/forskning

Japansk forsker producerer palladium af sølv og rhodium

45 plus 47 er to gange 46. Sværere er det i princippet ikke at producere kunstigt palladium, hævder japansk forsker.


Læs mere om

Af Jens Ramskov, onsdag 05. jan 2011 kl. 08:11

Det lyder næsten for enkelt. Tag en del grundstof med 45 elektroner og en del grundstof med 47 elektroner. Rør det hele sammen, og du har nu to dele grundstof med 46 elektroner.

Sådan fungerer kemien naturligvis ikke, men opskriften er alligevel mere anvendelig, end man umiddelbart skulle tro.

På universitetet i Kyoto i Japan har Hiroshi Kitagawa til lokale medier forklaret, at han har lavet en legering af rhodium (grundstof 45) og sølv (grundstof 47), der har egenskaber, der minder om egenskaberne for palladium (grundstof 46).

Han har fremstillet nanopartikler af en størrelse på 10 nanometer i diameter, som består af lige dele af rhodium og sølv, der normalt er vanskelige at mikse.

Legeringen er som rene partikler af palladium i stand til at lagre hydrogen – dog kun halvt så store mængder som ’naturligt’ palladium.

Legeringen kan også fungere som katalysator som palladium.

Elektronorbitalerne bliver mikset
Hiroshi Kitagawa er i flere asiatiske medier citeret for at have sagt, at elektronorbitalerne for rhodium og sølv sandsynligvis er blevet mikset, så der er dannet samme orbitaler som i palladium – uden han dog har angivet en nærmere forklaring på, hvordan dette er sket.

Palladium er dyrt, og der er derfor en stor interesse i at finde andre materialer med tilsvarende egenskaber til brug inden for lang række produkter og processer.

Kitagawa oplyser også, at det vil være svært at producere rhodium-sølv legeringen kommercielt rentabelt, men han beretter også, at han nu vil undersøge mulighederne for med nanoteknologi kunstigt at fremstiller andre interessante metalforbindelser.

Af hensyn til patentsituationen ønsker han dog ikke at give detaljerede oplysninger på nuværende tidspunkt.



05. jan 2011 kl 08:38

Thomas Green

Elektroner eller protoner

Tag en del grundstof med 45 elektroner og en del grundstof med 47 elektroner. Rør det hele sammen, og du har nu to dele grundstof med 46 elektroner.

Nu er det sædvanligvis antallet af protoner der definerer grundstoffet, og ikke antallet af elektroner.


05. jan 2011 kl 09:03

Peter Jensen

Nye skribenter efterspørges

Jeg kunne godt tænke mig at Ingeniøren fyrede sine skribenter - for de kan bestemt ikke være journalister.

Det ville være rart med journalister der havde basal teknisk viden. Og ikke mindst basisviden indenfor fysik, matematik, og kvantemekanik.

Jeg tvivler stærkt på at de mennesker der skriver for Ingeniøren har en relevant ingeniøruddannelse.


05. jan 2011 kl 09:22

avatar

Lars Lundin

Re: Nye skribenter efterspørges


Jeg ved ikke ret meget om kemien for de tre nævnte grundstoffet, så det kunne være rart med en forklaring på, hvad der er så forkert at alle Ingeniørens journalister skal fyres.


05. jan 2011 kl 09:24

Martin Jørgensen

kvante prik

så han har lavet en kvanteprik af sølv rhodium med egenskaber som palladium. lyder spændende.


05. jan 2011 kl 09:44

Jens Ramskov

Re: Elektroner eller protoner

@Thomas Green
Kemi drejer sig mere om elektroner end protoner, og når der er tale om neutrale atomer, gør det vel ikke så meget, om man tæller protoner eller elektroner, når man skal finde et grundstofs nummer.Og da Kitagawas argumentation drejede sig om elektronorbitaler, så lod jeg elektroner nævne i denne forbindelse.

Skrev jeg neutrale atomer? Nej det lod jeg være underforstået for Ingeniørens læsere - det var nok en fejl, må jeg erkende.

@Peter Jensen
Du har ret i, at jeg ikke er journalistuddannet, men kun har en uddannelse som civilingeniør og ph.d.


05. jan 2011 kl 09:51

Thomas Green

Re: Elektroner eller protoner

Kemi drejer sig mere om elektroner end protoner,

Det er korrekt, men nu handler det ikke om kemisk vekselvirkning, men om grundstoffer. Du har ikke Palladium bare fordi du har 46 elektroner. Hvis du så har den underforståede information at det skal være et neutralt atom, så giver elektrontallet naturligvis implicit protontallet som dermed giver grundstoffet, men jeg vil bestemt mene at det er at stramme den lidt hvis det er den du kører frem til forsvar for din formulering.

Jeg påstår ikke at du ikke ved hvad du snakker om (hvis din uddannelse er indenfor det naturvidenskablige felt så gør du nok), men det var en mærkværdig formulering. En som nok affødte Peters bemærkning om manglende uddannelse. Det er da også set tidligere at artiklerne efterlader det indtryk.


05. jan 2011 kl 10:02

Christian Clausen

Re: Elektroner eller protoner

Kemi drejer sig mere om elektroner end protoner,

Det er korrekt, men nu handler det ikke om kemisk vekselvirkning, men om grundstoffer. Du har ikke Palladium bare fordi du har 46 elektroner.

Læs lige artiklen igen. Det handler nemlig ikke om at lave Palladium, men en legering der kemisk opfører sig som Palladium.


05. jan 2011 kl 10:06

Thomas Green

Re: Elektroner eller protoner

Det handler nemlig ikke om at lave Palladium

Jeg læser : Japansk forsker producerer palladium af sølv og rhodium


05. jan 2011 kl 10:11

Christian Clausen

Re: Elektroner eller protoner

Det handler nemlig ikke om at lave Palladium

Jeg læser : Japansk forsker producerer palladium af sølv og rhodium


Du læser med andre ord kun overskrifter? ;-)


05. jan 2011 kl 10:15

avatar

Poul Fogh

makværk eller mesterværk

Jeg må være kommet ind på en forkert debat?

Her er en artikel uden ordet "såkaldt" i en sober og letforståelig artikel om at man laver en legering af to metaller og får et tredje metals egenskaber. (Det samme gør man i øvrigt med bor-nitrid, der jo minder om kulstof-diamant.)

Overskriften er som sædvanlig lidt misvisende, men artiklen er tydeligt skrevet af en der med sikker hånd begår sig i stoffet. Der står jo også grundstof 45, 46 og 47 så man ikke er i tvivl. Og det brokker folk sig over? Der er eksempler på at kan være meget, meget værre.

Godt nyt år!

/Poul


05. jan 2011 kl 10:30

Jens Madsen

Re: Nye skribenter efterspørges

Korrekthed opnås kun sjældent, ved at fyre folk. Det opnås ved korrekturlæsning af andre - men her kræves så, at der er nogle, der kan tilstrækkeligt på området, til at fungere som korrekturlæser.

Når en ledelse fyrer folk, er den oftest yderst inkompetent: Den skubber ansvaret over på de sagesløse medarbejdere, der har måttet løbe hurtigere og hurtigere, fordi at enhver form for dobbelttjek for længst er "optimeret" bort af ledelsen.

Indenfor softwarebranchen, har man opnået så høj effektivitet, at end ikke programmøren selv, har "lov" at se på sin egen linie to gange. Nummer to gang, er éen gang mere end nødvendigt. Og alt være korrekt i første forsøg.


05. jan 2011 kl 10:41

Jais Knudsen

Re: Nye skribenter efterspørges

Jeg kunne godt tænke mig at Ingeniøren fyrede sine skribenter - for de kan bestemt ikke være journalister.

Lad den, der aldrig selv begår en unøjagtighed kaste den første sten.

I virkeligheden burde vi læsere nok i højere grad acceptere, at en overskrift sjældent er en fuldstændig 100% korrekt opsummering af en artikels indhold, men derimod en invitation til at læse. Simpelthen af den grund, at der ikke er plads til at skrive hele artiklens i en overskrift.

Det er da betydeligt værre, at dr.dk i går skrev, at Kina netop har investeret intet mindre end 10 trillioner kroner i Europa: http://www.dr.dk/Nyheder/Udlan....htm - det er dælme en unøjagtighed, der rykker noget på balancen.


05. jan 2011 kl 11:01

Martin Wolsing

Re: Nye skribenter efterspørges


I virkeligheden burde vi læsere nok i højere grad acceptere, at en overskrift sjældent er en fuldstændig 100% korrekt opsummering af en artikels indhold, men derimod en invitation til at læse. Simpelthen af den grund, at der ikke er plads til at skrive hele artiklens i en overskrift.

Præcis - og det er netop det der er forskellen på videnskabelig journalistik og videnskabelige artikler. Det første er en bearbejdning af det sidste, således at vigtige pointer trækkes skarpt op og al fnidderen og forbeholdene skæres bort, så enhver kan forstå pointen og forudsætningen for konklusionen. Vil man have den fulde historie (og diskussion af forskningen), kan man jo bare læse fagartiklen.

Videnskabelig journalistik handler først og fremmest om at gøre svært stof mere tilgængeligt. For at gøre dette, skal man selvfølgelig skære information væk og forsimple ting. Med til dette hører gode korte overskrifter, der giver en lyst til at læse mere. Det er der intet problem i, når den rette sammenhæng fremgår hvis man læser hele artiklen.


05. jan 2011 kl 11:28

Thomas Green

Re: Elektroner eller protoner

Du læser med andre ord kun overskrifter?

Nej, men jeg læser dog først overskrifter. Denne var misvisende og i direkte modstrid med hvad der så fulgte.
Vi har altså at "der laves palladium" og senere "legering med samme egenskaber som palladium".

Hvis du virkelig ikke forstår min anke, så fred være med det.

En anden skriver
For at gøre dette, skal man selvfølgelig skære information væk og forsimple ting. Med til dette hører gode korte overskrifter, der giver en lyst til at læse mere

Det er hvad ekstrabladet gør, og den slags er ret generende når man baseret på overskriften får lyst til at læse om hvordan dælen man (billigt) laver Palladium. En overskridt skal ikke fange folk. Den skal kort oplyse om hvad der er af indehold i artiklen - uden vildledning eller misforståelser.
"Alle krige i mellemøsten er afsluttet!"
... når olien er pumpet op, udtaler Børge Klog.



05. jan 2011 kl 11:37

Carsten Heegaard Petersen

Overskrifter

Nej vi skal ikke acceptere fejlagtige overskrifter, blot fordi de er kortere.

Når jeg læste "Japansk forsker producerer palladium af sølv og rhodium", så forholdte jeg mig til informationen - og tanken ledte ind på alternativ naturvidenskab, á la kold fusion, for PRODUKTION af Pd kan kun lade sig gøre, hvis man først fusionerer og derefter fissionerer kernerne.....

En mere saglig overskrift kunne være:

"Japansk forsker laver nanopartikler af sølv og rhodium
der kemisk opfører sig som Palladium"

Der er ikke så meget "punch" i denne, men til gængæld er den retvisende - og stadig overraskende :-)

/ Carsten (Uorganisk kemiker)


05. jan 2011 kl 12:03

Michael Henningsen

Ubrugelig opdagelse.

Medmindre denne opdagelse kan fortælle forskerne noget nyt om forskellige grundstoffers interaktion, det være sig på det quark-/neutron-/proton-forholdsmæssige eller elektronorbitale område, eller måske endda ved frembringelse af nye teknikker til at sammensætte avancerede legeringer (mere) problemfrit, så er den totalt ligegyldig.

Rhodium er det suverænt dyreste (ædel-)metal på kloden, da dagsprisen er over 3 gange så høj som Palladium, og 50% højere end platin, og desuden er produktionen af rhodium kun en brøkdel af palladium-poduktionen, og man kan ikke bare øge den, idet rhodium er en "sidegevinst" ved produktion af de andre ædelmetaller (plus der fremkommer en smule fra rafinering af udtjent atombrændsel, og det skal først henligge 20-25 år for at blive ufarligt).

Så alt i alt - en fin opdagelse man tilsyneladende ikke kan bruge til en sk..


05. jan 2011 kl 12:11

avatar

Flemming Sørensen

Videnskabsjournalistik

Da sprog jo også er en videnskab, vil jeg lige tilføje, at Ingeniørens net-sider vrimler med sproglige og grammatiske fejl - både hos skribenterne og ikke mindst hos debattørerne. Jeg synes bestemt ikke, der er grund til at fyre nogen, men jeg så meget gerne en bedre redigering.
Og lad så være med at gå så meget op i petitesser ;)


05. jan 2011 kl 12:25

Bo Jacoby

Pjat med jer pedanter

Det er en fin artikkel med en kort overskrift, og så er den ikke længere.


05. jan 2011 kl 13:38

Mikkel Christensen

Enig i kritikken

Det skærer i øjnene når en journalist formulerer sig som en, der netop har hørt om elektroner for første gang.
Det er som nævnt _altid_ protonerne man fokuserer på, når grundstoffer defineres i forhold til hinanden, og det andet giver virkelig indtryk af en person, der absolut intet aner om hvad kemi og fysik.
Jeg kan så forstå, at forfatteren er naturvidenskabeligt uddannet, men det bør i så fald give sig udslag i formuleringer, der minder bare lidt om der man lærer i skolen.

Jeg følte mig naturligvis også pænt snydt af overskriften. Der er virkelig stor forskel på at have dannet palladium og bare have lavet noget, der ligner.
Overskriften burde være: "Forsker laver palladium lignende legering af sølv og rhodium".


05. jan 2011 kl 14:48

Jakob Borbye

Gode overskrifter IMHO

Uden at rode sig ud i en lang tør formulering i overskriften, kunne man jo kunne for eksempel bruge udtryk som "imiteret palladium", "simuleret palladium" eller "quasi-palladium".
Det ville ikke være faktuelt forkert, og IMHO også ganske fængende, fordi man bliver nødt til at læse videre for at forstå hvad det handler om.
(Jeg tror dog at udtrykket "Palladium-bulgur" er en anelse for kreativt, selvom materialet på sin vis kunne anskues som bestående af knækkede Palladium-kerner.)

IMHO får man generelt mere nysgerrighedsvækkende overskrifter ud af at holde sig til dogmet om ikke at skrive noget faktuelt forkert i overskriften, fordi man ofte bliver tvunget til at formulere sig kreativt, f.eks. med kunstord og nye ordsammensætninger, for at kondensere (kerne)budskabet uden at oversimplificere det.


05. jan 2011 kl 14:56

Bjørn Donnis

Prisen er mere interessant end brokket

Udover al brokket ovenfor - og om det er elektronerne eller protonerne der defineret kemi og især metallers egenskaber - så synes jeg at den - vel ikke særligt nye -erkendelse af a legeringer ligner "gennemsnitsmetallet" er interessant nok.

Men når man så begynder at tale om "Palladium er dyrt, og der er derfor en stor interesse i at finde andre materialer med tilsvarende egenskaber " så må jeg godt nok grine min r.. i laser!

Er der virkelig ingen af de tilstedeværende ingeniører og/eller journalister, der er klar over - eller gider slå op - at rhodium er mere end 3 gange dyrere end palladium!!!

http://www.specialtymetals.com...com/


05. jan 2011 kl 15:04

Mikkel Christensen

Re: Prisen er mere interessant end brokket

Bjørn Donnis:

Er der virkelig ingen af de tilstedeværende ingeniører og/eller journalister, der er klar over - eller gider slå op - at rhodium er mere end 3 gange dyrere end palladium!!!

Jo, Michael Henningsen pointerede det i et indlæg højere oppe (Direkte link: http://ing.dk/artikel/115254-j...7634 ).

En ganske relevant observation, men det er nok sådan, at folk mistede forventningerne til, at journalister søger baggrundsindformation om et emne for flere år siden. Det er ligesom blevet accepteret, at de blot er relays for pressemeddelelser... og derfor har vi altså nu begrænset os selv til kun at brokke os over deres manglende teknisk-sproglige egenskaber ;)


05. jan 2011 kl 15:37

avatar

Poul Fogh

Come on!

Jeg ved godt at jeg lyder som om jeg er betalt af ingeniøren til at forsvare dem, men citatet


Kitagawa oplyser også, at det vil være svært at producere rhodium-sølv legeringen kommercielt rentabelt, men han beretter også, at han nu vil undersøge mulighederne for med nanoteknologi kunstigt at fremstiller andre interessante metalforbindelser.

umiddelbart efter "palladium er dyrt" viser ret tydeligt at det her er en lille del af hvad der foregår.

Jeg tror ikke der nogen der forsker i at lave 100$ sedler ved at strege et nul ud på en 1000$ seddel.

At Ingeniøren så er ret god til at viderebringe pressemeddelelser uden at tilsætte relevant information er et kritikpunkt jeg gerne tilslutter mig. Det sker jo ofte at der er interessante artikler udenfor mit primære fagområde jeg gerne vil vide mere om - og kunne forstå, uden lige at have ædelmetalpriserne i hovedet :-)


05. jan 2011 kl 16:09

Bjørn Donnis

beklager..

..at jeg overså at den med prisen var nævnt


05. jan 2011 kl 18:29

Nicolai Rasmussen

Re: Nye skribenter efterspørges

Jeg kunne godt tænke mig at Ingeniøren fyrede sine skribenter - for de kan bestemt ikke være journalister.

Det ville være rart med journalister der havde basal teknisk viden. Og ikke mindst basisviden indenfor fysik, matematik, og kvantemekanik.

Jeg tvivler stærkt på at de mennesker der skriver for Ingeniøren har en relevant ingeniøruddannelse.


Det ville også være rart med kommentarer der ikke bare var bit-forurening.

Peter, dit indlæg er rent brok uden substans. Du brokker ukonstruktivt, og der er ikke noget i dit brok, der bringer noget videre. Din holdning til dine omgivelser, bringer ikke min viden på et højere niveau, og jeg tvivler stærkt på at skribenten kan forbedre noget på baggrund af det du skriver. Du spilder min (og andres) tid med ligegyldig brok, der kunne være sendt direkte til direktøren for Ing.dk, eller til forfatteren af artiklen.

Kunne du i stedet for fortælle noget konkret, der kunne supplere artiklen, eller i det mindste give en kritik, der fortalte specifikt hvad der var galt set med dine briller, så var vi nået et langt stykke.


05. jan 2011 kl 20:42

Holger Rene' Jørgensen

W.R transmutation of elemets, periodic t

Russell maintained that elements were not things, they are conditions. -

I then inserted a few centimeters of water in an evacuated quartz tube which had at each end for spectrum analysis readings. -

Upon heating the tube in an electric furnace and inserting it into the solenoid with the electric current turne on until the tube cooled, the first analysis showed over 80% to be hydrogen and the rest practically all helium. There was very little oxygen.

Blev afbrudt !


06. jan 2011 kl 00:21

Holger Rene' Jørgensen

Det periodiske system,

Walter Russell bruger eksemplet med at solen danner brinten i takt med at den brændes, og ved at eftergøre dette princip eller metode, anvende vand til brændstof, i modsætning de i nylige artikler beskrevne måder med bl.a. at lagre brinten m.m.
Det ser ud til at det er muligt at danne eller omforme de forskellige 'grundstoffer' efter behag el. behov hvis man ved hvordan.
Men det er ikke noget Jeg ved noget om el. har forstået så meget af,
Jeg synes dog at det er værd at gøre opmærksom på, og søgning på Walter Russell og hydrogen vil føre til lidt mere viden om et tidl. eksperiment som ovenstående er uddrag fra.



06. jan 2011 kl 16:35

John Vedsegaard

Spændende med farligt?

Kan man producere palladium eller andre grundstoffer på en simpel måde, er det selvfølgelig smart, man kan f.eks. så lave sit eget guld eller plutonium hvis man skulle have brug for den slags..

Men ok, rent faktisk er det kun en legering han laver, så helt nyt er det vel ikke, faren kunne jo så ligge i legeringer med samme egenskaber som plutonium.


08. jan 2011 kl 03:12

avatar

Lars Kristensen

Overskriften mangler et ord.

Japansk forsker producerer palladium- (surrogat) af sølv og rhodium.

Det vil givet få forståelsen af overskriften til at være mere rigtig.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?as...%A6r

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


08. jan 2011 kl 07:08

Jens Madsen

Re: Spændende med farligt?

Spændende med farligt?
Kan man producere palladium eller andre grundstoffer på en simpel måde, er det selvfølgelig smart, man kan f.eks. så lave sit eget guld eller plutonium hvis man skulle have brug for den slags..

Det er kun de kemiske egenskaber som ligner. Du kan ikke "blande" dig til større massefylde, eller til kernefysiske egenskaber. Disse, vil altid bero på de atomer som indgår.

Et eksempel, hvor det går godt er halvledere. Mange halvledere er "blandingshalvledere". Ved at blande forskellige grundstoffer, er muligt at designe halvlederne til ønskede egenskaber.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.