt ikke.

Det kan dog ikke afvises at god retorik kunne mønstre lidt entusiasme, men næppe nok til at realisere mere end 30-50% af de 12 minutter.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 00:54

Michel Berggren

Re: 20%

Pudsigt, du glemte helt anden halvdel - den rigtig grumme del af den plan.

M


06. jan 2011 kl 01:10

Stephan Engberg

Ideologi uden indhold?

På den ene side burde der være nogle klokker som ringer
http://avisen.dk/verdensrekord...aspx

På den anden side løser det ingenting at flytte lidt penge, hvis man ikke har en rationel pointe - så er det nok bedst at undlade at opkræve dem i første omgang, .

Hvem siger at staten er bedre til at skabe job end den private sektor?
Kan staten overhovedet berettige de 5 mia. til forskning?


06. jan 2011 kl 09:28

Ulrik Suhr

Re: bankhemmeligheder

sidste kommentar (vil ikke afspore debatten).
Det er en system-politik snak ikke bank-system...
Schweiz har folkeafstemninger om mange upopulære ting som man pt. aldrig i DK kan gennemføre pga. vores politiske system.
Systemet medføre dødvande i reformerne og ikke fjernelse af forkerte tiltag. Det hele handler om at blive se på TV og genvalgt for at tjene flere penge.
reelt har vi de mest inkompetente med bedst kompetence til TV tække. De fleste andre med kompetencerne i orden får et andet og bedre arbejde.....

Det letteste vil være at pålægge folketingsmedlemmer at bo bland samfundstelaveste så kom det nok mere på dagsordnen (på godt og ondt).


06. jan 2011 kl 10:02

Lars Christoffersen

Re: 20%


Den "analyse" du henviser til, antager uden at nævne det, at personer i alle OECD landende laver de samme livskvalitetsbeslutninger.
Altså hvis du placere en italiener og en dansker i USA, vil de begge reagere på samme måde overfor en en skatteændring som en indfødt USAner ville.

Det er der faktisk god grund til at tro de vil. Hvis du ser lidt på evolutions psykologi, så er vi mennesker på mange områder temmelig ens og har nogle meget ens reaktions mønstre på basal overlevelse.
Bortset fra det, har den høje skat nogle andre meget uheldige konsekvenser, der har betydning for produktiviteten
Hvis en håndværker skal have 100 kr i hånden for at arbejde for mig, skal jeg tjene ca. 600 kr. Det er i høj grad pga. skattetrykket. Det betyder at det bedre kan betale sig for mig at holde fri fra arbejde og selv klampe noget sammen derhjemme. Det betyder at jeg ikke er ret produktiv, da jeg bruger min tid til noget andet end det jeg er uddannet til. Samtidig går håndværkeren arbejdsløs. Det giver alt andet lige mindre produktivitet.
Jeg ville også meget hellere arbejde lidt mere og kunne betale håndværkeren for at få lavet et ordentligt stykke arbejde.
Årsagen til at der ikke er nogen videnskabelig evidens for at et lavere skattetryk giver højere produktivitet, er vel fordi der simpelthen ikke er lavet nogen undersøgelser.
Hvordan gik det lige med produktiviteten i USSR og Østblokken, hvor lønnen netop ikke var noget incitament? Den gik direkte mod nul! Der er god grund til at tro at det omvendte også er tilfældet.


06. jan 2011 kl 10:32

Peter Bluhm Petersen

Ref. 20%

Konsekvent ledelse nødvendig !--

Sæt spærregrænsen op til 20%!!!!


06. jan 2011 kl 10:33

Søren Bramer

Re: 20%

Det hjælper nok heller ikke deres mulighed for at gennemføre planen når det går op for folk at op mod 50.000 skal fyres pga de "12 minutter ekstra".
M


du glemte helt anden halvdel - den rigtig grumme del af den plan.
M

Hvordan kan det være en ulempe for samfundet at vi er i stand til at opretholde den eksisterende produktion samtidig med at vi får 50.000 mennesker vi kan bruge til hvad vi vil?

Hvis vi vitterlig ikke kan finde på noget mere intelligent at bruge dem til, kan vi jo stille en håndfuld til rådighed for hver af de produktionsvirksomheder der truer med at flytte udenlands


06. jan 2011 kl 10:40

Bjarke Mønnike

Re: 20%

Nej vorherre bevare os Søren Bramer.

Det var da det sidste man skulle gøre.


06. jan 2011 kl 10:50

Jens Haugaard

Re: 20%


Jeg har aldrig set noget der blot ligende skyggen af dokumentation for at topskatten havde den virkning, har du ?


Det er jo fordelingspolitik i forklædning!

På min tidligere arbejdsplads lavede vi en (ok, ret uvidenskabelig) undersøgelse af hvad en sænkning af topskatten ville medføre: For en dels vedkommende (især kvinderne) var resultatet, at man ønskede at købe fritid for gevinsten. Meget få (faktisk ingen!) ønskede at arbejde mere (men jeg erindrer en heftig diskussion om det på sigt ville blive nødvendigt, da flere likvide midler i hænderne måske bare blev spist op af stigende huspriser...)

Når det kommer til livsindkomst og år på arbejdsmarkedet, har muligheden for at skære af topskatten ved diverse indbetalinger til ekstra pensionsordninger været brugt ud fra ønsket om tidligere tilbagetrækning/pensionering (har bl.a. lægestanden i tankerne).

Dét er vel ikke videre heldigt?


06. jan 2011 kl 10:55

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%


Den "analyse" du henviser til, antager uden at nævne det, at personer i alle OECD landende laver de samme livskvalitetsbeslutninger.
Altså hvis du placere en italiener og en dansker i USA, vil de begge reagere på samme måde overfor en en skatteændring som en indfødt USAner ville.

Det er der faktisk god grund til at tro de vil. Hvis du ser lidt på evolutions psykologi, så er vi mennesker på mange områder temmelig ens og har nogle meget ens reaktions mønstre på basal overlevelse.

Men det stider som sagt imod emperien.

Jeg vil ikke afvise at der instiller sig en ligevægt efter en halv til en hel generations tid, men det er ikke mit indtryk at vi har så lang tid til at få næsen ovenvande igen.

Men prøv lige at parkere den der "ondt i skatten" ting lidt og kom tilbage til mit forslag.

Hvis et firma er ved at gå på røven, er det så usandsynligt at ledelsen siger til medarbejderne: "Vi skal 10% ned i løn hvis vi skal overleve" ?

Og er det sandsynligt at medarbejderne, hvis de kan se at det ikke bare er spin, siger "ja" ?

Emperien siger at det er sket mange gange.

Derimod tror jeg ikke en meter på at vi kan overtale danskerne til at nedlægge forsvaret og vi sparer stort set heller ingen penge ved det, for det ville bare kaste dem fra forsvarets (lave!) lønninger ud på arbejdsløshedsunderstøttelse.

Og besparelsen ved at stoppe krigen i Afghanistan, uanset om det er en god ide eller ej, er heller ikke mere end et par mia kroner.

Og med hensyn til ulandsbistanden vil jeg citere et gammelt jødisk ordsprog: "Kun den rige er fattig nok til ikke at have råd til barmhjertighed".

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 11:04

Jørgen Hansen

Re: 20%

Og med hensyn til ulandsbistanden vil jeg citere et gammelt jødisk ordsprog: "Kun den rige er fattig nok til ikke at have råd til barmhjertighed"

Vor herre bevares Poul-Henning, enhver ved da at ulandsbistanden er erhvervs og organisations støtte i forklædning.


06. jan 2011 kl 11:04

Uffe Merrild

Re: 20%


Derimod tror jeg ikke en meter på at vi kan overtale danskerne til at nedlægge forsvaret og vi sparer stort set heller ingen penge ved det, for det ville bare kaste dem fra forsvarets (lave!) lønninger ud på arbejdsløshedsunderstøttelse.

Poul-Henning

Har du noget der kan bakke den påstand op? Det er noget af et slag mod de der er ansat i militæret, at de overhovedet ikke kan bruges til noget i det "virkelige" liv udover at være kanonføde!


06. jan 2011 kl 11:15

Kent Mehr

Re: 20%

Emperien i Danmark siger at danskerne overhovedet ikke har lyst til at arbejde mere: Hver gang skatten er blevet sænket har det bare hævet (luxus-)forbruget, det har ikke medført nogen målelig produktivitetsstigning.

PHK, du oversåt den anden halvdel af argumentet for skattesænkning. Ideen med skattesænkningen er da ikke, at folk skal have flere penge til forbrug. Skattesænkningen skal føre til lavere bruttoløn og derved forbedret konkurrenceevne.


06. jan 2011 kl 12:07

Kenneth Gaarslev

Re: 20%

INGEN taler om reelle skattesænkninger - der tales alene om omrokering.

At det er en større fordel for skatteydere med højere indtægter, hvis indkomstskatten ændres til forbrugsskat, siger sig selv, men det ændrer intet ved skattetrykket som helhed.

Hvordan tingenes tilstand kan ændres, så længe man som politiker kan få en "elev-aflønning" på over 700.000 årligt, når man uden uddannelse, eller i dt mindste lidt erhvervserfaring, kan blive livsvarigt forsørget som folketingsmedlem, det skal man nok være folketingsmedlem for at forstå!

På adressen "www.politikerlede.com/penge&qu...uot; kan man finde et udmærket overblik, der fortæller noget om vort nationalcirkus - selv om man næppe vil være enig i alle synspunkterne, så er den principielle gennemgang i sig selv læseværdig.


06. jan 2011 kl 12:15

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%


Vor herre bevares Poul-Henning, enhver ved da at ulandsbistanden er erhvervs og organisations støtte i forklædning.

Sagde jeg noget om hvem barmhjærtigheden galt ?

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 12:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 20%


PHK, du oversåt den anden halvdel af argumentet for skattesænkning. Ideen med skattesænkningen er da ikke, at folk skal have flere penge til forbrug. Skattesænkningen skal føre til lavere bruttoløn og derved forbedret konkurrenceevne.

Hvor er der nogen indikation af at det vil ske ?

Ikke noget sted jeg har kunnet finde.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 12:20

Jørgen Hansen

Re: 20%

Hvordan tingenes tilstand kan ændres, så længe man som politiker kan få en "elev-aflønning" på over 700.000 årligt, når man uden uddannelse, eller i dt mindste lidt erhvervserfaring, kan blive livsvarigt forsørget som folketingsmedlem, det skal man nok være folketingsmedlem for at forstå!

Danmark har mange forskellige overførselsindkomst satser, efterlønnen er en af dem :-) og befolkningen har forlængst indset at det mest fornuftige er at indretter sig med dem.


06. jan 2011 kl 12:41

Kent Mehr

Re: 20%

Hvor er der nogen indikation af at det vil ske ?

Ikke noget sted jeg har kunnet finde.

Man kunne for eksempel lave en årlig skattelettelse, som kompenserer for inflationen. Derved er der ikke basis for store lønforhøjelser ved overenskomstforhandlingerne, og med tiden vil de danske produktionsomkostninger sænkes mod konkurrenternes niveau.


06. jan 2011 kl 13:02

Kenneth Gaarslev

Re: 20%

Argumentet holder desværre ikke, for enhver nedgang i indkomstskatterne vil med usvigelig sikkerhed blive kompenseret med en tilsvarende eller større stigning i de "usynlige" skatter, i form af afgifter i alle mulige forklædninger.

Den eneste mulighed for reelle skattelettelser (skat, moms, afgifter og moms af afgifter), er en reduktion af det offentlige forbrug, men når end ikke en sammenlægning af kommunerne kan medføre administrative besparelser, som i alle andre fusionerende virksomheder, så er håbet faktisk ikke lysegrønt!


06. jan 2011 kl 13:39

Benn Christensen

Folkepensionister.

Når jeg kikker på hvad de 207mia som Beskæftigelsesministeriet budgettere med går til, så går de 102mia til folkepension og 22mia til førtidspension 6,5mia til sygedagpenge og knap 10mia til dagpenge ved barsel, og dem kan du vel ikke sende ud i arbejde 5 timer om ugen. Så har du

207
-102
- 22
- 6.5
- 10
66,5 mia tilbage, 10% af det er 6-7 mia.

Men efterlønnen står som en udgift på knap 22 mia, ikke underligt at økonomerne har øje på den også selv om nogle af de mia. vil ende i den kasse der hedder førtidspension.


06. jan 2011 kl 14:38

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Folkepensionister.

Når jeg kikker på hvad de 207mia som Beskæftigelsesministeriet budgettere med går til, så går de 102mia til folkepension [...]

Hvorfor antager du at alle folkepensionister ikke kan arbejde fem timer om ugen ?

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 15:00

Benn Christensen

De penge er brugt.

Det er muligt at en del af de danske folkepensionister er i stand til at ligge 5 timer om ugen, mange af dem gør det også i form af frivilligt arbejde.

Hvis du lige finder de virksomheder der vil aflønne 500.000 pensionister 5 timer om ugen tager vi den derfra.

Ud over det så har politikkerne allerede været der. Pensionsalderen bliver hævet fra 65 til 67 de kommende år, men jeg tror ikke at de sparede midler bliver brugt på videnskab, teknologi og udvikling.


06. jan 2011 kl 16:06

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: De penge er brugt.


Hvis du lige finder de virksomheder der vil aflønne 500.000 pensionister 5 timer om ugen tager vi den derfra.

Hvem taler om virksomheder ?

Der er masser af familier der gerne vil betale sig til noget billig børnepasning, havearbejde, snerydning eller rengøringshjælp.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 16:24

Jens Madsen

Hvorfor ikke øge dagpengene?

Hvorfor skal dagpengemodtagerne betale investeringerne i flere arbejdspladser? Logikken må være, at flere arbejdspladser medfører færre på dagpenge, og derfor flere dagpenge? Så hvorfor ikke øge dagpengene, og samtidigt øge beløbene til forskningen? Derved skabes flere arbejdspladser, og færre på dagpenge.

Jeg forstår hellerikke, hvorfor det netop er dem på dagpenge, som står til rådighed, og er arbejdsduelige, der skal straffes. De arbejder jo netop for deres dagpenge, og størstedelen af pengene, der går til beskæftigelsesministeriet, er i virkeligheden "skjulte" beløb til offentlige lønnninger. Det er et krav, at dem der kan arbejde også arbejder for dagpengene. Tiden på dagpenge, går til løntilskudsjob i det offentlige og private, hvor samfundet får billig arbejdskraft til rådighed (det offentlige betaler intet!), og dertil lidt tid i starten, til at søge jobs og jobkurser.

Næh, det store problem, er alle de syge danskere. Skær lidt af beløbene til sygdom, og få danskerne mere raske. Her, vil det måske også hjælpe med lidt flere penge til forskning.

Så mit råd er, at ikke spare - men brug mere. Brug mere på dagpenge, på sundhedsvæsenet - specielt forskning, og forebyggelse af sygdomme - og brug mere på forskningen generalt. Det vil gå rundt.

Og går det ikke rundt, er det ikke dem på dagpenge som har fejlen: Så er det forskningen, der ikke giver tilstrækkeligt valuta for investeringen. Og det klares bedst, ved at analysere om forskningen kan gøres mere jobskabende, og give flere resourcer til forskningen.

Det vigtige er, at komme ind i en positiv spiral, således at flere investerede penge, giver flere arbejdspladser, og færre udgifter, samt samtidigt giver mulighed for flere dagpenge til den arbejdsløse.


06. jan 2011 kl 16:27

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvorfor ikke øge dagpengene?

Hvorfor skal dagpengemodtagerne betale investeringerne [...]

Jeg ved ikke hvorfra du har at det kun skal være dagpengemodtagerne der rammes.

I mit forslag er det _alle_ på overførselsindkomst der kan arbejde fem timer om ugen der må give en hånd med.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 16:30

Jens Madsen

Re: Hvorfor ikke øge dagpengene?

I mit forslag er det _alle_ på overførselsindkomst der kan arbejde fem timer om ugen der må give en hånd med.

De giver jo netop en hånd med, ved at arbejde. Skal de både arbejde, fordi de kan - og så straffes samtidigt, ved der trækkes 10% derudover?


06. jan 2011 kl 16:43

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvorfor ikke øge dagpengene?


De giver jo netop en hånd med, ved at arbejde. [...]

Ja, alle på overførselsindkomst som kan, skal.

På den måde er der ikke nogen der bliver "straffet" mere end andre og derfor burde vi minimere mængde af klynkeri.

Poul-Henning


06. jan 2011 kl 16:50

Lars Christoffersen

Re: 20%


Og med hensyn til ulandsbistanden vil jeg citere et gammelt jødisk ordsprog: "Kun den rige er fattig nok til ikke at have råd til barmhjertighed".

Jeg vil ikke trætte dig med fortællinger om helt håbløse ulandsprojekter (du kan starte en blog om det en dag), ledet af de rene amatører, men blot sige at det vil være langt mere barmhjertigt at fjerne alle de forhindringer der er, for at Ulandene kan afsætte deres varer i fx. EU Det vil give landene en naturlig udvikling og økonomi.


06. jan 2011 kl 17:02

Jens Madsen

Giver forskningen arbejdspladser?

Det er en god idé, at give mere til forskningen. Men, jeg er langtfra sikker på, at det giver gevindst i form af flere arbejdspladser. Jeg tror bedre, at en rigtig investering, kan give gevindst i form af bedre sundhed. Derfor, må det være sundhedsbudgettet, som burde betale forskningen.

Skal forskningen hjælpe på jobsituationen, så skal den gøres jobskabende. Det er ikke det, som satses på idag.

Men jeg er helt enig i, at staten kan sætte beskæftigelse igang, ved at skabe jobs. Og i den grad, at der er ledige Ph.D'ere så vil det selvfølgeligt også kunne ske, ved at øge resourcerne til forskning. Men skal skabes flere arbejdspladser, er det selve resultatet af forskningen som skal være jobskabende.

Mange større lande - såsom USA - har offentligt forskning. Den offentlige forskning, får amerikanske virksomheder i front.


06. jan 2011 kl 17:12

Jens Madsen

Re: Re: Hvorfor ikke øge dagpengene?


Ja, alle på overførselsindkomst som kan, skal.

På den måde er der ikke nogen der bliver "straffet" mere end andre og derfor burde vi minimere mængde af klynkeri.

Poul-Henning

Sådan er reglerne allerede: Har du været arbejdsløs i en periode, så skal du arbejde for arbejdsløshedsunderstøttelsen - og samme med kontanthjælpen.

Nægter du at arbejde, vil det på den ene eller anden måde, medfører fradrag i dine indtægter. Du kan risikere at blive smidt ud af dagpenge systemet. På bistandshjælp, vil du modtage en mindre ydelse osv. Der gives større ydelse, til dem der er i job.

Så reglerne er allerede sådant, at alle der kan arbejde skal arbejde. Du skal en del år tilbage, før man "fik lov" at gå på dagpenge eller kontanthjælp. Dog, mener jeg, at dem over 55 har specielle regler, og de kan muligvis sige nej til et offentligt løntilskudsjob.

Får vi således flere Ph.D'ere, som er arbejdsløse, så vil de måske kunne få en forskningsstilling, på løntilskud og dagpengesats. Det kan måske være med til, at gøre forskningen billigere og konkurencedygtig. Det største problem, tror jeg, er at man i nogle tilfælde har sat folk i løntilskudsjobs, som de ikke var egnet til - og som ikke, når deres uddannelse tages i betragtning, har "pyntet" på CV'et.


06. jan 2011 kl 17:26

Jens Madsen

Skal vi lukke museerne?

Mange jobs i det offentlige, varetages idag af personer i løntilskud eller praktik - og det er med til, at holde det offentliges udgifter i bund.

Så pengene til beskæftigelse, kan du i nogle tilfælde skrive "muséer" og kulturministeriet på. Jeg mener, at en stor del af arbejdet her, udføres af personer på overførselsindkomster.


06. jan 2011 kl 17:27

John Vedsegaard

Re: Hvorfor ikke øge dagpengene?

Hvorfor skal dagpengemodtagerne betale investeringerne [...]

Jeg ved ikke hvorfra du har at det kun skal være dagpengemodtagerne der rammes.

I mit forslag er det _alle_ på overførselsindkomst der kan arbejde fem timer om ugen der må give en hånd med.

Poul-Henning

Det er jeg så enig i, og det betyder heller ikke at den udlærte murer skal knokle 37 timer om ugen og lægge 600 sten hver dag, når han er blevet 80 år. Men alle skal yde bare lidt - også folkepensionister, det vil både forbedre samfundets økonomi og give en højere livskvalitet. Med alle de uddannede politikere vi har, burde det ikke være svært at finde en løsning alle kan være tilfredse med.


06. jan 2011 kl 22:22

Frithiof Andreas Jensen

Re: Diktatur any -> Konkordansdemokrati

Kan man forvente sig andet af en flok halv- og helkriminelle,

Jah, nu vi sidder på den Højbenede Hest kan man passende fundere over følgende: Hvorfor mon at Financiel Stabilitet A/S er et "A/S" og ikke f.ex. en afdeling under Finansministeriet?!

Det er den lokale røverkule man bør bekymre sig mest om!


06. jan 2011 kl 23:13

avatar

Carsten Sonne Larsen

Konkordanzdemokratie

De store partier har repræsentanter i en 7 mand stor gruppe, der udgør regeringen og sammen leder landet. Regeringen skal udadtil udtrykke enighed og de diskussioner og afstemninger der leder til dens beslutning er fortrolige (vistnok i de efterfølgende 50 år).
Alle 7 medlemmer i regeringen har pligt til, at bakke om om gruppens beslutninger uanset hvor uenige de var i afgørelsen.
De 7 medlemmer skiftes til at have betegnelsen "Præsident", typisk et år af gangen. Præsidenten har dog ikke mere indflydelse end de øvrige medlemmer, men betragtes mere som en slags ordstyrer.

På den måde slipper man for, at regering og opposition sviner hinanden til og hele tiden kører på enkeltsager.
For alle sidder i regering og har en andel i de vedtagede beslutninger.

Jeg synes det er et seriøst forslag til Kinesisk diktatur og typisk vestlige magtesløse styreformer.

Trods det fordanskede navn har jeg kun kunnet opstøve det tyske ord Konkordanzdemokratie [1]. Efter at have læst lidt nærmere, kan den 7 mand store "Executive branch" nærmest betragtes som en slags operationel og beslutningsdygtig bestyrelse [2]. Lighederne til virksomheders organisering er slående.

Økonomisk ligger Schweiz i helt i top [3]. Måske endnu vigtigere: Den førte politik er konsistent. En enkelt sætning taler næsten for sig selv [2]:

The Swiss executive is one of the most stable governments worldwide. Since 1848, it has never been renewed entirely at the same time, providing a long-term continuity.

---

[1] Wikipedia om Konkordanzdemokratie på tysk - http://de.wikipedia.org/wiki/K...atie
[2] Wikipedia om det Schweiziske politiske system - http://en.wikipedia.org/wiki/P...land
Politics of Switzerland
[3] List of countries by GDP (nominal) per capita - http://en.wikipedia.org/wiki/L...pita


07. jan 2011 kl 00:08

avatar

Carsten Sonne Larsen

Konsociationalisme

Den hollandske fødte politisk teoretiker Arend Lijphart har været bidragsyder i implementeringen af Konsociationalt demokrati. Han har bl.a. ”bidraget til fredsprocessen i Nordirland, post-apartheid forfatningen i Sydafrika og talrige andre fredsaftaler heriblandt Dayton fredsaftalen i Bosnien.” [*].
Information skriver i en artikel [*]:

… Også i andre lande havde de lært samarbejdets kunst … andre lande havde de fundet ud af, at denne del-og-hersk-teori kunne sikre freden i selv splittede samfund … også Schweiz, Østrig, Belgien, Canada og Uruguay havde kombineret del-og-hersk princippet …

Desværre kan jeg ikke citere mere fra artiklen iht. Informations retningslinier for ophavsrettigheder. Jeg vil kraftigt opfordre til at læse artiklen da den kaster lys over denne mystiske, men tilsyndeladende meget effektive, styreform.

---

[*]Mads Qvortrup, på information.dk d. 13. juni 2008 - http://www.information.dk/1607...0796


07. jan 2011 kl 00:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Konsociationalisme

Har de hørt om ham i Belgien ?

:-)

Poul-Henning


07. jan 2011 kl 00:51

avatar

Carsten Sonne Larsen

Blind

Har du læste artiklen ?

:-)

Men Lijphart er ikke blind for, at denne filosofi nogle gange ikke virker. Libanon havde et konsociationelt system indtil 1975. Indtil da var magten delt mellem kristne, drusere og muslimer. Men da de ikke længere havde en fælles ydre fjende brød systemet sammen. Et andet eksempel på at systemet ikke altid virker er Cypern, hvor det aldrig lykkedes at skabe en samlingsregering mellem tyrkiske cyprioter og græske cyprioter. Men trods disse eksempler viser Lijphart, at hans teori er blevet omsat i praksis.


07. jan 2011 kl 05:43

Finn Christensen

Re: Problemformulering

Værdien af funktionærer fordeler sig som jagerpiloter .
10% gør nytte(slår nogen ihjel), 80%overlever og 10% er virkelig et problem.
..snip..
Problemet er bare at de 10 er svær å fin på forhånd.

Et anvendeligt KISS system er:
§ 1. Fra den 31.12.2010 ar regne og indtil videre.
§ 2. Gælder samtlige ansatte uanset rang og stilling
§ 3. Lister for hver persons totale værdi - i % med to dec - afleveres
§ 4. Den 05.01 påfølgende kalenderår udsøges 1.00% med laveste totale værdi
§ 4.1 Hvor klar prioriteret liste ikke forefindes, foretages 1.00% selektering via lodtrækning mellem samtlige ansatte.
§ 4.2 Ved store organisationer - over 499 - kan anvende 2-4 %
§ 5. Den 10.01 efter behørig orientering fra nærmeste chef - 5 kolde tæ'r i rumpetten.

Efter 2-3 år vil din normalfordeling være ændret. ;-)

Det foregår i dagens virkelighed alligevel skjult og løbende over året, samt vi slipper for brugen af de nutidige utrolige (eller usaglige) søforklaringer.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.